DAMNWiki - Brugerbidrag [da]

Sensitivitetsanalyse (Virksomhedsstart)

2008-12-09T22:54:49Z

Boss:

Scenarier der kan påvirke økonomien i virksomheden.

* Produktionen bliver forsinket, og derved bliver indtægterne udskudt i forhold til udgifterne for produktion.

* Det beløb der kan hentes fra inverstorer bliver mindre end forventet. Derved skal der findes penge et andet sted hvis regnskabet skal holde.

* Det opnåede salg er lavere end det forventede. Derved vil udgifter skulle bredes ud over en længere periode.

* Et (eller flere) af de lande de regner med at kunne sælge vores produkt i tager ikke imod produktet som forventet.

* Omkostningen for produktion stiger, prisen transport og/eller på elektroniske komponenterne stiger så meget at virksomheden har svært ved at køre rundt med overskud.

[[Kategori: Virksomhedsstart]]

Sensitivitetsanalyse (Virksomhedsstart)

2008-12-09T22:53:24Z

Boss:

Scenarier der kan påvirke økonomien i virksomheden.

* Produktionen bliver forsinket, og derved bliver indtægterne udskudt i forhold til udgifterne for produktion.

* Det beløb der kan hentes fra inverstorer bliver mindre end forventet. Derved skal der findes penge et andet sted hvis regnskabet skal holde.

* Det opnåede salg er lavere end det forventede. Derved vil udgifter skulle bredes ud over en længere periode.

* Et (eller flere) af de lande de regner med at kunne sælge vores produkt i tager ikke imod produktet som forventet.

* Prisen på elektroniske komponenterne stiger så meget at virksomheden har svært ved at køre rundt med overskud.

[[Kategori: Virksomhedsstart]]

Sensitivitetsanalyse (Virksomhedsstart)

2008-12-09T22:52:35Z

Boss:

Sensitivitetsanalyse (Virksomhedsstart)

2008-12-09T22:45:55Z

Boss:

Sensitivitetsanalyse (Virksomhedsstart)

2008-12-09T12:16:07Z

Boss: New page: Du er analyse! Kategori: Virksomhedsstart

Du er analyse!

[[Kategori: Virksomhedsstart]]

Ledelse (Virksomhedsstart)

2008-12-09T11:27:22Z

Boss:

== Organisation ==

Divide the business into functions: sales + marketing, production, development, finances, etc. If you are able to appoint named persons as your future function managers, it is a good thing because then authority and responsibility is divided from the beginning. This will increase the readiness when the business is about to expand, and it does make a good impression on the investor, who will compare the names with the career descriptions from the background orientation.

Vi forestiller os at vi ved opstart i danmark lejer et mindre kontor med tilhørende lagerplads. Kontoret vil blive brugt i forbindelse med den daglige drift at virksomheden, som primært vil bestå i at holde styr på de mange aftaler vi har rundt omkring i andre firmaer. Ligeledes er det herfra vi tager kontakt til de forskellige kunder vi samarbejder med, her tænkes der på forhandlere af tilbehør til biler. I forbindelse med udvidelse til Sverige vil vi ikke oprette et kontor i landet, men i stedet ansætte en sælger der har mulighed for at arbejde et par dage i København på vores danske kontor, og ellers arbejde som kørende sælger. Da vi regner med at omfanget af salget i tyskland er noget større, vil vi oprette en salgsafdeling, også baseret på et lejemål af et passende kontormiljø.

== Ledelse ==

Til at starte med vil vi prøve at finde en privat investor, der ser en mulighed i vores fremtidige produkt og derfor ikke at bange for at skyde penge i projektet. I de første år vil firmaet ikke beskæftige ret mange folk, da forretningsmodellen går ud på at købe konsulentydelser i forbindelse med udvikling og produktion. Af denne grund vurderer vi at holdet bag firmaet sammen med den private investor er tilstrækkeligt, sammenlignet med hvad en bestyrrelse vil kunne bidrage med.

In the section on management in the business plan, you should briefly state:

* how the finances of the business are controlled? (and it is first of all the cash flow we are talking about.
Beskriver under budget?

* how are the projects or the production controlled?

* how is the cooperation with the board established?

* does the initiator group have the professional skills to manage a business? If the answer is negative, you will have to state how you are going to complement the lack in personal qualities and experience.

Da vi på holdet primært besider den tekniske viden til udvikling af produktet vil det være nødvendigt at købe ydelser hos andre firmaer til bl.a: Regnskab, produktion og evt. hjælp med markedsføring. Vi forestiller os at indhente tilbud fra flere forskellige større revisionsfirmaer, omkring hvad det vil koste at styre regnskabet for et firma i vores størrelse. På denne måde spare vi tid i forbindelse med regnskab, og kan koncentrere os om udvikling. Vi har valgt at bruge samme model omkring produktion af vores produkt. I stedet for selv at stå for produktion og alt hvad det indebærer, f.eks. vedligeholdelse af maskiner osv, indhenter vi forskellige tilbud omkring produktion hos et firma der har specialliseret sig i produktion af elektronik. Der er flere muligheder hvad angår markedsføring. ''Vi har valgt at lade detailledet tage sig af markedsføring, og derfor sælge produktet tilsvarende billigere.''

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Ledelse (Virksomhedsstart)

2008-12-09T11:26:10Z

Boss:

== Organisation ==

Divide the business into functions: sales + marketing, production, development, finances, etc. If you are able to appoint named persons as your future function managers, it is a good thing because then authority and responsibility is divided from the beginning. This will increase the readiness when the business is about to expand, and it does make a good impression on the investor, who will compare the names with the career descriptions from the background orientation.

Vi forestille os at vi ved opstart i danmark lejer et mindre kontor med tilhørende lagerplads. Kontoret vil blive brugt i forbindelse med den daglig drift at virksomheden, som primært vil bestå i at holde styr på de mange aftaler vi har rundt omkring i andre firmaer. Ligeledes er det herfra vi tager kontakt til de forskellige kunder vi samarbejder med, her tænkes der på forhandlere af tilbehør til biler. I forbindelse med udvidelse til sverige vil vi ikke oprette et kontor i landet, men i stedet ansætte en sælger der har mulighed for at arbejde et par dage på vores danske kontor, og ellers arbejde som kørende sælger. Da vi regner med at omfanget af salget i tyskland er noget større, vil vi oprette en salgsafdeling, også baseret på et lejemål af et passende kontormiljø.

== Ledelse ==

Til at starte med vil vi prøve at finde en privat investor, der ser en mulighed i vores fremtidige produkt og derfor ikke at bange for at skyde penge i projektet. I de første år vil firmaet ikke beskæftige ret mange folk, da forretningsmodellen går ud på at købe konsulentydelser i forbindelse med udvikling og produktion. Af denne grund vurderer vi at holdet bag firmaet sammen med den private investor er tilstrækkeligt, sammenlignet med hvad en bestyrrelse vil kunne bidrage med.

In the section on management in the business plan, you should briefly state:

* how the finances of the business are controlled? (and it is first of all the cash flow we are talking about.
Beskriver under budget?

* how are the projects or the production controlled?

* how is the cooperation with the board established?

* does the initiator group have the professional skills to manage a business? If the answer is negative, you will have to state how you are going to complement the lack in personal qualities and experience.

Da vi på holdet primært besider den tekniske viden til udvikling af produktet vil det være nødvendigt at købe ydelser hos andre firmaer til bl.a: Regnskab, produktion og evt. hjælp med markedsføring. Vi forestiller os at indhente tilbud fra flere forskellige større revisionsfirmaer, omkring hvad det vil koste at styre regnskabet for et firma i vores størrelse. På denne måde spare vi tid i forbindelse med regnskab, og kan koncentrere os om udvikling. Vi har valgt at bruge samme model omkring produktion af vores produkt. I stedet for selv at stå for produktion og alt hvad det indebærer, f.eks. vedligeholdelse af maskiner osv, indhenter vi forskellige tilbud omkring produktion hos et firma der har specialliseret sig i produktion af elektronik. Der er flere muligheder hvad angår markedsføring. ''Vi har valgt at lade detailledet tage sig af markedsføring, og derfor sælge produktet tilsvarende billigere.''

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Ledelse (Virksomhedsstart)

2008-12-09T11:17:47Z

Boss:

== Organisation ==

Divide the business into functions: sales + marketing, production, development, finances, etc. If you are able to appoint named persons as your future function managers, it is a good thing because then authority and responsibility is divided from the beginning. This will increase the readiness when the business is about to expand, and it does make a good impression on the investor, who will compare the names with the career descriptions from the background orientation.

== Ledelse ==

Til at starte med vil vi prøve at finde en privat investor, der ser en mulighed i vores fremtidige produkt og derfor ikke at bange for at skyde penge i projektet. I de første år vil firmaet ikke beskæftige ret mange folk, da forretningsmodellen går ud på at købe konsulentydelser i forbindelse med udvikling og produktion. Af denne grund vurderer vi at holdet bag firmaet sammen med den private investor er tilstrækkeligt, sammenlignet med hvad en bestyrrelse vil kunne bidrage med.

In the section on management in the business plan, you should briefly state:

* how the finances of the business are controlled? (and it is first of all the cash flow we are talking about.
Beskriver under budget?

* how are the projects or the production controlled?

* how is the cooperation with the board established?

* does the initiator group have the professional skills to manage a business? If the answer is negative, you will have to state how you are going to complement the lack in personal qualities and experience.

Da vi på holdet primært besider den tekniske viden til udvikling af produktet vil det være nødvendigt at købe ydelser hos andre firmaer til bl.a: Regnskab, produktion og evt. hjælp med markedsføring. Vi forestiller os at indhente tilbud fra flere forskellige større revisionsfirmaer, omkring hvad det vil koste at styre regnskabet for et firma i vores størrelse. På denne måde spare vi tid i forbindelse med regnskab, og kan koncentrere os om udvikling. Vi har valgt at bruge samme model omkring produktion af vores produkt. I stedet for selv at stå for produktion og alt hvad det indebærer, f.eks. vedligeholdelse af maskiner osv, indhenter vi forskellige tilbud omkring produktion hos et firma der har specialliseret sig i produktion af elektronik. Der er flere muligheder hvad angår markedsføring. ''Vi har valgt at lade detailledet tage sig af markedsføring, og derfor sælge produktet tilsvarende billigere.''

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Budget (Virksomhedsstart)

2008-12-09T10:54:06Z

Boss: /* Pengestrøm (Cash flow) */

Denne artikel indeholder kommentarer og uddybninger til det egentlige budget som findes i et regneark.

=== Opstartsudgifter (Initial investments) ===
For den type erhvervslejemål som vi sigter efter, skal man typisk betale tre måneders husleje i depositum, så da vi regner med månedlig udgift til husleje på 5.000 kr per medarbejder per kvartal afsættes dermed 15.000 kr til depositum.
Til renovering af lejemålet afsættes 20.000 kr og til møbler, kontormaskiner m.m. afsættes i alt 50.000 kr.

''Budgettet indeholder en masser 0'er ved marketing''

=== Produktionsværktøjer (Prodcution tools) ===
Før en egentlig produktion af vores P-skive kan gå i gang, skal den underleverandør, som skal stå for produktionen have tilpasset sine produktionsfaciliteter til vores P-skive. Først skal vi have udviklet en prototype af vores P-skive, så underleverandøren har noget at gå ud fra. Langt hen ad vejen kan vi selv stå for denne udvikling, men vi er samtidig realistiske og forudser et behov for undervejs at søge rådgivning hos et eller flere rådgivende ingeniørfirmaer. Til dette formål har vi afsat 40.000 kr i budgettet. Materialer til prototypen vurderes til en pris på 25.000 kr.

Kabinettet til vores P-skive skal støbes i plastik. Til dette formål kræves en form, som også skal være klar inden produktionen kan gå i gang. Et firma som Coloplast vil kunne hjælpe os med produktion af denne form, som vi vurderer vil koste 10.000 kr for det ingeniørmæssige forarbejde samt 35.000 kr for den egentlige fabrikation.

Når prototypen og kabinetformen er klar, kan vores producent begynde at tilpasse sine maskiner til produktion af vores P-skive. Vi forventer ikke at producenten vil gøre dette gratis, så vi har derfor afsat 100.000 kr i budgettet til dette formål.

Samlet set afsættes således 210.000 kr til produktionsværktøjer.

=== Enhedsomkostninger (Unit costs) ===
Som beskrevet tidligere, er de fleste komponenter i P-skive standardkomponenter, der kan erhverves hos de fleste elektronikleverandører. Priser på disse komponenter har vi fundet på Internettet. Priser på kabinet og indpakning er estimeret.
Punkt 9 i enhedsomkostningsbudgettet er produktionsomkostninger. Dette er den pris underleverandøren skal have for at producere/samle og indpakke en enkelt P-skive. Punkt 11 i samme budget er Test, som i vores tilfælde ikke koster noget, idet vi selv står for kvalitetskontrol og test af de færdige P-skiver - den eneste udgift hertil er således vores løn, som er angivet andetsteds i budgettet.

=== Markedet/salg (Market) ===
De estimerede salgstal for Danmark bygger på de oplysninger vi har fra korrespondancerne med T Hansen Group samt BilXperten. Vi forestiller os et konstant stigende salg af P-Skiver i Danmark efterhånden som produktet bliver mere udbredt og flere mennesker får kendskab til det.
Vi har de samme forventninger til salget i Sverige, som vi forventer at starte med i 2011.
I Tyskland hvor der bor 15 gange så mange mennesker som i Danmark, forventes salget således at være 15 gange højere. Umiddelbart ligger dette projekt længst ude i fremtiden omkring 2012. At gå ind på et marked som det tyske kræver store forberedelser og omstruktureringer i både produktionen såvel som administrationen.

=== Medarbejdere (Employees)===
Dette budget er lidt firkantet bygget op, da der f.eks. ikke er mulighed for at stige i løn i løbet af de 6 år budgettet strækker sig over. I det første halvandet år regner vi med selv at virksomheden kan drives alene med af os tre. I forbindelse med ekspandering til Sverige er det naturligt at ansætte ekstra mandskab i salgsafdelingen og administrationen.
Ved ekspandering til Tyskland udvides medarbejderstaben yderligere til næsten det dobbelte, 9 personer.

=== Pengestrøm (Cash flow) ===
Til opstart af virksomheden forestiller vi os en model hvor startkapitalen kommer fra investorer, senere når virksomheden kan stille sikkerhed for et banklån bruges dette også. Der er i alt behov for 2 millioner kr til opstart fordelt på 1,5 mill. fra investor og resten fra banklån. Pga. estimeringen af det lave salg det første års tid, kan forretningen ikke løbe rundt, så der indstiftes et nyt banklån på 500.000 kr i starten af 2010.
I forbindelse med opstart i Tyskland, kræves yderligere en kapitalindsprøjtning på 1,5 millioner kr. På dette tidspunkt har vi forhåbentlig bevist forretningspotentialet for virksomheden, og burde således ikke have problemer med at finde en interesseret investor.

Rejseudgifter vil naturligt være højere ved opstart samt ved ekspantion til nye lange, men ellers forventer vi at denne udgift forholder sig nogenlunde stabil.
Ansøgninger til patenter, varemærker mv. tager lang tid, specielt hvis det skal gælde internationalt. Derfor er det planen at disse ansøgninger udarbejdes i løbet af første år, så snart prototypen er klar. På baggrund af Patent & Varemærkestyrelsens prisliste har vi groft estimeret den årlige udgift til vedligeholdelse af patenter og varemærker til 45.000 kr.

=== Lån (Loans) ===
For de to lån der indstiftes i hhv. 2009 og 2010 forestiller vi os en rente på 7% samt en afdragsprocent på 10 af det oprindelige lånebeløb, dvs. 50.000 kr p.a.

=== Årlig profit og tab (Profit & loss yearly) ===
Fisk?

=== Balance (Assets & liabilities) ===
Mere fisk?

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Ledelse (Virksomhedsstart)

2008-12-09T10:44:03Z

Boss:

Ledelse (Virksomhedsstart)

2008-12-09T10:28:56Z

Boss: New page: It is very important to establish a competent management from the beginning, who reports to an interdisciplinary and carefully manned board. In the section on management in the business...

It is very important to establish a competent management from the beginning, who reports to an interdisciplinary and carefully manned board.

In the section on management in the business plan, you should briefly state:

* how the finances of the business are controlled? (and it is first of all the cash flow we are talking about.

* how are the projects or the production controlled?

* how is the cooperation with the board established?

* does the initiator group have the professional skills to manage a business? If the answer is negative, you will have to state how you are going to complement the lack in personal qualities and experience.

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Kategori:Virksomhedsstart

2008-12-05T09:46:52Z

Boss:

Alt hvad der har med kursus 42435 Virksomhedsstart at gøre.

På nuværende tidspunkt mangler følgende at blive skrevet/lavet:

* Executive Summary - Skrives onsdag
* Baggrund - Holdet bag: Andreas
* Ejerskab skal måske også uddybes lidt: Michael
* Ledelse: Boss
* Produktet: Andreas
** Indledning til lovgivning
** Produktion færdiggøres: Noget omkring standarder (hvad skal vores leverandører leve op til?)
* Marketing - Markedsførsel i andre lande: Andreas
* Finans: Mocha-el
* Sensitivitetsanalyse: Boss

Baggrund (Virksomhedsstart)

2008-12-05T00:23:36Z

Boss: /* Niklas Skamriis Boss */

== Ideen ==

Ideen til produktet opstod i 2006 efter en, efter modtagerens mening, uberettiget p-bøde. Især forargelsen over de mange private parkeringsselsskabers forretningsmodeller gav anledning til de tanker som har ledt til den endelig ide. Egentlig startede produktet ud som mange mindre tiltag, der hver især skulle have til formål at minimere tabne for de uheldige billister der glemte at sætte p-skiven. En kombination ledte tankerne ind på en automatisk p-skive så billig og let at bruge at alle billister skulle ville købe en.

Samtidig ville et sådan produkt give utrolig stærk konkurrence til de private vagtselsskaber, der ofte har været udskældt i diverse medier for deres hensynsløse indrivelse af penge i forbindelse med tvivlsomme bøder. Dette vil i sidste ende komme slutbrugeren af produktet til gode, og måske skabe en anderledes indgang til markedsføring, iform af forbrugerens kamp imod uberettigede parkeringsbøder.

== Forudsætninger ==

[[Billede:Bilbestand.PNG|frame|right|Personbiler i Danmark 1993 - 2008]]

I Danmark er bestanden af personbiler vokset i de sidste mange år. Et øget antal biler, betyder et øget behov for parkeringspladser. Mange byer har problemer med at få anlagt parkeringspladser fordi de simpelthen ikke har plads til dem tæt på centrum. Hvis en by mangler parkeringspladser, kan dette være fatalt for især detailhandlen, idet kunderne dermed vil søge mod storcentrene, som i de senere år er blomstret op overalt i Danmark. (Der har netop været diskussion i medierne om at staten ikke er særlig rundhåndet med tilladelser til storcentre? Diskuter dette) Storcentrene udmærker sig ved at have alle de efterspurgte butikker tæt samlet, og ved at have masser af parkeringsmuligheder til kunderne.

I byerne forsøger man sig med at gøre de tilgængelige parkeringsmuligheder mere restriktive ved at sætte den tilladte parkeringstid ned. Dette betyder at parkeringsskiven bliver endnu vigtigere at sætte korrekt når bilen forlades, idet en lavere parkeringstid for en parkeringsplads kun kan opretholdes ved øget regelmæssig parkeringkontrol. At sætte parkeringsskiven kan for mange let blive et irritationsmoment, da det er svært at gøre til en vane, fordi det ikke er ved hver parkering at parkeringsskiven kræves sat.

Vi kan med vores produkt hjælpe den almindelige gennemsnitsdansker med automatisk at få sat parkeringsskiven og dermed eliminere dette lille irritationsmoment. Der er masser af eksempler på produkter, der med succes har hjulpet forbrugeren af med små dagligdags "problemer", f.eks. termostatstyret varmeapparater, centrallås, fart-piloter og automatiske parkeringssystemer.

Vores produkt må anses for værende en luksusvare, idet den ikke har andet formål end hvad en almindelig parkeringsskive til 20 kr har. Med undtagelse af de seneste par måneder, har danskerne i lang tid haft råd og købelysten til at investere i luksusvarer og det er således på denne baggrund at vi anser vores produkt for værende en god forretningsmulighed.

Der findes allerede en spiller på markedet for automatiske parkeringsskiver, som vi bestemt ikke må ignorere. Vi mener dog sagtens at markedet kan bære vores produkt også, idet man med vores parkeringsskive får et produkt der lettere tilgængeligt, lettere at installere og har en lavere butikspris end allerede eksisterende produkter.

== Udvikling ==
''Hvilken udvikling har der været inden for teknologien''

Udviklingen inden for parkeringsskiver har primært været på design-siden. Flere kendte danske designere, som f.eks. Georg Jensen, har prøvet at skabe et marked for flotte og stilrene p-skiver, i modsætning til den kendte meget billige p-skive der tapes på forruden som en klistermærke. Målgruppen har primært været folk der måske samtidig har været meget modebeviste, både hvad angår tøj, men også udseendet af deres bil, altså forbrugeren med hang til luksusvare.

I takt med at elektronik er faldet i pris har det åbnet op for helt nye muligheder, hvad angår udvikling af produkter der kan lette hverdagen for slutbrugeren. Kun et firma har tidligere været på banen med en automatisk p-skive, nemlig Cartime Technology. De har som de første taget kampen op imod den analoge manuelle p-skive og prøvet at skabe et marked for en, i manges øjne, overflødig luksus forbrugervare. Samtidig har de taget kampen op imod et meget stort irriterationmoment, netop det at få en p-bøde hvis man glemmer at sætte p-skiven, eller ikke indstiller den korrekt. De har til dato opnået at salg der svarer til ca. hver tiende bil.

== Videreudvikling af ideen ==

''Skal måske flyttes til et andet afsnit?''

En af de væsentligeste ulemper ved det eksisterende produkt er at det skal installeres i forbrugerens bil af en fagmand. Dette gør at købet af produktet er forbundet med en merudgift, og derved at mange vælger ikke at købe varen. Netop dette er vi nødt til at tage højde for hvis vi skal have en chance for at vinde en del af de allerede eksisterende kunder, og evt. ny kunder. Samtidig vil den større målgruppe give en øget konkurrence imod parkeringsselskaberne.

Udviklingen af vores produkt går nu på at det skal være effektivt, pålideligt og billigt. Alle skal have råd til at købe den, eller endnu bedre, den skal følge med alle biler der bliver solgt. Udviklingen af ideen til selve hardwaren i produktet er kommet som følge af:

* Brainstorm imellem holdets deltagere
* Input fra forelæsere
* Udvikling som følge af krav for godkendelse
* Flere ?

Det endelige produkt er beskrevet under [[Produktet (Virksomhedsstart)]].

== Holdet ==
'' Professionel baggrund for de enkelte medlemmer af holdet''

Alle personer på holdet er studerende ved DTU... Fisk?

=== Niklas Skamriis Boss ===

Niklas har tidligere beskæftiget sig med elektronik i forbindelse med valgfag på en teknisk studenter eksamen. Efterfølgende har interressen ligget mere på softwaresiden end på hardware. Rent forrretningsmæssig bidrager han med en god forståelser for økonomi og optimering af forskellige processer i forbindelse med produktion og distribution, med henblik på at opnå det bedst mulige resultat.

For fanden da noget pis! Nu gider jeg ikke mere!

=== Andreas Schmidt Jensen ===

=== Michael Thomassen ===

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Baggrund (Virksomhedsstart)

2008-12-05T00:17:11Z

Boss:

== Ideen ==

Ideen til produktet opstod i 2006 efter en, efter modtagerens mening, uberettiget p-bøde. Især forargelsen over de mange private parkeringsselsskabers forretningsmodeller gav anledning til de tanker som har ledt til den endelig ide. Egentlig startede produktet ud som mange mindre tiltag, der hver især skulle have til formål at minimere tabne for de uheldige billister der glemte at sætte p-skiven. En kombination ledte tankerne ind på en automatisk p-skive så billig og let at bruge at alle billister skulle ville købe en.

Samtidig ville et sådan produkt give utrolig stærk konkurrence til de private vagtselsskaber, der ofte har været udskældt i diverse medier for deres hensynsløse indrivelse af penge i forbindelse med tvivlsomme bøder. Dette vil i sidste ende komme slutbrugeren af produktet til gode, og måske skabe en anderledes indgang til markedsføring, iform af forbrugerens kamp imod uberettigede parkeringsbøder.

== Forudsætninger ==

[[Billede:Bilbestand.PNG|frame|right|Personbiler i Danmark 1993 - 2008]]

I Danmark er bestanden af personbiler vokset i de sidste mange år. Et øget antal biler, betyder et øget behov for parkeringspladser. Mange byer har problemer med at få anlagt parkeringspladser fordi de simpelthen ikke har plads til dem tæt på centrum. Hvis en by mangler parkeringspladser, kan dette være fatalt for især detailhandlen, idet kunderne dermed vil søge mod storcentrene, som i de senere år er blomstret op overalt i Danmark. (Der har netop været diskussion i medierne om at staten ikke er særlig rundhåndet med tilladelser til storcentre? Diskuter dette) Storcentrene udmærker sig ved at have alle de efterspurgte butikker tæt samlet, og ved at have masser af parkeringsmuligheder til kunderne.

I byerne forsøger man sig med at gøre de tilgængelige parkeringsmuligheder mere restriktive ved at sætte den tilladte parkeringstid ned. Dette betyder at parkeringsskiven bliver endnu vigtigere at sætte korrekt når bilen forlades, idet en lavere parkeringstid for en parkeringsplads kun kan opretholdes ved øget regelmæssig parkeringkontrol. At sætte parkeringsskiven kan for mange let blive et irritationsmoment, da det er svært at gøre til en vane, fordi det ikke er ved hver parkering at parkeringsskiven kræves sat.

Vi kan med vores produkt hjælpe den almindelige gennemsnitsdansker med automatisk at få sat parkeringsskiven og dermed eliminere dette lille irritationsmoment. Der er masser af eksempler på produkter, der med succes har hjulpet forbrugeren af med små dagligdags "problemer", f.eks. termostatstyret varmeapparater, centrallås, fart-piloter og automatiske parkeringssystemer.

Vores produkt må anses for værende en luksusvare, idet den ikke har andet formål end hvad en almindelig parkeringsskive til 20 kr har. Med undtagelse af de seneste par måneder, har danskerne i lang tid haft råd og købelysten til at investere i luksusvarer og det er således på denne baggrund at vi anser vores produkt for værende en god forretningsmulighed.

Der findes allerede en spiller på markedet for automatiske parkeringsskiver, som vi bestemt ikke må ignorere. Vi mener dog sagtens at markedet kan bære vores produkt også, idet man med vores parkeringsskive får et produkt der lettere tilgængeligt, lettere at installere og har en lavere butikspris end allerede eksisterende produkter.

== Udvikling ==
''Hvilken udvikling har der været inden for teknologien''

Udviklingen inden for parkeringsskiver har primært været på design-siden. Flere kendte danske designere, som f.eks. Georg Jensen, har prøvet at skabe et marked for flotte og stilrene p-skiver, i modsætning til den kendte meget billige p-skive der tapes på forruden som en klistermærke. Målgruppen har primært været folk der måske samtidig har været meget modebeviste, både hvad angår tøj, men også udseendet af deres bil, altså forbrugeren med hang til luksusvare.

I takt med at elektronik er faldet i pris har det åbnet op for helt nye muligheder, hvad angår udvikling af produkter der kan lette hverdagen for slutbrugeren. Kun et firma har tidligere været på banen med en automatisk p-skive, nemlig Cartime Technology. De har som de første taget kampen op imod den analoge manuelle p-skive og prøvet at skabe et marked for en, i manges øjne, overflødig luksus forbrugervare. Samtidig har de taget kampen op imod et meget stort irriterationmoment, netop det at få en p-bøde hvis man glemmer at sætte p-skiven, eller ikke indstiller den korrekt. De har til dato opnået at salg der svarer til ca. hver tiende bil.

== Videreudvikling af ideen ==

''Skal måske flyttes til et andet afsnit?''

En af de væsentligeste ulemper ved det eksisterende produkt er at det skal installeres i forbrugerens bil af en fagmand. Dette gør at købet af produktet er forbundet med en merudgift, og derved at mange vælger ikke at købe varen. Netop dette er vi nødt til at tage højde for hvis vi skal have en chance for at vinde en del af de allerede eksisterende kunder, og evt. ny kunder. Samtidig vil den større målgruppe give en øget konkurrence imod parkeringsselskaberne.

Udviklingen af vores produkt går nu på at det skal være effektivt, pålideligt og billigt. Alle skal have råd til at købe den, eller endnu bedre, den skal følge med alle biler der bliver solgt. Udviklingen af ideen til selve hardwaren i produktet er kommet som følge af:

* Brainstorm imellem holdets deltagere
* Input fra forelæsere
* Udvikling som følge af krav for godkendelse
* Flere ?

Det endelige produkt er beskrevet under [[Produktet (Virksomhedsstart)]].

== Holdet ==
'' Professionel baggrund for de enkelte medlemmer af holdet''

Alle personer på holdet er studerende ved DTU... Fisk?

=== Niklas Skamriis Boss ===

=== Andreas Schmidt Jensen ===

=== Michael Thomassen ===

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Baggrund (Virksomhedsstart)

2008-12-05T00:01:37Z

Boss:

== Ideen ==

Ideen til produktet opstod i 2006 efter en, efter modtagerens mening, uberettiget p-bøde. Især forargelsen over de mange private parkeringsselsskabers forretningsmodeller gav anledning til de tanker som har ledt til den endelig ide. Egentlig startede produktet ud som mange mindre tiltag, der hver især skulle have til formål at minimere tabne for de uheldige billister der glemte at sætte p-skiven. En kombination ledte tankerne ind på en automatisk p-skive så billig og let at bruge at alle billister skulle ville købe en.

Samtidig ville et sådan produkt give utrolig stærk konkurrence til de private vagtselsskaber, der ofte har været udskældt i diverse medier for deres hensynsløse indrivelse af penge i forbindelse med tvivlsomme bøder. Dette vil i sidste ende komme slutbrugeren af produktet til gode, og måske skabe en anderledes indgang til markedsføring, iform af forbrugerens kamp imod uberettigede parkeringsbøder.

== Forudsætninger ==

[[Billede:Bilbestand.PNG|frame|right|Personbiler i Danmark 1993 - 2008]]

I Danmark er bestanden af personbiler vokset i de sidste mange år. Et øget antal biler, betyder et øget behov for parkeringspladser. Mange byer har problemer med at få anlagt parkeringspladser fordi de simpelthen ikke har plads til dem tæt på centrum. Hvis en by mangler parkeringspladser, kan dette være fatalt for især detailhandlen, idet kunderne dermed vil søge mod storcentrene, som i de senere år er blomstret op overalt i Danmark. (Der har netop været diskussion i medierne om at staten ikke er særlig rundhåndet med tilladelser til storcentre? Diskuter dette) Storcentrene udmærker sig ved at have alle de efterspurgte butikker tæt samlet, og ved at have masser af parkeringsmuligheder til kunderne.

I byerne forsøger man sig med at gøre de tilgængelige parkeringsmuligheder mere restriktive ved at sætte den tilladte parkeringstid ned. Dette betyder at parkeringsskiven bliver endnu vigtigere at sætte korrekt når bilen forlades, idet en lavere parkeringstid for en parkeringsplads kun kan opretholdes ved øget regelmæssig parkeringkontrol. At sætte parkeringsskiven kan for mange let blive et irritationsmoment, da det er svært at gøre til en vane, fordi det ikke er ved hver parkering at parkeringsskiven kræves sat.

Vi kan med vores produkt hjælpe den almindelige gennemsnitsdansker med automatisk at få sat parkeringsskiven og dermed eliminere dette lille irritationsmoment. Der er masser af eksempler på produkter, der med succes har hjulpet forbrugeren af med små dagligdags "problemer", f.eks. termostatstyret varmeapparater, centrallås, fart-piloter og automatiske parkeringssystemer.

Vores produkt må anses for værende en luksusvare, idet den ikke har andet formål end hvad en almindelig parkeringsskive til 20 kr har. Med undtagelse af de seneste par måneder, har danskerne i lang tid haft råd og købelysten til at investere i luksusvarer og det er således på denne baggrund at vi anser vores produkt for værende en god forretningsmulighed.

Der findes allerede en spiller på markedet for automatiske parkeringsskiver, som vi bestemt ikke må ignorere. Vi mener dog sagtens at markedet kan bære vores produkt også, idet man med vores parkeringsskive får et produkt der lettere tilgængeligt, lettere at installere og har en lavere butikspris end allerede eksisterende produkter.

== Udvikling ==
''Hvilken udvikling har der været inden for teknologien''

Udviklingen inden for parkeringsskiver har primært været på design-siden. Flere kendte danske designere, som f.eks. Georg Jensen, har prøvet at skabe et marked for flotte og stilrene p-skiver, i modsætning til den kendte meget billige p-skive der tapes på forruden som en klistermærke. Målgruppen har primært været folk der måske samtidig har været meget modebeviste, både hvad angår tøj, men også udseendet af deres bil, altså forbrugeren med hang til luksusvare.

I takt med at elektronik er faldet i pris har det åbnet op for helt nye muligheder, hvad angår udvikling af produkter der kan lette hverdagen for slutbrugeren. Kun et firma har tidligere været på banen med en automatisk p-skive, nemlig Cartime Technology. De har som de første taget kampen op imod den analoge manuelle p-skive og prøvet at skabe et marked for en, i manges øjne, overflødig luksus forbrugervare. Samtidig har de taget kampen op imod et meget stort irriterationmoment, netop det at få en p-bøde hvis man glemmer at sætte p-skiven, eller ikke indstiller den korrekt. De har til dato opnået at salg der svarer til ca. hver tiende bil.

== Videreudvikling af ideen ==

''Skal måske flyttes til et andet afsnit?''

Da ideen havde taget en drejning i retning af en p-skive, gik tankerne på udvikling af et effektivt, pålideligt og billigt produkt. Alle skal have råd til at købe den, eller endnu bedre, den skal følge med alle biler der bliver solgt.

Input fra forelæsere. Ideer til komponenter. Udvikling som følge af krav for godkendelse.

== Holdet ==
'' Professionel baggrund for de enkelte medlemmer af holdet''

Alle personer på holdet er studerende ved DTU... Fisk?

=== Niklas Skamriis Boss ===

=== Andreas Schmidt Jensen ===

=== Michael Thomassen ===

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Baggrund (Virksomhedsstart)

2008-12-04T23:19:26Z

Boss:

Baggrund (Virksomhedsstart)

2008-12-04T23:14:05Z

Boss:

Marketing (Virksomhedsstart)

2008-12-04T12:59:56Z

Boss:

I de foregående afsnit er produktet samt markedet blevet beskrevet udførligt. For at kunne sælge produktet, er vi nødt til at have en plan for hvordan produktet markedsføres. Her er vi nødt til at beslutte os for hvilket marked vi vil koncentrere os om til at starte med, samt hvilken kundekreds produktet skal ud til.

== Geografisk marked ==
Produktet har under idéudviklingen været tænkt som et alternativ til P-Watch fra Cartime Technologies. Det er derfor oplagt at vi koncentrerer os om det samme marked, det vil sige Danmark. Her skal vi have opbygget en solid markedsandel, før vi kan tænke på at udvide til andre geografiske områder.

Vi forestiller os, at vi i 2011 vil udvide til Sverige, et marked som vi forventer er nogenlunde tilsvarende det danske marked. Dette giver vi også udtryk for nedenfor, hvor vi estimerer vores salgstal. Næste skridt er at udvide til Tyskland, hvor antallet af biler er meget større end i Danmark. Vi forventer således et meget øget salgstal ved at sælge produktet i Tyskland.

== Markedsførsel i Danmark ==
I første omgang koncentrerer vi os som nævnt om det danske marked. I det følgende vil vi beskrive de overvejelser vi har gjort os vedrørende kundekreds, fastsættelse af pris, reklamefremstød samt distribution på det danske marked.

Produktet ses som et alternativ til P-Watch, hvorfor den umiddelbare kundekreds må siges at være den samme som den for P-Watch. Her har vi altså den almindelige forbruger, der køber P-skiven som en investering, set i lyset af at han/hun undgår fremtidige parkeringsbøder hvis p-skiven bliver glemt.

=== Pris ===
Der er forskellige måder at fastsætte prisen på. En mulighed er at regne ud fra en markup hos både prudenten og forhandleren. Vi siger for eksempel at vi vil have en fortjeneste på 3 gange produktionsprisen. Således sættes markup til 3. En anden mulighed er at fastsætte en pris og så forsøge at presse produktionsprisen ned, således at fortjenesten bliver størst mulig. På det danske marked forestiller vi os, at hvis prisen fastsættes til lige under en parkeringsbøde (altså omkring 500 kr), vil den være attraktiv for den almindelige forbruger, fordi den er tjent ind, når forbrugeren bare én gang glemmer at tænke over at skulle sætte P-skiven. Derfor vil vi i budgettet ikke arbejde med markup, men med en fastpris på omkring 500 kroner.

=== Distribution ===
Vi forestiller os ikke at sælge produktet direkte til kunderne, men i stedet benytte en eller flere kendte autotilbehørforhandlere, da de givetvis allerede har en kundekreds bestående af den almindelige forbruger. Samtidig kræver dette ikke at vi investerer i egen butik, men blot kan sælge vores produkt i allerede eksisterende butikker.

Vi har derfor taget kontakt til to autotilbehørforhandlere, T. Hansen Gruppen A/S og BilXperten, for at høre om mulighederne for distribution af vores produkt i deres butikker. Vi har inkluderet e-mailkorrespondancen mellem os og T. Hansen Gruppen A/S og et resumé af telefon samtalen med BilXperten i appendix ???. Trods det at BilXperten er en noget mindre forhandlerkæde end T-hansen, er deres mål for fortjenesten på et produkt næsten ens. Ud fra vores mål for den endelige slagspris til kunden på ca. 500 kroner inkl. moms, oplyser begge kæder at vi skal regne med at de skal have en markup på ca. 2, ud fra salgsprisen eksl. moms. Herfra kan vi regne tilbage til at vores salgspris til distributørerne bliver på ca. 180 kroner + moms. Dette sammenholdt med den produktionspris vi er kommet frem til i afsnittet om produktion giver os en markup på lidt mere end 2. I afsnittet om budget bliver det gjort tydligere, hvorvidt denne salgspris er fornuftig set fra vores synspunkt, når alle udgifter og indtægter tages i betragtning.

=== Reklamefremstød ===
Brugen af en eller flere distributører giver os en mulighed for at benytte disse til reklamefremstød. En større kæde har som regel et katalog der sendes ud med jævne mellemrum. Her ville det være oplagt at reklamere for vores produkt. Samtidig kan det være at vi har mulighed for at få sat en stand op med information i enkelte butikker.

Samtidig har vi selv flere oplagte muligheder for at informere potentielle brugere om produktet. Det er blevet reglen mere end undtagelsen, at en virksomhed har en hjemmeside. På denne hjemmeside vil det være oplagt at beskrive og reklamere for produktet. For at få opmærksomhed omkring produktet kan man sørge for at få produktomtale i et eller flere bilmagasiner, både i papirform og på internettet. På denne måde vil der hurtigt kunne komme opmærksomhed omkring produktet.

== Markedsførsel i andre lande ==

== Estimater ==
[[Billede:Estimerede_salgstal.png|frame|right|Estimerede salgstal for de Danmark, Sverige og Tyskland, 2009-2014]]
T. Hansen Gruppen A/S nævner i korrespondancen at de regner med at ville kunne aftage 10-20.000 enheder på årsbasis. Da vi må antage at de har indblik i markedet og må have en god idé om hvor godt salget af et sådan produkt vil være, bruger vi dette tal til at estimere, hvor meget vi kan sælge.

Planen er at starte virksomheden pr. 2009. Vi antager at vi skal bruge 6 måneder på produtkdesign, opstart af produktionen osv, således at vi i starten af tredje kvartal kan begynde at sælge produktet. På det første halve år forestiller vi os et salg på 2.500 enheder. Vi antager at interessen for produktet vil stige, hvorfor vi estimerer et salget på omkring 10.000 enheder i år 2010. De efterfølgende år vil salget også stige.

I Sverige antages det at markedet er nogenlunde tilsvarende det danske, hvorfor antallet af solgte enheder i Sverige estimeres til at være samme tal som i Danmark. I Tyskland baseres det estimerede tal også på det danske marked, men på grund af den større befolkning forøges det estimerede salgstal med en faktor 15, svarende til forskellen i antal borgere.

== Appendix: T. Hansen Gruppen A/S ==
<pre>
Fra: Lars Dahl
Dato: 20. nov. 2008 12.52
Emne: VS: Indkøbsafdelingen til Thansen's butikker.
Til: Niklas Boss

Hej Drenge...

Spændende projekt I er i gang med her... Hermed gives svar på jeres spørgsmål.

- Hvad synes I om ideen, og vil et sådan produkt have et marked i
jeres butikker?
Ideen med en elektronisk P-Skive, der selv kan installeres af
slutforbrugeren er absolut fremragende. Der vil blive en utrolig stor
efterspørgsel. En stor del af denne efterspørgsel, vil komme i
thansen.dk butikkerne... Så ja, produktet har klart et marked i
thansen.dk butikkerne.

- Vil et billigere produkt, end de eksisterende, kunne konkurrere med disse?
Et produkt, der er billigere og opfylder samme formål, som
eksisterende produkter, vil ja klart kunne konkurrere med disse.
Naturligvis spiller design også ind for et produkt i 499,- klassen.

- Så fremt I ønsker at aftage vores produkt til salg i jeres butikker,
hvilken pris skal vi regne med at sælge til jer for, hvis vi vil opnå
at jeres butikspris bliver 499,-.
Når man snakker pris er der utroligt mange parametre, der spiller ind.
- Levering af få stk. i hver enkelt butik ofte, eller større
leveringer til centralt lager, hvorefter kunde selv sørger for
distribution?
- Markedsføring vil ofte også have indflydelse på pris. Sørger
producent for masser af markedsføring og derved skabe efterspørgsel,
eller skal butikskæden alene stå for markedsføring af produktet?
- Er der knyttet nogle bonusgivende mål op på antal solgte mængder ??
osv. osv.
En salgspris til os eller andre kæder kunne være kr. 180,- ekskl. moms.

- Hvor mange regner I med at kunne aftage på årsbasis.
10-20.000 enheder.

Håber I kan bruge svarene i jeres projekt og held og lykke med det.

Med venlig hilsen / Best regards,

T. Hansen Gruppen A/S

Lars Dahl
Product Manager

web: http://www.thansen.dk
e-mail: ld@thansen.dk

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Niklas Boss
Sendt: 14. november 2008 11:08
Til: T. Hansen Gruppen A/S
Emne: Att: Indkøbsafdelingen til Thansen's butikker.

Att: Indkøbsafdelingen til Thansen's butikker.

Vi er 3 studerende fra DTU, der arbejder med at starte en fiktiv
virksomhed som en del af vores undervisning. Vi har valgt at vores
virksomhed skal producere en elektronisk p-skive. Opgaven er at
udvikle et produkt der kan konkurrere med det allerede eksisterende
produkt P-watch. P-skiven vil blive produceret sådan at den kan
installeres i en bil uden at det kræver special montering. Yderligere
er målet at den endelige salgspris kommer under prisen på en
parkeringsbøde.

En af opgaverne i projektet er at undersøge hvordan detailleddet vil
tage imod et sådan produkt. Følgende spørgsmål vil vi derfor meget
gerne diskutere med en indkøbsansvarlig hos jer. Vi gør opmærksomme på
at produktet er fiktivt, og at jeres svar på ingen måde er bindende,
men et estimat som vil hjælpe os i vores projekt.

- Hvad synes I om ideen, og vil et sådan produkt have et marked i
jeres butikker?

- Vil et billigere produkt, end de eksisterende, kunne konkurrere med disse?

- Så fremt I ønsker at aftage vores produkt til salg i jeres butikker,
hvilken pris skal vi regne med at sælge til jer for, hvis vi vil opnå
at jeres butikspris bliver 499,-.

- Hvor mange regner I med at kunne aftage på årsbasis.

I må meget gerne ringe os op til en nærmere samtale, på 26 80 78 21.

Vi ser frem til at høre jeres svar.

Med venlig hilsen

Andreas S. Jensen,
Michael Thomassen og
Niklas Boss
</pre>

== BilXperten ==
<pre>

Af BilXpertens salgsmedarbejde oplyses at han forventer at der vil være stor begejstring for produktet. Han ser som produktets største force at det ikke er nødvendigt at få det monteret på et værksted.

Ved diskussion omkring hvordan produktet sælger bedst, siger han at det er vigtigt at produktet har et eksklusivt look, gerne et flot design med rene linier.

Yderligere vurderer han at en enkelt butik vil kunne sælge omkring 100 stk om året. Med 26 butikker giver det en aftagning på 2600 stk om året.

Hvis vi vil opnå at den endelig salgspris til kunden bliver omkring 499 kroner inkl. moms, vil de give omkring 220 kroner per styk inkl. moms, og stadig se det som en god fortjeneste. Det giver en mark.up på ca. 2 hos forhandleren.
</pre>

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Marketing (Virksomhedsstart)

2008-12-04T12:48:36Z

Boss: /* Markedsførsel i Danmark */

I de foregående afsnit er produktet samt markedet blevet beskrevet udførligt. For at kunne sælge produktet, er vi nødt til at have en plan for hvordan produktet markedsføres. Her er vi nødt til at beslutte os for hvilket marked vi vil koncentrere os om til at starte med, samt hvilken kundekreds produktet skal ud til.

== Geografisk marked ==
Produktet har under idéudviklingen været tænkt som et alternativ til P-Watch fra Cartime Technologies. Det er derfor oplagt at vi koncentrerer os om det samme marked, det vil sige Danmark. Her skal vi have opbygget en solid markedsandel, før vi kan tænke på at udvide til andre geografiske områder.

Vi forestiller os, at vi i 2011 vil udvide til Sverige, et marked som vi forventer er nogenlunde tilsvarende det danske marked. Dette giver vi også udtryk for nedenfor, hvor vi estimerer vores salgstal. Næste skridt er at udvide til Tyskland, hvor antallet af biler er meget større end i Danmark. Vi forventer således et meget øget salgstal ved at sælge produktet i Tyskland.

== Markedsførsel i Danmark ==
I første omgang koncentrerer vi os som nævnt om det danske marked. I det følgende vil vi beskrive de overvejelser vi har gjort os vedrørende kundekreds, fastsættelse af pris, reklamefremstød samt distribution på det danske marked.

Produktet ses som et alternativ til P-Watch, hvorfor den umiddelbare kundekreds må siges at være den samme som den for P-Watch. Her har vi altså den almindelige forbruger, der køber P-skiven som en investering, set i lyset af at han/hun undgår fremtidige parkeringsbøder hvis p-skiven bliver glemt.

=== Pris ===
Der er forskellige måder at fastsætte prisen på. En mulighed er at regne ud fra en markup hos både prudenten og forhandleren. Vi siger for eksempel at vi vil have en fortjeneste på 3 gange produktionsprisen. Således sættes markup til 3. En anden mulighed er at fastsætte en pris og så forsøge at presse produktionsprisen ned, således at fortjenesten bliver størst mulig. På det danske marked forestiller vi os, at hvis prisen fastsættes til lige under en parkeringsbøde (altså omkring 500 kr), vil den være attraktiv for den almindelige forbruger, fordi den er tjent ind, når forbrugeren bare én gang glemmer at tænke over at skulle sætte P-skiven. Derfor vil vi i budgettet ikke arbejde med markup, men med en fastpris på omkring 500 kroner.

=== Distribution ===
Vi forestiller os ikke at sælge produktet direkte til kunderne, men i stedet benytte en eller flere kendte autotilbehørforhandlere, da de givetvis allerede har en kundekreds bestående af den almindelige forbruger. Samtidig kræver dette ikke at vi investerer i egen butik, men blot kan sælge vores produkt i allerede eksisterende butikker.

Vi har derfor taget kontakt til to autotilbehørforhandlere, T. Hansen Gruppen A/S og BilXperten, for at høre om mulighederne for distribution af vores produkt i deres butikker. Vi har inkluderet e-mailkorrespondancen mellem os og T. Hansen Gruppen A/S og et resumé af telefon samtalen med BilXperten i appendix ???. Trods det at BilXperten er en noget mindre forhandlerkæde end T-hansen, er deres mål for fortjenesten på et produkt næsten ens. Ud fra vores mål for den endelige slagspris til kunden på ca. 500 kroner inkl. moms, oplyser begge kæder at vi skal regne med at de skal have en markup på ca. 2, ud fra salgsprisen eksl. moms. Herfra kan vi regne tilbage til at vores salgspris til distributørerne bliver på ca. 200 kroner + moms. Dette sammenholdt med den produktionspris vi er kommet frem til i afsnittet om produktion giver os en markup på lidt mere end 2. I afsnittet om budget bliver det gjort tydligere, hvorvidt denne salgspris er fornuftig set fra vores synspunkt, når alle udgifter og indtægter tages i betragtning.

=== Reklamefremstød ===
Brugen af en eller flere distributører giver os en mulighed for at benytte disse til reklamefremstød. En større kæde har som regel et katalog der sendes ud med jævne mellemrum. Her ville det være oplagt at reklamere for vores produkt. Samtidig kan det være at vi har mulighed for at få sat en stand op med information i enkelte butikker.

Samtidig har vi selv flere oplagte muligheder for at informere potentielle brugere om produktet. Det er blevet reglen mere end undtagelsen, at en virksomhed har en hjemmeside. På denne hjemmeside vil det være oplagt at beskrive og reklamere for produktet. For at få opmærksomhed omkring produktet kan man sørge for at få produktomtale i et eller flere bilmagasiner, både i papirform og på internettet. På denne måde vil der hurtigt kunne komme opmærksomhed omkring produktet.

== Markedsførsel i andre lande ==

== Estimater ==
[[Billede:Estimerede_salgstal.png|frame|right|Estimerede salgstal for de Danmark, Sverige og Tyskland, 2009-2014]]
T. Hansen Gruppen A/S nævner i korrespondancen at de regner med at ville kunne aftage 10-20.000 enheder på årsbasis. Da vi må antage at de har indblik i markedet og må have en god idé om hvor godt salget af et sådan produkt vil være, bruger vi dette tal til at estimere, hvor meget vi kan sælge.

Planen er at starte virksomheden pr. 2009. Vi antager at vi skal bruge 6 måneder på produtkdesign, opstart af produktionen osv, således at vi i starten af tredje kvartal kan begynde at sælge produktet. På det første halve år forestiller vi os et salg på 2.500 enheder. Vi antager at interessen for produktet vil stige, hvorfor vi estimerer et salget på omkring 10.000 enheder i år 2010. De efterfølgende år vil salget også stige.

I Sverige antages det at markedet er nogenlunde tilsvarende det danske, hvorfor antallet af solgte enheder i Sverige estimeres til at være samme tal som i Danmark. I Tyskland baseres det estimerede tal også på det danske marked, men på grund af den større befolkning forøges det estimerede salgstal med en faktor 15, svarende til forskellen i antal borgere.

== Appendix: T. Hansen Gruppen A/S ==
<pre>
Fra: Lars Dahl
Dato: 20. nov. 2008 12.52
Emne: VS: Indkøbsafdelingen til Thansen's butikker.
Til: Niklas Boss

Hej Drenge...

Spændende projekt I er i gang med her... Hermed gives svar på jeres spørgsmål.

- Hvad synes I om ideen, og vil et sådan produkt have et marked i
jeres butikker?
Ideen med en elektronisk P-Skive, der selv kan installeres af
slutforbrugeren er absolut fremragende. Der vil blive en utrolig stor
efterspørgsel. En stor del af denne efterspørgsel, vil komme i
thansen.dk butikkerne... Så ja, produktet har klart et marked i
thansen.dk butikkerne.

- Vil et billigere produkt, end de eksisterende, kunne konkurrere med disse?
Et produkt, der er billigere og opfylder samme formål, som
eksisterende produkter, vil ja klart kunne konkurrere med disse.
Naturligvis spiller design også ind for et produkt i 499,- klassen.

- Så fremt I ønsker at aftage vores produkt til salg i jeres butikker,
hvilken pris skal vi regne med at sælge til jer for, hvis vi vil opnå
at jeres butikspris bliver 499,-.
Når man snakker pris er der utroligt mange parametre, der spiller ind.
- Levering af få stk. i hver enkelt butik ofte, eller større
leveringer til centralt lager, hvorefter kunde selv sørger for
distribution?
- Markedsføring vil ofte også have indflydelse på pris. Sørger
producent for masser af markedsføring og derved skabe efterspørgsel,
eller skal butikskæden alene stå for markedsføring af produktet?
- Er der knyttet nogle bonusgivende mål op på antal solgte mængder ??
osv. osv.
En salgspris til os eller andre kæder kunne være kr. 180,- ekskl. moms.

- Hvor mange regner I med at kunne aftage på årsbasis.
10-20.000 enheder.

Håber I kan bruge svarene i jeres projekt og held og lykke med det.

Med venlig hilsen / Best regards,

T. Hansen Gruppen A/S

Lars Dahl
Product Manager

web: http://www.thansen.dk
e-mail: ld@thansen.dk

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Niklas Boss
Sendt: 14. november 2008 11:08
Til: T. Hansen Gruppen A/S
Emne: Att: Indkøbsafdelingen til Thansen's butikker.

Att: Indkøbsafdelingen til Thansen's butikker.

Vi er 3 studerende fra DTU, der arbejder med at starte en fiktiv
virksomhed som en del af vores undervisning. Vi har valgt at vores
virksomhed skal producere en elektronisk p-skive. Opgaven er at
udvikle et produkt der kan konkurrere med det allerede eksisterende
produkt P-watch. P-skiven vil blive produceret sådan at den kan
installeres i en bil uden at det kræver special montering. Yderligere
er målet at den endelige salgspris kommer under prisen på en
parkeringsbøde.

En af opgaverne i projektet er at undersøge hvordan detailleddet vil
tage imod et sådan produkt. Følgende spørgsmål vil vi derfor meget
gerne diskutere med en indkøbsansvarlig hos jer. Vi gør opmærksomme på
at produktet er fiktivt, og at jeres svar på ingen måde er bindende,
men et estimat som vil hjælpe os i vores projekt.

- Hvad synes I om ideen, og vil et sådan produkt have et marked i
jeres butikker?

- Vil et billigere produkt, end de eksisterende, kunne konkurrere med disse?

- Så fremt I ønsker at aftage vores produkt til salg i jeres butikker,
hvilken pris skal vi regne med at sælge til jer for, hvis vi vil opnå
at jeres butikspris bliver 499,-.

- Hvor mange regner I med at kunne aftage på årsbasis.

I må meget gerne ringe os op til en nærmere samtale, på 26 80 78 21.

Vi ser frem til at høre jeres svar.

Med venlig hilsen

Andreas S. Jensen,
Michael Thomassen og
Niklas Boss
</pre>

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Markedsanalyse

2008-12-04T10:35:54Z

Boss:

Markedsanalysen er en vigtig del af vores forretningsplan. For at kunne sælge vores produkt og få en markedsandel, er vi nødt til at kende det marked og den kundekreds vores produkt rammer. I det følgende vil ved hjælp af Michael Porter's "Five Forces" model<ref name="porter">http://quickmba.com/strategy/porter.shtml</ref> analysere og beskrive markedet for den elektroniske parkeringsskive.

I det følgende analyseres med henblik på distribution på det danske marked. Konkurrenter mv. vil derfor omhandle virksomheder, der har produkter på det danske marked.

== Leverandørens magt ==
Produktion af p-skiven vil kræve en eller flere aftaler med leverandører af komponenten. Idet disse komponenter er nødvendige for produktionen, er vi afhængige af en sådan aftale. Dette giver i sig selv ikke leverandørerne fuldstændig magt til at sætte prisen som de vil. For at kunne beskrive dette, er vi nødt til at kigge på de komponenter p-skiven skal bruge. Det er da klart, at hvis enkelte komponenter er meget specielle og kun udbydes af få leverandører, har disse leverandører lige pludselig en meget stor indflydelse på produktionen, hvor mere standardiserede komponenter, som kan købes hos rigtig mange leverandører ikke vil give leverandøren samme magt.

For P-skivens vedkommende vil problemet sandsynligvis ikke være at, der skal benyttes meget specifikke komponenter: Display, accelerometer, mikroprocessor etc., der må siges at være meget almindelige komponenter, der benyttes i en række produkter på elektronikmarkedet i dag. Det vigtige i vores situation er at presse stykprisen så langt ned som muligt, for at kunne få den størst mulige fortjeneste. En måde at presse stykprisen ned på, er at lave en aftale med en enkelt elektronikleverandør om en større leverance af komponenter. Det er almindeligt at stykprisen falder, når antallet af bestilte komponenter stiger. Problemet er, at en aftale med en enkelt leverandør binder os meget. Der kan være både fordele og ulemper ved dette. Den største fordel er, at vi ved at lave en aftale omkring leverance af alle vores komponenter fra en leverandør, har mulighed for at få en meget lav samlet produktionspris.

Problemerne kan opstå hvis leverandøren ikke har mulighed for at levere enkelte komponenter alligevel. I så fald er vi nødt til at finde en anden leverandør til disse komponenter, dette kan give en højere stykpris. Et andet problem kan være, at hvis vi binder os til en enkelt leverandør, har de større magt over prisfastsættelsen. Vi er således nødt til at finde en god løsning på disse problemer, således at stykprisen bliver lav, samtidig med at der er få risici forbundet med det.

(Ovenstående er lidt en gentagelse, skal måske lige koges lidt ned?)

== Kundens magt ==
Det er oplagt at kundegruppen får meget magt, hvis den er meget lille og ensartet. I en sådan situation, er man nødt til at rette sig meget ind efter gruppens behov, for på den måde at have en chance for at få solgt produktet. Omvendt har en stor og bred gruppe mindre magt, idet de adskiller sig fra hinanden og på den måde ikke har samme mulighed for at påvirke produktet i en bestemt retning.

Vores idé er at lade en bilforhandler sælge p-skiven, for på den måde at komme ud til en stor gruppe, altså den almindelige bilist. Dette giver os således en stor og bred gruppe, hvilket på sin vis skulle give os den største magt. Til gengæld er det vigtigt at huske på, at vi skal have en aftale med en eller flere bilforhandlere, hvilket således er en meget lille gruppe. Denne gruppe har således stor magt over den pris vi kan sælge den for og de kan muligvis også påvirke selve produktet. De kan for eksempel være utilfredse med enkelte dele af produktet, hvorfor de kræver visse ændringer, for at ville sælge det.

Vi skal også huske på, at der er flere bilforhandlerkæder, altså er der en del konkurrence på markedet for autotilbehør. Der kan let ske det, at en enkelt kæde nægter at sælge vores produkt, hvis en anden kæde også sælger det. De vil have eneret på produktet. Dette giver færre kunder, da vi afskærer os fra de kunder, der benytter andre kæder. Til gengæld kan vi måske nemmere forhandle os til en mere fordelagtig pris for os. Hvis de vil have eneret på produktet, således at vi mister en stor kundekreds, må vi kunne kræve en højere pris for produktet, grundet den potentielt tabte fortjeneste.

== Konkurrenter indenfor industrien ==
Vi er nødt til at have styr på hvilke muligheder en kunde har for at anskaffe sig et tilsvarende produkt fra en anden virksomhed, dvs. en konkurrent. Vi er nødt til både at tænke helt specifikt på elektroniske, automatiske p-skiver, men også andre typer, dvs. den almindelige analoge p-skive. Grunden til, at vi ikke blot kan kigge på elektroniske p-skiver er, at en potentiel kunde er nødt til også at se fordelene ved vores p-skive i forhold til den almindelige p-skive kontra prisen, da han ellers vil have tendens til at vælge den billige, analoge løsning.

Den analoge løsning er standardløsningen i de fleste biler. Vi skal således kunne overbevise en kunde om, at vores p-skive er så meget smartere at han er villig til at betale denne ekstra udgift for at få den.

=== Rivalisering ===
En del af konkurrencen sker i form af rivalisering mellem virksomhederne i industrien: Har en virksomhed mulighed for at stjæle markedsandele fra andre virksomheder?

Det er klart, at hvis industrien består af rigtig mange virksomheder, der alle er stabile og har en fast del af markedet, vil der være rivalisering mellem virksomhederne. Den enkelte virksomhed vil forsøge at udvide sin markedsandel på bekostning af de andre virksomheder, både ved hjælp af markedsføring, men også nye produkter.

I vores industri er der umiddelbart kun en virksomhed, [[Cartime Technologies (Virksomhedsstart)|Cartime Technologies]], med produktet [http://www.p-watch.com/ P-Watch]. Det kan dog også give anledning til rivalisering fra deres side, hvis vi forsøger at tage en del af deres marked. Idet de er stabile, kunne man forestille sig et eller flere modangreb i form af markedsføring og tilbud, således at et skift til vores produkt ikke er så attraktivt. Vi forestiller os således en reaktion fra Cartime Technologies, når vi kommer ind på markedet, netop fordi de på nuværende tidspunkt er det eneste produkt, og de sandsynligvis gerne vil fortsætte sådan.

Rivalisering opstår også ofte, hvis markedet udvides langsomt. Det giver nemlig anledning til at virksomhederne er nødt til at kæmpe om de få kunder der er. Den elektroniske p-skive har været på markedet i nogle år, hvorfor man må gå ud fra at markedet på nuværende tidspunkt ikke udvides specielt meget mere. På nuværende tidspunkt er der solgt over 200.000 P-watch enheder<ref>[http://www.erhvervsbladet.dk/article/20080422/news02/704210005/ Elektronisk parkeringsur sætter kursen mod det tyske marked (Erhvervsbladet.dk d. 22. april 2008)]</ref>. Dette tyder på at kun få bilister har taget den elektroniske p-skive til sig, hvorfor der stadig er mulighed for at markedet kan udvide sig.

Hvis prisen for at skifte fra et produkt hos én virksomhed, til et produkt hos en anden er meget lav, kan det være meget svært at holde på kunderne. Dette er en faktor, som vi vil benytte os af, idet vores produkter udmærker sig ved, at p-skiven ikke skal monteres af en fagmand, og at der derfor ikke kommer ekstre udgifter i forbindelse med montering af produktet. På denne måde håber vi at kunne lokke potentielle nye kunder over til vores produkt, i stedet for at vælge et eksisterende produkt.

== Nye konkurrenter ==
En industri, hvor det er nemt at tjene penge, vil hurtigt tiltrække nye virksomheder. Kan man hurtigt og nemt lancere et produkt, er vi nødt til at undersøge hvordan vi kan undgå dette problem, ved at kigge på hvordan man kan "spærre" for nye virksomheder. Det kan for eksempel ske vha. patenter. Samtidig skal vi være opmærksomme på at der stadig kan komme nye virksomheder, hvorfor vi også skal have en handlingsplan parat, til at undgå at disse nye konkurrenter stjæler for stor en markedsandel.

Vores analyse af p-skiven viser, at komponenterne er meget almindelige, men for at p-skiven virker optimalt, skal man have en del know-how omkring programmering af indlejrede systemer. Derfor er det ikke videre sandsynligt at industrien bliver overbefolket af små virksomheder, der vil have deres del af markedet. Samtidig skal produktet godkendes af myndighederne, og hvis vi kan patentere dele af vores produkt, vil det gøre det endnu mindre sandsynligt, at nye konkurrenter opstår.

Nye konkurrenter kan dog stadig opstå, og det er vigtigt at vi er stabile nok til at kunne klare den tiltagende konkurrence.

== Erstatninger ==
Eksistensen af produkter, der kan erstatte funktionaliteten af p-skiven, kan få kunder til at skifte fra vores p-skive, til et andet produkt. Ideen er at den automatiske p-skive skal erstatte den kendte manuelle p-skive, men man kunne forestille sig, at nogle kunder ville se det omvendt: At den manuelle p-skive kunne være en glimrende erstatning for den automatiske p-skive. Det kunne for eksempel skyldes usikkerhed omkring hvorvidt man kan stole på den automatiske p-skive.

Hvis der på et tidspunkt opstår produkter, som løser problemet på en anden måde og til en lavere pris, vil dette have stor indflydelse på vores markedsandel. Når der lige pludselig er flere alternativer, er det sværere for os at holde på kunderne. Her vil ting som rabatter, fordele og et godt omdømme hos forbrugerne være positiv indflydelse, som gør sandsynligheden for at kunderne bliver hos os større.

== Links ==
* [http://www.econ.au.dk/fag/4075/e03/VESTAS%20-%20kap%204%20-%20anden%20halvdel.pdf Eksempel på en Porter's Five Forces analyse]

== Referencer ==
<references/>

== Rester ==
Det følgende har vi efterhånden flyttet over i andre afsnit, så det er næppe en del af markedsanalysen mere. Produktbeskrivelsen er mere udførlig andre steder.

=== "Salgstale" ===
På markedet for elektroniske parkeringsure, er det umuligt at komme udenom Cartime Technologies og deres produktlinje, som går under navnet "P-Watch". De har eksisteret i omkring 5 år og har efterhånden opnået hvad man roligt kan kalde for monopol på det marked.

Vi vil med vores produkt forsøge at erobre en bid af dette marked, da vi mener at mulighederne langtfra er udtømt. Vores produkt differentierer sig på flere områder i forhold til P-Watch. F.eks. kræver vores p-ur ikke tilslutning til bilens tænding, hvilket betyder at produktet er lettere tilgængeligt for den almindelige forbruger idet bilen ikke skal på værksted for montering af p-uret.
I stedet for strøm fra bilens batteri, indeholder vores p-ur et batteri, som oplades via et lille solcellepanel indbygget i selve p-uret. Der er desuden mulighed for at oplade batteriet via bilens cigarettænder, hvis f.eks. bilen står i parkeringshus/kælder, hvor solen ikke skinner og kan oplade batteriet.

Vores mål er produkt lancering i en landsdækkende kæde for biltilbehør i Danmark. Der skal i markedsføringen primært lægges vægt på brugervenligheden i vores produkt til en konkurrencedygtig pris.

Vi forestiller os at en produktionspris på produktet vil ligge omkring xx kr.

=== Estimeret produktionspris ===
''Se [[Pris (Virksomhedsstart)]].''

=== Forhandlere af biltilbehør ===
* T-Hansen - thansen@thansen.dk
* BilXperten - info@b-group.dk

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Baggrund (Virksomhedsstart)

2008-11-20T23:14:27Z

Boss:

== Ideen ==
''Hvornår og hvordan opstod ideen''

Ideen til produktet opstod i 2006 efter en uberettiget p-bøde. Især forargelsen over de mange private parkeringsselsskabers forretningsmodeller gav anledning til de tanker som har ledt til den endelig ide. Egentlig startede produktet ud som mange mindre tiltag, der hver især skulle have til formål at minimere tabne for de uheldige billister der glemte at sætte p-skiven. Her kunne man også nævne at jo færre penge bilisterne kommer af med, des færre penge ender i parkeringsselskabernes kasser. Hvis dette i sidste ende kunne gøre at det ikke var råd til så mange parkeringsvagter, ville det give færre parkeringsvagter, og derved også mindre chance for at få en bøde den enkelte gang man glemmer p-skiven. Herfra udviklede ideen sig til den automatiske p-skive. Der jo opfylder begge krav. Hvis alle billister husker p-skiven, bliver behovet for p-vagter meget småt.

(Det kan godt være vi ikke skal hade p-vagter så meget i rapporten?)

== Udvikling ==
''Hvilken udvikling har der været inden for teknologien''

Da ideen havde taget en drejning i retning af en p-skive, gik tankerne på udvikling af et effektivt, pålideligt og billigt produkt. Alle skal have råd til at købe den, eller endnu bedre, den skal følge med alle biler der bliver solgt.

Input fra forelæsere. Ideer til komponenter. Udvikling som følge af krav for godkendelse.

== Holdet ==
'' Professionel baggrund for de enkelte medlemmer af holdet''

Alle personer på holdet er studerende ved DTU... Fisk?

=== Niklas Skamriis Boss ===

=== Andreas Schmidt Jensen ===

=== Michael Thomassen ===

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Detailledet (Virksomhedsstart)

2008-11-14T10:24:07Z

Boss:

== Vi siger til dem ==
* Hvem vi er, hvorfor vi laver det her
* Udførlig beskrivelse af produktet
* Første forslag til salgspris til dem

Forudsat at samtalen tager en god drejning:
* Spørg hvor mange kæden evt. vil aftage

== De siger til os ==
* Hvad synes de om produktet?
** Fornuftig idé?
** Bedre end konkurrentens?
** Kan det sælges?
* Vil de kunne tjene noget udfra vores salgspris, hvor meget kan de sælge den for?
*

== Kontakt føtex ==

== Kontakt coloplats ang. produktion af kabinet ==

== Bilxperten ==

God begejstring for produktet. Klar fordel hvis det kan taget i brug uden først at skulle monteres på et værksted. Det vil sælge bedst hvis produktetet får et eksklusivt look. Han vurderede at en enkelt butik vil kunne sælge omkring 100 stk om året. Med 26 butikker giver det en aftagning på 2600 stk.

Hvis vi vil sætte prisen i butikken til 499 kroner, vil de give omkring 220 kroner per styk, og stadig se det som en god fortjeneste. Det giver en mark.up på ca. 2 hos forhandleren.

== Mail til thansen ==

Att: Indkøbsafdelingen til Thansen's butikker.

Vi er 3 studerende fra DTU, der arbejder med at starte en fiktiv virksomhed som en del af vores undervisning. Vi har valgt at vores virksomhed skal producere en elektronisk p-skive. Opgaven er at udvikle et produkt der kan konkurrere med det allerede eksisterende produkt P-watch. P-skiven vil blive produceret sådan at den kan installeres i en bil uden at det kræver special montering. Yderligere er målet at den endelige salgspris kommer under prisen på en parkeringsbøde.

En af opgaverne i projektet er at undersøge hvordan detailleddet vil tage imod et sådan produkt. Følgende spørgsmål vil vi derfor meget gerne diskutere med en indkøbsansvarlig hos jer. Vi gør opmærksomme på at produktet er fiktivt, og at jeres svar på ingen måde er bindende, men et estimat som vil hjælpe os i vores projekt.

- Hvad synes I om ideen, og vil et sådan produkt have et marked i jeres butikker?

- Vil et billigere produkt, end de eksisterende, kunne konkurrere med disse?

- Så fremt I ønsker at aftage vores produkt til salg i jeres butikker, hvilken pris skal vi regne med at sælge til jer for, hvis vi vil opnå at jeres butikspris bliver 499,-.

- Hvor mange regner I med at kunne aftage på årsbasis.

I må meget gerne ringe os op til en nærmere samtale, på 26 80 78 21.

Vi ser frem til at høre jeres svar.

Med venlig hilsen

Andreas S. Jensen,
Michael Thomassen og
Niklas Boss

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Baggrund (Virksomhedsstart)

2008-11-14T10:17:32Z

Boss:

== Ideen ==
''Hvornår og hvordan opstod ideen''

Ideen til produktet opstod i 2006 efter en uberettiget p-bøde.

== Udvikling ==
''Hvilken udvikling har der været inden for teknologien''

== Holdet ==
'' Professionel baggrund for de enkelte medlemmer af holdet''

=== Niklas Skamriis Boss ===

=== Andreas Schmidt Jensen ===

=== Michael Thomassen ===

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Detailledet (Virksomhedsstart)

2008-11-14T10:08:51Z

Boss:

== Vi siger til dem ==
* Hvem vi er, hvorfor vi laver det her
* Udførlig beskrivelse af produktet
* Første forslag til salgspris til dem

Forudsat at samtalen tager en god drejning:
* Spørg hvor mange kæden evt. vil aftage

== De siger til os ==
* Hvad synes de om produktet?
** Fornuftig idé?
** Bedre end konkurrentens?
** Kan det sælges?
* Vil de kunne tjene noget udfra vores salgspris, hvor meget kan de sælge den for?
*

== Bilxperten ==

God begejstring for produktet. Klar fordel hvis det kan taget i brug uden først at skulle monteres på et værksted. Det vil sælge bedst hvis produktetet får et eksklusivt look. Han vurderede at en enkelt butik vil kunne sælge omkring 100 stk om året. Med 26 butikker giver det en aftagning på 2600 stk.

Hvis vi vil sætte prisen i butikken til 499 kroner, vil de give omkring 220 kroner per styk, og stadig se det som en god fortjeneste. Det giver en mark.up på ca. 2 hos forhandleren.

== Mail til thansen ==

Att: Indkøbsafdelingen til Thansen's butikker.

Vi er 3 studerende fra DTU, der arbejder med at starte en fiktiv virksomhed som en del af vores undervisning. Vi har valgt at vores virksomhed skal producere en elektronisk p-skive. Opgaven er at udvikle et produkt der kan konkurrere med det allerede eksisterende produkt P-watch. P-skiven vil blive produceret sådan at den kan installeres i en bil uden at det kræver special montering. Yderligere er målet at den endelige salgspris kommer under prisen på en parkeringsbøde.

En af opgaverne i projektet er at undersøge hvordan detailleddet vil tage imod et sådan produkt. Følgende spørgsmål vil vi derfor meget gerne diskutere med en indkøbsansvarlig hos jer. Vi gør opmærksomme på at produktet er fiktivt, og at jeres svar på ingen måde er bindende, men et estimat som vil hjælpe os i vores projekt.

- Hvad synes I om ideen, og vil et sådan produkt have et marked i jeres butikker?

- Vil et billigere produkt, end de eksisterende, kunne konkurrere med disse?

- Så fremt I ønsker at aftage vores produkt til salg i jeres butikker, hvilken pris skal vi regne med at sælge til jer for, hvis vi vil opnå at jeres butikspris bliver 499,-.

- Hvor mange regner I med at kunne aftage på årsbasis.

I må meget gerne ringe os op til en nærmere samtale, på 26 80 78 21.

Vi ser frem til at høre jeres svar.

Med venlig hilsen

Andreas S. Jensen,
Michael Thomassen og
Niklas Boss

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Detailledet (Virksomhedsstart)

2008-11-13T21:54:06Z

Boss:

Detailledet (Virksomhedsstart)

2008-11-13T14:46:55Z

Boss:

Detailledet (Virksomhedsstart)

2008-11-07T09:54:36Z

Boss:

Pris (Virksomhedsstart)

2008-11-07T08:39:59Z

Boss:

Denne side indeholder alt fra produktionspris til endelige salgspriser til forhandlere og forbrugere.

== Estimeret produktionspris ==
* Accelerometer
** 3.54$ (ved 1000+) [http://www.analog.com/en/mems-and-sensors/imems-accelerometers/products/index.html www.analog.com]

* Batteri
** ~2$ (Kilde?)

* Mikro processor
** 0.5$ (ved 1000+) [http://www.futurlec.com/ICAtmel.shtml www.futurlec.com]

* Solcelle
** kr 14.45 (ved 500+) [http://dk.farnell.com/ixys-semiconductor/xob17-12x1/solar-bit-0-63v-42ma/dp/1426531 DK Farnell]

* 2 displays
** 0.64$ (anslået standardpris ved 5000+) [http://news.thomasnet.com/fullstory/16601 Set her]

* 2 knapper
** 0.56$ (ved 100+) [http://www.sparkfun.com/commerce/product_info.php?products_id=97 sparkfun.com]

* Forbindelse til Frankfurt
** ??

* Kabinet
** ??

'''Billigste produktionspris''': 7.23 USD + 14.45 DKK = ~55.73 DKK

== Overvejelser omkring salgspris ==

For at kunne presse prisen i forhold til eksisterende produkter anslår vi at den endelig salgspris i butikkerne skal ligge på omkring 400 kroner, og ikke meget højere (600 kroner vil være for dyrt, og få evt. kunder til at overveje allerede eksisterende produkter). Hvis detailledet skal have en mark-up på 4, skal vores firmas salgspris (inkl. fortjeneste) ligger på omkring 100 kroner inkl. moms. Dette bringer os tilbage på at skulle prøve at optimere produktionsprisen endnu mere hvis vi selv skal opnår en fornuftig mark-up.

== Links ==
* [http://www.gregm.dk/images/Pris.pdf Prisfastsættelse]

[[Kategori:Virksomhedsstart]]

Pris (Virksomhedsstart)

2008-10-31T10:14:43Z

Boss: /* Estimeret produktionspris */

Markedsanalyse

2008-10-30T21:29:40Z

Boss: /* Estimeret produktionspris */

Markedsanalyse er en del af kurset 42435 Virksomhedsstart. Som en milepæl i kurset skal markedsanalysen være færdig i uge 43. Desværre er vi lidt bagud, hvad dette angår, men denne side bliver hurtigt udvidet, da vi er i fulde omdrejninger nu.

== Michael Porter's model <ref name="porter">http://quickmba.com/strategy/porter.shtml</ref> ==
''Første udkast.''

'''Leverandørens magt''' 
Produktion af p-skiven vil kræve en eller flere aftaler med leverandører af komponenten. Idet disse komponenter er nødvendige for produktionen, er vi afhængige af en sådan aftale. Dette giver i sig selv ikke leverandørerne fuldstændig magt til at sætte prisen som de vil. For at kunne beskrive dette, er vi nødt til at kigge på de komponenter p-skiven skal bruge. Det er da klart, at hvis enkelte komponenter er meget specifikke, og kun udbydes af få leverandører, har disse leverandører lige pludselig en hel del magt over produktionen, mens mere standardiserede komponenter, som kan købes hos rigtig mange leverandører ikke vil give leverandøren samme magt.

'''Kundens magt''' 
Det er oplagt at kundegruppen får meget magt, hvis den er meget lille og ensartet. I en sådan situation, er man nødt til at rette sig meget ind efter gruppens behov, for på den måde at have en chance for at få solgt produktet. Omvendt har en stor og bred gruppe mindre magt, idet de adskiller sig fra hinanden og på den måde ikke har mulighed for at påvirke produktet.

'''Konkurrenter indenfor industrien''' 
Her er vi nødt til at kigge på, hvilke muligheder en kunde har for at anskaffe sig et tilsvarende produkt fra en anden virksomhed, dvs. en konkurrent. Her tænkes ikke på andre typer p-skiver, men helt specifikt på elektroniske, automatiske p-skiver.

Følgende ting kan have indflydelse på, hvor meget rivalisering der foregår i industrien:
* '''Antallet af virksomheder'''
* '''Langsom vækst'''
* '''Høj, fast pris'''
* '''Billigt skifte'''

'''Nye konkurrenter''' 
En industri, hvor det er nemt at tjene penge, vil hurtigt tiltrække nye virksomheder. Vi er derfor nødt til at kigge på hvordan man kan undgå dette, ved at kigge på hvordan man kan "spærre" for nye virksomheder. Dette kan for eksempel ske vha. patenter.

'''Erstatninger''' 
Eksistensen af produkter, der kan erstatte funktionaliteten af p-skiven, kan få kunder til at skifte fra vores p-skive, til et andet produkt. Ideen er at den automatiske p-skive skal erstatte den kendte manuelle p-skive, men man kunne forestille sig, at nogle kunder ville se det omvendt: At den manuelle p-skive kunne være en glimrende erstatning for den automatiske p-skive -- det kunne for eksempel skyldes usikkerhed omkring hvorvidt man kan stole på den automatiske p-skive.

== "Salgstale" ==

== Estimeret produktionspris ==

Accelerometer: 3.54$ [http://www.analog.com/en/mems-and-sensors/imems-accelerometers/products/index.html www.analog.com]

Batteri: ~2$

Mikro processor: 0.6$ [http://www.futurlec.com/ICAtmel.shtml www.futurlec.com]

Solcelle: ~6$

2 displays: 0.64$ [http://news.thomasnet.com/fullstory/16601 Set her]

2 knapper: 0.56$ [http://www.sparkfun.com/commerce/product_info.php?products_id=97 sparkfun.com]

I alt 13.34$. Må kunne gøres billigere!

== Links ==
* [http://www.econ.au.dk/fag/4075/e03/VESTAS%20-%20kap%204%20-%20anden%20halvdel.pdf Eksempel på en Porter's Five Forces analyse]

== Referencer ==
<references/>

Markedsanalyse

2008-10-30T21:17:54Z

Boss: /* Estimeret produktionspris */

Markedsanalyse er en del af kurset 42435 Virksomhedsstart. Som en milepæl i kurset skal markedsanalysen være færdig i uge 43. Desværre er vi lidt bagud, hvad dette angår, men denne side bliver hurtigt udvidet, da vi er i fulde omdrejninger nu.

== Michael Porter's model <ref name="porter">http://quickmba.com/strategy/porter.shtml</ref> ==
''Første udkast.''

'''Leverandørens magt''' 
Produktion af p-skiven vil kræve en eller flere aftaler med leverandører af komponenten. Idet disse komponenter er nødvendige for produktionen, er vi afhængige af en sådan aftale. Dette giver i sig selv ikke leverandørerne fuldstændig magt til at sætte prisen som de vil. For at kunne beskrive dette, er vi nødt til at kigge på de komponenter p-skiven skal bruge. Det er da klart, at hvis enkelte komponenter er meget specifikke, og kun udbydes af få leverandører, har disse leverandører lige pludselig en hel del magt over produktionen, mens mere standardiserede komponenter, som kan købes hos rigtig mange leverandører ikke vil give leverandøren samme magt.

'''Kundens magt''' 
Det er oplagt at kundegruppen får meget magt, hvis den er meget lille og ensartet. I en sådan situation, er man nødt til at rette sig meget ind efter gruppens behov, for på den måde at have en chance for at få solgt produktet. Omvendt har en stor og bred gruppe mindre magt, idet de adskiller sig fra hinanden og på den måde ikke har mulighed for at påvirke produktet.

'''Konkurrenter indenfor industrien''' 
Her er vi nødt til at kigge på, hvilke muligheder en kunde har for at anskaffe sig et tilsvarende produkt fra en anden virksomhed, dvs. en konkurrent. Her tænkes ikke på andre typer p-skiver, men helt specifikt på elektroniske, automatiske p-skiver.

Følgende ting kan have indflydelse på, hvor meget rivalisering der foregår i industrien:
* '''Antallet af virksomheder'''
* '''Langsom vækst'''
* '''Høj, fast pris'''
* '''Billigt skifte'''

'''Nye konkurrenter''' 
En industri, hvor det er nemt at tjene penge, vil hurtigt tiltrække nye virksomheder. Vi er derfor nødt til at kigge på hvordan man kan undgå dette, ved at kigge på hvordan man kan "spærre" for nye virksomheder. Dette kan for eksempel ske vha. patenter.

'''Erstatninger''' 
Eksistensen af produkter, der kan erstatte funktionaliteten af p-skiven, kan få kunder til at skifte fra vores p-skive, til et andet produkt. Ideen er at den automatiske p-skive skal erstatte den kendte manuelle p-skive, men man kunne forestille sig, at nogle kunder ville se det omvendt: At den manuelle p-skive kunne være en glimrende erstatning for den automatiske p-skive -- det kunne for eksempel skyldes usikkerhed omkring hvorvidt man kan stole på den automatiske p-skive.

== "Salgstale" ==

== Estimeret produktionspris ==

Accelerometer: 3,54$ [http://www.analog.com/en/mems-and-sensors/imems-accelerometers/products/index.html www.analog.com]

Batteri: 10 kr

Mikro processor: 0.6$ [http://www.futurlec.com/ICAtmel.shtml www.futurlec.com]

Solcelle: 35 kr

2 displays: 0.64$ [http://news.thomasnet.com/fullstory/16601 Set her]

2 knapper: 0.56$ [http://www.sparkfun.com/commerce/product_info.php?products_id=97 sparkfun.com]

I alt 94 kroner. Må kunne gøres billigere!

== Links ==
* [http://www.econ.au.dk/fag/4075/e03/VESTAS%20-%20kap%204%20-%20anden%20halvdel.pdf Eksempel på en Porter's Five Forces analyse]

== Referencer ==
<references/>

Markedsanalyse

2008-10-30T21:04:37Z

Boss: /* Estimeret produktionspris */

Markedsanalyse er en del af kurset 42435 Virksomhedsstart. Som en milepæl i kurset skal markedsanalysen være færdig i uge 43. Desværre er vi lidt bagud, hvad dette angår, men denne side bliver hurtigt udvidet, da vi er i fulde omdrejninger nu.

== Michael Porter's model <ref name="porter">http://quickmba.com/strategy/porter.shtml</ref> ==
''Første udkast.''

'''Leverandørens magt''' 
Produktion af p-skiven vil kræve en eller flere aftaler med leverandører af komponenten. Idet disse komponenter er nødvendige for produktionen, er vi afhængige af en sådan aftale. Dette giver i sig selv ikke leverandørerne fuldstændig magt til at sætte prisen som de vil. For at kunne beskrive dette, er vi nødt til at kigge på de komponenter p-skiven skal bruge. Det er da klart, at hvis enkelte komponenter er meget specifikke, og kun udbydes af få leverandører, har disse leverandører lige pludselig en hel del magt over produktionen, mens mere standardiserede komponenter, som kan købes hos rigtig mange leverandører ikke vil give leverandøren samme magt.

'''Kundens magt''' 
Det er oplagt at kundegruppen får meget magt, hvis den er meget lille og ensartet. I en sådan situation, er man nødt til at rette sig meget ind efter gruppens behov, for på den måde at have en chance for at få solgt produktet. Omvendt har en stor og bred gruppe mindre magt, idet de adskiller sig fra hinanden og på den måde ikke har mulighed for at påvirke produktet.

'''Konkurrenter indenfor industrien''' 
Her er vi nødt til at kigge på, hvilke muligheder en kunde har for at anskaffe sig et tilsvarende produkt fra en anden virksomhed, dvs. en konkurrent. Her tænkes ikke på andre typer p-skiver, men helt specifikt på elektroniske, automatiske p-skiver.

Følgende ting kan have indflydelse på, hvor meget rivalisering der foregår i industrien:
* '''Antallet af virksomheder'''
* '''Langsom vækst'''
* '''Høj, fast pris'''
* '''Billigt skifte'''

'''Nye konkurrenter''' 
En industri, hvor det er nemt at tjene penge, vil hurtigt tiltrække nye virksomheder. Vi er derfor nødt til at kigge på hvordan man kan undgå dette, ved at kigge på hvordan man kan "spærre" for nye virksomheder. Dette kan for eksempel ske vha. patenter.

'''Erstatninger''' 
Eksistensen af produkter, der kan erstatte funktionaliteten af p-skiven, kan få kunder til at skifte fra vores p-skive, til et andet produkt. Ideen er at den automatiske p-skive skal erstatte den kendte manuelle p-skive, men man kunne forestille sig, at nogle kunder ville se det omvendt: At den manuelle p-skive kunne være en glimrende erstatning for den automatiske p-skive -- det kunne for eksempel skyldes usikkerhed omkring hvorvidt man kan stole på den automatiske p-skive.

== "Salgstale" ==

== Estimeret produktionspris ==

Accelerometer: 20 kr

Batteri: 10 kr

Mikro processor: 20 kr

Solcelle: 35 kr

2 displays: 4 kr [http://news.thomasnet.com/fullstory/16601 Set her]

2 knapper: 4 kr

I alt 94 kroner. Må kunne gøres billigere!

== Links ==
* [http://www.econ.au.dk/fag/4075/e03/VESTAS%20-%20kap%204%20-%20anden%20halvdel.pdf Eksempel på en Porter's Five Forces analyse]

== Referencer ==
<references/>

Forside

2008-10-29T09:19:28Z

Boss:

== Velkommen til DAMNWiki. ==
Kun med DAMN good information! :D:D

'''<runphp>require_once("niggah.php");</runphp>'''

== YOU HAVE BEEN HACKED - Rigtigt dårligt! ==

You have been hacked by the AD (American D). The page will selfdestruct after 5 seconds of viewing. Don't bother going into the "seneste ændringer" section to see who hacked you. The page is rigged with anthrax.

(lack of humor)

== 7. semester ==

6. semester blev ikke den store succes, på trods af D og M's bachelorprojekt. De skal have ros for den intensive brug af wikien.

Nu er det alvor! Nu skal de indholdsrige artikler ind. Vi skal have opskrifter på tomatsuppe og vejledninger til de vigtigste ting i verden.

Spørgsmålet om hvor vidt vi skal have gæsteskribenter er stadig pivåbent, kom med feedback!

== Nyt! ==
Nu er DAMN serverens vej til internettet blevet opgraderet med en ny router, hvilket forhåbentlig resulterer i at den er noget mere stabil. Kryds fingre!

7. semester er for A'et og N'et startet med en afmelding fra kursus 02284, da det simpelthen ikke levede op til forventningerne. Kedelig og langsomt.

== Nyttige sider ==
* Se de seneste artikler [[Speciel:Newpages|her]].

* Se tidligere nyheder [[Arkiv|her]].

Kærnemælksboller

2008-10-11T19:54:34Z

Boss: New page: == Indgredienser til ca. 12 styk == * 50 g gær * 1/2 liter kærnemælk * 1 spsk honning * 700-750 g hvedemel * 1 tsk salt * 50 g smør, blødgjort (evt. flydende Becel) == Fremgangsmåd...

== Indgredienser til ca. 12 styk ==

* 50 g gær
* 1/2 liter kærnemælk
* 1 spsk honning
* 700-750 g hvedemel
* 1 tsk salt
* 50 g smør, blødgjort (evt. flydende Becel)

== Fremgangsmåde ==

Lun kærnemælken under omrøring, så den ikke skiller. Gæren smuldres i bagefadet, og lidt af kærnemælken hældes over. Rør gæren ud til den er glat, og hæld derefter resten af mælken i. Tilsæt honning , det meste af melet samt salt og smør og rør godt sammen. Tilsæt resten af melet lidt efter lidt til dejen er glat og smidig. Lad dejen hæve et lunt sted til dobbelt størrelse. Del dejen i 12, pensel dem med et sammenpisket æg og bag midters i ovnen ved 225 grader (ikke varmluft) i 20 min.

TIP!! Efter pensling strø græskarkerner eller sesamfrø over bollerne.

UHMMMM...!! :)

[[ Category: Opskrifter ]]

Risengrød

2008-10-10T18:16:56Z

Boss: New page: == Risengrød i microbølgeovn == Indgredienser til 4 personer: * 200 gram grødris * 1,5 liter mælk * Salt == Tilberedning == Tilberedningstid ca. 5 kvarter. Kom risne og lidt salt i ...

== Risengrød i microbølgeovn ==

Indgredienser til 4 personer:
* 200 gram grødris
* 1,5 liter mælk
* Salt

== Tilberedning ==
Tilberedningstid ca. 5 kvarter.

Kom risne og lidt salt i en glasskål og overhæld dem med kogende vand så risne lige er dækket. Giv ris og vand et hurtig opkog. Tilsæt mælken og giv det hele et opkog igen. Pas på det ikke koger over. Når mælken er kommet i kog sættes mikroovnen på laveste blus, og koges indtil grøden har den ønskede konsistens. Rør gerne grøden igennen med 10 - 15 minutters interval.

Velbekomme

[[Category:Opskrifter]]

DTUs løberute

2008-05-15T07:34:33Z

Boss:

Så blev der løbet. Ruten er målt med gps, og målt til 4,75 km
[[Billede:Loeberute.png]]

DTUs løberute

2008-05-15T07:34:03Z

Boss:

Så blev der løbet. Ruten er målt med gps, og målt til 4,75 km
[[Billede:Loeberute.jpg]]

Fil:Loeberute.png

2008-05-15T07:32:53Z

Boss: Løberute på DTU målt med gps

Løberute på DTU målt med gps

DTUs løberute

2008-05-15T07:31:17Z

Boss: New page: Så blev der løbet. Ruten er målt med gps, og målt til 4,75 km

Så blev der løbet. Ruten er målt med gps, og målt til 4,75 km

Forside

2008-05-06T10:45:24Z

Boss: /* Nyt! */

== Velkommen til DAMNWiki. ==

Kun med DAMN good information! :D:D

== 6. semester ==

5. semester sluttede sløvt, med forhåbninger om et mere aktivt 6. semester for damn.dk

D'et og M'et i damn har været noget aktive i form af projektjournal, men hvor bliver alle de andre værdifulde artikler af?

Er der måske tilføjet nogle opskrifter til damn's meget begrænsede opskiftsamling? Nej vel?

Dette leder os til spørgsmålet om hvor vidt der skal åbnes op for muligheden at tilknytte gæsteskribenter?

Se de seneste artikler [[Speciel:Newpages|her]].

'''<runphp>require_once("niggah.php");</runphp>'''

== Nyt! ==
Videnskabsteori er afsluttet for DAMN, og vi har godt nok ikke meget til overs for det fag!

Ved at kigge på den endelige evaluering af faget bekræftes dette.
Hele 78% procent mener at faget er mere eller mindre dårligt, samtidig mener hele 87% procent at undervisningsmatrilaet er dårligt, heraf mener 62% at det er totalt ubrugeligt. Samlet set mener 81% at foraget er dårligt.

Kom i kampen Bertel Haarder! Afskaf dog det lort!

== DAMN server ==
Serveren er nu flyttet tilbage på dens yndlingslokation. Lad os håbe at dette øger stabiliteten yderligere. :)

DOT file format

2008-05-01T09:55:25Z

Boss: /* Eksempel på dot-fil */

Start på graf:
<pre>
digraph g {
</pre>

Node:
<pre>
"(10,70)" [label = "(10,70)"]
"(20,50)" [label = "(20,50)"]
</pre>

Edge:
<pre>
"(10,70)" -> "(20,50)"[label = "Vestervoldgade, 22.0"]
</pre>

Slut på graf:
<pre>
}
</pre>

==Positionering af noder==
Hvis du vil binde en node til en bestemt position på grafen, kan du bruger ''pos''. Husk at du skal sætte ''Layout:'' til "Energy Minimized" og ''Position:'' til "Edges Only".
<pre>
"(10,70)" [label = "(10,70)", pos="10,70"]
"(20,50)" [label = "(20,50)", pos="20,50"]
</pre>

=== Positionering ved hjælp af commandline ===
Følgende kommando genererer en png-fil, hvor der tages hensyn til nodernes position.
<pre>
neato -Tpng -oOutput.png -n2 -Gsplines Input.dot
</pre>

Under Mac OS X findes '''neato''' under ''/Applications/Graphviz.app/Contents/MacOS/''

== Eksempel på dot-fil ==

[[Billede:GraphvizExample.png]]

<pre>
digraph GRAPH_0 {

edge [ arrowhead=open ];
graph [ rankdir=LR ];
node [
fontsize=11,
color="#ff0000",
fillcolor="#000000",
style=filled,
shape=box,
fontcolor="#ffffff" ];

Bold [ style="filled, setlinewidth(3)" ]
Broad [ style="filled, setlinewidth(7)" ]
Dashed [ style="filled, dashed" ]
Dotted [ style="filled, dotted" ]
Double [ peripheries=2 ]
House [ peripheries=2, shape=house ]
Octagon [ peripheries=2, shape=octagon ]
Trapezium [ peripheries=2, shape=trapezium ]
Triangle [ peripheries=2, shape=triangle ]
Wide [ style="filled, setlinewidth(14)" ]
"dot-dash" [ style="filled, dotted" ]
"dot-dot-dash" [ style="filled, dotted" ]
"double-dash" [ peripheries=2, style="filled, dashed" ]
none [ style="filled, setlinewidth(0)" ]
wave [ style="filled, dotted" ]

Solid -> Octagon [ label=wide, style="setlinewidth(14)" ]
Solid -> Trapezium [ label="bold-dash", style="setlinewidth(3), dashed" ]
Solid -> Triangle [ label=bold, style=bold ]
Solid -> Dotted [ label=dotted, style=dotted ]
Solid -> House [ label=broad, style="setlinewidth(7)" ]
Dashed -> none [ label=double, style=bold ]
"dot-dash" -> Bold [ label=dashed, style=dashed ]
"dot-dot-dash" -> wave [ label="dot-dash", style=dotted ]
"double-dash" -> Double [ label=wave, style=dotted ]
Wide -> Broad [ label="double-dash", style="setlinewidth(3), dashed" ]

}
</pre>

Fil:GraphvizExample.png

2008-05-01T09:50:57Z

Boss: Viser et eksempel på hvad Graphviz kan

Viser et eksempel på hvad Graphviz kan

Graphviz

2008-05-01T09:49:38Z

Boss: New page: Graphviz er at fantastisk program der kan lave grafer ud fra simpel struktureret kode. == Se også == DOT file format

Graphviz er at fantastisk program der kan lave grafer ud fra simpel struktureret kode.

== Se også ==
[[DOT file format]]

IP Telefoni

2008-04-27T20:07:12Z

Boss: /* Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion' */

''IP telefoni'' dækker over tale- og videotelefoni over internet protokollen (IP). I praksis er der således tale om al telefoni, som foregår via internettet, igennem bredbåndsforbindelser eller mere generelt: Digital telefoni. Læs mere [http://en.wikipedia.org/wiki/Voip her].

IP telefoni er emnet for vores rapport og poster i Ingeniørfagets Videnskabsteori - faget som vi elsker for dets humanistiske islæt, inkonsistens og gymnasieagtig klasseundervisning.

== Problemformulering ==
Denne rapport omhandler og beskriver IP telefoni teknologien. Vi vil undersøge, hvordan udviklingen af IP telefonien er karakteriseret, og hvorfor IP telefonien overhovedet er opstået som teknologi. Dette inkluderer en analyse af forskellige relevante sociale grupper, og hvordan disse tillægger betydning og værdi til teknologien, samt hvilke årsager der er til, at visse grupper har været tilbageholdende med at gå fra den almindelige telefon, som har eksisteret i mere end 100 år og over til IP telefonien.

Vi vil endvidere se på, om teknologien er blevet lukket eller stabiliseret. Der er opnået visse standardiserede løsninger (del-lukninger), men IP telefonien har som teknologi ikke slået så meget igennem, som det blev spået fra begyndelsen. Dette aspekt vil vi undersøge for at finde frem til, hvilke forhold der har holdt teknologien tilbage fra sit store gennembrud i forhold til andre internetteknologier, som ofte har haft væsentlig hurtigere udbredelse.

Vi vil med andre ord foretage en socioteknisk analyse af IP telefoni teknologien, og til dette formål vil vi benytte analysemetoden Social Construction Of Technology (SCOT).

== Argumentation ==
Problemformulering er begrundet i, at IP telefoni er et område, som er blevet meget omtalt og beskrevet - især de seneste 10 år og med udbredelsen af programmer som Skype. Det er således relevant at beskrive IP telefoni dels som teknologi og dels i en udviklingssammenhæng, som er emnet for tema 1 i ingeniørfaget videnskabsteori på DTU. Tema 2, som omhandler ingeniørkompetencer, har vi fravalgt, fordi det både er svært at identificere præcist, hvad det er, ingeniører arbejder med inden for IP telefonien, samt hvordan det er relevant at have kompetencer henholdsvis kvalifikationer inden for IP telefonien. Dette er mest relevant, hvis man skulle foretage en analyse af IP telefonien set i et forretningsmæssigt synspunkt, som selvfølgelig også har haft indflydelse på udviklingen af teknologien, men vi vil ikke uddybe dette aspekt.

Udviklingen af de fleste internet teknologier er sket med baggrund i vidensdeling og kommunikation. Det har typisk været forskere, som har haft et konkret behov for kommunikation, der har udviklet teknologierne. Selvom den seneste teknologiudvikling på internettet ikke nødvendigvis er sket med de samme forudsætninger som tidligere, men derimod er blevet drevet af markedskræfter, har vi fravalgt tema 3 som emne, da dette emne ser på selve udviklingsteorien. Man kan ikke i lige så høj grad som naturvidenskabelig grundforskning tale om, at IP telefoni teknologien bygger på bestemte videnskabsteorier. Det er f.eks. svært at falsificere, at IP telefonien teknologien virker i forhold til det specifikke formål, som den blev udviklet til.

== Historisk udvikling ==

== Relevante social grupper ==
I det følgende afsnit vil vi beskrive hvilke relevante sociale grupper (RSG) der findes, når man beskæftiger sig med IP-telefoni. Begrebet RSG dækker over, at forskellige personer tillægger samme teknologi forskellig betydning. For at kunne analysere teknologien, er vi nødt til at identificere hvilke grupper, personer kan inddeles i, når vi beskæftiger os med IP-telefoni.

For at kunne identificere RSG'erne, er vi nødt til at have noget data vi kan analysere. Vi har overvejet mulighederne for at lave et spørgeskema med spørgsmål omkring kendskabet til og brugen af IP-telefoni, for at identificere grupperne. På grund af tidspres har vi dog valgt at benytte en allerede foretaget undersøgelse, udført af Megafon i 2007<ref name="kendskabsanalyse">[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]</ref>.

Denne undersøgelse viser at rigtig mange har hørt om IP-telefoni (over 70%), men kun en lille del (under 20%) benytter det ofte. Her kan vi altså identificere en RSG for de uvidende, altså dem der ikke har hørt om IP-telefoni.

Videre i undersøgelsen ses det, at den oftest brugte grund til ikke at benytte IP-telefoni er, at man er tilfreds med sit nuværende abonnement. Man kan altså snakke om personer, der er 'teknologikonservative'. På samme måde kan vi identificere en grupper for folk der er bekymrede for sikkerheden - de sikkerhedsfokuserede. Det kan for eksempel være virksomheder, der i samtaler behandler følsomme emner. Her vil de være sikre på at samtalerne ikke kommer i de forkerte hænder, og vil undgå aflytning. Samtidig kan en virksomhed holde telefonmøder, hvor man vil være sikker på, at personer ikke 'falder ud' af møderne.

Et kundecase for Århus Sygehus<ref name="aarhussygehus">[http://www.cisco.com/web/DK/kundecases/kundecases.html IP-telefoni effektiviserer kommunikationen (Århus Sygehus)]</ref> og mange andre cases fra Cisco <ref name="ciscocases">[http://www.cisco.com/web/DK/kundecases/kundecases.html Cisco Kundecases]</ref> viser, hvordan IP-telefoni kan effektiviere muligheden for at kommunikere. Blandt andet bliver opsætning meget nemmere. Skal en medarbejder flytte lokale og vil beholde sit nummer, kan man med IP-telefoni blot tage telefonen med, da den er koblet til nummeret. Med almindeligt fastnet er man nødt til at flytte en masse ledninger for at få nummeret med. Vi kan her identificere en RSG for dem, der synes IP-telefoni er praktisk og bekvemmelig. Denne gruppe vil, som eksemplet også viser, oftest indbefatte virksomheder, da de her kan få en kæmpe fordel i konfigurationsmuligheder ved at benytte IP-telefoni frem for almindelig telefoni.

Endelig kunne man forestille sig en gruppe for personer der prioriterer besparelser højt. Med IP-telefoni benytter man internettet, og vil derfor kunne benytte samme netværk, som bruges hertil. Man behøver altså ikke specialiseret hardware til telefoni og kan spare penge denne vej <ref name="synopsisKU">[ http://www.econ.ku.dk/okojh/Internet/Synopsis_IPtelefoni.pdf IP-telefoni - en udfordring for telesektoren]</ref>. Samtidig vil der være nogle udgifter i at skulle investere i nyt udstyr, som kan benytte IP-netværket som telefonnetværk. De pengebesparende er således dem, der prioriterer meget højt, hvor meget de kan spare i forhold til de udgifter der vil være i at anskaffe det. Denne gruppe indeholder blandt andet privatpersoner, som har relaterede i udlandet, da de gerne vil se på alternativer, som gør at de kan spare penge på udlandsopkald. Her er IP-telefonien en oplagt mulighed. Samtidig indeholder gruppen også virksomheder, da de typisk har mange telefonsamtaler, og på denne måde måske kan spare penge. Samtidig kan implementering koste mange penge, og derfor er de ikke altid en fordel<ref>[http://www.erhvervsbladet.dk/article/20061204/news04/112040163/ Pris bremser ip-telefoni]</ref>.

For at kunne benytte IP-telefoni må der nødvendigvis være nogle udbydere - både udbydere af abonnementer, men også hardwareproducenter. De vil selvfølgelig have en interesse i at udbrede IP-telefonien, så de kan få flere kunder. I sidste ende vil de altså være fokuserede på at tjene penge. Vi kunne identificere denne gruppe som 'moneymakers'. Dette vil altså som nævnt indeholde hardwareproducenter, altså dem der producerer telefonerne, men også tele- og bredbåndsselskaber, da de vil stå for abonnementer, som kunderne skal købe, for at kunne benytte teknologien.

=== Opsummering ===
Gennem forskellige undersøgelser udført omkring IP-telefoni har vi fundet frem til følgende relevante sociale grupper.
* Uvidende
* Teknologikonservative
* Sikkerhedsfokuserede
* Praktisk og bekvemmelig
* Pengebesparende
* Moneymakers
På trods af, at der endnu kun er en lille gruppe der har taget IP-telefoni til sig, har det været muligt at identificere flere grupper, og på den måde kunne analysere teknologien ud fra forskellige aktører.

== IP telefoniens manglende gennembrud ==
''Michael: Jeg har givet afsnittet en ny titel. Jeg synes måske at den fortolkningsmæssige fleksibilitet er forklaret indirekte i Andreas' afsnit. Vi har ikke i problemformuleringen skrevet at vi ville komme ind på fortolkningsmæssig fleksibilitet, så vi behøver jo heller ikke have et helt selvstændigt afsnit om det :-)''

''David: Jeg synes, det er fint med den nye titel. Historien skal dog flyttes til afsnittet der passer hertil (har oprettet en overskrift) eller i hvert fald sættes før analysen af de relevante sociale grupper. RFC... (request for comments :-P)''

IP telefoni har været bredt tilgængeligt siden starten af 1980'erne. Dengang var det dog ikke muligt at ringe til fastnettelefoner, hvilket var en kæmpe
ulempe i udbredelsen af teknologien. Denne funktionalitet så først dagens lys omkring 1998<ref>[http://en.wikipedia.org/wiki/Voice_over_IP Voice over IP
(Wikipedia)]</ref>. Det er nu 10 år siden og den seneste opgørelse fra IT- og Telestyrelsens halvårlige telestatistik viser, at der i Danmark først for alvor
i løbet af de seneste par år, er sket en fremgang på IP telefoni området, således at der ved årsskiftet var 360.000 IP-telefon-abonnenter, hvilket er en
fremgang på 35\% i år 2007<ref name="ipbuldrerfremad">[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer
fremad (Computerworld)]</ref>. Her oveni skal lægges et ukendt antal Skype brugere. Til sammenligning var der ved årsskiftet 6,2 mio. mobilabonnenter og 2,8
mio. fastnetabonnenter<ref name="ipbuldrerfremad">[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer fremad
(Computerworld)]</ref>.
Selvom IP telefoni nu vinder fremad, kan det ikke endnu konkluderes at at IP telefonien endnu for alvor er slået igennem i Danmark. En mulig forklaring
herfor kan findes i de relevante sociale gruppers fortolkning af teknologien.

Fremgangen for IP telefonien de seneste par år, må tilskrives virksomhederne. De er nogle af de første til at springe med på IP vognen, da de konstant har fokus på besparelser og optimeringer i kampen mod bl.a. billige lønninger i Østen. Virksomheder med kontoransatte benytter sig i høj grad af fastnettelefoner, og kan typisk opnå besparelser på op mod 30% ved et skifte til IP telefoni. Det er derfor at virksomhederne bl.a. hører til i gruppen de 'pengebesparende'. Kendetegnende for de 'pengebesparende' er at de benytter telefonen meget i dagligdagen og derfor også har en telefonregning, der ligger over gennemsnittet. Her kommer IP telefoni ind i billedet som et fleksibelt, billigt alternativ til almindelig fastnet.
[[Billede:telefonabonnementer.PNG|right]]
I dag har stort set alle mennesker en mobiltelefon. Som nævnt tidligere findes der i dag 6,2 mio. mobilabonnenter i Danmark, hvilket er flere end der er indbyggere. Udviklingen inden for telefonabonnementer de seneste 3 år kan se på grafen i bilag (latex). Tendensen går mod at flere og flere mennesker tager skridtet videre og helt dropper at have en fastnettelefon. Prisen på mobiltelefoni er blevet så lav nu, at det sagtens kan betale sig kun at have mobiltelefon som primær telefon. Disse mennesker nyder den geografiske uafhængighed som mobiltelefonen giver. Samtidig slipper man for ekstra administration, som f.eks. to regninger, to telefonnumre, omstilling, ubesvarede opkald på fastnettelefonen etc. I relation til IP telefoni teknologien, placerer det denne gruppe mennesker i guppen de 'teknologikonservative'. Denne gruppe mennesker ser IP telefonien som et teknologisk tilbageskridt, da de ved et skifte til IP
telefoni igen er nød til at have en fastnettelefon stående hjemme. Gevinsten, som er en mindre pengebesparelse, vil ikke opveje det bøvl, der er forbundet med den administration som et ekstra telefonnummer giver. Udsagnet underbygges af resultatet af en kendskabsanalyse til IP telefoni som Megafon udarbejdede for IT og Telestyrelsen i august 2007<ref name="kendskabsanalyse">[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]</ref>. Heri kom det frem at 74\% af de adspurgte ikke bruger eller ikke har brugt IP telefoni de sidste 3 måneder. Ud af disse 74\%, havde 30\% procent angivet som hovedårsag herfor, at de er
tilfredse med deres nuværende abonnement.

''(David: Det her er super. En konkret undersøgelse om brugen af IP telefoni. Det må lige uddybes og bruges lidt mere andre steder. Hurra.)''

De 'uvidende' indbefatter også de mennesker, som kun kender til Skype og dermed tror at det er alt hvad IP telefoni teknologien kan tilbyde. Dette er som bekendt ikke rigtigt, og disse mennesker får dermed et forkert syn på teknologien. I deres verdensbillede foregår IP telefoni via computeren og dermed forudsætter at computeren er tændt samt at alt telefonisk aktivitet skal foregå foran skærmen iført headset. ''Denne vrangforestilling skræmmer de fleste af disse mennesker væk fra at skifte deres fastnet telefon ud med IP telefoni. De er måske vant til at sidde med deres håndfrie telefon i den bløde sofa og ønsker ikke at skulle være tvunget til at sidde i den mere anstrengende siddestilling i den stive kontorstol. (David: Det er lige hårdt nok skrevet er det ikke? Der er ikke megen sympati til overs for de uvidende :-)'' Denne gruppe mennesker kan meget vel være de 17\%, som i den føromtalte Megafon undersøgelse har angivet at deres primære grund til at fravælge IP telefoni er, at det er for besværligt.

''Michael: Delkonklusion: Uvidenhed og teknologikonservatisme er hovedårsagen til IP telefoniens manglende gennembrud.''

''David: Ovenstående skal selvfølgelig bare uddybes.

== Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er ==

''David: Afsnittet skal vist uddybes lidt mere''

''Niklas: Hvad skal uddybes yderligere? Jeg har stikord til et afsnit omkring skype og folk der benytter skype som gratis iptelefoni. Dette emner åbner op for en, måske 2 nye RSG'er? De folk der har udviklet skype har præget udviklingen, men ikke haft noget profit fra de mange gratis samtaler. Måske man skulle skrive om en non-profit gruppe af udviklere? Og en gruppe af folk der ikke ville gøre brug af ip-telefoni hvis ikke det var gratis.''

IP-telefonimarkedet er ligesom markedet for almindelig telefoni, styret af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen efter let kommunikation over både korte og lange afstanden, i mange tilfælde på tværs af landegrænser, har dannet grundlag for især teleselskabernes eksistens. Dette lægger udviklingen af IP-telefon-teknologien ovre på de relevante socialgrupper der kan se en økonomisk gevinst, ved at skabe en marked for teknologien, f.eks. ved at sælge en ydelse til deres kunder, i dette tilfælde mulgiheden for at komunikere og benytte de mange features som IP-telefoni indebærer. Eller som producenter af den hardware der gør det muligt for udbydere at skabe komunikationsveje for deres kunder. På denne måde opstår der en interaktion imellem forbrugerne og udbyderne, og imellem udbyderne og hardwareproducenterne. Denne interaktion er ikke nødvendigvis ensrettet. Forbrugerne er samtidig med til at sikre en udvikling ved at skabe et marked for IP-telefoni. Man kan sige at de forskellige forbrugergrupper styrker udviklingen på forskellige punkter inden for IP-telefoner. Gruppen teknologientusiaster er med til at skabe det brede marked, idet de afprøver og undersøger store dele af de produkter som bliver udbudt. Hvorimod de sikkerhedsfokuserede primært styrker udviklingen i retning af sikker samtale, altså sikre komunikationsveje. Endelig er gruppen af praktiske og bekvemmelige en stor aftager af de allerede udviklede produkter, som er klar til at blive taget i brug.

== Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion' ==
''David: Dette afsnit skal vist uddybes lidt mere eller fjernes. Se evt. de kommentarer, jeg har skrevet under lektier''

''Nikas: Inclusion er stadig noget pis at skrive om. Jeg har svært ved helt at finde på noget der ikke er ævl. Jeg synes at den om at bredbåndselskaberne skulle være i stand til at tænke ud af boksen er lidt søgt. Nogen der har nogle andre rigtigt gode clues? Eller er stødt på nogle artikler der beskriver netop dette fænomen mere i dybden?''

Enkeltpersoner eller grupper af personer, der optræder i forbindelse med de relevante socialgruppe, kan optræde i flere end en enkelt gruppe. Dette sker hvis en persons eller en gruppes holdninger deles af flere andre grupper. F.eks. kan en teknologientusiast have samme syn om en sikkerhedsfokuseret, når der snakkes sikkerhed. Hvor imod en person der lægger vægt på sikkerhed ikke nødvendigvis aftager en lige så bred del af de produkter der udbydes, som entusiasten.

== Politisk, social og markedsmæssig indflydelse ==
''David: Jeg har virkelig svært ved at placere dette afsnit nogen steder. Det er egentlig bare eksempler på teknologiens udvikling, og hvilke aktører, der har været inde over det. RFC...''

Udviklingen af teknologi påvirkes i høj grad af samfundet som helhed. Dette gælder også IP telefoni teknologien. Afsnittet omhandler de politiske, markedsmæssige og sociale kræfter, som har påvirket udviklingen, hvilke aktører der konkret er tale om, og hvordan disse kan placeres i de relevante sociale grupper, som vi har defineret i afsnit (blah, LaTeX, kom kom). I stedet for en komplet redegørelse vil vi tage udgangspunkt i nogle konkrete problemstillinger for IP telefonien.

=== Nødopkald ===
Et centralt problem for IP telefonien er vedligeholdensen af nødopkaldsystemet (112). Kort opsummeret gør IP telefoni det per definition af teknologien svært at afgøre, hvor en person ringer fra, og det er således vanskeligt at stille opkaldet igennem til det rette sted. Dette skyldes ikke mindst, at IP telefoni netop giver mulighed for fleksibilitet omkring opkaldssted samt forbindelseslinje. Normal fastnettelefoni har ikke dette problem, da der altid forbindes det samme sted fra, men med udbredelsen af IP telefoni som erstatning for den almindelige telefon, er det naturligvis nødvendigt at alarmsystemet stadig fungerer. Der er altså et konkret socialt og samfundsmæssigt behov for udvikling af en løsning til dette problem.<ref>[http://www.wired.com/techbiz/it/news/2003/12/61551 VoIP: Here, There, Everywhere]</ref><ref>[http://www.computerworld.dk/art/26432 IP-telefoni bliver problem for 112-opkald]</ref>

Ovenstående problemstilling har delt vandene mellem den politiske scene og VOIP udbyderne. I USA har den nationale organisation for al radio kommunikation, FCC, identificeret problemet og taget skridt i retning af en løsning, som indebærer krav til udbyderne af VOIP løsninger omkring, hvordan 911 opkald skal foregå.<ref>[http://www.fcc.gov/cgb/consumerfacts/voip911.html VoIP and 911 Service]</ref> FCC har endda udstedt bøder til nogle virksomheder pga. manglende opfyldelse af kravet.<ref>http://hraunfoss.fcc.gov/edocs_public/attachmatch/FCC-07-156A2.pdf </ref><ref>[http://www.news.com/8301-10784_3-9769449-7.html Cell carriers fined over missed e911 deadlines]</ref>

I Europa har Europa Kommissionen også foreslået, at udbyderne skal forpligtes til at gøre nødopkald mulige med deres VOIP løsninger.<ref name="lobby">[http://www.news.com/Europe-VoIP-group-resists-emergency-call-regulations/2100-7352_3-6223163.html Europe VoIP group resists emergency-call regulations]</ref> Dette har ført til oprettelsen af en ny lobbyist organisation, som består af store IP telefoni udbydere, der vil forsøge at sikre, at teknologien forbliver fri for politiske indflydelse.<ref name="lobby" />

Pointen med eksemplet er at understrege, at de to aktører, politikerne og udbyderne, repræsenterer to forskellige syn på, hvordan teknologien skal udvikles. Hvor politikerne ser IP telefonien som en pendant til den traditionelle telefoni og dermed med de samme eksistensbetingelser som normal telefoni, har udbyderne en mere liberal holdning og anser IP telefonien som en forlængelse af Internettets frihedsprincipper og muligheder, som ikke bør eller kan reguleres, men som man godt må tjene penge på. Udbyderne af VOIP placerer sig således i to relevante sociale grupper: Moneymakers og teknologientusiaster. De politiske aktører kan måske umiddelbart placeres i gruppen af de teknologikonservative, da de ønsker at regulere en teknologi i udvikling, men dette er ikke helt retfærdigt, da der mere er tale om en forpligtelse til at gøre teknologien samfundsmæssigt bæredygtig. I dette tilfælde så den kan bruges i nødberedskabet.

Da der ikke er fundet en entydig løsning eller et kompromis, er sagen om nødopkald stadig et åbent emne - i hvert fald i Europa.

''(David: Stabilisering?)''

=== Sikkerhed ===
Lige siden udbredelsen af Internettet har sikkerhed haft stor opmærksomhed og prioritering ved udvikling af nye internetteknologier. Dette gælder også for IP telefoni, der ligesom enhver anden internetteknologi er udsat for mange sikkerhedstrusler. Den traditionelle telefonaflytning er også mulig med IP telefoni, men det er f.eks. også muligt at udgive sig for at være en anden person, end man egentlig er eller opsnappe følsomme data.<ref name="security2" />

Teknologien er altså af natur usikker og udsat for potentielle angreb, men dette faktum er ikke i sig selv nok til at udvikle løsninger på problemet. Der ikke nogen politisk regulering af sikkerhedsniveauet. Dette er op til VOIP udbyderne, og de fleste af disse er som udgangspunkt ikke interesserede i andet end at maksimere profit, hvilket ikke inkluderer at lave sikre løsninger. Dette krav kommer fra en anden front, nemlig forbrugerne, som i nogle tilfælde decideret fravælger IP telefoni teknologien, fordi den er for usikker (de sikkerhedsfokuserede). IT-sikkerhedseksperter bidrager til denne gruppe ved at sørge for at påvise, at der faktisk er huller i sikkerheden på teknologien. En undersøgelse af Skype har f.eks. afsløret mange potentielle og konkrete sikkerhedsproblemer. Eksperterne er ofte en del af et decideret sikkerhedsfirma, som det er tilfældet med det engelske firma ''Bunker''.<ref name="security1">[http://www.wired.com/wired/archive/12.12/phreakers.html They've Got Your Number]</ref>

De private brugere og sikkerhedseksperterne er begge faktorer, der har direkte indflydelse på udviklingen af IP telefonien. Forbrugerne skaber behovet for løsninger, sikkerhedseksperterne påviser, at der er brug for løsninger og foreslår måske, hvad der kan gøres, mens udbyderne implementerer løsningerne og udbygger dem løbende. Dette har f.eks. ført til kryptering af al samtale i programmet Skype samt lukning af huller for store VOIP udbydere som Nokia og Sony Ericsson.<ref name="security1" /><ref name="security2" /><ref>[http://www.anagram.com/berson/skyeval.pdf SKYPE SECURITY EVALUATION]</ref>

=== Kommunikationsbehov ===
I en globaliseret verden er kommunikation over store afstande nødvendig. For firmaer er behovet muligheden for at kunne kontakte afdelinger i forskellige dele af verden. Netop dette område har været en af de helt store

TODO. Beskriv hvordan store firmaer (f.eks. oliefirmaer) opbyggede deres egne netværk.

== Lukning/Stabilisering ==
''David: Der kan altså godt skrives mere om dette. VOIP er en "lukket" teknologi og til en vis udstrækning stabiliseret sig - det har markedet og løsningerne dog overhovedet ikke.''

I 1870’erne tog Thomas Edison og Alexander Graham patent på teknologien bag telefonen. De skabte et monopol, som stadig dominerer det amerikanske marked indenfor telefoni. Disse patenter sørgede i stor grad for at teknologien var retorisk lukket. Idet teknologien ikke udviklede sig, det var kun telefonnetværkets størrelse som udviklede sig, hvilket så har ledt til telefoniens veletablerede monopol som kendes i dag.''David: Referencer.''

Internettets frembrud skabte derfor en mindre trussel der kan kaldes for en forstyrrende teknologi i form af IP-telefoni. IP-telefonien ”åbnede” telefon-teknologien igen for at skabe to nye udviklingsbaner som kører parallelt med hinanden.''David: Referencer''

''David: Man savner lidt en pointe med ovenstående historie. Hvad kan du konkludere, og hvad mener du?''

''Thomas: Point taken. Idéen med afsnittet er et indlede hvordan telefonien har været en lukke telefoni og så fortsætte til at beskrive hvordan VOIP har åbnet den igen. Det burde give mening engang i eftermiddag.''

Noter til afsnit:
[http://en.wikipedia.org/wiki/American_Telephone_%26_Telegraph Wiki om AT&T monopol]
[http://en.wikipedia.org/wiki/American_Telephone_%26_Telegraph#A_national_monopoly Monopol]
[http://www.corp.att.com/history/history3.html AT&T egen hjemmeside om reguleret monopol]

[[Billede:RIGTIGFLOTTEGNING.png]]

== Konklusion ==
Vi er gode til at konkludere. IP telefoni er godt ligesom [[kaffe]].

== Stikord og brainstorm ==
*Lukning/stabilisering:
*:VOIP er en standard protokol, men IP telefoni generelt har forskellige implementeringer.
*Relevante sociale grupper:
*:Blah

== Emner ==
# Relevante sociale grupper
## Hvilke aktører har været involveret i teknologiens udvikling.
## Beskrivelse af de relevante sociale grupper og deres sammensætning.
## Fortolkningsmæssig fleksibilitet / teknologiopfattelse
## Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er
## Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion'
# Lukning/stabilisering
## Er der stadig udvikling inden for teknologien, eller er den fastlagt? VOIP er f.eks. en standard men det betyder ikke nødvendigvis at der er foretaget lukning og stabilisering.
# Politiske, markedsmæssige og sociale påvirkninger af teknologien.

=== Opdeling ===
* David: 3
* Andreas: 1.1-1.2
* Michael: 1.3
* Niklas: 1.4-1.5
* Thomas: 2

=== Mangler ===
* hvordan er udviklingen karakteriseret?
* hvorfor er IP telefoni opstået?
* analyse af RSG'er, hvordan tillægger de værdi og betydning (s. 27-28)
* hvorfor har IP telefonien ikke slået helt igennem?

== Lektier ==
'''Til tirsdag d. 22/04-2008:'''
* Skriv så meget som muligt inden for eget emne.
* Find og læs relevante artikler
* Brug referencer fra fundne artikler!

'''Til onsdag d. 23/4 2008:'''
* David
** Skrive færdig på afsnit om sociale, markedsmæssige og politiske kræfter, der har påvirket udviklingen.
** Relatere til de relevante sociale grupper
** Lade være med at skrive noget lort
* Michael
** Find referencer, der underbygger de "teknologikonservatives" mening om et "tilbageskridt". I øjeblikket lidt baseret på spekulationer.
** Forklar begrebet "de uvidende" yderligere - eventuelt ny social gruppe.
** Uddyb hvad den fortolkningsmæssige fleksibilitet dækker over for de forskellige relevante sociale grupper. Pas på med ikke blot at uddybe, hvad grupperne betyder.
** Se hvordan Andreas beskriver de relevante sociale grupper og ikke tillægger dem anden betydning.
* Andreas
** Uddybe de relevante sociale grupper, der ikke står så meget om. Dette vil også hjælpe Michaels arbejde med den fortolkningsmæssige fleksibilitet, så I ikke ser på grupperne på to forskellige måder.
** Beskriv hvilke aktører, der hører under hver enkelt gruppe.
* Niklas:
** Skal læse korrektur.
** Måske beskrive Skype som et konkret case, da dette vel på en måde beskriver en interaktion mellem aktører (PC brugere og Skype).
** Beskrive teknologiske rammer.
** Uddybe inclusion. F.eks. det traditionelle telefonimarked kontra de nye virksomheder, der er opstået pga. IP telefonien. De "gamle" kan siges at være high included, da de tænker meget traditionelt om telefoni som et kommunikationsmiddel, mens de nye virksomheder er low included og i stand til at tænke innovativt og udnytte teknologien til dens fulde potentiale (side 33)... Undersøg lige det ik? :-)
* Thomas
** Referencer... Især omkring påstandene om monopol på det amerikanske marked. En af Wired artiklerne omtaler faktisk det med, at Internettet baseredes på telefonien, men nu er det telefonien, der baseres på Internettet. Måske er det ikke relevant, men kig på det.
** Er VOIP standarden lukket?
** Er markedet stabiliseret, når der stadig er en udvikling i gang?

Spørgsmål:
* Fortolkningsmæssig fleksibilitet ligger tæt op af beskrivelsen af de enkelte RSG'er. Måske skal de to afsnit smeltes lidt sammen?

== Artikler ==
*[http://www.wired.com/science/discoveries/news/1997/12/9376 Wired 1]
*[http://www.wired.com/techbiz/media/news/1998/03/10867 Wired 2]
*[http://www.wired.com/techbiz/media/news/1998/03/11295 Wired 3]
*[http://www.wired.com/politics/security/commentary/securitymatters/2006/04/70591 Wired 4]
*[http://www.wired.com/techbiz/it/news/2003/12/61551 Wired 5]
*[http://www.wired.com/wired/archive/12.12/phreakers.html Wired 6]
*[http://www.computerworld.com/securitytopics/security/story/0,10801,74840,00.html Don't overlook security]
*[http://ezinearticles.com/?The-Advantages-and-Disadvantages-of-Using-VoIP&id=147921 Advantages and disadvantages]
*[http://www.compare-voip.net/articles/voip-advantages.php Why use VoIP]
*[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer fremad (Computerworld)]
*[http://searchnetworking.techtarget.com/news/article/0,289142,sid7_gci860993,00.html Dominant standard for VoIP yet to emerge]
*[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]

== Referencer ==
<references/>

IP Telefoni

2008-04-27T20:05:01Z

Boss: /* Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er */

''IP telefoni'' dækker over tale- og videotelefoni over internet protokollen (IP). I praksis er der således tale om al telefoni, som foregår via internettet, igennem bredbåndsforbindelser eller mere generelt: Digital telefoni. Læs mere [http://en.wikipedia.org/wiki/Voip her].

IP telefoni er emnet for vores rapport og poster i Ingeniørfagets Videnskabsteori - faget som vi elsker for dets humanistiske islæt, inkonsistens og gymnasieagtig klasseundervisning.

== Problemformulering ==
Denne rapport omhandler og beskriver IP telefoni teknologien. Vi vil undersøge, hvordan udviklingen af IP telefonien er karakteriseret, og hvorfor IP telefonien overhovedet er opstået som teknologi. Dette inkluderer en analyse af forskellige relevante sociale grupper, og hvordan disse tillægger betydning og værdi til teknologien, samt hvilke årsager der er til, at visse grupper har været tilbageholdende med at gå fra den almindelige telefon, som har eksisteret i mere end 100 år og over til IP telefonien.

Vi vil endvidere se på, om teknologien er blevet lukket eller stabiliseret. Der er opnået visse standardiserede løsninger (del-lukninger), men IP telefonien har som teknologi ikke slået så meget igennem, som det blev spået fra begyndelsen. Dette aspekt vil vi undersøge for at finde frem til, hvilke forhold der har holdt teknologien tilbage fra sit store gennembrud i forhold til andre internetteknologier, som ofte har haft væsentlig hurtigere udbredelse.

Vi vil med andre ord foretage en socioteknisk analyse af IP telefoni teknologien, og til dette formål vil vi benytte analysemetoden Social Construction Of Technology (SCOT).

== Argumentation ==
Problemformulering er begrundet i, at IP telefoni er et område, som er blevet meget omtalt og beskrevet - især de seneste 10 år og med udbredelsen af programmer som Skype. Det er således relevant at beskrive IP telefoni dels som teknologi og dels i en udviklingssammenhæng, som er emnet for tema 1 i ingeniørfaget videnskabsteori på DTU. Tema 2, som omhandler ingeniørkompetencer, har vi fravalgt, fordi det både er svært at identificere præcist, hvad det er, ingeniører arbejder med inden for IP telefonien, samt hvordan det er relevant at have kompetencer henholdsvis kvalifikationer inden for IP telefonien. Dette er mest relevant, hvis man skulle foretage en analyse af IP telefonien set i et forretningsmæssigt synspunkt, som selvfølgelig også har haft indflydelse på udviklingen af teknologien, men vi vil ikke uddybe dette aspekt.

Udviklingen af de fleste internet teknologier er sket med baggrund i vidensdeling og kommunikation. Det har typisk været forskere, som har haft et konkret behov for kommunikation, der har udviklet teknologierne. Selvom den seneste teknologiudvikling på internettet ikke nødvendigvis er sket med de samme forudsætninger som tidligere, men derimod er blevet drevet af markedskræfter, har vi fravalgt tema 3 som emne, da dette emne ser på selve udviklingsteorien. Man kan ikke i lige så høj grad som naturvidenskabelig grundforskning tale om, at IP telefoni teknologien bygger på bestemte videnskabsteorier. Det er f.eks. svært at falsificere, at IP telefonien teknologien virker i forhold til det specifikke formål, som den blev udviklet til.

== Historisk udvikling ==

== Relevante social grupper ==
I det følgende afsnit vil vi beskrive hvilke relevante sociale grupper (RSG) der findes, når man beskæftiger sig med IP-telefoni. Begrebet RSG dækker over, at forskellige personer tillægger samme teknologi forskellig betydning. For at kunne analysere teknologien, er vi nødt til at identificere hvilke grupper, personer kan inddeles i, når vi beskæftiger os med IP-telefoni.

For at kunne identificere RSG'erne, er vi nødt til at have noget data vi kan analysere. Vi har overvejet mulighederne for at lave et spørgeskema med spørgsmål omkring kendskabet til og brugen af IP-telefoni, for at identificere grupperne. På grund af tidspres har vi dog valgt at benytte en allerede foretaget undersøgelse, udført af Megafon i 2007<ref name="kendskabsanalyse">[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]</ref>.

Denne undersøgelse viser at rigtig mange har hørt om IP-telefoni (over 70%), men kun en lille del (under 20%) benytter det ofte. Her kan vi altså identificere en RSG for de uvidende, altså dem der ikke har hørt om IP-telefoni.

Videre i undersøgelsen ses det, at den oftest brugte grund til ikke at benytte IP-telefoni er, at man er tilfreds med sit nuværende abonnement. Man kan altså snakke om personer, der er 'teknologikonservative'. På samme måde kan vi identificere en grupper for folk der er bekymrede for sikkerheden - de sikkerhedsfokuserede. Det kan for eksempel være virksomheder, der i samtaler behandler følsomme emner. Her vil de være sikre på at samtalerne ikke kommer i de forkerte hænder, og vil undgå aflytning. Samtidig kan en virksomhed holde telefonmøder, hvor man vil være sikker på, at personer ikke 'falder ud' af møderne.

Et kundecase for Århus Sygehus<ref name="aarhussygehus">[http://www.cisco.com/web/DK/kundecases/kundecases.html IP-telefoni effektiviserer kommunikationen (Århus Sygehus)]</ref> og mange andre cases fra Cisco <ref name="ciscocases">[http://www.cisco.com/web/DK/kundecases/kundecases.html Cisco Kundecases]</ref> viser, hvordan IP-telefoni kan effektiviere muligheden for at kommunikere. Blandt andet bliver opsætning meget nemmere. Skal en medarbejder flytte lokale og vil beholde sit nummer, kan man med IP-telefoni blot tage telefonen med, da den er koblet til nummeret. Med almindeligt fastnet er man nødt til at flytte en masse ledninger for at få nummeret med. Vi kan her identificere en RSG for dem, der synes IP-telefoni er praktisk og bekvemmelig. Denne gruppe vil, som eksemplet også viser, oftest indbefatte virksomheder, da de her kan få en kæmpe fordel i konfigurationsmuligheder ved at benytte IP-telefoni frem for almindelig telefoni.

Endelig kunne man forestille sig en gruppe for personer der prioriterer besparelser højt. Med IP-telefoni benytter man internettet, og vil derfor kunne benytte samme netværk, som bruges hertil. Man behøver altså ikke specialiseret hardware til telefoni og kan spare penge denne vej <ref name="synopsisKU">[ http://www.econ.ku.dk/okojh/Internet/Synopsis_IPtelefoni.pdf IP-telefoni - en udfordring for telesektoren]</ref>. Samtidig vil der være nogle udgifter i at skulle investere i nyt udstyr, som kan benytte IP-netværket som telefonnetværk. De pengebesparende er således dem, der prioriterer meget højt, hvor meget de kan spare i forhold til de udgifter der vil være i at anskaffe det. Denne gruppe indeholder blandt andet privatpersoner, som har relaterede i udlandet, da de gerne vil se på alternativer, som gør at de kan spare penge på udlandsopkald. Her er IP-telefonien en oplagt mulighed. Samtidig indeholder gruppen også virksomheder, da de typisk har mange telefonsamtaler, og på denne måde måske kan spare penge. Samtidig kan implementering koste mange penge, og derfor er de ikke altid en fordel<ref>[http://www.erhvervsbladet.dk/article/20061204/news04/112040163/ Pris bremser ip-telefoni]</ref>.

For at kunne benytte IP-telefoni må der nødvendigvis være nogle udbydere - både udbydere af abonnementer, men også hardwareproducenter. De vil selvfølgelig have en interesse i at udbrede IP-telefonien, så de kan få flere kunder. I sidste ende vil de altså være fokuserede på at tjene penge. Vi kunne identificere denne gruppe som 'moneymakers'. Dette vil altså som nævnt indeholde hardwareproducenter, altså dem der producerer telefonerne, men også tele- og bredbåndsselskaber, da de vil stå for abonnementer, som kunderne skal købe, for at kunne benytte teknologien.

=== Opsummering ===
Gennem forskellige undersøgelser udført omkring IP-telefoni har vi fundet frem til følgende relevante sociale grupper.
* Uvidende
* Teknologikonservative
* Sikkerhedsfokuserede
* Praktisk og bekvemmelig
* Pengebesparende
* Moneymakers
På trods af, at der endnu kun er en lille gruppe der har taget IP-telefoni til sig, har det været muligt at identificere flere grupper, og på den måde kunne analysere teknologien ud fra forskellige aktører.

== IP telefoniens manglende gennembrud ==
''Michael: Jeg har givet afsnittet en ny titel. Jeg synes måske at den fortolkningsmæssige fleksibilitet er forklaret indirekte i Andreas' afsnit. Vi har ikke i problemformuleringen skrevet at vi ville komme ind på fortolkningsmæssig fleksibilitet, så vi behøver jo heller ikke have et helt selvstændigt afsnit om det :-)''

''David: Jeg synes, det er fint med den nye titel. Historien skal dog flyttes til afsnittet der passer hertil (har oprettet en overskrift) eller i hvert fald sættes før analysen af de relevante sociale grupper. RFC... (request for comments :-P)''

IP telefoni har været bredt tilgængeligt siden starten af 1980'erne. Dengang var det dog ikke muligt at ringe til fastnettelefoner, hvilket var en kæmpe
ulempe i udbredelsen af teknologien. Denne funktionalitet så først dagens lys omkring 1998<ref>[http://en.wikipedia.org/wiki/Voice_over_IP Voice over IP
(Wikipedia)]</ref>. Det er nu 10 år siden og den seneste opgørelse fra IT- og Telestyrelsens halvårlige telestatistik viser, at der i Danmark først for alvor
i løbet af de seneste par år, er sket en fremgang på IP telefoni området, således at der ved årsskiftet var 360.000 IP-telefon-abonnenter, hvilket er en
fremgang på 35\% i år 2007<ref name="ipbuldrerfremad">[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer
fremad (Computerworld)]</ref>. Her oveni skal lægges et ukendt antal Skype brugere. Til sammenligning var der ved årsskiftet 6,2 mio. mobilabonnenter og 2,8
mio. fastnetabonnenter<ref name="ipbuldrerfremad">[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer fremad
(Computerworld)]</ref>.
Selvom IP telefoni nu vinder fremad, kan det ikke endnu konkluderes at at IP telefonien endnu for alvor er slået igennem i Danmark. En mulig forklaring
herfor kan findes i de relevante sociale gruppers fortolkning af teknologien.

Fremgangen for IP telefonien de seneste par år, må tilskrives virksomhederne. De er nogle af de første til at springe med på IP vognen, da de konstant har fokus på besparelser og optimeringer i kampen mod bl.a. billige lønninger i Østen. Virksomheder med kontoransatte benytter sig i høj grad af fastnettelefoner, og kan typisk opnå besparelser på op mod 30% ved et skifte til IP telefoni. Det er derfor at virksomhederne bl.a. hører til i gruppen de 'pengebesparende'. Kendetegnende for de 'pengebesparende' er at de benytter telefonen meget i dagligdagen og derfor også har en telefonregning, der ligger over gennemsnittet. Her kommer IP telefoni ind i billedet som et fleksibelt, billigt alternativ til almindelig fastnet.
[[Billede:telefonabonnementer.PNG|right]]
I dag har stort set alle mennesker en mobiltelefon. Som nævnt tidligere findes der i dag 6,2 mio. mobilabonnenter i Danmark, hvilket er flere end der er indbyggere. Udviklingen inden for telefonabonnementer de seneste 3 år kan se på grafen i bilag (latex). Tendensen går mod at flere og flere mennesker tager skridtet videre og helt dropper at have en fastnettelefon. Prisen på mobiltelefoni er blevet så lav nu, at det sagtens kan betale sig kun at have mobiltelefon som primær telefon. Disse mennesker nyder den geografiske uafhængighed som mobiltelefonen giver. Samtidig slipper man for ekstra administration, som f.eks. to regninger, to telefonnumre, omstilling, ubesvarede opkald på fastnettelefonen etc. I relation til IP telefoni teknologien, placerer det denne gruppe mennesker i guppen de 'teknologikonservative'. Denne gruppe mennesker ser IP telefonien som et teknologisk tilbageskridt, da de ved et skifte til IP
telefoni igen er nød til at have en fastnettelefon stående hjemme. Gevinsten, som er en mindre pengebesparelse, vil ikke opveje det bøvl, der er forbundet med den administration som et ekstra telefonnummer giver. Udsagnet underbygges af resultatet af en kendskabsanalyse til IP telefoni som Megafon udarbejdede for IT og Telestyrelsen i august 2007<ref name="kendskabsanalyse">[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]</ref>. Heri kom det frem at 74\% af de adspurgte ikke bruger eller ikke har brugt IP telefoni de sidste 3 måneder. Ud af disse 74\%, havde 30\% procent angivet som hovedårsag herfor, at de er
tilfredse med deres nuværende abonnement.

''(David: Det her er super. En konkret undersøgelse om brugen af IP telefoni. Det må lige uddybes og bruges lidt mere andre steder. Hurra.)''

De 'uvidende' indbefatter også de mennesker, som kun kender til Skype og dermed tror at det er alt hvad IP telefoni teknologien kan tilbyde. Dette er som bekendt ikke rigtigt, og disse mennesker får dermed et forkert syn på teknologien. I deres verdensbillede foregår IP telefoni via computeren og dermed forudsætter at computeren er tændt samt at alt telefonisk aktivitet skal foregå foran skærmen iført headset. ''Denne vrangforestilling skræmmer de fleste af disse mennesker væk fra at skifte deres fastnet telefon ud med IP telefoni. De er måske vant til at sidde med deres håndfrie telefon i den bløde sofa og ønsker ikke at skulle være tvunget til at sidde i den mere anstrengende siddestilling i den stive kontorstol. (David: Det er lige hårdt nok skrevet er det ikke? Der er ikke megen sympati til overs for de uvidende :-)'' Denne gruppe mennesker kan meget vel være de 17\%, som i den føromtalte Megafon undersøgelse har angivet at deres primære grund til at fravælge IP telefoni er, at det er for besværligt.

''Michael: Delkonklusion: Uvidenhed og teknologikonservatisme er hovedårsagen til IP telefoniens manglende gennembrud.''

''David: Ovenstående skal selvfølgelig bare uddybes.

== Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er ==

''David: Afsnittet skal vist uddybes lidt mere''

''Niklas: Hvad skal uddybes yderligere? Jeg har stikord til et afsnit omkring skype og folk der benytter skype som gratis iptelefoni. Dette emner åbner op for en, måske 2 nye RSG'er? De folk der har udviklet skype har præget udviklingen, men ikke haft noget profit fra de mange gratis samtaler. Måske man skulle skrive om en non-profit gruppe af udviklere? Og en gruppe af folk der ikke ville gøre brug af ip-telefoni hvis ikke det var gratis.''

IP-telefonimarkedet er ligesom markedet for almindelig telefoni, styret af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen efter let kommunikation over både korte og lange afstanden, i mange tilfælde på tværs af landegrænser, har dannet grundlag for især teleselskabernes eksistens. Dette lægger udviklingen af IP-telefon-teknologien ovre på de relevante socialgrupper der kan se en økonomisk gevinst, ved at skabe en marked for teknologien, f.eks. ved at sælge en ydelse til deres kunder, i dette tilfælde mulgiheden for at komunikere og benytte de mange features som IP-telefoni indebærer. Eller som producenter af den hardware der gør det muligt for udbydere at skabe komunikationsveje for deres kunder. På denne måde opstår der en interaktion imellem forbrugerne og udbyderne, og imellem udbyderne og hardwareproducenterne. Denne interaktion er ikke nødvendigvis ensrettet. Forbrugerne er samtidig med til at sikre en udvikling ved at skabe et marked for IP-telefoni. Man kan sige at de forskellige forbrugergrupper styrker udviklingen på forskellige punkter inden for IP-telefoner. Gruppen teknologientusiaster er med til at skabe det brede marked, idet de afprøver og undersøger store dele af de produkter som bliver udbudt. Hvorimod de sikkerhedsfokuserede primært styrker udviklingen i retning af sikker samtale, altså sikre komunikationsveje. Endelig er gruppen af praktiske og bekvemmelige en stor aftager af de allerede udviklede produkter, som er klar til at blive taget i brug.

== Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion' ==
''David: Dette afsnit skal vist uddybes lidt mere eller fjernes. Se evt. de kommentarer, jeg har skrevet under lektier''

Enkeltpersoner eller grupper af personer, der optræder i forbindelse med de relevante socialgruppe, kan optræde i flere end en enkelt gruppe. Dette sker hvis en persons eller en gruppes holdninger deles af flere andre grupper. F.eks. kan en teknologientusiast have samme syn om en sikkerhedsfokuseret, når der snakkes sikkerhed. Hvor imod en person der lægger vægt på sikkerhed ikke nødvendigvis aftager en lige så bred del af de produkter der udbydes, som entusiasten.

== Politisk, social og markedsmæssig indflydelse ==
''David: Jeg har virkelig svært ved at placere dette afsnit nogen steder. Det er egentlig bare eksempler på teknologiens udvikling, og hvilke aktører, der har været inde over det. RFC...''

Udviklingen af teknologi påvirkes i høj grad af samfundet som helhed. Dette gælder også IP telefoni teknologien. Afsnittet omhandler de politiske, markedsmæssige og sociale kræfter, som har påvirket udviklingen, hvilke aktører der konkret er tale om, og hvordan disse kan placeres i de relevante sociale grupper, som vi har defineret i afsnit (blah, LaTeX, kom kom). I stedet for en komplet redegørelse vil vi tage udgangspunkt i nogle konkrete problemstillinger for IP telefonien.

=== Nødopkald ===
Et centralt problem for IP telefonien er vedligeholdensen af nødopkaldsystemet (112). Kort opsummeret gør IP telefoni det per definition af teknologien svært at afgøre, hvor en person ringer fra, og det er således vanskeligt at stille opkaldet igennem til det rette sted. Dette skyldes ikke mindst, at IP telefoni netop giver mulighed for fleksibilitet omkring opkaldssted samt forbindelseslinje. Normal fastnettelefoni har ikke dette problem, da der altid forbindes det samme sted fra, men med udbredelsen af IP telefoni som erstatning for den almindelige telefon, er det naturligvis nødvendigt at alarmsystemet stadig fungerer. Der er altså et konkret socialt og samfundsmæssigt behov for udvikling af en løsning til dette problem.<ref>[http://www.wired.com/techbiz/it/news/2003/12/61551 VoIP: Here, There, Everywhere]</ref><ref>[http://www.computerworld.dk/art/26432 IP-telefoni bliver problem for 112-opkald]</ref>

Ovenstående problemstilling har delt vandene mellem den politiske scene og VOIP udbyderne. I USA har den nationale organisation for al radio kommunikation, FCC, identificeret problemet og taget skridt i retning af en løsning, som indebærer krav til udbyderne af VOIP løsninger omkring, hvordan 911 opkald skal foregå.<ref>[http://www.fcc.gov/cgb/consumerfacts/voip911.html VoIP and 911 Service]</ref> FCC har endda udstedt bøder til nogle virksomheder pga. manglende opfyldelse af kravet.<ref>http://hraunfoss.fcc.gov/edocs_public/attachmatch/FCC-07-156A2.pdf </ref><ref>[http://www.news.com/8301-10784_3-9769449-7.html Cell carriers fined over missed e911 deadlines]</ref>

I Europa har Europa Kommissionen også foreslået, at udbyderne skal forpligtes til at gøre nødopkald mulige med deres VOIP løsninger.<ref name="lobby">[http://www.news.com/Europe-VoIP-group-resists-emergency-call-regulations/2100-7352_3-6223163.html Europe VoIP group resists emergency-call regulations]</ref> Dette har ført til oprettelsen af en ny lobbyist organisation, som består af store IP telefoni udbydere, der vil forsøge at sikre, at teknologien forbliver fri for politiske indflydelse.<ref name="lobby" />

Pointen med eksemplet er at understrege, at de to aktører, politikerne og udbyderne, repræsenterer to forskellige syn på, hvordan teknologien skal udvikles. Hvor politikerne ser IP telefonien som en pendant til den traditionelle telefoni og dermed med de samme eksistensbetingelser som normal telefoni, har udbyderne en mere liberal holdning og anser IP telefonien som en forlængelse af Internettets frihedsprincipper og muligheder, som ikke bør eller kan reguleres, men som man godt må tjene penge på. Udbyderne af VOIP placerer sig således i to relevante sociale grupper: Moneymakers og teknologientusiaster. De politiske aktører kan måske umiddelbart placeres i gruppen af de teknologikonservative, da de ønsker at regulere en teknologi i udvikling, men dette er ikke helt retfærdigt, da der mere er tale om en forpligtelse til at gøre teknologien samfundsmæssigt bæredygtig. I dette tilfælde så den kan bruges i nødberedskabet.

Da der ikke er fundet en entydig løsning eller et kompromis, er sagen om nødopkald stadig et åbent emne - i hvert fald i Europa.

''(David: Stabilisering?)''

=== Sikkerhed ===
Lige siden udbredelsen af Internettet har sikkerhed haft stor opmærksomhed og prioritering ved udvikling af nye internetteknologier. Dette gælder også for IP telefoni, der ligesom enhver anden internetteknologi er udsat for mange sikkerhedstrusler. Den traditionelle telefonaflytning er også mulig med IP telefoni, men det er f.eks. også muligt at udgive sig for at være en anden person, end man egentlig er eller opsnappe følsomme data.<ref name="security2" />

Teknologien er altså af natur usikker og udsat for potentielle angreb, men dette faktum er ikke i sig selv nok til at udvikle løsninger på problemet. Der ikke nogen politisk regulering af sikkerhedsniveauet. Dette er op til VOIP udbyderne, og de fleste af disse er som udgangspunkt ikke interesserede i andet end at maksimere profit, hvilket ikke inkluderer at lave sikre løsninger. Dette krav kommer fra en anden front, nemlig forbrugerne, som i nogle tilfælde decideret fravælger IP telefoni teknologien, fordi den er for usikker (de sikkerhedsfokuserede). IT-sikkerhedseksperter bidrager til denne gruppe ved at sørge for at påvise, at der faktisk er huller i sikkerheden på teknologien. En undersøgelse af Skype har f.eks. afsløret mange potentielle og konkrete sikkerhedsproblemer. Eksperterne er ofte en del af et decideret sikkerhedsfirma, som det er tilfældet med det engelske firma ''Bunker''.<ref name="security1">[http://www.wired.com/wired/archive/12.12/phreakers.html They've Got Your Number]</ref>

De private brugere og sikkerhedseksperterne er begge faktorer, der har direkte indflydelse på udviklingen af IP telefonien. Forbrugerne skaber behovet for løsninger, sikkerhedseksperterne påviser, at der er brug for løsninger og foreslår måske, hvad der kan gøres, mens udbyderne implementerer løsningerne og udbygger dem løbende. Dette har f.eks. ført til kryptering af al samtale i programmet Skype samt lukning af huller for store VOIP udbydere som Nokia og Sony Ericsson.<ref name="security1" /><ref name="security2" /><ref>[http://www.anagram.com/berson/skyeval.pdf SKYPE SECURITY EVALUATION]</ref>

=== Kommunikationsbehov ===
I en globaliseret verden er kommunikation over store afstande nødvendig. For firmaer er behovet muligheden for at kunne kontakte afdelinger i forskellige dele af verden. Netop dette område har været en af de helt store

TODO. Beskriv hvordan store firmaer (f.eks. oliefirmaer) opbyggede deres egne netværk.

== Lukning/Stabilisering ==
''David: Der kan altså godt skrives mere om dette. VOIP er en "lukket" teknologi og til en vis udstrækning stabiliseret sig - det har markedet og løsningerne dog overhovedet ikke.''

I 1870’erne tog Thomas Edison og Alexander Graham patent på teknologien bag telefonen. De skabte et monopol, som stadig dominerer det amerikanske marked indenfor telefoni. Disse patenter sørgede i stor grad for at teknologien var retorisk lukket. Idet teknologien ikke udviklede sig, det var kun telefonnetværkets størrelse som udviklede sig, hvilket så har ledt til telefoniens veletablerede monopol som kendes i dag.''David: Referencer.''

Internettets frembrud skabte derfor en mindre trussel der kan kaldes for en forstyrrende teknologi i form af IP-telefoni. IP-telefonien ”åbnede” telefon-teknologien igen for at skabe to nye udviklingsbaner som kører parallelt med hinanden.''David: Referencer''

''David: Man savner lidt en pointe med ovenstående historie. Hvad kan du konkludere, og hvad mener du?''

''Thomas: Point taken. Idéen med afsnittet er et indlede hvordan telefonien har været en lukke telefoni og så fortsætte til at beskrive hvordan VOIP har åbnet den igen. Det burde give mening engang i eftermiddag.''

Noter til afsnit:
[http://en.wikipedia.org/wiki/American_Telephone_%26_Telegraph Wiki om AT&T monopol]
[http://en.wikipedia.org/wiki/American_Telephone_%26_Telegraph#A_national_monopoly Monopol]
[http://www.corp.att.com/history/history3.html AT&T egen hjemmeside om reguleret monopol]

[[Billede:RIGTIGFLOTTEGNING.png]]

== Konklusion ==
Vi er gode til at konkludere. IP telefoni er godt ligesom [[kaffe]].

== Stikord og brainstorm ==
*Lukning/stabilisering:
*:VOIP er en standard protokol, men IP telefoni generelt har forskellige implementeringer.
*Relevante sociale grupper:
*:Blah

== Emner ==
# Relevante sociale grupper
## Hvilke aktører har været involveret i teknologiens udvikling.
## Beskrivelse af de relevante sociale grupper og deres sammensætning.
## Fortolkningsmæssig fleksibilitet / teknologiopfattelse
## Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er
## Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion'
# Lukning/stabilisering
## Er der stadig udvikling inden for teknologien, eller er den fastlagt? VOIP er f.eks. en standard men det betyder ikke nødvendigvis at der er foretaget lukning og stabilisering.
# Politiske, markedsmæssige og sociale påvirkninger af teknologien.

=== Opdeling ===
* David: 3
* Andreas: 1.1-1.2
* Michael: 1.3
* Niklas: 1.4-1.5
* Thomas: 2

=== Mangler ===
* hvordan er udviklingen karakteriseret?
* hvorfor er IP telefoni opstået?
* analyse af RSG'er, hvordan tillægger de værdi og betydning (s. 27-28)
* hvorfor har IP telefonien ikke slået helt igennem?

== Lektier ==
'''Til tirsdag d. 22/04-2008:'''
* Skriv så meget som muligt inden for eget emne.
* Find og læs relevante artikler
* Brug referencer fra fundne artikler!

'''Til onsdag d. 23/4 2008:'''
* David
** Skrive færdig på afsnit om sociale, markedsmæssige og politiske kræfter, der har påvirket udviklingen.
** Relatere til de relevante sociale grupper
** Lade være med at skrive noget lort
* Michael
** Find referencer, der underbygger de "teknologikonservatives" mening om et "tilbageskridt". I øjeblikket lidt baseret på spekulationer.
** Forklar begrebet "de uvidende" yderligere - eventuelt ny social gruppe.
** Uddyb hvad den fortolkningsmæssige fleksibilitet dækker over for de forskellige relevante sociale grupper. Pas på med ikke blot at uddybe, hvad grupperne betyder.
** Se hvordan Andreas beskriver de relevante sociale grupper og ikke tillægger dem anden betydning.
* Andreas
** Uddybe de relevante sociale grupper, der ikke står så meget om. Dette vil også hjælpe Michaels arbejde med den fortolkningsmæssige fleksibilitet, så I ikke ser på grupperne på to forskellige måder.
** Beskriv hvilke aktører, der hører under hver enkelt gruppe.
* Niklas:
** Skal læse korrektur.
** Måske beskrive Skype som et konkret case, da dette vel på en måde beskriver en interaktion mellem aktører (PC brugere og Skype).
** Beskrive teknologiske rammer.
** Uddybe inclusion. F.eks. det traditionelle telefonimarked kontra de nye virksomheder, der er opstået pga. IP telefonien. De "gamle" kan siges at være high included, da de tænker meget traditionelt om telefoni som et kommunikationsmiddel, mens de nye virksomheder er low included og i stand til at tænke innovativt og udnytte teknologien til dens fulde potentiale (side 33)... Undersøg lige det ik? :-)
* Thomas
** Referencer... Især omkring påstandene om monopol på det amerikanske marked. En af Wired artiklerne omtaler faktisk det med, at Internettet baseredes på telefonien, men nu er det telefonien, der baseres på Internettet. Måske er det ikke relevant, men kig på det.
** Er VOIP standarden lukket?
** Er markedet stabiliseret, når der stadig er en udvikling i gang?

Spørgsmål:
* Fortolkningsmæssig fleksibilitet ligger tæt op af beskrivelsen af de enkelte RSG'er. Måske skal de to afsnit smeltes lidt sammen?

== Artikler ==
*[http://www.wired.com/science/discoveries/news/1997/12/9376 Wired 1]
*[http://www.wired.com/techbiz/media/news/1998/03/10867 Wired 2]
*[http://www.wired.com/techbiz/media/news/1998/03/11295 Wired 3]
*[http://www.wired.com/politics/security/commentary/securitymatters/2006/04/70591 Wired 4]
*[http://www.wired.com/techbiz/it/news/2003/12/61551 Wired 5]
*[http://www.wired.com/wired/archive/12.12/phreakers.html Wired 6]
*[http://www.computerworld.com/securitytopics/security/story/0,10801,74840,00.html Don't overlook security]
*[http://ezinearticles.com/?The-Advantages-and-Disadvantages-of-Using-VoIP&id=147921 Advantages and disadvantages]
*[http://www.compare-voip.net/articles/voip-advantages.php Why use VoIP]
*[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer fremad (Computerworld)]
*[http://searchnetworking.techtarget.com/news/article/0,289142,sid7_gci860993,00.html Dominant standard for VoIP yet to emerge]
*[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]

== Referencer ==
<references/>

IP Telefoni

2008-04-27T16:25:10Z

Boss: /* Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er */

''IP telefoni'' dækker over tale- og videotelefoni over internet protokollen (IP). I praksis er der således tale om al telefoni, som foregår via internettet, igennem bredbåndsforbindelser eller mere generelt: Digital telefoni. Læs mere [http://en.wikipedia.org/wiki/Voip her].

IP telefoni er emnet for vores rapport og poster i Ingeniørfagets Videnskabsteori - faget som vi elsker for dets humanistiske islæt, inkonsistens og gymnasieagtig klasseundervisning.

== Problemformulering ==
Denne rapport omhandler og beskriver IP telefoni teknologien. Vi vil undersøge, hvordan udviklingen af IP telefonien er karakteriseret, og hvorfor IP telefonien overhovedet er opstået som teknologi. Dette inkluderer en analyse af forskellige relevante sociale grupper, og hvordan disse tillægger betydning og værdi til teknologien, samt hvilke årsager der er til, at visse grupper har været tilbageholdende med at gå fra den almindelige telefon, som har eksisteret i mere end 100 år og over til IP telefonien.

Vi vil endvidere se på, om teknologien er blevet lukket eller stabiliseret. Der er opnået visse standardiserede løsninger (del-lukninger), men IP telefonien har som teknologi ikke slået så meget igennem, som det blev spået fra begyndelsen. Dette aspekt vil vi undersøge for at finde frem til, hvilke forhold der har holdt teknologien tilbage fra sit store gennembrud i forhold til andre internetteknologier, som ofte har haft væsentlig hurtigere udbredelse.

Vi vil med andre ord foretage en socioteknisk analyse af IP telefoni teknologien, og til dette formål vil vi benytte analysemetoden Social Construction Of Technology (SCOT).

== Argumentation ==
Problemformulering er begrundet i, at IP telefoni er et område, som er blevet meget omtalt og beskrevet - især de seneste 10 år og med udbredelsen af programmer som Skype. Det er således relevant at beskrive IP telefoni dels som teknologi og dels i en udviklingssammenhæng, som er emnet for tema 1 i ingeniørfaget videnskabsteori på DTU. Tema 2, som omhandler ingeniørkompetencer, har vi fravalgt, fordi det både er svært at identificere præcist, hvad det er, ingeniører arbejder med inden for IP telefonien, samt hvordan det er relevant at have kompetencer henholdsvis kvalifikationer inden for IP telefonien. Dette er mest relevant, hvis man skulle foretage en analyse af IP telefonien set i et forretningsmæssigt synspunkt, som selvfølgelig også har haft indflydelse på udviklingen af teknologien, men vi vil ikke uddybe dette aspekt.

Udviklingen af de fleste internet teknologier er sket med baggrund i vidensdeling og kommunikation. Det har typisk været forskere, som har haft et konkret behov for kommunikation, der har udviklet teknologierne. Selvom den seneste teknologiudvikling på internettet ikke nødvendigvis er sket med de samme forudsætninger som tidligere, men derimod er blevet drevet af markedskræfter, har vi fravalgt tema 3 som emne, da dette emne ser på selve udviklingsteorien. Man kan ikke i lige så høj grad som naturvidenskabelig grundforskning tale om, at IP telefoni teknologien bygger på bestemte videnskabsteorier. Det er f.eks. svært at falsificere, at IP telefonien teknologien virker i forhold til det specifikke formål, som den blev udviklet til.

== Historisk udvikling ==

== Relevante social grupper ==
I det følgende afsnit vil vi beskrive hvilke relevante sociale grupper (RSG) der findes, når man beskæftiger sig med IP-telefoni. Begrebet RSG dækker over, at forskellige personer tillægger samme teknologi forskellig betydning. For at kunne analysere teknologien, er vi nødt til at identificere hvilke grupper, personer kan inddeles i, når vi beskæftiger os med IP-telefoni.

For at kunne identificere RSG'erne, er vi nødt til at have noget data vi kan analysere. Vi har overvejet mulighederne for at lave et spørgeskema med spørgsmål omkring kendskabet til og brugen af IP-telefoni, for at identificere grupperne. På grund af tidspres har vi dog valgt at benytte en allerede foretaget undersøgelse, udført af Megafon i 2007<ref name="kendskabsanalyse">[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]</ref>.

Denne undersøgelse viser at rigtig mange har hørt om IP-telefoni (over 70%), men kun en lille del (under 20%) benytter det ofte. Her kan vi altså identificere en RSG for de uvidende, altså dem der ikke har hørt om IP-telefoni.

Videre i undersøgelsen ses det, at den oftest brugte grund til ikke at benytte IP-telefoni er, at man er tilfreds med sit nuværende abonnement. Man kan altså snakke om personer, der er 'teknologikonservative'. På samme måde kan vi identificere en grupper for folk der er bekymrede for sikkerheden - de sikkerhedsfokuserede. Det kan for eksempel være virksomheder, der i samtaler behandler følsomme emner. Her vil de være sikre på at samtalerne ikke kommer i de forkerte hænder, og vil undgå aflytning. Samtidig kan en virksomhed holde telefonmøder, hvor man vil være sikker på, at personer ikke 'falder ud' af møderne.

Et kundecase for Århus Sygehus<ref name="aarhussygehus">[http://www.cisco.com/web/DK/kundecases/kundecases.html IP-telefoni effektiviserer kommunikationen (Århus Sygehus)]</ref> og mange andre cases fra Cisco <ref name="ciscocases">[http://www.cisco.com/web/DK/kundecases/kundecases.html Cisco Kundecases]</ref> viser, hvordan IP-telefoni kan effektiviere muligheden for at kommunikere. Blandt andet bliver opsætning meget nemmere. Skal en medarbejder flytte lokale og vil beholde sit nummer, kan man med IP-telefoni blot tage telefonen med, da den er koblet til nummeret. Med almindeligt fastnet er man nødt til at flytte en masse ledninger for at få nummeret med. Vi kan her identificere en RSG for dem, der synes IP-telefoni er praktisk og bekvemmelig. Denne gruppe vil, som eksemplet også viser, oftest indbefatte virksomheder, da de her kan få en kæmpe fordel i konfigurationsmuligheder ved at benytte IP-telefoni frem for almindelig telefoni.

Endelig kunne man forestille sig en gruppe for personer der prioriterer besparelser højt. Med IP-telefoni benytter man internettet, og vil derfor kunne benytte samme netværk, som bruges hertil. Man behøver altså ikke specialiseret hardware til telefoni og kan spare penge denne vej <ref name="synopsisKU">[ http://www.econ.ku.dk/okojh/Internet/Synopsis_IPtelefoni.pdf IP-telefoni - en udfordring for telesektoren]</ref>. Samtidig vil der være nogle udgifter i at skulle investere i nyt udstyr, som kan benytte IP-netværket som telefonnetværk. De pengebesparende er således dem, der prioriterer meget højt, hvor meget de kan spare i forhold til de udgifter der vil være i at anskaffe det. Denne gruppe indeholder blandt andet privatpersoner, som har relaterede i udlandet, da de gerne vil se på alternativer, som gør at de kan spare penge på udlandsopkald. Her er IP-telefonien en oplagt mulighed. Samtidig indeholder gruppen også virksomheder, da de typisk har mange telefonsamtaler, og på denne måde måske kan spare penge. Samtidig kan implementering koste mange penge, og derfor er de ikke altid en fordel<ref>[http://www.erhvervsbladet.dk/article/20061204/news04/112040163/ Pris bremser ip-telefoni]</ref>.

For at kunne benytte IP-telefoni må der nødvendigvis være nogle udbydere - både udbydere af abonnementer, men også hardwareproducenter. De vil selvfølgelig have en interesse i at udbrede IP-telefonien, så de kan få flere kunder. I sidste ende vil de altså være fokuserede på at tjene penge. Vi kunne identificere denne gruppe som 'moneymakers'. Dette vil altså som nævnt indeholde hardwareproducenter, altså dem der producerer telefonerne, men også tele- og bredbåndsselskaber, da de vil stå for abonnementer, som kunderne skal købe, for at kunne benytte teknologien.

=== Opsummering ===
Gennem forskellige undersøgelser udført omkring IP-telefoni har vi fundet frem til følgende relevante sociale grupper.
* Uvidende
* Teknologikonservative
* Sikkerhedsfokuserede
* Praktisk og bekvemmelig
* Pengebesparende
* Moneymakers
På trods af, at der endnu kun er en lille gruppe der har taget IP-telefoni til sig, har det været muligt at identificere flere grupper, og på den måde kunne analysere teknologien ud fra forskellige aktører.

== IP telefoniens manglende gennembrud ==
''Michael: Jeg har givet afsnittet en ny titel. Jeg synes måske at den fortolkningsmæssige fleksibilitet er forklaret indirekte i Andreas' afsnit. Vi har ikke i problemformuleringen skrevet at vi ville komme ind på fortolkningsmæssig fleksibilitet, så vi behøver jo heller ikke have et helt selvstændigt afsnit om det :-)''

''David: Jeg synes, det er fint med den nye titel. Historien skal dog flyttes til afsnittet der passer hertil (har oprettet en overskrift) eller i hvert fald sættes før analysen af de relevante sociale grupper. RFC... (request for comments :-P)''

IP telefoni har været bredt tilgængeligt siden starten af 1980'erne. Dengang var det dog ikke muligt at ringe til fastnettelefoner, hvilket var en kæmpe
ulempe i udbredelsen af teknologien. Denne funktionalitet så først dagens lys omkring 1998<ref>[http://en.wikipedia.org/wiki/Voice_over_IP Voice over IP
(Wikipedia)]</ref>. Det er nu 10 år siden og den seneste opgørelse fra IT- og Telestyrelsens halvårlige telestatistik viser, at der i Danmark først for alvor
i løbet af de seneste par år, er sket en fremgang på IP telefoni området, således at der ved årsskiftet var 360.000 IP-telefon-abonnenter, hvilket er en
fremgang på 35\% i år 2007<ref name="ipbuldrerfremad">[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer
fremad (Computerworld)]</ref>. Her oveni skal lægges et ukendt antal Skype brugere. Til sammenligning var der ved årsskiftet 6,2 mio. mobilabonnenter og 2,8
mio. fastnetabonnenter<ref name="ipbuldrerfremad">[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer fremad
(Computerworld)]</ref>.
Selvom IP telefoni nu vinder fremad, kan det ikke endnu konkluderes at at IP telefonien endnu for alvor er slået igennem i Danmark. En mulig forklaring
herfor kan findes i de relevante sociale gruppers fortolkning af teknologien.

Fremgangen for IP telefonien de seneste par år, må tilskrives virksomhederne. De er nogle af de første til at springe med på IP vognen, da de konstant har fokus på besparelser og optimeringer i kampen mod bl.a. billige lønninger i Østen. Virksomheder med kontoransatte benytter sig i høj grad af fastnettelefoner, og kan typisk opnå besparelser på op mod 30% ved et skifte til IP telefoni. Det er derfor at virksomhederne bl.a. hører til i gruppen de 'pengebesparende'. Kendetegnende for de 'pengebesparende' er at de benytter telefonen meget i dagligdagen og derfor også har en telefonregning, der ligger over gennemsnittet. Her kommer IP telefoni ind i billedet som et fleksibelt, billigt alternativ til almindelig fastnet.
[[Billede:telefonabonnementer.PNG|right]]
I dag har stort set alle mennesker en mobiltelefon. Som nævnt tidligere findes der i dag 6,2 mio. mobilabonnenter i Danmark, hvilket er flere end der er indbyggere. Udviklingen inden for telefonabonnementer de seneste 3 år kan se på grafen i bilag (latex). Tendensen går mod at flere og flere mennesker tager skridtet videre og helt dropper at have en fastnettelefon. Prisen på mobiltelefoni er blevet så lav nu, at det sagtens kan betale sig kun at have mobiltelefon som primær telefon. Disse mennesker nyder den geografiske uafhængighed som mobiltelefonen giver. Samtidig slipper man for ekstra administration, som f.eks. to regninger, to telefonnumre, omstilling, ubesvarede opkald på fastnettelefonen etc. I relation til IP telefoni teknologien, placerer det denne gruppe mennesker i guppen de 'teknologikonservative'. Denne gruppe mennesker ser IP telefonien som et teknologisk tilbageskridt, da de ved et skifte til IP
telefoni igen er nød til at have en fastnettelefon stående hjemme. Gevinsten, som er en mindre pengebesparelse, vil ikke opveje det bøvl, der er forbundet med den administration som et ekstra telefonnummer giver. Udsagnet underbygges af resultatet af en kendskabsanalyse til IP telefoni som Megafon udarbejdede for IT og Telestyrelsen i august 2007<ref name="kendskabsanalyse">[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]</ref>. Heri kom det frem at 74\% af de adspurgte ikke bruger eller ikke har brugt IP telefoni de sidste 3 måneder. Ud af disse 74\%, havde 30\% procent angivet som hovedårsag herfor, at de er
tilfredse med deres nuværende abonnement.

''(David: Det her er super. En konkret undersøgelse om brugen af IP telefoni. Det må lige uddybes og bruges lidt mere andre steder. Hurra.)''

De 'uvidende' indbefatter også de mennesker, som kun kender til Skype og dermed tror at det er alt hvad IP telefoni teknologien kan tilbyde. Dette er som bekendt ikke rigtigt, og disse mennesker får dermed et forkert syn på teknologien. I deres verdensbillede foregår IP telefoni via computeren og dermed forudsætter at computeren er tændt samt at alt telefonisk aktivitet skal foregå foran skærmen iført headset. ''Denne vrangforestilling skræmmer de fleste af disse mennesker væk fra at skifte deres fastnet telefon ud med IP telefoni. De er måske vant til at sidde med deres håndfrie telefon i den bløde sofa og ønsker ikke at skulle være tvunget til at sidde i den mere anstrengende siddestilling i den stive kontorstol. (David: Det er lige hårdt nok skrevet er det ikke? Der er ikke megen sympati til overs for de uvidende :-)'' Denne gruppe mennesker kan meget vel være de 17\%, som i den føromtalte Megafon undersøgelse har angivet at deres primære grund til at fravælge IP telefoni er, at det er for besværligt.

''Michael: Delkonklusion: Uvidenhed og teknologikonservatisme er hovedårsagen til IP telefoniens manglende gennembrud.''

''David: Ovenstående skal selvfølgelig bare uddybes.

== Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er ==

''David: Afsnittet skal vist uddybes lidt mere''

IP-telefonimarkedet er ligesom markedet for almindelig telefoni, styret af udbud og efterspørgsel. Eftersprøgslen efter let kommunikation over både korte og lange afstanden, i mange tilfælge på tværs af landegrænser, har dannet grundlag for især teleselskabernes eksistens. Dette lægger udviklingen af IP-telefon-teknologien ovre på de relevante socialgrupper der kan se en økonomisk gevinst, ved at skabe en marked for teknologien, f.eks. ved at sælge en ydelse til deres kunder, i dette tilfælde mulgiheden for at komunikere og benytte de mange features som IP-telefoni indebærer. Eller som producenter af den hardware der gør det muligt for udbydere at skabe komunikationsveje for deres kunder. På denne måde opstår der en interaktion imellem forbrugerne og udbyderne, og imellem udbyderne og hardwareproducenterne. Denne interaktion er ikke nødvendigvis ensrettet. Forbrugerne er samtidig med til at sikre en udvikling ved at skabe et marked for IP-telefoni. Man kan sige at de forskellige forbrugergrupper styrker udviklingen på forskellige punkter inden for IP-telefoner. Gruppen teknologientusiaster er med til at skabe det brede marked, idet de afprøver og undersøger store dele af de produkter som bliver udbudt. Hvorimod de sikkerhedsfokuserede primært styrker udviklingen i retning af sikker samtale, altså sikre komunikationsveje. Endelig er gruppen af praktiske og bekvemmelige en stor aftager af de allerede udviklede produkter, som er klar til at blive taget i brug.

== Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion' ==
''David: Dette afsnit skal vist uddybes lidt mere eller fjernes. Se evt. de kommentarer, jeg har skrevet under lektier''

Enkeltpersoner eller grupper af personer, der optræder i forbindelse med de relevante socialgruppe, kan optræde i flere end en enkelt gruppe. Dette sker hvis en persons eller en gruppes holdninger deles af flere andre grupper. F.eks. kan en teknologientusiast have samme syn om en sikkerhedsfokuseret, når der snakkes sikkerhed. Hvor imod en person der lægger vægt på sikkerhed ikke nødvendigvis aftager en lige så bred del af de produkter der udbydes, som entusiasten.

== Politisk, social og markedsmæssig indflydelse ==
''David: Jeg har virkelig svært ved at placere dette afsnit nogen steder. Det er egentlig bare eksempler på teknologiens udvikling, og hvilke aktører, der har været inde over det. RFC...''

Udviklingen af teknologi påvirkes i høj grad af samfundet som helhed. Dette gælder også IP telefoni teknologien. Afsnittet omhandler de politiske, markedsmæssige og sociale kræfter, som har påvirket udviklingen, hvilke aktører der konkret er tale om, og hvordan disse kan placeres i de relevante sociale grupper, som vi har defineret i afsnit (blah, LaTeX, kom kom). I stedet for en komplet redegørelse vil vi tage udgangspunkt i nogle konkrete problemstillinger for IP telefonien.

=== Nødopkald ===
Et centralt problem for IP telefonien er vedligeholdensen af nødopkaldsystemet (112). Kort opsummeret gør IP telefoni det per definition af teknologien svært at afgøre, hvor en person ringer fra, og det er således vanskeligt at stille opkaldet igennem til det rette sted. Dette skyldes ikke mindst, at IP telefoni netop giver mulighed for fleksibilitet omkring opkaldssted samt forbindelseslinje. Normal fastnettelefoni har ikke dette problem, da der altid forbindes det samme sted fra, men med udbredelsen af IP telefoni som erstatning for den almindelige telefon, er det naturligvis nødvendigt at alarmsystemet stadig fungerer. Der er altså et konkret socialt og samfundsmæssigt behov for udvikling af en løsning til dette problem.<ref>[http://www.wired.com/techbiz/it/news/2003/12/61551 VoIP: Here, There, Everywhere]</ref><ref>[http://www.computerworld.dk/art/26432 IP-telefoni bliver problem for 112-opkald]</ref>

Ovenstående problemstilling har delt vandene mellem den politiske scene og VOIP udbyderne. I USA har den nationale organisation for al radio kommunikation, FCC, identificeret problemet og taget skridt i retning af en løsning, som indebærer krav til udbyderne af VOIP løsninger omkring, hvordan 911 opkald skal foregå.<ref>[http://www.fcc.gov/cgb/consumerfacts/voip911.html VoIP and 911 Service]</ref> FCC har endda udstedt bøder til nogle virksomheder pga. manglende opfyldelse af kravet.<ref>http://hraunfoss.fcc.gov/edocs_public/attachmatch/FCC-07-156A2.pdf </ref><ref>[http://www.news.com/8301-10784_3-9769449-7.html Cell carriers fined over missed e911 deadlines]</ref>

I Europa har Europa Kommissionen også foreslået, at udbyderne skal forpligtes til at gøre nødopkald mulige med deres VOIP løsninger.<ref name="lobby">[http://www.news.com/Europe-VoIP-group-resists-emergency-call-regulations/2100-7352_3-6223163.html Europe VoIP group resists emergency-call regulations]</ref> Dette har ført til oprettelsen af en ny lobbyist organisation, som består af store IP telefoni udbydere, der vil forsøge at sikre, at teknologien forbliver fri for politiske indflydelse.<ref name="lobby" />

Pointen med eksemplet er at understrege, at de to aktører, politikerne og udbyderne, repræsenterer to forskellige syn på, hvordan teknologien skal udvikles. Hvor politikerne ser IP telefonien som en pendant til den traditionelle telefoni og dermed med de samme eksistensbetingelser som normal telefoni, har udbyderne en mere liberal holdning og anser IP telefonien som en forlængelse af Internettets frihedsprincipper og muligheder, som ikke bør eller kan reguleres, men som man godt må tjene penge på. Udbyderne af VOIP placerer sig således i to relevante sociale grupper: Moneymakers og teknologientusiaster. De politiske aktører kan måske umiddelbart placeres i gruppen af de teknologikonservative, da de ønsker at regulere en teknologi i udvikling, men dette er ikke helt retfærdigt, da der mere er tale om en forpligtelse til at gøre teknologien samfundsmæssigt bæredygtig. I dette tilfælde så den kan bruges i nødberedskabet.

Da der ikke er fundet en entydig løsning eller et kompromis, er sagen om nødopkald stadig et åbent emne - i hvert fald i Europa.

''(David: Stabilisering?)''

=== Sikkerhed ===
Lige siden udbredelsen af Internettet har sikkerhed haft stor opmærksomhed og prioritering ved udvikling af nye internetteknologier. Dette gælder også for IP telefoni, der ligesom enhver anden internetteknologi er udsat for mange sikkerhedstrusler. Den traditionelle telefonaflytning er også mulig med IP telefoni, men det er f.eks. også muligt at udgive sig for at være en anden person, end man egentlig er eller opsnappe følsomme data.<ref name="security2" />

Teknologien er altså af natur usikker og udsat for potentielle angreb, men dette faktum er ikke i sig selv nok til at udvikle løsninger på problemet. Der ikke nogen politisk regulering af sikkerhedsniveauet. Dette er op til VOIP udbyderne, og de fleste af disse er som udgangspunkt ikke interesserede i andet end at maksimere profit, hvilket ikke inkluderer at lave sikre løsninger. Dette krav kommer fra en anden front, nemlig forbrugerne, som i nogle tilfælde decideret fravælger IP telefoni teknologien, fordi den er for usikker (de sikkerhedsfokuserede). IT-sikkerhedseksperter bidrager til denne gruppe ved at sørge for at påvise, at der faktisk er huller i sikkerheden på teknologien. En undersøgelse af Skype har f.eks. afsløret mange potentielle og konkrete sikkerhedsproblemer. Eksperterne er ofte en del af et decideret sikkerhedsfirma, som det er tilfældet med det engelske firma ''Bunker''.<ref name="security1">[http://www.wired.com/wired/archive/12.12/phreakers.html They've Got Your Number]</ref>

De private brugere og sikkerhedseksperterne er begge faktorer, der har direkte indflydelse på udviklingen af IP telefonien. Forbrugerne skaber behovet for løsninger, sikkerhedseksperterne påviser, at der er brug for løsninger og foreslår måske, hvad der kan gøres, mens udbyderne implementerer løsningerne og udbygger dem løbende. Dette har f.eks. ført til kryptering af al samtale i programmet Skype samt lukning af huller for store VOIP udbydere som Nokia og Sony Ericsson.<ref name="security1" /><ref name="security2" /><ref>[http://www.anagram.com/berson/skyeval.pdf SKYPE SECURITY EVALUATION]</ref>

=== Kommunikationsbehov ===
I en globaliseret verden er kommunikation over store afstande nødvendig. For firmaer er behovet muligheden for at kunne kontakte afdelinger i forskellige dele af verden. Netop dette område har været en af de helt store

TODO. Beskriv hvordan store firmaer (f.eks. oliefirmaer) opbyggede deres egne netværk.

== Lukning/Stabilisering ==
''David: Der kan altså godt skrives mere om dette. VOIP er en "lukket" teknologi og til en vis udstrækning stabiliseret sig - det har markedet og løsningerne dog overhovedet ikke.''

I 1870’erne tog Thomas Edison og Alexander Graham patent på teknologien bag telefonen. De skabte et monopol, som stadig dominerer det amerikanske marked indenfor telefoni. Disse patenter sørgede i stor grad for at teknologien var retorisk lukket. Idet teknologien ikke udviklede sig, det var kun telefonnetværkets størrelse som udviklede sig, hvilket så har ledt til telefoniens veletablerede monopol som kendes i dag.''David: Referencer.''

Internettets frembrud skabte derfor en mindre trussel der kan kaldes for en forstyrrende teknologi i form af IP-telefoni. IP-telefonien ”åbnede” telefon-teknologien igen for at skabe to nye udviklingsbaner som kører parallelt med hinanden.''David: Referencer''

''David: Man savner lidt en pointe med ovenstående historie. Hvad kan du konkludere, og hvad mener du?''

''Thomas: Point taken. Idéen med afsnittet er et indlede hvordan telefonien har været en lukke telefoni og så fortsætte til at beskrive hvordan VOIP har åbnet den igen. Det burde give mening engang i eftermiddag.''

Noter til afsnit:
[http://en.wikipedia.org/wiki/American_Telephone_%26_Telegraph Wiki om AT&T monopol]
[http://en.wikipedia.org/wiki/American_Telephone_%26_Telegraph#A_national_monopoly Monopol]
[http://www.corp.att.com/history/history3.html AT&T egen hjemmeside om reguleret monopol]

[[Billede:RIGTIGFLOTTEGNING.png]]

== Konklusion ==
Vi er gode til at konkludere. IP telefoni er godt ligesom [[kaffe]].

== Stikord og brainstorm ==
*Lukning/stabilisering:
*:VOIP er en standard protokol, men IP telefoni generelt har forskellige implementeringer.
*Relevante sociale grupper:
*:Blah

== Emner ==
# Relevante sociale grupper
## Hvilke aktører har været involveret i teknologiens udvikling.
## Beskrivelse af de relevante sociale grupper og deres sammensætning.
## Fortolkningsmæssig fleksibilitet / teknologiopfattelse
## Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er
## Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion'
# Lukning/stabilisering
## Er der stadig udvikling inden for teknologien, eller er den fastlagt? VOIP er f.eks. en standard men det betyder ikke nødvendigvis at der er foretaget lukning og stabilisering.
# Politiske, markedsmæssige og sociale påvirkninger af teknologien.

=== Opdeling ===
* David: 3
* Andreas: 1.1-1.2
* Michael: 1.3
* Niklas: 1.4-1.5
* Thomas: 2

=== Mangler ===
* hvordan er udviklingen karakteriseret?
* hvorfor er IP telefoni opstået?
* analyse af RSG'er, hvordan tillægger de værdi og betydning (s. 27-28)
* hvorfor har IP telefonien ikke slået helt igennem?

== Lektier ==
'''Til tirsdag d. 22/04-2008:'''
* Skriv så meget som muligt inden for eget emne.
* Find og læs relevante artikler
* Brug referencer fra fundne artikler!

'''Til onsdag d. 23/4 2008:'''
* David
** Skrive færdig på afsnit om sociale, markedsmæssige og politiske kræfter, der har påvirket udviklingen.
** Relatere til de relevante sociale grupper
** Lade være med at skrive noget lort
* Michael
** Find referencer, der underbygger de "teknologikonservatives" mening om et "tilbageskridt". I øjeblikket lidt baseret på spekulationer.
** Forklar begrebet "de uvidende" yderligere - eventuelt ny social gruppe.
** Uddyb hvad den fortolkningsmæssige fleksibilitet dækker over for de forskellige relevante sociale grupper. Pas på med ikke blot at uddybe, hvad grupperne betyder.
** Se hvordan Andreas beskriver de relevante sociale grupper og ikke tillægger dem anden betydning.
* Andreas
** Uddybe de relevante sociale grupper, der ikke står så meget om. Dette vil også hjælpe Michaels arbejde med den fortolkningsmæssige fleksibilitet, så I ikke ser på grupperne på to forskellige måder.
** Beskriv hvilke aktører, der hører under hver enkelt gruppe.
* Niklas:
** Skal læse korrektur.
** Måske beskrive Skype som et konkret case, da dette vel på en måde beskriver en interaktion mellem aktører (PC brugere og Skype).
** Beskrive teknologiske rammer.
** Uddybe inclusion. F.eks. det traditionelle telefonimarked kontra de nye virksomheder, der er opstået pga. IP telefonien. De "gamle" kan siges at være high included, da de tænker meget traditionelt om telefoni som et kommunikationsmiddel, mens de nye virksomheder er low included og i stand til at tænke innovativt og udnytte teknologien til dens fulde potentiale (side 33)... Undersøg lige det ik? :-)
* Thomas
** Referencer... Især omkring påstandene om monopol på det amerikanske marked. En af Wired artiklerne omtaler faktisk det med, at Internettet baseredes på telefonien, men nu er det telefonien, der baseres på Internettet. Måske er det ikke relevant, men kig på det.
** Er VOIP standarden lukket?
** Er markedet stabiliseret, når der stadig er en udvikling i gang?

Spørgsmål:
* Fortolkningsmæssig fleksibilitet ligger tæt op af beskrivelsen af de enkelte RSG'er. Måske skal de to afsnit smeltes lidt sammen?

== Artikler ==
*[http://www.wired.com/science/discoveries/news/1997/12/9376 Wired 1]
*[http://www.wired.com/techbiz/media/news/1998/03/10867 Wired 2]
*[http://www.wired.com/techbiz/media/news/1998/03/11295 Wired 3]
*[http://www.wired.com/politics/security/commentary/securitymatters/2006/04/70591 Wired 4]
*[http://www.wired.com/techbiz/it/news/2003/12/61551 Wired 5]
*[http://www.wired.com/wired/archive/12.12/phreakers.html Wired 6]
*[http://www.computerworld.com/securitytopics/security/story/0,10801,74840,00.html Don't overlook security]
*[http://ezinearticles.com/?The-Advantages-and-Disadvantages-of-Using-VoIP&id=147921 Advantages and disadvantages]
*[http://www.compare-voip.net/articles/voip-advantages.php Why use VoIP]
*[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer fremad (Computerworld)]
*[http://searchnetworking.techtarget.com/news/article/0,289142,sid7_gci860993,00.html Dominant standard for VoIP yet to emerge]
*[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]

== Referencer ==
<references/>

IP Telefoni

2008-04-27T16:14:59Z

Boss: /* Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er */

''IP telefoni'' dækker over tale- og videotelefoni over internet protokollen (IP). I praksis er der således tale om al telefoni, som foregår via internettet, igennem bredbåndsforbindelser eller mere generelt: Digital telefoni. Læs mere [http://en.wikipedia.org/wiki/Voip her].

IP telefoni er emnet for vores rapport og poster i Ingeniørfagets Videnskabsteori - faget som vi elsker for dets humanistiske islæt, inkonsistens og gymnasieagtig klasseundervisning.

== Problemformulering ==
Denne rapport omhandler og beskriver IP telefoni teknologien. Vi vil undersøge, hvordan udviklingen af IP telefonien er karakteriseret, og hvorfor IP telefonien overhovedet er opstået som teknologi. Dette inkluderer en analyse af forskellige relevante sociale grupper, og hvordan disse tillægger betydning og værdi til teknologien, samt hvilke årsager der er til, at visse grupper har været tilbageholdende med at gå fra den almindelige telefon, som har eksisteret i mere end 100 år og over til IP telefonien.

Vi vil endvidere se på, om teknologien er blevet lukket eller stabiliseret. Der er opnået visse standardiserede løsninger (del-lukninger), men IP telefonien har som teknologi ikke slået så meget igennem, som det blev spået fra begyndelsen. Dette aspekt vil vi undersøge for at finde frem til, hvilke forhold der har holdt teknologien tilbage fra sit store gennembrud i forhold til andre internetteknologier, som ofte har haft væsentlig hurtigere udbredelse.

Vi vil med andre ord foretage en socioteknisk analyse af IP telefoni teknologien, og til dette formål vil vi benytte analysemetoden Social Construction Of Technology (SCOT).

== Argumentation ==
Problemformulering er begrundet i, at IP telefoni er et område, som er blevet meget omtalt og beskrevet - især de seneste 10 år og med udbredelsen af programmer som Skype. Det er således relevant at beskrive IP telefoni dels som teknologi og dels i en udviklingssammenhæng, som er emnet for tema 1 i ingeniørfaget videnskabsteori på DTU. Tema 2, som omhandler ingeniørkompetencer, har vi fravalgt, fordi det både er svært at identificere præcist, hvad det er, ingeniører arbejder med inden for IP telefonien, samt hvordan det er relevant at have kompetencer henholdsvis kvalifikationer inden for IP telefonien. Dette er mest relevant, hvis man skulle foretage en analyse af IP telefonien set i et forretningsmæssigt synspunkt, som selvfølgelig også har haft indflydelse på udviklingen af teknologien, men vi vil ikke uddybe dette aspekt.

Udviklingen af de fleste internet teknologier er sket med baggrund i vidensdeling og kommunikation. Det har typisk været forskere, som har haft et konkret behov for kommunikation, der har udviklet teknologierne. Selvom den seneste teknologiudvikling på internettet ikke nødvendigvis er sket med de samme forudsætninger som tidligere, men derimod er blevet drevet af markedskræfter, har vi fravalgt tema 3 som emne, da dette emne ser på selve udviklingsteorien. Man kan ikke i lige så høj grad som naturvidenskabelig grundforskning tale om, at IP telefoni teknologien bygger på bestemte videnskabsteorier. Det er f.eks. svært at falsificere, at IP telefonien teknologien virker i forhold til det specifikke formål, som den blev udviklet til.

== Historisk udvikling ==

== Relevante social grupper ==
I det følgende afsnit vil vi beskrive hvilke relevante sociale grupper (RSG) der findes, når man beskæftiger sig med IP-telefoni. Begrebet RSG dækker over, at forskellige personer tillægger samme teknologi forskellig betydning. For at kunne analysere teknologien, er vi nødt til at identificere hvilke grupper, personer kan inddeles i, når vi beskæftiger os med IP-telefoni.

For at kunne identificere RSG'erne, er vi nødt til at have noget data vi kan analysere. Vi har overvejet mulighederne for at lave et spørgeskema med spørgsmål omkring kendskabet til og brugen af IP-telefoni, for at identificere grupperne. På grund af tidspres har vi dog valgt at benytte en allerede foretaget undersøgelse, udført af Megafon i 2007<ref name="kendskabsanalyse">[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]</ref>.

Denne undersøgelse viser at rigtig mange har hørt om IP-telefoni (over 70%), men kun en lille del (under 20%) benytter det ofte. Her kan vi altså identificere en RSG for de uvidende, altså dem der ikke har hørt om IP-telefoni.

Videre i undersøgelsen ses det, at den oftest brugte grund til ikke at benytte IP-telefoni er, at man er tilfreds med sit nuværende abonnement. Man kan altså snakke om personer, der er 'teknologikonservative'. På samme måde kan vi identificere en grupper for folk der er bekymrede for sikkerheden - de sikkerhedsfokuserede. Det kan for eksempel være virksomheder, der i samtaler behandler følsomme emner. Her vil de være sikre på at samtalerne ikke kommer i de forkerte hænder, og vil undgå aflytning. Samtidig kan en virksomhed holde telefonmøder, hvor man vil være sikker på, at personer ikke 'falder ud' af møderne.

Et kundecase for Århus Sygehus<ref name="aarhussygehus">[http://www.cisco.com/web/DK/kundecases/kundecases.html IP-telefoni effektiviserer kommunikationen (Århus Sygehus)]</ref> og mange andre cases fra Cisco <ref name="ciscocases">[http://www.cisco.com/web/DK/kundecases/kundecases.html Cisco Kundecases]</ref> viser, hvordan IP-telefoni kan effektiviere muligheden for at kommunikere. Blandt andet bliver opsætning meget nemmere. Skal en medarbejder flytte lokale og vil beholde sit nummer, kan man med IP-telefoni blot tage telefonen med, da den er koblet til nummeret. Med almindeligt fastnet er man nødt til at flytte en masse ledninger for at få nummeret med. Vi kan her identificere en RSG for dem, der synes IP-telefoni er praktisk og bekvemmelig. Denne gruppe vil, som eksemplet også viser, oftest indbefatte virksomheder, da de her kan få en kæmpe fordel i konfigurationsmuligheder ved at benytte IP-telefoni frem for almindelig telefoni.

Endelig kunne man forestille sig en gruppe for personer der prioriterer besparelser højt. Med IP-telefoni benytter man internettet, og vil derfor kunne benytte samme netværk, som bruges hertil. Man behøver altså ikke specialiseret hardware til telefoni og kan spare penge denne vej <ref name="synopsisKU">[ http://www.econ.ku.dk/okojh/Internet/Synopsis_IPtelefoni.pdf IP-telefoni - en udfordring for telesektoren]</ref>. Samtidig vil der være nogle udgifter i at skulle investere i nyt udstyr, som kan benytte IP-netværket som telefonnetværk. De pengebesparende er således dem, der prioriterer meget højt, hvor meget de kan spare i forhold til de udgifter der vil være i at anskaffe det. Denne gruppe indeholder blandt andet privatpersoner, som har relaterede i udlandet, da de gerne vil se på alternativer, som gør at de kan spare penge på udlandsopkald. Her er IP-telefonien en oplagt mulighed. Samtidig indeholder gruppen også virksomheder, da de typisk har mange telefonsamtaler, og på denne måde måske kan spare penge. Samtidig kan implementering koste mange penge, og derfor er de ikke altid en fordel<ref>[http://www.erhvervsbladet.dk/article/20061204/news04/112040163/ Pris bremser ip-telefoni]</ref>.

For at kunne benytte IP-telefoni må der nødvendigvis være nogle udbydere - både udbydere af abonnementer, men også hardwareproducenter. De vil selvfølgelig have en interesse i at udbrede IP-telefonien, så de kan få flere kunder. I sidste ende vil de altså være fokuserede på at tjene penge. Vi kunne identificere denne gruppe som 'moneymakers'. Dette vil altså som nævnt indeholde hardwareproducenter, altså dem der producerer telefonerne, men også tele- og bredbåndsselskaber, da de vil stå for abonnementer, som kunderne skal købe, for at kunne benytte teknologien.

=== Opsummering ===
Gennem forskellige undersøgelser udført omkring IP-telefoni har vi fundet frem til følgende relevante sociale grupper.
* Uvidende
* Teknologikonservative
* Sikkerhedsfokuserede
* Praktisk og bekvemmelig
* Pengebesparende
* Moneymakers
På trods af, at der endnu kun er en lille gruppe der har taget IP-telefoni til sig, har det været muligt at identificere flere grupper, og på den måde kunne analysere teknologien ud fra forskellige aktører.

== IP telefoniens manglende gennembrud ==
''Michael: Jeg har givet afsnittet en ny titel. Jeg synes måske at den fortolkningsmæssige fleksibilitet er forklaret indirekte i Andreas' afsnit. Vi har ikke i problemformuleringen skrevet at vi ville komme ind på fortolkningsmæssig fleksibilitet, så vi behøver jo heller ikke have et helt selvstændigt afsnit om det :-)''

''David: Jeg synes, det er fint med den nye titel. Historien skal dog flyttes til afsnittet der passer hertil (har oprettet en overskrift) eller i hvert fald sættes før analysen af de relevante sociale grupper. RFC... (request for comments :-P)''

IP telefoni har været bredt tilgængeligt siden starten af 1980'erne. Dengang var det dog ikke muligt at ringe til fastnettelefoner, hvilket var en kæmpe
ulempe i udbredelsen af teknologien. Denne funktionalitet så først dagens lys omkring 1998<ref>[http://en.wikipedia.org/wiki/Voice_over_IP Voice over IP
(Wikipedia)]</ref>. Det er nu 10 år siden og den seneste opgørelse fra IT- og Telestyrelsens halvårlige telestatistik viser, at der i Danmark først for alvor
i løbet af de seneste par år, er sket en fremgang på IP telefoni området, således at der ved årsskiftet var 360.000 IP-telefon-abonnenter, hvilket er en
fremgang på 35\% i år 2007<ref name="ipbuldrerfremad">[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer
fremad (Computerworld)]</ref>. Her oveni skal lægges et ukendt antal Skype brugere. Til sammenligning var der ved årsskiftet 6,2 mio. mobilabonnenter og 2,8
mio. fastnetabonnenter<ref name="ipbuldrerfremad">[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer fremad
(Computerworld)]</ref>.
Selvom IP telefoni nu vinder fremad, kan det ikke endnu konkluderes at at IP telefonien endnu for alvor er slået igennem i Danmark. En mulig forklaring
herfor kan findes i de relevante sociale gruppers fortolkning af teknologien.

Fremgangen for IP telefonien de seneste par år, må tilskrives virksomhederne. De er nogle af de første til at springe med på IP vognen, da de konstant har fokus på besparelser og optimeringer i kampen mod bl.a. billige lønninger i Østen. Virksomheder med kontoransatte benytter sig i høj grad af fastnettelefoner, og kan typisk opnå besparelser på op mod 30% ved et skifte til IP telefoni. Det er derfor at virksomhederne bl.a. hører til i gruppen de 'pengebesparende'. Kendetegnende for de 'pengebesparende' er at de benytter telefonen meget i dagligdagen og derfor også har en telefonregning, der ligger over gennemsnittet. Her kommer IP telefoni ind i billedet som et fleksibelt, billigt alternativ til almindelig fastnet.
[[Billede:telefonabonnementer.PNG|right]]
I dag har stort set alle mennesker en mobiltelefon. Som nævnt tidligere findes der i dag 6,2 mio. mobilabonnenter i Danmark, hvilket er flere end der er indbyggere. Udviklingen inden for telefonabonnementer de seneste 3 år kan se på grafen i bilag (latex). Tendensen går mod at flere og flere mennesker tager skridtet videre og helt dropper at have en fastnettelefon. Prisen på mobiltelefoni er blevet så lav nu, at det sagtens kan betale sig kun at have mobiltelefon som primær telefon. Disse mennesker nyder den geografiske uafhængighed som mobiltelefonen giver. Samtidig slipper man for ekstra administration, som f.eks. to regninger, to telefonnumre, omstilling, ubesvarede opkald på fastnettelefonen etc. I relation til IP telefoni teknologien, placerer det denne gruppe mennesker i guppen de 'teknologikonservative'. Denne gruppe mennesker ser IP telefonien som et teknologisk tilbageskridt, da de ved et skifte til IP
telefoni igen er nød til at have en fastnettelefon stående hjemme. Gevinsten, som er en mindre pengebesparelse, vil ikke opveje det bøvl, der er forbundet med den administration som et ekstra telefonnummer giver. Udsagnet underbygges af resultatet af en kendskabsanalyse til IP telefoni som Megafon udarbejdede for IT og Telestyrelsen i august 2007<ref name="kendskabsanalyse">[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]</ref>. Heri kom det frem at 74\% af de adspurgte ikke bruger eller ikke har brugt IP telefoni de sidste 3 måneder. Ud af disse 74\%, havde 30\% procent angivet som hovedårsag herfor, at de er
tilfredse med deres nuværende abonnement.

''(David: Det her er super. En konkret undersøgelse om brugen af IP telefoni. Det må lige uddybes og bruges lidt mere andre steder. Hurra.)''

De 'uvidende' indbefatter også de mennesker, som kun kender til Skype og dermed tror at det er alt hvad IP telefoni teknologien kan tilbyde. Dette er som bekendt ikke rigtigt, og disse mennesker får dermed et forkert syn på teknologien. I deres verdensbillede foregår IP telefoni via computeren og dermed forudsætter at computeren er tændt samt at alt telefonisk aktivitet skal foregå foran skærmen iført headset. ''Denne vrangforestilling skræmmer de fleste af disse mennesker væk fra at skifte deres fastnet telefon ud med IP telefoni. De er måske vant til at sidde med deres håndfrie telefon i den bløde sofa og ønsker ikke at skulle være tvunget til at sidde i den mere anstrengende siddestilling i den stive kontorstol. (David: Det er lige hårdt nok skrevet er det ikke? Der er ikke megen sympati til overs for de uvidende :-)'' Denne gruppe mennesker kan meget vel være de 17\%, som i den føromtalte Megafon undersøgelse har angivet at deres primære grund til at fravælge IP telefoni er, at det er for besværligt.

''Michael: Delkonklusion: Uvidenhed og teknologikonservatisme er hovedårsagen til IP telefoniens manglende gennembrud.''

''David: Ovenstående skal selvfølgelig bare uddybes.

== Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er ==

''David: Afsnittet skal vist uddybes lidt mere''

IP-telefonimarkedet er ligesom markedet for almindelig telefoni, styret af udbud og efterspørgsel. Dette lægger udviklingen af IP-telefon-teknologien ovre på de relevante socialgrupper der kan se en økonomisk gevinst, ved at skabe en marked for teknologien, f.eks. ved at sælge en ydelse til deres kunder, i dette tilfælde mulgiheden for at komunikere og benytte de mange features som IP-telefoni indebærer. Eller som producenter af den hardware der gør det muligt for udbydere at skabe komunikationsveje for deres kunder. På denne måde opstår der en interaktion imellem forbrugerne og udbyderne, og udbyderne og hardwareproducenterne. Denne interaktion er ikke nødvendigvis ensrettet. Forbrugerne er samtidig med til at sikre en udvikling ved at skabe et marked for IP-telefoni. Man kan sige at de forskellige forbrugergrupper styrker udviklingen på forskellige punkter inden for IP-telefoner. Gruppen teknologientusiaster er med til at skabe det brede marked, idet de afprøver og undersøger store dele af de produkter som bliver udbudt. Hvorimod de sikkerhedsfokuserede primært styrker udviklingen i retning af sikker samtale, altså sikre komunikationsveje. Endelig er gruppen af praktiske og bekvemmelige en stor aftager af de allerede udviklede produkter, som er klar til at blive taget i brug.

== Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion' ==
''David: Dette afsnit skal vist uddybes lidt mere eller fjernes. Se evt. de kommentarer, jeg har skrevet under lektier''

Enkeltpersoner eller grupper af personer, der optræder i forbindelse med de relevante socialgruppe, kan optræde i flere end en enkelt gruppe. Dette sker hvis en persons eller en gruppes holdninger deles af flere andre grupper. F.eks. kan en teknologientusiast have samme syn om en sikkerhedsfokuseret, når der snakkes sikkerhed. Hvor imod en person der lægger vægt på sikkerhed ikke nødvendigvis aftager en lige så bred del af de produkter der udbydes, som entusiasten.

== Politisk, social og markedsmæssig indflydelse ==
''David: Jeg har virkelig svært ved at placere dette afsnit nogen steder. Det er egentlig bare eksempler på teknologiens udvikling, og hvilke aktører, der har været inde over det. RFC...''

Udviklingen af teknologi påvirkes i høj grad af samfundet som helhed. Dette gælder også IP telefoni teknologien. Afsnittet omhandler de politiske, markedsmæssige og sociale kræfter, som har påvirket udviklingen, hvilke aktører der konkret er tale om, og hvordan disse kan placeres i de relevante sociale grupper, som vi har defineret i afsnit (blah, LaTeX, kom kom). I stedet for en komplet redegørelse vil vi tage udgangspunkt i nogle konkrete problemstillinger for IP telefonien.

=== Nødopkald ===
Et centralt problem for IP telefonien er vedligeholdensen af nødopkaldsystemet (112). Kort opsummeret gør IP telefoni det per definition af teknologien svært at afgøre, hvor en person ringer fra, og det er således vanskeligt at stille opkaldet igennem til det rette sted. Dette skyldes ikke mindst, at IP telefoni netop giver mulighed for fleksibilitet omkring opkaldssted samt forbindelseslinje. Normal fastnettelefoni har ikke dette problem, da der altid forbindes det samme sted fra, men med udbredelsen af IP telefoni som erstatning for den almindelige telefon, er det naturligvis nødvendigt at alarmsystemet stadig fungerer. Der er altså et konkret socialt og samfundsmæssigt behov for udvikling af en løsning til dette problem.<ref>[http://www.wired.com/techbiz/it/news/2003/12/61551 VoIP: Here, There, Everywhere]</ref><ref>[http://www.computerworld.dk/art/26432 IP-telefoni bliver problem for 112-opkald]</ref>

Ovenstående problemstilling har delt vandene mellem den politiske scene og VOIP udbyderne. I USA har den nationale organisation for al radio kommunikation, FCC, identificeret problemet og taget skridt i retning af en løsning, som indebærer krav til udbyderne af VOIP løsninger omkring, hvordan 911 opkald skal foregå.<ref>[http://www.fcc.gov/cgb/consumerfacts/voip911.html VoIP and 911 Service]</ref> FCC har endda udstedt bøder til nogle virksomheder pga. manglende opfyldelse af kravet.<ref>http://hraunfoss.fcc.gov/edocs_public/attachmatch/FCC-07-156A2.pdf </ref><ref>[http://www.news.com/8301-10784_3-9769449-7.html Cell carriers fined over missed e911 deadlines]</ref>

I Europa har Europa Kommissionen også foreslået, at udbyderne skal forpligtes til at gøre nødopkald mulige med deres VOIP løsninger.<ref name="lobby">[http://www.news.com/Europe-VoIP-group-resists-emergency-call-regulations/2100-7352_3-6223163.html Europe VoIP group resists emergency-call regulations]</ref> Dette har ført til oprettelsen af en ny lobbyist organisation, som består af store IP telefoni udbydere, der vil forsøge at sikre, at teknologien forbliver fri for politiske indflydelse.<ref name="lobby" />

Pointen med eksemplet er at understrege, at de to aktører, politikerne og udbyderne, repræsenterer to forskellige syn på, hvordan teknologien skal udvikles. Hvor politikerne ser IP telefonien som en pendant til den traditionelle telefoni og dermed med de samme eksistensbetingelser som normal telefoni, har udbyderne en mere liberal holdning og anser IP telefonien som en forlængelse af Internettets frihedsprincipper og muligheder, som ikke bør eller kan reguleres, men som man godt må tjene penge på. Udbyderne af VOIP placerer sig således i to relevante sociale grupper: Moneymakers og teknologientusiaster. De politiske aktører kan måske umiddelbart placeres i gruppen af de teknologikonservative, da de ønsker at regulere en teknologi i udvikling, men dette er ikke helt retfærdigt, da der mere er tale om en forpligtelse til at gøre teknologien samfundsmæssigt bæredygtig. I dette tilfælde så den kan bruges i nødberedskabet.

Da der ikke er fundet en entydig løsning eller et kompromis, er sagen om nødopkald stadig et åbent emne - i hvert fald i Europa.

''(David: Stabilisering?)''

=== Sikkerhed ===
Lige siden udbredelsen af Internettet har sikkerhed haft stor opmærksomhed og prioritering ved udvikling af nye internetteknologier. Dette gælder også for IP telefoni, der ligesom enhver anden internetteknologi er udsat for mange sikkerhedstrusler. Den traditionelle telefonaflytning er også mulig med IP telefoni, men det er f.eks. også muligt at udgive sig for at være en anden person, end man egentlig er eller opsnappe følsomme data.<ref name="security2" />

Teknologien er altså af natur usikker og udsat for potentielle angreb, men dette faktum er ikke i sig selv nok til at udvikle løsninger på problemet. Der ikke nogen politisk regulering af sikkerhedsniveauet. Dette er op til VOIP udbyderne, og de fleste af disse er som udgangspunkt ikke interesserede i andet end at maksimere profit, hvilket ikke inkluderer at lave sikre løsninger. Dette krav kommer fra en anden front, nemlig forbrugerne, som i nogle tilfælde decideret fravælger IP telefoni teknologien, fordi den er for usikker (de sikkerhedsfokuserede). IT-sikkerhedseksperter bidrager til denne gruppe ved at sørge for at påvise, at der faktisk er huller i sikkerheden på teknologien. En undersøgelse af Skype har f.eks. afsløret mange potentielle og konkrete sikkerhedsproblemer. Eksperterne er ofte en del af et decideret sikkerhedsfirma, som det er tilfældet med det engelske firma ''Bunker''.<ref name="security1">[http://www.wired.com/wired/archive/12.12/phreakers.html They've Got Your Number]</ref>

De private brugere og sikkerhedseksperterne er begge faktorer, der har direkte indflydelse på udviklingen af IP telefonien. Forbrugerne skaber behovet for løsninger, sikkerhedseksperterne påviser, at der er brug for løsninger og foreslår måske, hvad der kan gøres, mens udbyderne implementerer løsningerne og udbygger dem løbende. Dette har f.eks. ført til kryptering af al samtale i programmet Skype samt lukning af huller for store VOIP udbydere som Nokia og Sony Ericsson.<ref name="security1" /><ref name="security2" /><ref>[http://www.anagram.com/berson/skyeval.pdf SKYPE SECURITY EVALUATION]</ref>

=== Kommunikationsbehov ===
I en globaliseret verden er kommunikation over store afstande nødvendig. For firmaer er behovet muligheden for at kunne kontakte afdelinger i forskellige dele af verden. Netop dette område har været en af de helt store

TODO. Beskriv hvordan store firmaer (f.eks. oliefirmaer) opbyggede deres egne netværk.

== Lukning/Stabilisering ==
''David: Der kan altså godt skrives mere om dette. VOIP er en "lukket" teknologi og til en vis udstrækning stabiliseret sig - det har markedet og løsningerne dog overhovedet ikke.''

I 1870’erne tog Thomas Edison og Alexander Graham patent på teknologien bag telefonen. De skabte et monopol, som stadig dominerer det amerikanske marked indenfor telefoni. Disse patenter sørgede i stor grad for at teknologien var retorisk lukket. Idet teknologien ikke udviklede sig, det var kun telefonnetværkets størrelse som udviklede sig, hvilket så har ledt til telefoniens veletablerede monopol som kendes i dag.''David: Referencer.''

Internettets frembrud skabte derfor en mindre trussel der kan kaldes for en forstyrrende teknologi i form af IP-telefoni. IP-telefonien ”åbnede” telefon-teknologien igen for at skabe to nye udviklingsbaner som kører parallelt med hinanden.''David: Referencer''

''David: Man savner lidt en pointe med ovenstående historie. Hvad kan du konkludere, og hvad mener du?''

''Thomas: Point taken. Idéen med afsnittet er et indlede hvordan telefonien har været en lukke telefoni og så fortsætte til at beskrive hvordan VOIP har åbnet den igen. Det burde give mening engang i eftermiddag.''

Noter til afsnit:
[http://en.wikipedia.org/wiki/American_Telephone_%26_Telegraph Wiki om AT&T monopol]
[http://en.wikipedia.org/wiki/American_Telephone_%26_Telegraph#A_national_monopoly Monopol]
[http://www.corp.att.com/history/history3.html AT&T egen hjemmeside om reguleret monopol]

[[Billede:RIGTIGFLOTTEGNING.png]]

== Konklusion ==
Vi er gode til at konkludere. IP telefoni er godt ligesom [[kaffe]].

== Stikord og brainstorm ==
*Lukning/stabilisering:
*:VOIP er en standard protokol, men IP telefoni generelt har forskellige implementeringer.
*Relevante sociale grupper:
*:Blah

== Emner ==
# Relevante sociale grupper
## Hvilke aktører har været involveret i teknologiens udvikling.
## Beskrivelse af de relevante sociale grupper og deres sammensætning.
## Fortolkningsmæssig fleksibilitet / teknologiopfattelse
## Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er
## Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion'
# Lukning/stabilisering
## Er der stadig udvikling inden for teknologien, eller er den fastlagt? VOIP er f.eks. en standard men det betyder ikke nødvendigvis at der er foretaget lukning og stabilisering.
# Politiske, markedsmæssige og sociale påvirkninger af teknologien.

=== Opdeling ===
* David: 3
* Andreas: 1.1-1.2
* Michael: 1.3
* Niklas: 1.4-1.5
* Thomas: 2

=== Mangler ===
* hvordan er udviklingen karakteriseret?
* hvorfor er IP telefoni opstået?
* analyse af RSG'er, hvordan tillægger de værdi og betydning (s. 27-28)
* hvorfor har IP telefonien ikke slået helt igennem?

== Lektier ==
'''Til tirsdag d. 22/04-2008:'''
* Skriv så meget som muligt inden for eget emne.
* Find og læs relevante artikler
* Brug referencer fra fundne artikler!

'''Til onsdag d. 23/4 2008:'''
* David
** Skrive færdig på afsnit om sociale, markedsmæssige og politiske kræfter, der har påvirket udviklingen.
** Relatere til de relevante sociale grupper
** Lade være med at skrive noget lort
* Michael
** Find referencer, der underbygger de "teknologikonservatives" mening om et "tilbageskridt". I øjeblikket lidt baseret på spekulationer.
** Forklar begrebet "de uvidende" yderligere - eventuelt ny social gruppe.
** Uddyb hvad den fortolkningsmæssige fleksibilitet dækker over for de forskellige relevante sociale grupper. Pas på med ikke blot at uddybe, hvad grupperne betyder.
** Se hvordan Andreas beskriver de relevante sociale grupper og ikke tillægger dem anden betydning.
* Andreas
** Uddybe de relevante sociale grupper, der ikke står så meget om. Dette vil også hjælpe Michaels arbejde med den fortolkningsmæssige fleksibilitet, så I ikke ser på grupperne på to forskellige måder.
** Beskriv hvilke aktører, der hører under hver enkelt gruppe.
* Niklas:
** Skal læse korrektur.
** Måske beskrive Skype som et konkret case, da dette vel på en måde beskriver en interaktion mellem aktører (PC brugere og Skype).
** Beskrive teknologiske rammer.
** Uddybe inclusion. F.eks. det traditionelle telefonimarked kontra de nye virksomheder, der er opstået pga. IP telefonien. De "gamle" kan siges at være high included, da de tænker meget traditionelt om telefoni som et kommunikationsmiddel, mens de nye virksomheder er low included og i stand til at tænke innovativt og udnytte teknologien til dens fulde potentiale (side 33)... Undersøg lige det ik? :-)
* Thomas
** Referencer... Især omkring påstandene om monopol på det amerikanske marked. En af Wired artiklerne omtaler faktisk det med, at Internettet baseredes på telefonien, men nu er det telefonien, der baseres på Internettet. Måske er det ikke relevant, men kig på det.
** Er VOIP standarden lukket?
** Er markedet stabiliseret, når der stadig er en udvikling i gang?

Spørgsmål:
* Fortolkningsmæssig fleksibilitet ligger tæt op af beskrivelsen af de enkelte RSG'er. Måske skal de to afsnit smeltes lidt sammen?

== Artikler ==
*[http://www.wired.com/science/discoveries/news/1997/12/9376 Wired 1]
*[http://www.wired.com/techbiz/media/news/1998/03/10867 Wired 2]
*[http://www.wired.com/techbiz/media/news/1998/03/11295 Wired 3]
*[http://www.wired.com/politics/security/commentary/securitymatters/2006/04/70591 Wired 4]
*[http://www.wired.com/techbiz/it/news/2003/12/61551 Wired 5]
*[http://www.wired.com/wired/archive/12.12/phreakers.html Wired 6]
*[http://www.computerworld.com/securitytopics/security/story/0,10801,74840,00.html Don't overlook security]
*[http://ezinearticles.com/?The-Advantages-and-Disadvantages-of-Using-VoIP&id=147921 Advantages and disadvantages]
*[http://www.compare-voip.net/articles/voip-advantages.php Why use VoIP]
*[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer fremad (Computerworld)]
*[http://searchnetworking.techtarget.com/news/article/0,289142,sid7_gci860993,00.html Dominant standard for VoIP yet to emerge]
*[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]

== Referencer ==
<references/>

IP Telefoni

2008-04-27T16:10:53Z

Boss: /* Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er */

''IP telefoni'' dækker over tale- og videotelefoni over internet protokollen (IP). I praksis er der således tale om al telefoni, som foregår via internettet, igennem bredbåndsforbindelser eller mere generelt: Digital telefoni. Læs mere [http://en.wikipedia.org/wiki/Voip her].

IP telefoni er emnet for vores rapport og poster i Ingeniørfagets Videnskabsteori - faget som vi elsker for dets humanistiske islæt, inkonsistens og gymnasieagtig klasseundervisning.

== Problemformulering ==
Denne rapport omhandler og beskriver IP telefoni teknologien. Vi vil undersøge, hvordan udviklingen af IP telefonien er karakteriseret, og hvorfor IP telefonien overhovedet er opstået som teknologi. Dette inkluderer en analyse af forskellige relevante sociale grupper, og hvordan disse tillægger betydning og værdi til teknologien, samt hvilke årsager der er til, at visse grupper har været tilbageholdende med at gå fra den almindelige telefon, som har eksisteret i mere end 100 år og over til IP telefonien.

Vi vil endvidere se på, om teknologien er blevet lukket eller stabiliseret. Der er opnået visse standardiserede løsninger (del-lukninger), men IP telefonien har som teknologi ikke slået så meget igennem, som det blev spået fra begyndelsen. Dette aspekt vil vi undersøge for at finde frem til, hvilke forhold der har holdt teknologien tilbage fra sit store gennembrud i forhold til andre internetteknologier, som ofte har haft væsentlig hurtigere udbredelse.

Vi vil med andre ord foretage en socioteknisk analyse af IP telefoni teknologien, og til dette formål vil vi benytte analysemetoden Social Construction Of Technology (SCOT).

== Argumentation ==
Problemformulering er begrundet i, at IP telefoni er et område, som er blevet meget omtalt og beskrevet - især de seneste 10 år og med udbredelsen af programmer som Skype. Det er således relevant at beskrive IP telefoni dels som teknologi og dels i en udviklingssammenhæng, som er emnet for tema 1 i ingeniørfaget videnskabsteori på DTU. Tema 2, som omhandler ingeniørkompetencer, har vi fravalgt, fordi det både er svært at identificere præcist, hvad det er, ingeniører arbejder med inden for IP telefonien, samt hvordan det er relevant at have kompetencer henholdsvis kvalifikationer inden for IP telefonien. Dette er mest relevant, hvis man skulle foretage en analyse af IP telefonien set i et forretningsmæssigt synspunkt, som selvfølgelig også har haft indflydelse på udviklingen af teknologien, men vi vil ikke uddybe dette aspekt.

Udviklingen af de fleste internet teknologier er sket med baggrund i vidensdeling og kommunikation. Det har typisk været forskere, som har haft et konkret behov for kommunikation, der har udviklet teknologierne. Selvom den seneste teknologiudvikling på internettet ikke nødvendigvis er sket med de samme forudsætninger som tidligere, men derimod er blevet drevet af markedskræfter, har vi fravalgt tema 3 som emne, da dette emne ser på selve udviklingsteorien. Man kan ikke i lige så høj grad som naturvidenskabelig grundforskning tale om, at IP telefoni teknologien bygger på bestemte videnskabsteorier. Det er f.eks. svært at falsificere, at IP telefonien teknologien virker i forhold til det specifikke formål, som den blev udviklet til.

== Historisk udvikling ==

== Relevante social grupper ==
I det følgende afsnit vil vi beskrive hvilke relevante sociale grupper (RSG) der findes, når man beskæftiger sig med IP-telefoni. Begrebet RSG dækker over, at forskellige personer tillægger samme teknologi forskellig betydning. For at kunne analysere teknologien, er vi nødt til at identificere hvilke grupper, personer kan inddeles i, når vi beskæftiger os med IP-telefoni.

For at kunne identificere RSG'erne, er vi nødt til at have noget data vi kan analysere. Vi har overvejet mulighederne for at lave et spørgeskema med spørgsmål omkring kendskabet til og brugen af IP-telefoni, for at identificere grupperne. På grund af tidspres har vi dog valgt at benytte en allerede foretaget undersøgelse, udført af Megafon i 2007<ref name="kendskabsanalyse">[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]</ref>.

Denne undersøgelse viser at rigtig mange har hørt om IP-telefoni (over 70%), men kun en lille del (under 20%) benytter det ofte. Her kan vi altså identificere en RSG for de uvidende, altså dem der ikke har hørt om IP-telefoni.

Videre i undersøgelsen ses det, at den oftest brugte grund til ikke at benytte IP-telefoni er, at man er tilfreds med sit nuværende abonnement. Man kan altså snakke om personer, der er 'teknologikonservative'. På samme måde kan vi identificere en grupper for folk der er bekymrede for sikkerheden - de sikkerhedsfokuserede. Det kan for eksempel være virksomheder, der i samtaler behandler følsomme emner. Her vil de være sikre på at samtalerne ikke kommer i de forkerte hænder, og vil undgå aflytning. Samtidig kan en virksomhed holde telefonmøder, hvor man vil være sikker på, at personer ikke 'falder ud' af møderne.

Et kundecase for Århus Sygehus<ref name="aarhussygehus">[http://www.cisco.com/web/DK/kundecases/kundecases.html IP-telefoni effektiviserer kommunikationen (Århus Sygehus)]</ref> og mange andre cases fra Cisco <ref name="ciscocases">[http://www.cisco.com/web/DK/kundecases/kundecases.html Cisco Kundecases]</ref> viser, hvordan IP-telefoni kan effektiviere muligheden for at kommunikere. Blandt andet bliver opsætning meget nemmere. Skal en medarbejder flytte lokale og vil beholde sit nummer, kan man med IP-telefoni blot tage telefonen med, da den er koblet til nummeret. Med almindeligt fastnet er man nødt til at flytte en masse ledninger for at få nummeret med. Vi kan her identificere en RSG for dem, der synes IP-telefoni er praktisk og bekvemmelig. Denne gruppe vil, som eksemplet også viser, oftest indbefatte virksomheder, da de her kan få en kæmpe fordel i konfigurationsmuligheder ved at benytte IP-telefoni frem for almindelig telefoni.

Endelig kunne man forestille sig en gruppe for personer der prioriterer besparelser højt. Med IP-telefoni benytter man internettet, og vil derfor kunne benytte samme netværk, som bruges hertil. Man behøver altså ikke specialiseret hardware til telefoni og kan spare penge denne vej <ref name="synopsisKU">[ http://www.econ.ku.dk/okojh/Internet/Synopsis_IPtelefoni.pdf IP-telefoni - en udfordring for telesektoren]</ref>. Samtidig vil der være nogle udgifter i at skulle investere i nyt udstyr, som kan benytte IP-netværket som telefonnetværk. De pengebesparende er således dem, der prioriterer meget højt, hvor meget de kan spare i forhold til de udgifter der vil være i at anskaffe det. Denne gruppe indeholder blandt andet privatpersoner, som har relaterede i udlandet, da de gerne vil se på alternativer, som gør at de kan spare penge på udlandsopkald. Her er IP-telefonien en oplagt mulighed. Samtidig indeholder gruppen også virksomheder, da de typisk har mange telefonsamtaler, og på denne måde måske kan spare penge. Samtidig kan implementering koste mange penge, og derfor er de ikke altid en fordel<ref>[http://www.erhvervsbladet.dk/article/20061204/news04/112040163/ Pris bremser ip-telefoni]</ref>.

For at kunne benytte IP-telefoni må der nødvendigvis være nogle udbydere - både udbydere af abonnementer, men også hardwareproducenter. De vil selvfølgelig have en interesse i at udbrede IP-telefonien, så de kan få flere kunder. I sidste ende vil de altså være fokuserede på at tjene penge. Vi kunne identificere denne gruppe som 'moneymakers'. Dette vil altså som nævnt indeholde hardwareproducenter, altså dem der producerer telefonerne, men også tele- og bredbåndsselskaber, da de vil stå for abonnementer, som kunderne skal købe, for at kunne benytte teknologien.

=== Opsummering ===
Gennem forskellige undersøgelser udført omkring IP-telefoni har vi fundet frem til følgende relevante sociale grupper.
* Uvidende
* Teknologikonservative
* Sikkerhedsfokuserede
* Praktisk og bekvemmelig
* Pengebesparende
* Moneymakers
På trods af, at der endnu kun er en lille gruppe der har taget IP-telefoni til sig, har det været muligt at identificere flere grupper, og på den måde kunne analysere teknologien ud fra forskellige aktører.

== IP telefoniens manglende gennembrud ==
''Michael: Jeg har givet afsnittet en ny titel. Jeg synes måske at den fortolkningsmæssige fleksibilitet er forklaret indirekte i Andreas' afsnit. Vi har ikke i problemformuleringen skrevet at vi ville komme ind på fortolkningsmæssig fleksibilitet, så vi behøver jo heller ikke have et helt selvstændigt afsnit om det :-)''

''David: Jeg synes, det er fint med den nye titel. Historien skal dog flyttes til afsnittet der passer hertil (har oprettet en overskrift) eller i hvert fald sættes før analysen af de relevante sociale grupper. RFC... (request for comments :-P)''

IP telefoni har været bredt tilgængeligt siden starten af 1980'erne. Dengang var det dog ikke muligt at ringe til fastnettelefoner, hvilket var en kæmpe
ulempe i udbredelsen af teknologien. Denne funktionalitet så først dagens lys omkring 1998<ref>[http://en.wikipedia.org/wiki/Voice_over_IP Voice over IP
(Wikipedia)]</ref>. Det er nu 10 år siden og den seneste opgørelse fra IT- og Telestyrelsens halvårlige telestatistik viser, at der i Danmark først for alvor
i løbet af de seneste par år, er sket en fremgang på IP telefoni området, således at der ved årsskiftet var 360.000 IP-telefon-abonnenter, hvilket er en
fremgang på 35\% i år 2007<ref name="ipbuldrerfremad">[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer
fremad (Computerworld)]</ref>. Her oveni skal lægges et ukendt antal Skype brugere. Til sammenligning var der ved årsskiftet 6,2 mio. mobilabonnenter og 2,8
mio. fastnetabonnenter<ref name="ipbuldrerfremad">[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer fremad
(Computerworld)]</ref>.
Selvom IP telefoni nu vinder fremad, kan det ikke endnu konkluderes at at IP telefonien endnu for alvor er slået igennem i Danmark. En mulig forklaring
herfor kan findes i de relevante sociale gruppers fortolkning af teknologien.

Fremgangen for IP telefonien de seneste par år, må tilskrives virksomhederne. De er nogle af de første til at springe med på IP vognen, da de konstant har fokus på besparelser og optimeringer i kampen mod bl.a. billige lønninger i Østen. Virksomheder med kontoransatte benytter sig i høj grad af fastnettelefoner, og kan typisk opnå besparelser på op mod 30% ved et skifte til IP telefoni. Det er derfor at virksomhederne bl.a. hører til i gruppen de 'pengebesparende'. Kendetegnende for de 'pengebesparende' er at de benytter telefonen meget i dagligdagen og derfor også har en telefonregning, der ligger over gennemsnittet. Her kommer IP telefoni ind i billedet som et fleksibelt, billigt alternativ til almindelig fastnet.
[[Billede:telefonabonnementer.PNG|right]]
I dag har stort set alle mennesker en mobiltelefon. Som nævnt tidligere findes der i dag 6,2 mio. mobilabonnenter i Danmark, hvilket er flere end der er indbyggere. Udviklingen inden for telefonabonnementer de seneste 3 år kan se på grafen i bilag (latex). Tendensen går mod at flere og flere mennesker tager skridtet videre og helt dropper at have en fastnettelefon. Prisen på mobiltelefoni er blevet så lav nu, at det sagtens kan betale sig kun at have mobiltelefon som primær telefon. Disse mennesker nyder den geografiske uafhængighed som mobiltelefonen giver. Samtidig slipper man for ekstra administration, som f.eks. to regninger, to telefonnumre, omstilling, ubesvarede opkald på fastnettelefonen etc. I relation til IP telefoni teknologien, placerer det denne gruppe mennesker i guppen de 'teknologikonservative'. Denne gruppe mennesker ser IP telefonien som et teknologisk tilbageskridt, da de ved et skifte til IP
telefoni igen er nød til at have en fastnettelefon stående hjemme. Gevinsten, som er en mindre pengebesparelse, vil ikke opveje det bøvl, der er forbundet med den administration som et ekstra telefonnummer giver. Udsagnet underbygges af resultatet af en kendskabsanalyse til IP telefoni som Megafon udarbejdede for IT og Telestyrelsen i august 2007<ref name="kendskabsanalyse">[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]</ref>. Heri kom det frem at 74\% af de adspurgte ikke bruger eller ikke har brugt IP telefoni de sidste 3 måneder. Ud af disse 74\%, havde 30\% procent angivet som hovedårsag herfor, at de er
tilfredse med deres nuværende abonnement.

''(David: Det her er super. En konkret undersøgelse om brugen af IP telefoni. Det må lige uddybes og bruges lidt mere andre steder. Hurra.)''

De 'uvidende' indbefatter også de mennesker, som kun kender til Skype og dermed tror at det er alt hvad IP telefoni teknologien kan tilbyde. Dette er som bekendt ikke rigtigt, og disse mennesker får dermed et forkert syn på teknologien. I deres verdensbillede foregår IP telefoni via computeren og dermed forudsætter at computeren er tændt samt at alt telefonisk aktivitet skal foregå foran skærmen iført headset. ''Denne vrangforestilling skræmmer de fleste af disse mennesker væk fra at skifte deres fastnet telefon ud med IP telefoni. De er måske vant til at sidde med deres håndfrie telefon i den bløde sofa og ønsker ikke at skulle være tvunget til at sidde i den mere anstrengende siddestilling i den stive kontorstol. (David: Det er lige hårdt nok skrevet er det ikke? Der er ikke megen sympati til overs for de uvidende :-)'' Denne gruppe mennesker kan meget vel være de 17\%, som i den føromtalte Megafon undersøgelse har angivet at deres primære grund til at fravælge IP telefoni er, at det er for besværligt.

''Michael: Delkonklusion: Uvidenhed og teknologikonservatisme er hovedårsagen til IP telefoniens manglende gennembrud.''

''David: Ovenstående skal selvfølgelig bare uddybes.

== Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er ==
''David: Korrektur? (gevindst, bforbrugergrupper)''

''David: Afsnittet skal vist uddybes lidt mere''

IP-telefonimarkedet er ligesom markedet for almindelig telefoni, styret af udbud og efterspørgsel. Dette lægger udviklingen af IP-telefon-teknologien ovre på de relevante socialgrupper der kan se en økonomisk gevinst, ved at skabe en marked for teknologien, f.eks. ved at sælge en ydelse til deres kunder, i dette tilfælde mulgiheden for at komunikere og benytte de mange features som IP-telefoni indebærer. Eller som producenter af den hardware der gør det muligt for udbydere at skabe komunikationsveje for deres kunder. På denne måde opstår der en interaktion imellem forbrugerne og udbyderne, og udbyderne og hardwareproducenterne. Denne interaktion er ikke nødvendigvis ensrettet. Forbrugerne er samtidig med til at sikre en udvikling ved at skabe et marked for IP-telefoni. Man kan sige at de forskellige forbrugergrupper styrker udviklingen på forskellige punkter inden for IP-telefoner. Gruppen teknologientusiaster er med til at skabe det brede marked, idet de afprøver og undersøger store dele af de produkter som bliver udbudt. Hvorimod de sikkerhedsfokuserede primært styrker udviklingen i retning af sikker samtale, altså sikre komunikationsveje. Endelig er gruppen af praktiske og bekvemmelige en stor aftager af de allerede udviklede produkter, som er klar til at blive taget i brug.

== Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion' ==
''David: Dette afsnit skal vist uddybes lidt mere eller fjernes. Se evt. de kommentarer, jeg har skrevet under lektier''

Enkeltpersoner eller grupper af personer, der optræder i forbindelse med de relevante socialgruppe, kan optræde i flere end en enkelt gruppe. Dette sker hvis en persons eller en gruppes holdninger deles af flere andre grupper. F.eks. kan en teknologientusiast have samme syn om en sikkerhedsfokuseret, når der snakkes sikkerhed. Hvor imod en person der lægger vægt på sikkerhed ikke nødvendigvis aftager en lige så bred del af de produkter der udbydes, som entusiasten.

== Politisk, social og markedsmæssig indflydelse ==
''David: Jeg har virkelig svært ved at placere dette afsnit nogen steder. Det er egentlig bare eksempler på teknologiens udvikling, og hvilke aktører, der har været inde over det. RFC...''

Udviklingen af teknologi påvirkes i høj grad af samfundet som helhed. Dette gælder også IP telefoni teknologien. Afsnittet omhandler de politiske, markedsmæssige og sociale kræfter, som har påvirket udviklingen, hvilke aktører der konkret er tale om, og hvordan disse kan placeres i de relevante sociale grupper, som vi har defineret i afsnit (blah, LaTeX, kom kom). I stedet for en komplet redegørelse vil vi tage udgangspunkt i nogle konkrete problemstillinger for IP telefonien.

=== Nødopkald ===
Et centralt problem for IP telefonien er vedligeholdensen af nødopkaldsystemet (112). Kort opsummeret gør IP telefoni det per definition af teknologien svært at afgøre, hvor en person ringer fra, og det er således vanskeligt at stille opkaldet igennem til det rette sted. Dette skyldes ikke mindst, at IP telefoni netop giver mulighed for fleksibilitet omkring opkaldssted samt forbindelseslinje. Normal fastnettelefoni har ikke dette problem, da der altid forbindes det samme sted fra, men med udbredelsen af IP telefoni som erstatning for den almindelige telefon, er det naturligvis nødvendigt at alarmsystemet stadig fungerer. Der er altså et konkret socialt og samfundsmæssigt behov for udvikling af en løsning til dette problem.<ref>[http://www.wired.com/techbiz/it/news/2003/12/61551 VoIP: Here, There, Everywhere]</ref><ref>[http://www.computerworld.dk/art/26432 IP-telefoni bliver problem for 112-opkald]</ref>

Ovenstående problemstilling har delt vandene mellem den politiske scene og VOIP udbyderne. I USA har den nationale organisation for al radio kommunikation, FCC, identificeret problemet og taget skridt i retning af en løsning, som indebærer krav til udbyderne af VOIP løsninger omkring, hvordan 911 opkald skal foregå.<ref>[http://www.fcc.gov/cgb/consumerfacts/voip911.html VoIP and 911 Service]</ref> FCC har endda udstedt bøder til nogle virksomheder pga. manglende opfyldelse af kravet.<ref>http://hraunfoss.fcc.gov/edocs_public/attachmatch/FCC-07-156A2.pdf </ref><ref>[http://www.news.com/8301-10784_3-9769449-7.html Cell carriers fined over missed e911 deadlines]</ref>

I Europa har Europa Kommissionen også foreslået, at udbyderne skal forpligtes til at gøre nødopkald mulige med deres VOIP løsninger.<ref name="lobby">[http://www.news.com/Europe-VoIP-group-resists-emergency-call-regulations/2100-7352_3-6223163.html Europe VoIP group resists emergency-call regulations]</ref> Dette har ført til oprettelsen af en ny lobbyist organisation, som består af store IP telefoni udbydere, der vil forsøge at sikre, at teknologien forbliver fri for politiske indflydelse.<ref name="lobby" />

Pointen med eksemplet er at understrege, at de to aktører, politikerne og udbyderne, repræsenterer to forskellige syn på, hvordan teknologien skal udvikles. Hvor politikerne ser IP telefonien som en pendant til den traditionelle telefoni og dermed med de samme eksistensbetingelser som normal telefoni, har udbyderne en mere liberal holdning og anser IP telefonien som en forlængelse af Internettets frihedsprincipper og muligheder, som ikke bør eller kan reguleres, men som man godt må tjene penge på. Udbyderne af VOIP placerer sig således i to relevante sociale grupper: Moneymakers og teknologientusiaster. De politiske aktører kan måske umiddelbart placeres i gruppen af de teknologikonservative, da de ønsker at regulere en teknologi i udvikling, men dette er ikke helt retfærdigt, da der mere er tale om en forpligtelse til at gøre teknologien samfundsmæssigt bæredygtig. I dette tilfælde så den kan bruges i nødberedskabet.

Da der ikke er fundet en entydig løsning eller et kompromis, er sagen om nødopkald stadig et åbent emne - i hvert fald i Europa.

''(David: Stabilisering?)''

=== Sikkerhed ===
Lige siden udbredelsen af Internettet har sikkerhed haft stor opmærksomhed og prioritering ved udvikling af nye internetteknologier. Dette gælder også for IP telefoni, der ligesom enhver anden internetteknologi er udsat for mange sikkerhedstrusler. Den traditionelle telefonaflytning er også mulig med IP telefoni, men det er f.eks. også muligt at udgive sig for at være en anden person, end man egentlig er eller opsnappe følsomme data.<ref name="security2" />

Teknologien er altså af natur usikker og udsat for potentielle angreb, men dette faktum er ikke i sig selv nok til at udvikle løsninger på problemet. Der ikke nogen politisk regulering af sikkerhedsniveauet. Dette er op til VOIP udbyderne, og de fleste af disse er som udgangspunkt ikke interesserede i andet end at maksimere profit, hvilket ikke inkluderer at lave sikre løsninger. Dette krav kommer fra en anden front, nemlig forbrugerne, som i nogle tilfælde decideret fravælger IP telefoni teknologien, fordi den er for usikker (de sikkerhedsfokuserede). IT-sikkerhedseksperter bidrager til denne gruppe ved at sørge for at påvise, at der faktisk er huller i sikkerheden på teknologien. En undersøgelse af Skype har f.eks. afsløret mange potentielle og konkrete sikkerhedsproblemer. Eksperterne er ofte en del af et decideret sikkerhedsfirma, som det er tilfældet med det engelske firma ''Bunker''.<ref name="security1">[http://www.wired.com/wired/archive/12.12/phreakers.html They've Got Your Number]</ref>

De private brugere og sikkerhedseksperterne er begge faktorer, der har direkte indflydelse på udviklingen af IP telefonien. Forbrugerne skaber behovet for løsninger, sikkerhedseksperterne påviser, at der er brug for løsninger og foreslår måske, hvad der kan gøres, mens udbyderne implementerer løsningerne og udbygger dem løbende. Dette har f.eks. ført til kryptering af al samtale i programmet Skype samt lukning af huller for store VOIP udbydere som Nokia og Sony Ericsson.<ref name="security1" /><ref name="security2" /><ref>[http://www.anagram.com/berson/skyeval.pdf SKYPE SECURITY EVALUATION]</ref>

=== Kommunikationsbehov ===
I en globaliseret verden er kommunikation over store afstande nødvendig. For firmaer er behovet muligheden for at kunne kontakte afdelinger i forskellige dele af verden. Netop dette område har været en af de helt store

TODO. Beskriv hvordan store firmaer (f.eks. oliefirmaer) opbyggede deres egne netværk.

== Lukning/Stabilisering ==
''David: Der kan altså godt skrives mere om dette. VOIP er en "lukket" teknologi og til en vis udstrækning stabiliseret sig - det har markedet og løsningerne dog overhovedet ikke.''

I 1870’erne tog Thomas Edison og Alexander Graham patent på teknologien bag telefonen. De skabte et monopol, som stadig dominerer det amerikanske marked indenfor telefoni. Disse patenter sørgede i stor grad for at teknologien var retorisk lukket. Idet teknologien ikke udviklede sig, det var kun telefonnetværkets størrelse som udviklede sig, hvilket så har ledt til telefoniens veletablerede monopol som kendes i dag.''David: Referencer.''

Internettets frembrud skabte derfor en mindre trussel der kan kaldes for en forstyrrende teknologi i form af IP-telefoni. IP-telefonien ”åbnede” telefon-teknologien igen for at skabe to nye udviklingsbaner som kører parallelt med hinanden.''David: Referencer''

''David: Man savner lidt en pointe med ovenstående historie. Hvad kan du konkludere, og hvad mener du?''

''Thomas: Point taken. Idéen med afsnittet er et indlede hvordan telefonien har været en lukke telefoni og så fortsætte til at beskrive hvordan VOIP har åbnet den igen. Det burde give mening engang i eftermiddag.''

Noter til afsnit:
[http://en.wikipedia.org/wiki/American_Telephone_%26_Telegraph Wiki om AT&T monopol]
[http://en.wikipedia.org/wiki/American_Telephone_%26_Telegraph#A_national_monopoly Monopol]
[http://www.corp.att.com/history/history3.html AT&T egen hjemmeside om reguleret monopol]

[[Billede:RIGTIGFLOTTEGNING.png]]

== Konklusion ==
Vi er gode til at konkludere. IP telefoni er godt ligesom [[kaffe]].

== Stikord og brainstorm ==
*Lukning/stabilisering:
*:VOIP er en standard protokol, men IP telefoni generelt har forskellige implementeringer.
*Relevante sociale grupper:
*:Blah

== Emner ==
# Relevante sociale grupper
## Hvilke aktører har været involveret i teknologiens udvikling.
## Beskrivelse af de relevante sociale grupper og deres sammensætning.
## Fortolkningsmæssig fleksibilitet / teknologiopfattelse
## Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er
## Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion'
# Lukning/stabilisering
## Er der stadig udvikling inden for teknologien, eller er den fastlagt? VOIP er f.eks. en standard men det betyder ikke nødvendigvis at der er foretaget lukning og stabilisering.
# Politiske, markedsmæssige og sociale påvirkninger af teknologien.

=== Opdeling ===
* David: 3
* Andreas: 1.1-1.2
* Michael: 1.3
* Niklas: 1.4-1.5
* Thomas: 2

=== Mangler ===
* hvordan er udviklingen karakteriseret?
* hvorfor er IP telefoni opstået?
* analyse af RSG'er, hvordan tillægger de værdi og betydning (s. 27-28)
* hvorfor har IP telefonien ikke slået helt igennem?

== Lektier ==
'''Til tirsdag d. 22/04-2008:'''
* Skriv så meget som muligt inden for eget emne.
* Find og læs relevante artikler
* Brug referencer fra fundne artikler!

'''Til onsdag d. 23/4 2008:'''
* David
** Skrive færdig på afsnit om sociale, markedsmæssige og politiske kræfter, der har påvirket udviklingen.
** Relatere til de relevante sociale grupper
** Lade være med at skrive noget lort
* Michael
** Find referencer, der underbygger de "teknologikonservatives" mening om et "tilbageskridt". I øjeblikket lidt baseret på spekulationer.
** Forklar begrebet "de uvidende" yderligere - eventuelt ny social gruppe.
** Uddyb hvad den fortolkningsmæssige fleksibilitet dækker over for de forskellige relevante sociale grupper. Pas på med ikke blot at uddybe, hvad grupperne betyder.
** Se hvordan Andreas beskriver de relevante sociale grupper og ikke tillægger dem anden betydning.
* Andreas
** Uddybe de relevante sociale grupper, der ikke står så meget om. Dette vil også hjælpe Michaels arbejde med den fortolkningsmæssige fleksibilitet, så I ikke ser på grupperne på to forskellige måder.
** Beskriv hvilke aktører, der hører under hver enkelt gruppe.
* Niklas:
** Skal læse korrektur.
** Måske beskrive Skype som et konkret case, da dette vel på en måde beskriver en interaktion mellem aktører (PC brugere og Skype).
** Beskrive teknologiske rammer.
** Uddybe inclusion. F.eks. det traditionelle telefonimarked kontra de nye virksomheder, der er opstået pga. IP telefonien. De "gamle" kan siges at være high included, da de tænker meget traditionelt om telefoni som et kommunikationsmiddel, mens de nye virksomheder er low included og i stand til at tænke innovativt og udnytte teknologien til dens fulde potentiale (side 33)... Undersøg lige det ik? :-)
* Thomas
** Referencer... Især omkring påstandene om monopol på det amerikanske marked. En af Wired artiklerne omtaler faktisk det med, at Internettet baseredes på telefonien, men nu er det telefonien, der baseres på Internettet. Måske er det ikke relevant, men kig på det.
** Er VOIP standarden lukket?
** Er markedet stabiliseret, når der stadig er en udvikling i gang?

Spørgsmål:
* Fortolkningsmæssig fleksibilitet ligger tæt op af beskrivelsen af de enkelte RSG'er. Måske skal de to afsnit smeltes lidt sammen?

== Artikler ==
*[http://www.wired.com/science/discoveries/news/1997/12/9376 Wired 1]
*[http://www.wired.com/techbiz/media/news/1998/03/10867 Wired 2]
*[http://www.wired.com/techbiz/media/news/1998/03/11295 Wired 3]
*[http://www.wired.com/politics/security/commentary/securitymatters/2006/04/70591 Wired 4]
*[http://www.wired.com/techbiz/it/news/2003/12/61551 Wired 5]
*[http://www.wired.com/wired/archive/12.12/phreakers.html Wired 6]
*[http://www.computerworld.com/securitytopics/security/story/0,10801,74840,00.html Don't overlook security]
*[http://ezinearticles.com/?The-Advantages-and-Disadvantages-of-Using-VoIP&id=147921 Advantages and disadvantages]
*[http://www.compare-voip.net/articles/voip-advantages.php Why use VoIP]
*[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer fremad (Computerworld)]
*[http://searchnetworking.techtarget.com/news/article/0,289142,sid7_gci860993,00.html Dominant standard for VoIP yet to emerge]
*[http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Anden%20statistik/ip-telefoni/Kendskabsanalyse%20IP-telefoni.pdf Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)]

== Referencer ==
<references/>

DOT file format

2008-04-25T10:06:47Z

Boss:

Start på graf:
<pre>
digraph g {
</pre>

Node:
<pre>
"(10,70)" [label = "(10,70)"]
"(20,50)" [label = "(20,50)"]
</pre>

Edge:
<pre>
"(10,70)" -> "(20,50)"[label = "Vestervoldgade, 22.0"]
</pre>

Slut på graf:
<pre>
}
</pre>

==Positionering af noder==
Hvis du vil binde en node til en bestemt position på grafen, kan du bruger ''pos''. Husk at du skal sætte ''Layout:'' til "Energy Minimized" og ''Position:'' til "Edges Only".
<pre>
"(10,70)" [label = "(10,70)", pos="10,70"]
"(20,50)" [label = "(20,50)", pos="20,50"]
</pre>

== Eksempel på dot-fil ==

<pre>
digraph GRAPH_0 {

edge [ arrowhead=open ];
graph [ rankdir=LR ];
node [
fontsize=11,
color="#ff0000",
fillcolor="#000000",
style=filled,
shape=box,
fontcolor="#ffffff" ];

Bold [ style="filled, setlinewidth(3)" ]
Broad [ style="filled, setlinewidth(7)" ]
Dashed [ style="filled, dashed" ]
Dotted [ style="filled, dotted" ]
Double [ peripheries=2 ]
House [ peripheries=2, shape=house ]
Octagon [ peripheries=2, shape=octagon ]
Trapezium [ peripheries=2, shape=trapezium ]
Triangle [ peripheries=2, shape=triangle ]
Wide [ style="filled, setlinewidth(14)" ]
"dot-dash" [ style="filled, dotted" ]
"dot-dot-dash" [ style="filled, dotted" ]
"double-dash" [ peripheries=2, style="filled, dashed" ]
none [ style="filled, setlinewidth(0)" ]
wave [ style="filled, dotted" ]

Solid -> Octagon [ label=wide, style="setlinewidth(14)" ]
Solid -> Trapezium [ label="bold-dash", style="setlinewidth(3), dashed" ]
Solid -> Triangle [ label=bold, style=bold ]
Solid -> Dotted [ label=dotted, style=dotted ]
Solid -> House [ label=broad, style="setlinewidth(7)" ]
Dashed -> none [ label=double, style=bold ]
"dot-dash" -> Bold [ label=dashed, style=dashed ]
"dot-dot-dash" -> wave [ label="dot-dash", style=dotted ]
"double-dash" -> Double [ label=wave, style=dotted ]
Wide -> Broad [ label="double-dash", style="setlinewidth(3), dashed" ]

}
</pre>

DOT file format

2008-04-25T08:14:35Z

Boss: