https://damn.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Michael 2026-04-16T19:39:47Z Brugerbidrag MediaWiki 1.40.1 https://damn.dk/index.php?title=Budget_(Virksomhedsstart)&diff=856 2008-12-09T23:27:14Z

<p>Michael: /* Lån (Loans) */</p> <hr /> <div>Denne artikel indeholder kommentarer og uddybninger til det egentlige budget som findes i et regneark.<br /> <br /> === Opstartsudgifter (Initial investments) ===<br /> For den type erhvervslejemål som vi sigter efter, skal man typisk betale tre måneders husleje i depositum, så da vi regner med månedlig udgift til husleje på 5.000 kr per medarbejder per kvartal afsættes dermed 15.000 kr til depositum.<br /> Til renovering af lejemålet afsættes 20.000 kr og til møbler, kontormaskiner m.m. afsættes i alt 50.000 kr.<br /> <br /> ''Budgettet indeholder en masser 0'er ved marketing''<br /> <br /> === Produktionsværktøjer (Production tools) ===<br /> Før en egentlig produktion af vores P-skive kan gå i gang, skal den underleverandør, som skal stå for produktionen have tilpasset sine produktionsfaciliteter til vores P-skive. Først skal vi have udviklet en prototype af vores P-skive, så underleverandøren har noget at gå ud fra. Langt hen ad vejen kan vi selv stå for denne udvikling, men vi er samtidig realistiske og forudser et behov for undervejs at søge rådgivning hos et eller flere rådgivende ingeniørfirmaer. Til dette formål har vi afsat 40.000 kr i budgettet. Materialer til prototypen vurderes til en pris på 25.000 kr.<br /> <br /> Kabinettet til vores P-skive skal støbes i plastik. Til dette formål kræves en form, som også skal være klar inden produktionen kan gå i gang. Et firma som Coloplast vil kunne hjælpe os med produktion af denne form, som vi vurderer vil koste 10.000 kr for det ingeniørmæssige forarbejde samt 35.000 kr for den egentlige fabrikation.<br /> <br /> Når prototypen og kabinetformen er klar, kan vores producent begynde at tilpasse sine maskiner til produktion af vores P-skive. Vi forventer ikke at producenten vil gøre dette gratis, så vi har derfor afsat 100.000 kr i budgettet til dette formål. <br /> <br /> Samlet set afsættes således 210.000 kr til produktionsværktøjer. <br /> <br /> === Enhedsomkostninger (Unit costs) ===<br /> Som beskrevet tidligere, er de fleste komponenter i P-skive standardkomponenter, der kan erhverves hos de fleste elektronikleverandører. Priser på disse komponenter har vi fundet på Internettet. Priser på kabinet og indpakning er estimeret.<br /> Punkt 9 i enhedsomkostningsbudgettet er produktionsomkostninger. Dette er den pris underleverandøren skal have for at producere/samle og indpakke en enkelt P-skive. Punkt 11 i samme budget er Test, som i vores tilfælde ikke koster noget, idet vi selv står for kvalitetskontrol og test af de færdige P-skiver - den eneste udgift hertil er således vores løn, som er angivet andetsteds i budgettet.<br /> <br /> === Markedet/salg (Market) ===<br /> De estimerede salgstal for Danmark bygger på de oplysninger vi har fra korrespondancerne med T Hansen Group samt BilXperten. Vi forestiller os et konstant stigende salg af P-Skiver i Danmark efterhånden som produktet bliver mere udbredt og flere mennesker får kendskab til det.<br /> Vi har de samme forventninger til salget i Sverige, som vi forventer at starte med i 2011.<br /> I Tyskland hvor der bor 15 gange så mange mennesker som i Danmark, forventes salget således at være 15 gange højere. Umiddelbart ligger dette projekt længst ude i fremtiden omkring 2012. At gå ind på et marked som det tyske kræver store forberedelser og omstruktureringer i både produktionen såvel som administrationen.<br /> <br /> === Medarbejdere (Employees)===<br /> Dette budget er lidt firkantet bygget op, da der f.eks. ikke er mulighed for at stige i løn i løbet af de 6 år budgettet strækker sig over. I det første halvandet år regner vi med selv at virksomheden kan drives alene med af os tre. I forbindelse med ekspandering til Sverige er det naturligt at ansætte ekstra mandskab i salgsafdelingen og administrationen.<br /> Ved ekspandering til Tyskland udvides medarbejderstaben yderligere til næsten det dobbelte, 9 personer.<br /> <br /> === Pengestrøm (Cash flow) ===<br /> Til opstart af virksomheden forestiller vi os en model hvor startkapitalen kommer fra investorer, senere når virksomheden kan stille sikkerhed for et banklån bruges dette også. Der er i alt behov for 2 millioner kr til opstart fordelt på 1,5 mill. fra investor og resten fra banklån. Pga. estimeringen af det lave salg det første års tid, kan forretningen ikke løbe rundt, så der indstiftes et banklån på 500.000 kr i starten af 2010.<br /> I forbindelse med opstart i Tyskland, kræves yderligere en kapitalindsprøjtning på 1,5 millioner kr. På dette tidspunkt har vi forhåbentlig bevist forretningspotentialet for virksomheden, og burde således ikke have problemer med at finde en interesseret investor.<br /> <br /> Med denne fordeling investeringer, kan vi i hele perioden holde en positiv likviditet, hvilket er meget vigtigt for at kunne betale kreditorerne til tiden og dermed holde forretningen kørende.<br /> <br /> Rejseudgifter vil naturligt være højere ved opstart samt ved ekspantion til nye lande, men ellers forventer vi at denne udgift forholder sig nogenlunde stabil.<br /> Ansøgninger til patenter, varemærker mv. tager lang tid, specielt hvis det skal gælde internationalt. Derfor er det planen at disse ansøgninger udarbejdes i løbet af første år, så snart prototypen er klar. På baggrund af Patent &amp; Varemærkestyrelsens prisliste har vi groft estimeret den årlige udgift til vedligeholdelse af patenter og varemærker til 45.000 kr.<br /> <br /> === Lån (Loans) ===<br /> For banklånet der indstiftes i 2010 forestiller vi os en rente på 7% samt en afdragsprocent på 10 af det oprindelige lånebeløb, dvs. 50.000 kr p.a.<br /> <br /> === Årlig profit og tab (Profit &amp; loss yearly) ===<br /> P/E-værdien sættes til 5, hvilket måske ikke er yderst optimistisk, men vi må huske på den risiko der er forbundet ved opstart af denne type virksomhed.<br /> <br /> Med investeringer på lige godt 5 mill. kr, estimerer vi at investorerne vil opnå 60% ejerskab (OR) af vores virksomhed. Hvis virksomheden sælges i 2014 betyder det at investorerne vil få deres investeringer 22 gange igen, hvilket må siges at være en pæn fortjeneste.<br /> <br /> === Balance (Assets &amp; liabilities) ===<br /> Overordnet ser balancen nogenlunde ud. I forhold til de likvide midler, som er stødt stigende gennem hele perioden, er de beløb vi har til gode hos debitorer ikke ret store - dette er positivt.<br /> <br /> I passiverne er udgifterne til kreditorer aldrig særlig store, og vores egenkapital forbliver positiv og stigende gennem hele perioden.<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Budget_(Virksomhedsstart)&diff=855 2008-12-09T23:27:05Z

<p>Michael: /* Lån (Loans) */</p> <hr /> <div>Denne artikel indeholder kommentarer og uddybninger til det egentlige budget som findes i et regneark.<br /> <br /> === Opstartsudgifter (Initial investments) ===<br /> For den type erhvervslejemål som vi sigter efter, skal man typisk betale tre måneders husleje i depositum, så da vi regner med månedlig udgift til husleje på 5.000 kr per medarbejder per kvartal afsættes dermed 15.000 kr til depositum.<br /> Til renovering af lejemålet afsættes 20.000 kr og til møbler, kontormaskiner m.m. afsættes i alt 50.000 kr.<br /> <br /> ''Budgettet indeholder en masser 0'er ved marketing''<br /> <br /> === Produktionsværktøjer (Production tools) ===<br /> Før en egentlig produktion af vores P-skive kan gå i gang, skal den underleverandør, som skal stå for produktionen have tilpasset sine produktionsfaciliteter til vores P-skive. Først skal vi have udviklet en prototype af vores P-skive, så underleverandøren har noget at gå ud fra. Langt hen ad vejen kan vi selv stå for denne udvikling, men vi er samtidig realistiske og forudser et behov for undervejs at søge rådgivning hos et eller flere rådgivende ingeniørfirmaer. Til dette formål har vi afsat 40.000 kr i budgettet. Materialer til prototypen vurderes til en pris på 25.000 kr.<br /> <br /> Kabinettet til vores P-skive skal støbes i plastik. Til dette formål kræves en form, som også skal være klar inden produktionen kan gå i gang. Et firma som Coloplast vil kunne hjælpe os med produktion af denne form, som vi vurderer vil koste 10.000 kr for det ingeniørmæssige forarbejde samt 35.000 kr for den egentlige fabrikation.<br /> <br /> Når prototypen og kabinetformen er klar, kan vores producent begynde at tilpasse sine maskiner til produktion af vores P-skive. Vi forventer ikke at producenten vil gøre dette gratis, så vi har derfor afsat 100.000 kr i budgettet til dette formål. <br /> <br /> Samlet set afsættes således 210.000 kr til produktionsværktøjer. <br /> <br /> === Enhedsomkostninger (Unit costs) ===<br /> Som beskrevet tidligere, er de fleste komponenter i P-skive standardkomponenter, der kan erhverves hos de fleste elektronikleverandører. Priser på disse komponenter har vi fundet på Internettet. Priser på kabinet og indpakning er estimeret.<br /> Punkt 9 i enhedsomkostningsbudgettet er produktionsomkostninger. Dette er den pris underleverandøren skal have for at producere/samle og indpakke en enkelt P-skive. Punkt 11 i samme budget er Test, som i vores tilfælde ikke koster noget, idet vi selv står for kvalitetskontrol og test af de færdige P-skiver - den eneste udgift hertil er således vores løn, som er angivet andetsteds i budgettet.<br /> <br /> === Markedet/salg (Market) ===<br /> De estimerede salgstal for Danmark bygger på de oplysninger vi har fra korrespondancerne med T Hansen Group samt BilXperten. Vi forestiller os et konstant stigende salg af P-Skiver i Danmark efterhånden som produktet bliver mere udbredt og flere mennesker får kendskab til det.<br /> Vi har de samme forventninger til salget i Sverige, som vi forventer at starte med i 2011.<br /> I Tyskland hvor der bor 15 gange så mange mennesker som i Danmark, forventes salget således at være 15 gange højere. Umiddelbart ligger dette projekt længst ude i fremtiden omkring 2012. At gå ind på et marked som det tyske kræver store forberedelser og omstruktureringer i både produktionen såvel som administrationen.<br /> <br /> === Medarbejdere (Employees)===<br /> Dette budget er lidt firkantet bygget op, da der f.eks. ikke er mulighed for at stige i løn i løbet af de 6 år budgettet strækker sig over. I det første halvandet år regner vi med selv at virksomheden kan drives alene med af os tre. I forbindelse med ekspandering til Sverige er det naturligt at ansætte ekstra mandskab i salgsafdelingen og administrationen.<br /> Ved ekspandering til Tyskland udvides medarbejderstaben yderligere til næsten det dobbelte, 9 personer.<br /> <br /> === Pengestrøm (Cash flow) ===<br /> Til opstart af virksomheden forestiller vi os en model hvor startkapitalen kommer fra investorer, senere når virksomheden kan stille sikkerhed for et banklån bruges dette også. Der er i alt behov for 2 millioner kr til opstart fordelt på 1,5 mill. fra investor og resten fra banklån. Pga. estimeringen af det lave salg det første års tid, kan forretningen ikke løbe rundt, så der indstiftes et banklån på 500.000 kr i starten af 2010.<br /> I forbindelse med opstart i Tyskland, kræves yderligere en kapitalindsprøjtning på 1,5 millioner kr. På dette tidspunkt har vi forhåbentlig bevist forretningspotentialet for virksomheden, og burde således ikke have problemer med at finde en interesseret investor.<br /> <br /> Med denne fordeling investeringer, kan vi i hele perioden holde en positiv likviditet, hvilket er meget vigtigt for at kunne betale kreditorerne til tiden og dermed holde forretningen kørende.<br /> <br /> Rejseudgifter vil naturligt være højere ved opstart samt ved ekspantion til nye lande, men ellers forventer vi at denne udgift forholder sig nogenlunde stabil.<br /> Ansøgninger til patenter, varemærker mv. tager lang tid, specielt hvis det skal gælde internationalt. Derfor er det planen at disse ansøgninger udarbejdes i løbet af første år, så snart prototypen er klar. På baggrund af Patent &amp; Varemærkestyrelsens prisliste har vi groft estimeret den årlige udgift til vedligeholdelse af patenter og varemærker til 45.000 kr.<br /> <br /> === Lån (Loans) ===<br /> Forbanklånet der indstiftes i 2010 forestiller vi os en rente på 7% samt en afdragsprocent på 10 af det oprindelige lånebeløb, dvs. 50.000 kr p.a.<br /> <br /> === Årlig profit og tab (Profit &amp; loss yearly) ===<br /> P/E-værdien sættes til 5, hvilket måske ikke er yderst optimistisk, men vi må huske på den risiko der er forbundet ved opstart af denne type virksomhed.<br /> <br /> Med investeringer på lige godt 5 mill. kr, estimerer vi at investorerne vil opnå 60% ejerskab (OR) af vores virksomhed. Hvis virksomheden sælges i 2014 betyder det at investorerne vil få deres investeringer 22 gange igen, hvilket må siges at være en pæn fortjeneste.<br /> <br /> === Balance (Assets &amp; liabilities) ===<br /> Overordnet ser balancen nogenlunde ud. I forhold til de likvide midler, som er stødt stigende gennem hele perioden, er de beløb vi har til gode hos debitorer ikke ret store - dette er positivt.<br /> <br /> I passiverne er udgifterne til kreditorer aldrig særlig store, og vores egenkapital forbliver positiv og stigende gennem hele perioden.<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Budget_(Virksomhedsstart)&diff=854 2008-12-09T23:25:41Z

<p>Michael: /* Pengestrøm (Cash flow) */</p> <hr /> <div>Denne artikel indeholder kommentarer og uddybninger til det egentlige budget som findes i et regneark.<br /> <br /> === Opstartsudgifter (Initial investments) ===<br /> For den type erhvervslejemål som vi sigter efter, skal man typisk betale tre måneders husleje i depositum, så da vi regner med månedlig udgift til husleje på 5.000 kr per medarbejder per kvartal afsættes dermed 15.000 kr til depositum.<br /> Til renovering af lejemålet afsættes 20.000 kr og til møbler, kontormaskiner m.m. afsættes i alt 50.000 kr.<br /> <br /> ''Budgettet indeholder en masser 0'er ved marketing''<br /> <br /> === Produktionsværktøjer (Production tools) ===<br /> Før en egentlig produktion af vores P-skive kan gå i gang, skal den underleverandør, som skal stå for produktionen have tilpasset sine produktionsfaciliteter til vores P-skive. Først skal vi have udviklet en prototype af vores P-skive, så underleverandøren har noget at gå ud fra. Langt hen ad vejen kan vi selv stå for denne udvikling, men vi er samtidig realistiske og forudser et behov for undervejs at søge rådgivning hos et eller flere rådgivende ingeniørfirmaer. Til dette formål har vi afsat 40.000 kr i budgettet. Materialer til prototypen vurderes til en pris på 25.000 kr.<br /> <br /> Kabinettet til vores P-skive skal støbes i plastik. Til dette formål kræves en form, som også skal være klar inden produktionen kan gå i gang. Et firma som Coloplast vil kunne hjælpe os med produktion af denne form, som vi vurderer vil koste 10.000 kr for det ingeniørmæssige forarbejde samt 35.000 kr for den egentlige fabrikation.<br /> <br /> Når prototypen og kabinetformen er klar, kan vores producent begynde at tilpasse sine maskiner til produktion af vores P-skive. Vi forventer ikke at producenten vil gøre dette gratis, så vi har derfor afsat 100.000 kr i budgettet til dette formål. <br /> <br /> Samlet set afsættes således 210.000 kr til produktionsværktøjer. <br /> <br /> === Enhedsomkostninger (Unit costs) ===<br /> Som beskrevet tidligere, er de fleste komponenter i P-skive standardkomponenter, der kan erhverves hos de fleste elektronikleverandører. Priser på disse komponenter har vi fundet på Internettet. Priser på kabinet og indpakning er estimeret.<br /> Punkt 9 i enhedsomkostningsbudgettet er produktionsomkostninger. Dette er den pris underleverandøren skal have for at producere/samle og indpakke en enkelt P-skive. Punkt 11 i samme budget er Test, som i vores tilfælde ikke koster noget, idet vi selv står for kvalitetskontrol og test af de færdige P-skiver - den eneste udgift hertil er således vores løn, som er angivet andetsteds i budgettet.<br /> <br /> === Markedet/salg (Market) ===<br /> De estimerede salgstal for Danmark bygger på de oplysninger vi har fra korrespondancerne med T Hansen Group samt BilXperten. Vi forestiller os et konstant stigende salg af P-Skiver i Danmark efterhånden som produktet bliver mere udbredt og flere mennesker får kendskab til det.<br /> Vi har de samme forventninger til salget i Sverige, som vi forventer at starte med i 2011.<br /> I Tyskland hvor der bor 15 gange så mange mennesker som i Danmark, forventes salget således at være 15 gange højere. Umiddelbart ligger dette projekt længst ude i fremtiden omkring 2012. At gå ind på et marked som det tyske kræver store forberedelser og omstruktureringer i både produktionen såvel som administrationen.<br /> <br /> === Medarbejdere (Employees)===<br /> Dette budget er lidt firkantet bygget op, da der f.eks. ikke er mulighed for at stige i løn i løbet af de 6 år budgettet strækker sig over. I det første halvandet år regner vi med selv at virksomheden kan drives alene med af os tre. I forbindelse med ekspandering til Sverige er det naturligt at ansætte ekstra mandskab i salgsafdelingen og administrationen.<br /> Ved ekspandering til Tyskland udvides medarbejderstaben yderligere til næsten det dobbelte, 9 personer.<br /> <br /> === Pengestrøm (Cash flow) ===<br /> Til opstart af virksomheden forestiller vi os en model hvor startkapitalen kommer fra investorer, senere når virksomheden kan stille sikkerhed for et banklån bruges dette også. Der er i alt behov for 2 millioner kr til opstart fordelt på 1,5 mill. fra investor og resten fra banklån. Pga. estimeringen af det lave salg det første års tid, kan forretningen ikke løbe rundt, så der indstiftes et banklån på 500.000 kr i starten af 2010.<br /> I forbindelse med opstart i Tyskland, kræves yderligere en kapitalindsprøjtning på 1,5 millioner kr. På dette tidspunkt har vi forhåbentlig bevist forretningspotentialet for virksomheden, og burde således ikke have problemer med at finde en interesseret investor.<br /> <br /> Med denne fordeling investeringer, kan vi i hele perioden holde en positiv likviditet, hvilket er meget vigtigt for at kunne betale kreditorerne til tiden og dermed holde forretningen kørende.<br /> <br /> Rejseudgifter vil naturligt være højere ved opstart samt ved ekspantion til nye lande, men ellers forventer vi at denne udgift forholder sig nogenlunde stabil.<br /> Ansøgninger til patenter, varemærker mv. tager lang tid, specielt hvis det skal gælde internationalt. Derfor er det planen at disse ansøgninger udarbejdes i løbet af første år, så snart prototypen er klar. På baggrund af Patent &amp; Varemærkestyrelsens prisliste har vi groft estimeret den årlige udgift til vedligeholdelse af patenter og varemærker til 45.000 kr.<br /> <br /> === Lån (Loans) ===<br /> For de to lån der indstiftes i hhv. 2009 og 2010 forestiller vi os en rente på 7% samt en afdragsprocent på 10 af det oprindelige lånebeløb, dvs. 50.000 kr p.a.<br /> <br /> === Årlig profit og tab (Profit &amp; loss yearly) ===<br /> P/E-værdien sættes til 5, hvilket måske ikke er yderst optimistisk, men vi må huske på den risiko der er forbundet ved opstart af denne type virksomhed.<br /> <br /> Med investeringer på lige godt 5 mill. kr, estimerer vi at investorerne vil opnå 60% ejerskab (OR) af vores virksomhed. Hvis virksomheden sælges i 2014 betyder det at investorerne vil få deres investeringer 22 gange igen, hvilket må siges at være en pæn fortjeneste.<br /> <br /> === Balance (Assets &amp; liabilities) ===<br /> Overordnet ser balancen nogenlunde ud. I forhold til de likvide midler, som er stødt stigende gennem hele perioden, er de beløb vi har til gode hos debitorer ikke ret store - dette er positivt.<br /> <br /> I passiverne er udgifterne til kreditorer aldrig særlig store, og vores egenkapital forbliver positiv og stigende gennem hele perioden.<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Budget_(Virksomhedsstart)&diff=853 2008-12-09T23:19:19Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Denne artikel indeholder kommentarer og uddybninger til det egentlige budget som findes i et regneark.<br /> <br /> === Opstartsudgifter (Initial investments) ===<br /> For den type erhvervslejemål som vi sigter efter, skal man typisk betale tre måneders husleje i depositum, så da vi regner med månedlig udgift til husleje på 5.000 kr per medarbejder per kvartal afsættes dermed 15.000 kr til depositum.<br /> Til renovering af lejemålet afsættes 20.000 kr og til møbler, kontormaskiner m.m. afsættes i alt 50.000 kr.<br /> <br /> ''Budgettet indeholder en masser 0'er ved marketing''<br /> <br /> === Produktionsværktøjer (Production tools) ===<br /> Før en egentlig produktion af vores P-skive kan gå i gang, skal den underleverandør, som skal stå for produktionen have tilpasset sine produktionsfaciliteter til vores P-skive. Først skal vi have udviklet en prototype af vores P-skive, så underleverandøren har noget at gå ud fra. Langt hen ad vejen kan vi selv stå for denne udvikling, men vi er samtidig realistiske og forudser et behov for undervejs at søge rådgivning hos et eller flere rådgivende ingeniørfirmaer. Til dette formål har vi afsat 40.000 kr i budgettet. Materialer til prototypen vurderes til en pris på 25.000 kr.<br /> <br /> Kabinettet til vores P-skive skal støbes i plastik. Til dette formål kræves en form, som også skal være klar inden produktionen kan gå i gang. Et firma som Coloplast vil kunne hjælpe os med produktion af denne form, som vi vurderer vil koste 10.000 kr for det ingeniørmæssige forarbejde samt 35.000 kr for den egentlige fabrikation.<br /> <br /> Når prototypen og kabinetformen er klar, kan vores producent begynde at tilpasse sine maskiner til produktion af vores P-skive. Vi forventer ikke at producenten vil gøre dette gratis, så vi har derfor afsat 100.000 kr i budgettet til dette formål. <br /> <br /> Samlet set afsættes således 210.000 kr til produktionsværktøjer. <br /> <br /> === Enhedsomkostninger (Unit costs) ===<br /> Som beskrevet tidligere, er de fleste komponenter i P-skive standardkomponenter, der kan erhverves hos de fleste elektronikleverandører. Priser på disse komponenter har vi fundet på Internettet. Priser på kabinet og indpakning er estimeret.<br /> Punkt 9 i enhedsomkostningsbudgettet er produktionsomkostninger. Dette er den pris underleverandøren skal have for at producere/samle og indpakke en enkelt P-skive. Punkt 11 i samme budget er Test, som i vores tilfælde ikke koster noget, idet vi selv står for kvalitetskontrol og test af de færdige P-skiver - den eneste udgift hertil er således vores løn, som er angivet andetsteds i budgettet.<br /> <br /> === Markedet/salg (Market) ===<br /> De estimerede salgstal for Danmark bygger på de oplysninger vi har fra korrespondancerne med T Hansen Group samt BilXperten. Vi forestiller os et konstant stigende salg af P-Skiver i Danmark efterhånden som produktet bliver mere udbredt og flere mennesker får kendskab til det.<br /> Vi har de samme forventninger til salget i Sverige, som vi forventer at starte med i 2011.<br /> I Tyskland hvor der bor 15 gange så mange mennesker som i Danmark, forventes salget således at være 15 gange højere. Umiddelbart ligger dette projekt længst ude i fremtiden omkring 2012. At gå ind på et marked som det tyske kræver store forberedelser og omstruktureringer i både produktionen såvel som administrationen.<br /> <br /> === Medarbejdere (Employees)===<br /> Dette budget er lidt firkantet bygget op, da der f.eks. ikke er mulighed for at stige i løn i løbet af de 6 år budgettet strækker sig over. I det første halvandet år regner vi med selv at virksomheden kan drives alene med af os tre. I forbindelse med ekspandering til Sverige er det naturligt at ansætte ekstra mandskab i salgsafdelingen og administrationen.<br /> Ved ekspandering til Tyskland udvides medarbejderstaben yderligere til næsten det dobbelte, 9 personer.<br /> <br /> === Pengestrøm (Cash flow) ===<br /> Til opstart af virksomheden forestiller vi os en model hvor startkapitalen kommer fra investorer, senere når virksomheden kan stille sikkerhed for et banklån bruges dette også. Der er i alt behov for 2 millioner kr til opstart fordelt på 1,5 mill. fra investor og resten fra banklån. Pga. estimeringen af det lave salg det første års tid, kan forretningen ikke løbe rundt, så der indstiftes et nyt banklån på 500.000 kr i starten af 2010.<br /> I forbindelse med opstart i Tyskland, kræves yderligere en kapitalindsprøjtning på 1,5 millioner kr. På dette tidspunkt har vi forhåbentlig bevist forretningspotentialet for virksomheden, og burde således ikke have problemer med at finde en interesseret investor.<br /> <br /> Rejseudgifter vil naturligt være højere ved opstart samt ved ekspantion til nye lange, men ellers forventer vi at denne udgift forholder sig nogenlunde stabil.<br /> Ansøgninger til patenter, varemærker mv. tager lang tid, specielt hvis det skal gælde internationalt. Derfor er det planen at disse ansøgninger udarbejdes i løbet af første år, så snart prototypen er klar. På baggrund af Patent &amp; Varemærkestyrelsens prisliste har vi groft estimeret den årlige udgift til vedligeholdelse af patenter og varemærker til 45.000 kr.<br /> <br /> === Lån (Loans) ===<br /> For de to lån der indstiftes i hhv. 2009 og 2010 forestiller vi os en rente på 7% samt en afdragsprocent på 10 af det oprindelige lånebeløb, dvs. 50.000 kr p.a.<br /> <br /> === Årlig profit og tab (Profit &amp; loss yearly) ===<br /> P/E-værdien sættes til 5, hvilket måske ikke er yderst optimistisk, men vi må huske på den risiko der er forbundet ved opstart af denne type virksomhed.<br /> <br /> Med investeringer på lige godt 5 mill. kr, estimerer vi at investorerne vil opnå 60% ejerskab (OR) af vores virksomhed. Hvis virksomheden sælges i 2014 betyder det at investorerne vil få deres investeringer 22 gange igen, hvilket må siges at være en pæn fortjeneste.<br /> <br /> === Balance (Assets &amp; liabilities) ===<br /> Overordnet ser balancen nogenlunde ud. I forhold til de likvide midler, som er stødt stigende gennem hele perioden, er de beløb vi har til gode hos debitorer ikke ret store - dette er positivt.<br /> <br /> I passiverne er udgifterne til kreditorer aldrig særlig store, og vores egenkapital forbliver positiv og stigende gennem hele perioden.<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Ejerskab_(Virksomhedsstart)&diff=852 2008-12-09T23:13:47Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Som det første skal vi oprette en holdingselskab, der skal eje vores driftselskab. Dette giver som bekendt visse skattefordele, f.eks. skattefri overførsel af overskud fra driftselskabet til holdingselskabet. De eneste udgifter vi vil få til holdingselskabet, vil være et mindre oprettelsesgebyr på maksimum kr. 10.000 samt årlige udgifter til revisoren for udarbejdelse af årsregnskab.<br /> <br /> Vores driftselskab skal startes som et anpartsselskab (ApS). Der vil fra tid til anden være perioder, hvor vi har større udeståender med vores underleverandører, og dette kan være risikabelt, hvis svigtende salg betyder at vi ikke har likviditeten til at betale regningerne. Det er sådanne situationer, der kan føre til selskabets konkurs, og sker dette, vil vi med anpartselskabsformen undgå personlig hæftelse. Samtidig er kapitalkravet på kr. 125.000 til oprettelse af selskabet yderst overskueligt, når det som i vores tilfælde skal deles i tre dele. <br /> <br /> Da vi hver især fra start ejer en tredjedel af virksomheden, er det naturligt, at vi alle tre også indsættes som direktører i virksomheden. Vi kommer dog ikke uden om at en investor vil forlange andel i ejerskabet plus indflydelse på beslutninger der træffes. Til dette scenarie kræves ikke nødvendigvis en bestyrelse, men dette vil sandsynligvis blive aktuelt senere, efterhånden som flere og virksomheden og de involverede pengesummer vokser. <br /> <br /> Succesfulde anpartselskaber vil typisk konvertere til aktieselskaber, og dette vil vi naturligvis også være klar til, hvis økonomien er til det.<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Budget_(Virksomhedsstart)&diff=847 2008-12-09T22:07:10Z

<p>Michael: /* Balance (Assets &amp; liabilities) */</p> <hr /> <div>Denne artikel indeholder kommentarer og uddybninger til det egentlige budget som findes i et regneark.<br /> <br /> === Opstartsudgifter (Initial investments) ===<br /> For den type erhvervslejemål som vi sigter efter, skal man typisk betale tre måneders husleje i depositum, så da vi regner med månedlig udgift til husleje på 5.000 kr per medarbejder per kvartal afsættes dermed 15.000 kr til depositum.<br /> Til renovering af lejemålet afsættes 20.000 kr og til møbler, kontormaskiner m.m. afsættes i alt 50.000 kr.<br /> <br /> ''Budgettet indeholder en masser 0'er ved marketing''<br /> <br /> === Produktionsværktøjer (Prodcution tools) ===<br /> Før en egentlig produktion af vores P-skive kan gå i gang, skal den underleverandør, som skal stå for produktionen have tilpasset sine produktionsfaciliteter til vores P-skive. Først skal vi have udviklet en prototype af vores P-skive, så underleverandøren har noget at gå ud fra. Langt hen ad vejen kan vi selv stå for denne udvikling, men vi er samtidig realistiske og forudser et behov for undervejs at søge rådgivning hos et eller flere rådgivende ingeniørfirmaer. Til dette formål har vi afsat 40.000 kr i budgettet. Materialer til prototypen vurderes til en pris på 25.000 kr.<br /> <br /> Kabinettet til vores P-skive skal støbes i plastik. Til dette formål kræves en form, som også skal være klar inden produktionen kan gå i gang. Et firma som Coloplast vil kunne hjælpe os med produktion af denne form, som vi vurderer vil koste 10.000 kr for det ingeniørmæssige forarbejde samt 35.000 kr for den egentlige fabrikation.<br /> <br /> Når prototypen og kabinetformen er klar, kan vores producent begynde at tilpasse sine maskiner til produktion af vores P-skive. Vi forventer ikke at producenten vil gøre dette gratis, så vi har derfor afsat 100.000 kr i budgettet til dette formål. <br /> <br /> Samlet set afsættes således 210.000 kr til produktionsværktøjer. <br /> <br /> === Enhedsomkostninger (Unit costs) ===<br /> Som beskrevet tidligere, er de fleste komponenter i P-skive standardkomponenter, der kan erhverves hos de fleste elektronikleverandører. Priser på disse komponenter har vi fundet på Internettet. Priser på kabinet og indpakning er estimeret.<br /> Punkt 9 i enhedsomkostningsbudgettet er produktionsomkostninger. Dette er den pris underleverandøren skal have for at producere/samle og indpakke en enkelt P-skive. Punkt 11 i samme budget er Test, som i vores tilfælde ikke koster noget, idet vi selv står for kvalitetskontrol og test af de færdige P-skiver - den eneste udgift hertil er således vores løn, som er angivet andetsteds i budgettet.<br /> <br /> === Markedet/salg (Market) ===<br /> De estimerede salgstal for Danmark bygger på de oplysninger vi har fra korrespondancerne med T Hansen Group samt BilXperten. Vi forestiller os et konstant stigende salg af P-Skiver i Danmark efterhånden som produktet bliver mere udbredt og flere mennesker får kendskab til det.<br /> Vi har de samme forventninger til salget i Sverige, som vi forventer at starte med i 2011.<br /> I Tyskland hvor der bor 15 gange så mange mennesker som i Danmark, forventes salget således at være 15 gange højere. Umiddelbart ligger dette projekt længst ude i fremtiden omkring 2012. At gå ind på et marked som det tyske kræver store forberedelser og omstruktureringer i både produktionen såvel som administrationen.<br /> <br /> === Medarbejdere (Employees)===<br /> Dette budget er lidt firkantet bygget op, da der f.eks. ikke er mulighed for at stige i løn i løbet af de 6 år budgettet strækker sig over. I det første halvandet år regner vi med selv at virksomheden kan drives alene med af os tre. I forbindelse med ekspandering til Sverige er det naturligt at ansætte ekstra mandskab i salgsafdelingen og administrationen.<br /> Ved ekspandering til Tyskland udvides medarbejderstaben yderligere til næsten det dobbelte, 9 personer.<br /> <br /> === Pengestrøm (Cash flow) ===<br /> Til opstart af virksomheden forestiller vi os en model hvor startkapitalen kommer fra investorer, senere når virksomheden kan stille sikkerhed for et banklån bruges dette også. Der er i alt behov for 2 millioner kr til opstart fordelt på 1,5 mill. fra investor og resten fra banklån. Pga. estimeringen af det lave salg det første års tid, kan forretningen ikke løbe rundt, så der indstiftes et nyt banklån på 500.000 kr i starten af 2010.<br /> I forbindelse med opstart i Tyskland, kræves yderligere en kapitalindsprøjtning på 1,5 millioner kr. På dette tidspunkt har vi forhåbentlig bevist forretningspotentialet for virksomheden, og burde således ikke have problemer med at finde en interesseret investor.<br /> <br /> Rejseudgifter vil naturligt være højere ved opstart samt ved ekspantion til nye lange, men ellers forventer vi at denne udgift forholder sig nogenlunde stabil.<br /> Ansøgninger til patenter, varemærker mv. tager lang tid, specielt hvis det skal gælde internationalt. Derfor er det planen at disse ansøgninger udarbejdes i løbet af første år, så snart prototypen er klar. På baggrund af Patent &amp; Varemærkestyrelsens prisliste har vi groft estimeret den årlige udgift til vedligeholdelse af patenter og varemærker til 45.000 kr.<br /> <br /> === Lån (Loans) ===<br /> For de to lån der indstiftes i hhv. 2009 og 2010 forestiller vi os en rente på 7% samt en afdragsprocent på 10 af det oprindelige lånebeløb, dvs. 50.000 kr p.a.<br /> <br /> === Årlig profit og tab (Profit &amp; loss yearly) ===<br /> P/E-værdien sættes til 5, hvilket måske ikke er yderst optimistisk, men vi må huske på den risiko der er forbundet ved opstart af denne type virksomhed.<br /> <br /> Med investeringer på lige godt 5 mill. kr, estimerer vi at investorerne vil opnå 60% ejerskab (OR) af vores virksomhed. Hvis virksomheden sælges i 2014 betyder det at investorerne vil få deres investeringer 22 gange igen, hvilket må siges at være en pæn fortjeneste.<br /> <br /> === Balance (Assets &amp; liabilities) ===<br /> Overordnet ser balancen nogenlunde ud. I forhold til de likvide midler, som er stødt stigende gennem hele perioden, er de beløb vi har til gode hos debitorer ikke ret store - dette er positivt.<br /> <br /> I passiverne er udgifterne til kreditorer aldrig særlig store, og vores egenkapital forbliver positiv og stigende gennem hele perioden.<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Budget_(Virksomhedsstart)&diff=846 2008-12-09T22:00:37Z

<p>Michael: /* Årlig profit og tab (Profit &amp; loss yearly) */</p> <hr /> <div>Denne artikel indeholder kommentarer og uddybninger til det egentlige budget som findes i et regneark.<br /> <br /> === Opstartsudgifter (Initial investments) ===<br /> For den type erhvervslejemål som vi sigter efter, skal man typisk betale tre måneders husleje i depositum, så da vi regner med månedlig udgift til husleje på 5.000 kr per medarbejder per kvartal afsættes dermed 15.000 kr til depositum.<br /> Til renovering af lejemålet afsættes 20.000 kr og til møbler, kontormaskiner m.m. afsættes i alt 50.000 kr.<br /> <br /> ''Budgettet indeholder en masser 0'er ved marketing''<br /> <br /> === Produktionsværktøjer (Prodcution tools) ===<br /> Før en egentlig produktion af vores P-skive kan gå i gang, skal den underleverandør, som skal stå for produktionen have tilpasset sine produktionsfaciliteter til vores P-skive. Først skal vi have udviklet en prototype af vores P-skive, så underleverandøren har noget at gå ud fra. Langt hen ad vejen kan vi selv stå for denne udvikling, men vi er samtidig realistiske og forudser et behov for undervejs at søge rådgivning hos et eller flere rådgivende ingeniørfirmaer. Til dette formål har vi afsat 40.000 kr i budgettet. Materialer til prototypen vurderes til en pris på 25.000 kr.<br /> <br /> Kabinettet til vores P-skive skal støbes i plastik. Til dette formål kræves en form, som også skal være klar inden produktionen kan gå i gang. Et firma som Coloplast vil kunne hjælpe os med produktion af denne form, som vi vurderer vil koste 10.000 kr for det ingeniørmæssige forarbejde samt 35.000 kr for den egentlige fabrikation.<br /> <br /> Når prototypen og kabinetformen er klar, kan vores producent begynde at tilpasse sine maskiner til produktion af vores P-skive. Vi forventer ikke at producenten vil gøre dette gratis, så vi har derfor afsat 100.000 kr i budgettet til dette formål. <br /> <br /> Samlet set afsættes således 210.000 kr til produktionsværktøjer. <br /> <br /> === Enhedsomkostninger (Unit costs) ===<br /> Som beskrevet tidligere, er de fleste komponenter i P-skive standardkomponenter, der kan erhverves hos de fleste elektronikleverandører. Priser på disse komponenter har vi fundet på Internettet. Priser på kabinet og indpakning er estimeret.<br /> Punkt 9 i enhedsomkostningsbudgettet er produktionsomkostninger. Dette er den pris underleverandøren skal have for at producere/samle og indpakke en enkelt P-skive. Punkt 11 i samme budget er Test, som i vores tilfælde ikke koster noget, idet vi selv står for kvalitetskontrol og test af de færdige P-skiver - den eneste udgift hertil er således vores løn, som er angivet andetsteds i budgettet.<br /> <br /> === Markedet/salg (Market) ===<br /> De estimerede salgstal for Danmark bygger på de oplysninger vi har fra korrespondancerne med T Hansen Group samt BilXperten. Vi forestiller os et konstant stigende salg af P-Skiver i Danmark efterhånden som produktet bliver mere udbredt og flere mennesker får kendskab til det.<br /> Vi har de samme forventninger til salget i Sverige, som vi forventer at starte med i 2011.<br /> I Tyskland hvor der bor 15 gange så mange mennesker som i Danmark, forventes salget således at være 15 gange højere. Umiddelbart ligger dette projekt længst ude i fremtiden omkring 2012. At gå ind på et marked som det tyske kræver store forberedelser og omstruktureringer i både produktionen såvel som administrationen.<br /> <br /> === Medarbejdere (Employees)===<br /> Dette budget er lidt firkantet bygget op, da der f.eks. ikke er mulighed for at stige i løn i løbet af de 6 år budgettet strækker sig over. I det første halvandet år regner vi med selv at virksomheden kan drives alene med af os tre. I forbindelse med ekspandering til Sverige er det naturligt at ansætte ekstra mandskab i salgsafdelingen og administrationen.<br /> Ved ekspandering til Tyskland udvides medarbejderstaben yderligere til næsten det dobbelte, 9 personer.<br /> <br /> === Pengestrøm (Cash flow) ===<br /> Til opstart af virksomheden forestiller vi os en model hvor startkapitalen kommer fra investorer, senere når virksomheden kan stille sikkerhed for et banklån bruges dette også. Der er i alt behov for 2 millioner kr til opstart fordelt på 1,5 mill. fra investor og resten fra banklån. Pga. estimeringen af det lave salg det første års tid, kan forretningen ikke løbe rundt, så der indstiftes et nyt banklån på 500.000 kr i starten af 2010.<br /> I forbindelse med opstart i Tyskland, kræves yderligere en kapitalindsprøjtning på 1,5 millioner kr. På dette tidspunkt har vi forhåbentlig bevist forretningspotentialet for virksomheden, og burde således ikke have problemer med at finde en interesseret investor.<br /> <br /> Rejseudgifter vil naturligt være højere ved opstart samt ved ekspantion til nye lange, men ellers forventer vi at denne udgift forholder sig nogenlunde stabil.<br /> Ansøgninger til patenter, varemærker mv. tager lang tid, specielt hvis det skal gælde internationalt. Derfor er det planen at disse ansøgninger udarbejdes i løbet af første år, så snart prototypen er klar. På baggrund af Patent &amp; Varemærkestyrelsens prisliste har vi groft estimeret den årlige udgift til vedligeholdelse af patenter og varemærker til 45.000 kr.<br /> <br /> === Lån (Loans) ===<br /> For de to lån der indstiftes i hhv. 2009 og 2010 forestiller vi os en rente på 7% samt en afdragsprocent på 10 af det oprindelige lånebeløb, dvs. 50.000 kr p.a.<br /> <br /> === Årlig profit og tab (Profit &amp; loss yearly) ===<br /> P/E-værdien sættes til 5, hvilket måske ikke er yderst optimistisk, men vi må huske på den risiko der er forbundet ved opstart af denne type virksomhed.<br /> <br /> Med investeringer på lige godt 5 mill. kr, estimerer vi at investorerne vil opnå 60% ejerskab (OR) af vores virksomhed. Hvis virksomheden sælges i 2014 betyder det at investorerne vil få deres investeringer 22 gange igen, hvilket må siges at være en pæn fortjeneste.<br /> <br /> === Balance (Assets &amp; liabilities) ===<br /> Mere fisk? <br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Baggrund_(Virksomhedsstart)&diff=826 2008-12-07T21:54:35Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>== Ideen ==<br /> <br /> Ideen til produktet opstod i 2006 efter en, efter modtagerens mening, uberettiget p-bøde. Især forargelsen over de mange private parkeringsselsskabers forretningsmodeller gav anledning til de tanker som har ledt til den endelig ide. Egentlig startede produktet ud som mange mindre tiltag, der hver især skulle have til formål at minimere tabne for de uheldige billister der glemte at sætte p-skiven. En kombination ledte tankerne ind på en automatisk p-skive så billig og let at bruge at alle billister skulle ville købe en.<br /> <br /> Samtidig ville et sådan produkt give utrolig stærk konkurrence til de private vagtselsskaber, der ofte har været udskældt i diverse medier for deres hensynsløse indrivelse af penge i forbindelse med tvivlsomme bøder. Dette vil i sidste ende komme slutbrugeren af produktet til gode, og måske skabe en anderledes indgang til markedsføring, iform af forbrugerens kamp imod uberettigede parkeringsbøder.<br /> <br /> == Forudsætninger ==<br /> <br /> [[Billede:Bilbestand.PNG|frame|right|Personbiler i Danmark 1993 - 2008]]<br /> <br /> I Danmark er bestanden af personbiler vokset i de sidste mange år. Et øget antal biler, betyder et øget behov for parkeringspladser. Mange byer har problemer med at få anlagt parkeringspladser fordi de simpelthen ikke har plads til dem tæt på centrum. Hvis en by mangler parkeringspladser, kan dette være fatalt for især detailhandlen, idet kunderne dermed vil søge mod storcentrene, som i de senere år er blomstret op overalt i Danmark. (Der har netop været diskussion i medierne om at staten ikke er særlig rundhåndet med tilladelser til storcentre? Diskuter dette) Storcentrene udmærker sig ved at have alle de efterspurgte butikker tæt samlet, og ved at have masser af parkeringsmuligheder til kunderne.<br /> <br /> I byerne forsøger man sig med at gøre de tilgængelige parkeringsmuligheder mere restriktive ved at sætte den tilladte parkeringstid ned. Dette betyder at parkeringsskiven bliver endnu vigtigere at sætte korrekt når bilen forlades, idet en lavere parkeringstid for en parkeringsplads kun kan opretholdes ved øget regelmæssig parkeringkontrol. At sætte parkeringsskiven kan for mange let blive et irritationsmoment, da det er svært at gøre til en vane, fordi det ikke er ved hver parkering at parkeringsskiven kræves sat.<br /> <br /> Vi kan med vores produkt hjælpe den almindelige gennemsnitsdansker med automatisk at få sat parkeringsskiven og dermed eliminere dette lille irritationsmoment. Der er masser af eksempler på produkter, der med succes har hjulpet forbrugeren af med små dagligdags &quot;problemer&quot;, f.eks. termostatstyret varmeapparater, centrallås, fart-piloter og automatiske parkeringssystemer. <br /> <br /> Vores produkt må anses for værende en luksusvare, idet den ikke har andet formål end hvad en almindelig parkeringsskive til 20 kr har. Med undtagelse af de seneste par måneder, har danskerne i lang tid haft råd og købelysten til at investere i luksusvarer og det er således på denne baggrund at vi anser vores produkt for værende en god forretningsmulighed. <br /> <br /> Der findes allerede en spiller på markedet for automatiske parkeringsskiver, som vi bestemt ikke må ignorere. Vi mener dog sagtens at markedet kan bære vores produkt også, idet man med vores parkeringsskive får et produkt der lettere tilgængeligt, lettere at installere og har en lavere butikspris end allerede eksisterende produkter.<br /> <br /> == Udvikling ==<br /> Udviklingen inden for parkeringsskiver har primært været på design-siden. Flere kendte danske designere, som f.eks. Georg Jensen, har prøvet at skabe et marked for flotte og stilrene p-skiver, i modsætning til den kendte meget billige p-skive der tapes på forruden som en klistermærke. Målgruppen har primært været folk der måske samtidig har været meget modebeviste, både hvad angår tøj, men også udseendet af deres bil, altså forbrugeren med hang til luksusvare. <br /> <br /> I takt med at elektronik er faldet i pris har det åbnet op for helt nye muligheder, hvad angår udvikling af produkter der kan lette hverdagen for slutbrugeren. Kun et firma har tidligere været på banen med en automatisk p-skive, nemlig Cartime Technology. De har som de første taget kampen op imod den analoge manuelle p-skive og prøvet at skabe et marked for en, i manges øjne, overflødig luksus forbrugervare. Samtidig har de taget kampen op imod et meget stort irriterationmoment, netop det at få en p-bøde hvis man glemmer at sætte p-skiven, eller ikke indstiller den korrekt. De har til dato opnået at salg der svarer til ca. hver tiende bil.<br /> <br /> <br /> <br /> == Videreudvikling af ideen ==<br /> En af de væsentligeste ulemper ved det eksisterende produkt er at det skal installeres i forbrugerens bil af en fagmand. Dette gør at købet af produktet er forbundet med en merudgift, og derved at mange vælger ikke at købe varen. Netop dette er vi nødt til at tage højde for hvis vi skal have en chance for at vinde en del af de allerede eksisterende kunder, og evt. ny kunder. Samtidig vil den større målgruppe give en øget konkurrence imod parkeringsselskaberne.<br /> <br /> Udviklingen af vores produkt går nu på at det skal være effektivt, pålideligt og billigt. Alle skal have råd til at købe den, eller endnu bedre, den skal følge med alle biler der bliver solgt. Udviklingen af ideen til selve hardwaren i produktet er kommet som følge af:<br /> <br /> * Brainstorm internt i holdet<br /> * Input fra vejledere<br /> * Krav for godkendelse af produktet<br /> <br /> Det endelige produk beskrives i afsnit ???.<br /> <br /> == Holdet ==<br /> Virksomheden startes af tre civilingeniørstuderende fra DTU: Niklas Skamriis Boss, Andreas Schmidt Jensen og Michael Thomassen. Gennem uddannelsen på DTU er opnået teknisk viden indenfor flere områder. Alle er startet på DTU på linien Softwareteknologi i 2005. Her er fokus på udvikling af software, hardware og generelle kompetencer indenfor informationsteknologi. Denne tekniske viden bidrager til at vi selv er i stand til at udvikle en elektronisk parkeringsskive. Vores overordnede professionelle baggrund er derfor ens, men på grund af valgfrihed i studiet, har vi undervejs også opnået forskellige kompetencer, som gør at vi hver især kan bidrage til udviklingen. I det følgende beskrives de enkelte medlemmer af holdet for at give et billede af de kompetencer vi hver især har.<br /> <br /> === Niklas Skamriis Boss ===<br /> Niklas har tidligere beskæftiget sig med elektronik i forbindelse med valgfag på en teknisk studentereksamen. Efterfølgende har interressen ligget mere på softwaresiden end på hardware. Rent forrretningsmæssig bidrager han med en god forståelser for økonomi og optimering af forskellige processer i forbindelse med produktion og distribution, med henblik på at opnå det bedst mulige resultat.<br /> <br /> === Andreas Schmidt Jensen ===<br /> Andreas har gennem valgfag i sin studentereksamen samt fritidsbeskæftigelser udviklet en interesse inden for udvikling af software. På DTU er denne interesse yderligere styrket, og med sin viden bidrager han til udviklingen af funktionaliteten i parkeringsskiven. Han har gennem opstart af enkeltmandsvirksomhed opnået forståelse for blandt andet økonomi, hvilket bidrager til opstarten af denne virksomhed.<br /> <br /> === Michael Thomassen ===<br /> Michael har siden folkeskolen, hvor han blev introduceret for softwareprogrammering, haft en stor interesse for emnet. Det er senere ført til valget af Softwareteknologi studiet på DTU. Michaels forældre har igennem hele hans opvækst drevet et par skoforretninger, som har givet ham et unikt førstehåndsindtryk af nogle af de udfordringer, der venter, når man starter som selvstændig.<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Fil:Kompetencer.PNG&diff=817 2008-12-05T11:28:45Z

<p>Michael: Kompetencer til Virksomhedsstart</p> <hr /> <div>Kompetencer til Virksomhedsstart</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Budget_(Virksomhedsstart)&diff=808 2008-12-04T22:02:55Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Denne artikel indeholder kommentarer og uddybninger til det egentlige budget som findes i et regneark.<br /> <br /> === Opstartsudgifter (Initial investments) ===<br /> For den type erhvervslejemål som vi sigter efter, skal man typisk betale tre måneders husleje i depositum, så da vi regner med månedlig udgift til husleje på 5.000 kr per medarbejder per kvartal afsættes dermed 15.000 kr til depositum.<br /> Til renovering af lejemålet afsættes 20.000 kr og til møbler, kontormaskiner m.m. afsættes i alt 50.000 kr.<br /> <br /> ''Budgettet indeholder en masser 0'er ved marketing''<br /> <br /> === Produktionsværktøjer (Prodcution tools) ===<br /> Før en egentlig produktion af vores P-skive kan gå i gang, skal den underleverandør, som skal stå for produktionen have tilpasset sine produktionsfaciliteter til vores P-skive. Først skal vi have udviklet en prototype af vores P-skive, så underleverandøren har noget at gå ud fra. Langt hen ad vejen kan vi selv stå for denne udvikling, men vi er samtidig realistiske og forudser et behov for undervejs at søge rådgivning hos et eller flere rådgivende ingeniørfirmaer. Til dette formål har vi afsat 40.000 kr i budgettet. Materialer til prototypen vurderes til en pris på 25.000 kr.<br /> <br /> Kabinettet til vores P-skive skal støbes i plastik. Til dette formål kræves en form, som også skal være klar inden produktionen kan gå i gang. Et firma som Coloplast vil kunne hjælpe os med produktion af denne form, som vi vurderer vil koste 10.000 kr for det ingeniørmæssige forarbejde samt 35.000 kr for den egentlige fabrikation.<br /> <br /> Når prototypen og kabinetformen er klar, kan vores producent begynde at tilpasse sine maskiner til produktion af vores P-skive. Vi forventer ikke at producenten vil gøre dette gratis, så vi har derfor afsat 100.000 kr i budgettet til dette formål. <br /> <br /> Samlet set afsættes således 210.000 kr til produktionsværktøjer. <br /> <br /> === Enhedsomkostninger (Unit costs) ===<br /> Som beskrevet tidligere, er de fleste komponenter i P-skive standardkomponenter, der kan erhverves hos de fleste elektronikleverandører. Priser på disse komponenter har vi fundet på Internettet. Priser på kabinet og indpakning er estimeret.<br /> Punkt 9 i enhedsomkostningsbudgettet er produktionsomkostninger. Dette er den pris underleverandøren skal have for at producere/samle og indpakke en enkelt P-skive. Punkt 11 i samme budget er Test, som i vores tilfælde ikke koster noget, idet vi selv står for kvalitetskontrol og test af de færdige P-skiver - den eneste udgift hertil er således vores løn, som er angivet andetsteds i budgettet.<br /> <br /> === Markedet/salg (Market) ===<br /> De estimerede salgstal for Danmark bygger på de oplysninger vi har fra korrespondancerne med T Hansen Group samt BilXperten. Vi forestiller os et konstant stigende salg af P-Skiver i Danmark efterhånden som produktet bliver mere udbredt og flere mennesker får kendskab til det.<br /> Vi har de samme forventninger til salget i Sverige, som vi forventer at starte med i 2011.<br /> I Tyskland hvor der bor 15 gange så mange mennesker som i Danmark, forventes salget således at være 15 gange højere. Umiddelbart ligger dette projekt længst ude i fremtiden omkring 2012. At gå ind på et marked som det tyske kræver store forberedelser og omstruktureringer i både produktionen såvel som administrationen.<br /> <br /> === Medarbejdere (Employees)===<br /> Dette budget er lidt firkantet bygget op, da der f.eks. ikke er mulighed for at stige i løn i løbet af de 6 år budgettet strækker sig over. I det første halvandet år regner vi med selv at virksomheden kan drives alene med af os tre. I forbindelse med ekspandering til Sverige er det naturligt at ansætte ekstra mandskab i salgsafdelingen og administrationen.<br /> Ved ekspandering til Tyskland udvides medarbejderstaben yderligere til næsten det dobbelte, 9 personer.<br /> <br /> === Pengestrøm (Cash flow) ===<br /> Til opstart af virksomheden forestiller vi os en model hvor startkapitalen kommer fra investorer og banklån. Der er i alt behov for 2 millioner kr til opstart fordelt på 1,5 mill. fra investor og resten fra banklån. Pga. estimeringen af det lave salg det første års tid, kan forretningen ikke løbe rundt, så der indstiftes et nyt banklån på 500.000 kr i starten af 2010.<br /> I forbindelse med opstart i Tyskland, kræves yderligere en kapitalindsprøjtning på 1,5 millioner kr. På dette tidspunkt har vi forhåbentlig bevist forretningspotentialet for virksomheden, og burde således ikke have problemer med at finde en interesseret investor.<br /> <br /> Rejseudgifter vil naturligt være højere ved opstart samt ved ekspantion til nye lange, men ellers forventer vi at denne udgift forholder sig nogenlunde stabil.<br /> Ansøgninger til patenter, varemærker mv. tager lang tid, specielt hvis det skal gælde internationalt. Derfor er det planen at disse ansøgninger udarbejdes i løbet af første år, så snart prototypen er klar. På baggrund af Patent &amp; Varemærkestyrelsens prisliste har vi groft estimeret den årlige udgift til vedligeholdelse af patenter og varemærker til 45.000 kr.<br /> <br /> === Lån (Loans) ===<br /> For de to lån der indstiftes i hhv. 2009 og 2010 forestiller vi os en rente på 7% samt en afdragsprocent på 10 af det oprindelige lånebeløb, dvs. 50.000 kr p.a.<br /> <br /> === Årlig profit og tab (Profit &amp; loss yearly) ===<br /> Fisk?<br /> <br /> === Balance (Assets &amp; liabilities) ===<br /> Mere fisk? <br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Budget_(Virksomhedsstart)&diff=778 2008-11-28T12:48:33Z

<p>Michael: New page: === Opstartsudgifter (Initial investments) === === Produktionsværktøjer (Prodcution tools) === === Enhedsomkostninger (Unit costs) === === Markedet/salg (Market) === === Medarbejdere...</p> <hr /> <div>=== Opstartsudgifter (Initial investments) ===<br /> <br /> === Produktionsværktøjer (Prodcution tools) ===<br /> <br /> === Enhedsomkostninger (Unit costs) ===<br /> <br /> === Markedet/salg (Market) ===<br /> <br /> === Medarbejdere (Employees)===<br /> <br /> === Pengestrøm (Cash flow) ===<br /> <br /> === Lån (Loans) ===<br /> <br /> === Årlig profit og tab (Profit &amp; loss yearly) ===<br /> <br /> === Balance (Assets &amp; liabilities) ===<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Oversigt_over_forretningsplan&diff=776 2008-11-20T23:40:07Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>== Format og omfang ==<br /> * 20-30 sider ekskl. appendiks (tekniske specifikationer, kilder osv)<br /> * Ikke-teknisk sprog<br /> * Hele tiden opdateret<br /> * Dokumenter!<br /> <br /> == Indhold ==<br /> * '''Executive Summary'''<br /> ** Bruges til at gøre et godt indtryk<br /> ** Value creation<br /> ** Customer/Jury<br /> ** Hvorfor skal de købe vores produkt?<br /> ** Virksomheden: Er medarbejderne dedikerede, egnede etc.<br /> ** Hvor mange penge skal vi bruge som indskud?<br /> ** Hvad får læseren ud af det?<br /> <br /> * '''[[Baggrund (Virksomhedsstart)|Baggrund]]'''<br /> ** Hvordan opstod ideen?<br /> ** Holdet bag, etc.<br /> <br /> * '''[[Ideen (Virksomhedsstart)|Ideen]]'''<br /> ** Beskrivelse og motivation af produktet, samt hvorfor vi mener at dette produkt kan skabe en sund og fornuftig forretning.<br /> <br /> * '''[[Ejerskab (Virksomhedsstart)|Ejerskab]]'''<br /> ** Hvem ejer virksomheden, shares etc.<br /> <br /> * '''[[Produktet (Virksomhedsstart)|Produktet]]'''<br /> ** [[Five-liner (Virksomhedsstart)|Beskrivelse af produktet]]<br /> ** Er det et unikt produkt? Hvilket problem løser det? [[Cartime Technologies (Virksomhedsstart)|Hvordan løses det indtil nu?]]<br /> ** Hvordan er vi bedre?<br /> ** IPR (Intellectual Property Rights) - patenter etc.<br /> ** [[Pris (Virksomhedsstart)|Pris]]<br /> ** Godkendelse fra myndigheder<br /> <br /> * '''[[Markedsanalyse|Marked]]'''<br /> ** Beskrivelse af nuværende og fremtidig marked<br /> ** Hvem er kunden<br /> ** Hvordan vil markedet udvikle sig<br /> ** Hvordan sælges/distribueres produktet<br /> ** Hvor stort er markedet?<br /> ** Aktører, hvordan tager vi andele fra de andre?<br /> ** Er det et voksende marked?<br /> <br /> * '''Administration'''<br /> ** Beskriv holdet<br /> ** Baggrund<br /> ** Erfaring<br /> ** Kompetencer<br /> ** Mangler nogle nøglepersoner?<br /> <br /> * '''[[Barrierer og risici (Virksomhedsstart)|Barrierer og risici]]'''<br /> ** Hvor er de største udfordringer, hvornår og hvorfor opstår de? Vær realistisk.<br /> ** Godkendelser fra myndigheder kan være en barriere<br /> ** Produkt der ikke er en success i den endelige test<br /> <br /> * '''Finans'''<br /> ** Budget<br /> ** Cashflow analyse<br /> ** Nødvendig kapital<br /> ** Break-even<br /> ** Investeringsanalyse<br /> <br /> * '''Sensitivity analysis'''<br /> ** SWOT<br /> ** Go/No-go criteria<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Ideen_(Virksomhedsstart)&diff=775 2008-11-20T23:34:19Z

<p>Michael: New page: Personbiler i Danmark 1993 - 2008 I Danmark er bestanden af personbiler vokset i de sidste mange år. En øget bilbestand, betyder øget behov for p...</p> <hr /> <div>[[Billede:Bilbestand.PNG|frame|right|Personbiler i Danmark 1993 - 2008]]<br /> <br /> I Danmark er bestanden af personbiler vokset i de sidste mange år. En øget bilbestand, betyder øget behov for parkeringspladser, som mange byer har problemer med at få anlagt fordi de simpelthen ikke har plads til dem tæt på centrum. Hvis en by mangler parkeringspladser, kan dette være fatalt for især detailhandlen, idet kunderne dermed vil søge mod storcentrene, som i de senere år er blomstret op overalt i Danmark. Storcentrene udmærker sig ved at have alle de efterspurgte butikker tæt samlet, og ved at have masser af parkeringsmuligheder til kunderne.<br /> <br /> I byerne forsøger man sig med at gøre de tilgængelige parkeringsmuligheder mere restriktive ved at sætte den tilladte parkeringstid ned. Dette betyder at parkeringsskiven bliver endnu vigtigere at sætte når bilen forlades, idet en lavere parkeringstid for en parkeringsplads kun kan opretholdes ved øget regelmæssig parkeringkontrol. At sætte parkeringsskiven kan for mange let blive et irritationsmoment, da det er svært at gøre til en vane, fordi det ikke er ved hver parkering at parkeringsskiven kræves sat.<br /> <br /> Vi kan med vores produkt hjælpe den almindelige gennemsnits-stressede dansker med automatisk at få sat parkeringsskiven og dermed eliminere dette lille irritationsmoment. Der er masser af eksempler på produkter, der med succes har hjulpet forbrugeren af med små dagligdags &quot;problemer&quot;, f.eks. termostatstyret varmeapparater og ... <br /> <br /> Vores produkt må anses for værende en luksusvare, idet den ikke har andet formål end hvad en almindelig parkeringsskive til 20 kr har. Med undtagelse af de seneste par måneder, har danskerne i lang tid haft råd og købelysten til at investere i luksusvarer og det er således på denne baggrund at vi anser vores produkt for værende en god forretningsmulighed.<br /> <br /> Der findes allerede en spiller på markedet for automatiske parkeringsskiver, som vi bestemt ikke må ignorere. Vi mener dog sagtens at markedet kan bære vores produkt også, idet man med vores parkeringsskive får et produkt, der lettere tilgængeligt samt har en lavere butikspris end allerede eksisterende produkter.<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Fil:Bilbestand.PNG&diff=774 2008-11-20T23:30:56Z

<p>Michael: Antal personbiler i DK 1993-2008</p> <hr /> <div>Antal personbiler i DK 1993-2008</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Oversigt_over_forretningsplan&diff=772 2008-11-20T22:09:00Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>== Format og omfang ==<br /> * 20-30 sider ekskl. appendiks (tekniske specifikationer, kilder osv)<br /> * Ikke-teknisk sprog<br /> * Hele tiden opdateret<br /> * Dokumenter!<br /> <br /> == Indhold ==<br /> * '''Executive Summary'''<br /> ** Bruges til at gøre et godt indtryk<br /> ** Value creation<br /> ** Customer/Jury<br /> ** Hvorfor skal de købe vores produkt?<br /> ** Virksomheden: Er medarbejderne dedikerede, egnede etc.<br /> ** Hvor mange penge skal vi bruge som indskud?<br /> ** Hvad får læseren ud af det?<br /> <br /> * '''[[Baggrund (Virksomhedsstart)|Baggrund]]'''<br /> ** Hvordan opstod ideen?<br /> ** Holdet bag, etc.<br /> <br /> * '''Ideen'''<br /> ** Beskrivelse og motivation af produktet, samt hvorfor vi mener at dette produkt kan skabe en sund og fornuftig forretning.<br /> <br /> * '''[[Ejerskab (Virksomhedsstart)|Ejerskab]]'''<br /> ** Hvem ejer virksomheden, shares etc.<br /> <br /> * '''[[Produktet (Virksomhedsstart)|Produktet]]'''<br /> ** [[Five-liner (Virksomhedsstart)|Beskrivelse af produktet]]<br /> ** Er det et unikt produkt? Hvilket problem løser det? [[Cartime Technologies (Virksomhedsstart)|Hvordan løses det indtil nu?]]<br /> ** Hvordan er vi bedre?<br /> ** IPR (Intellectual Property Rights) - patenter etc.<br /> ** [[Pris (Virksomhedsstart)|Pris]]<br /> ** Godkendelse fra myndigheder<br /> <br /> * '''[[Markedsanalyse|Marked]]'''<br /> ** Beskrivelse af nuværende og fremtidig marked<br /> ** Hvem er kunden<br /> ** Hvordan vil markedet udvikle sig<br /> ** Hvordan sælges/distribueres produktet<br /> ** Hvor stort er markedet?<br /> ** Aktører, hvordan tager vi andele fra de andre?<br /> ** Er det et voksende marked?<br /> <br /> * '''Administration'''<br /> ** Beskriv holdet<br /> ** Baggrund<br /> ** Erfaring<br /> ** Kompetencer<br /> ** Mangler nogle nøglepersoner?<br /> <br /> * '''[[Barrierer og risici (Virksomhedsstart)|Barrierer og risici]]'''<br /> ** Hvor er de største udfordringer, hvornår og hvorfor opstår de? Vær realistisk.<br /> ** Godkendelser fra myndigheder kan være en barriere<br /> ** Produkt der ikke er en success i den endelige test<br /> <br /> * '''Finans'''<br /> ** Budget<br /> ** Cashflow analyse<br /> ** Nødvendig kapital<br /> ** Break-even<br /> ** Investeringsanalyse<br /> <br /> * '''Sensitivity analysis'''<br /> ** SWOT<br /> ** Go/No-go criteria<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Ejerskab_(Virksomhedsstart)&diff=771 2008-11-20T22:06:19Z

<p>Michael: New page: Som det første skal vi oprette en holdingselskab, der skal eje vores driftselskab. Dette giver som bekendt visse skattefordele, f.eks. skattefri overførsel af evt. overskud fra driftsels...</p> <hr /> <div>Som det første skal vi oprette en holdingselskab, der skal eje vores driftselskab. Dette giver som bekendt visse skattefordele, f.eks. skattefri overførsel af evt. overskud fra driftselskabet til holdingselskabet. De eneste udgifter vi vil få til holdingselskabet, vil være et mindre oprettelsesgebyr på maksimum kr. 10.000 samt årlige udgifter til revisoren for udarbejdelse af årsregnskab.<br /> <br /> Vores driftselskab skal startes som et anpartsselskab (ApS). Der vil fra tid til anden være perioder, hvor vi har større udeståender med vores underleverandører, og dette kan være risikabelt, hvis svigtende salg betyder at vi ikke har likviditeten til at betale regningerne. Det er sådanne situationer, der kan føre til selskabets konkurs, og sker dette, vil vi med anpartselskabsformen undgå personlig hæftelse. Samtidig er kapitalkravet på kr. 125.000 til oprettelse af selskabet yderst overskueligt, når det som i vores tilfælde skal deles i tre dele. <br /> <br /> Da vi hver især ejer en tredjedel af virksomheden, er det naturligt, at vi alle tre også indsættes som direktører i virksomheden. Vi forestiller os ikke at der i opstartsfasen vil være behov for en bestyrelse, men dette vil sandsynligvis blive aktuelt, efterhånden som virksomheden vokser. <br /> <br /> Michael siger: Der kan nemt fyldes mere teori på, men vi skal jo huske den øvre grænse på 20 sider ;)<br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Pris_(Virksomhedsstart)&diff=762 2008-11-14T09:47:35Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Denne side indeholder alt fra produktionspris til endelige salgspriser til forhandlere og forbrugere.<br /> <br /> == Estimeret produktionspris ==<br /> * Accelerometer<br /> ** 3.54$ (ved 1000+) [http://www.analog.com/en/mems-and-sensors/imems-accelerometers/products/index.html www.analog.com] <br /> <br /> * Batteri<br /> ** kr 5.22 (ved 100+) [http://dk.farnell.com/seiko-instruments/hb414-ii06e/battery-3v-type/dp/1614628 DK Farnell]<br /> <br /> * Mikro processor<br /> ** 0.5$ (ved 1000+) [http://www.futurlec.com/ICAtmel.shtml www.futurlec.com]<br /> <br /> * Solcelle<br /> ** kr 14.45 (ved 500+) [http://dk.farnell.com/ixys-semiconductor/xob17-12x1/solar-bit-0-63v-42ma/dp/1426531 DK Farnell]<br /> ** Vælges Farnell Export fås en pris på £1.08. Dette svarer til ca. 9.5 kr.<br /> <br /> * 2 displays<br /> ** 0.64$ (anslået standardpris ved 5000+) [http://news.thomasnet.com/fullstory/16601 Set her]<br /> <br /> * 2 knapper<br /> ** 0.56$ (ved 100+) [http://www.sparkfun.com/commerce/product_info.php?products_id=97 sparkfun.com]<br /> <br /> * Operational amplifier<br /> ** 0.075€ (ved 500+) (LM358DT) [http://dk.mouser.com:80/Search/ProductDetail.aspx?qs=omvQGv%252bAfzDWfqgV6a5v9A%3d%3d Mouser]<br /> <br /> * Antenne<br /> ** ??<br /> <br /> * Kabinet<br /> ** ??<br /> <br /> '''Billigste produktionspris''': 5.24 USD + 19.67 DKK = ~8.55 USD<br /> <br /> * Fragt<br /> ** En container fragtet fra Shanghai til Århus eller København er ~20.000 kr. [http://www.amino.dk/forums/t/37673.aspx amino.dk]<br /> == Overvejelser omkring salgspris ==<br /> <br /> For at kunne presse prisen i forhold til eksisterende produkter anslår vi at den endelig salgspris i butikkerne skal ligge på omkring 400 kroner, og ikke meget højere (600 kroner vil være for dyrt, og få evt. kunder til at overveje allerede eksisterende produkter). Hvis detailledet skal have en mark-up på 4, skal vores firmas salgspris (inkl. fortjeneste) ligger på omkring 100 kroner inkl. moms. Dette bringer os tilbage på at skulle prøve at optimere produktionsprisen endnu mere hvis vi selv skal opnår en fornuftig mark-up.<br /> <br /> == Links ==<br /> * [http://www.gregm.dk/images/Pris.pdf Prisfastsættelse]<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Produktet_(Virksomhedsstart)&diff=760 2008-11-13T22:47:01Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>''Produktet skal beskrives indenfor teknologi, lovgivning, finansiering, udvikling, produktion og logistik.''<br /> <br /> == Teknologi ==<br /> * Produktet beskrives, så enhver kan forstå det. Det er her produktet &quot;sælges&quot;<br /> * Hvilke fordele har kunden<br /> * Hvordan adskiller produktet sig fra lignende produkter<br /> <br /> Mange personer med kørekort vil kunne nikke genkendende til at det ikke er hver gang man husker at få sat p-skiven ved parkering af bilen. Problemet med at huske p-skiven skyldes primært at det ikke er ved hver parkering at p-skiven kræves sat. Derfor bliver det sjældent en vane for de fleste, og fra tid til anden glemmer vi den. I værste fald kald denne glemsomhed resulteter i en bøde.<br /> <br /> Vi ønsker at gøre en ende på dette lille dagligdagsproblem med en automatisk parkeringsskive. Elektronisk, drevet af solenergi, sættes parkeringstiden automatisk hver gang bilen stopper. Dette er muligt på grund af den indbyggede bevægelsessensor og computer, der i fællesskab beregner præcis hvornår bilen er parkeret.<br /> Der har i ca. 5 år eksisteret et ligende produkt, kaldet P-Watch fra firmaet Cartime Technologies. Vores produkt differentierer sig på flere områder i forhold til P-Watch. F.eks. kræver vores p-ur ikke tilslutning til bilens tænding, hvilket betyder at produktet er lettere tilgængeligt for den almindelige forbruger idet bilen ikke skal på værksted for montering af p-uret. I stedet for strøm fra bilens batteri, indeholder vores p-ur et batteri, som oplades via et lille solcellepanel indbygget i selve p-uret. Der er desuden mulighed for at oplade batteriet via bilens cigarettænder, hvis f.eks. bilen står i parkeringshus/kælder, hvor solen ikke skinner og kan oplade batteriet.<br /> <br /> == Lovgivning ==<br /> * Hvilke IPR er der på produktet - patent eller andet.<br /> * Kan vi selv købe et patent, pris? Vigtigt at få med i budget.<br /> * Andre typer produktbeskyttelse, eksempelvis avanceret know-how<br /> * Relevante lovgivninger der skal overholdes<br /> * Virksomheden er ansvarlig for personskade. Hvad er det værste der kan ske med en forbruger?<br /> ** Hvad sker der hvis bilen kører galt - ryger produktet af ruden?<br /> <br /> === Patent ===<br /> Cartime Technologies har patent på deres produkt [[P-Watch]]. <br /> Kilde: [http://onlineweb.dkpto.dk/Scan2007/016/02924016.tif.pdf Patent på dansk]<br /> <br /> Patent specifikationen beskriver først problemet med manuel indstilling af parkeringsskive. Dernæst beskrives på hardware niveau hvordan deres produkt kunne tænkes at se ud. Patent specifikationen beskriver ikke hvordan deres endelige produkt er endt med at se ud, idet der i patent specifikationen er angivet at forreste display er udformet som en klassisk rund urskive. Denne lille tvist skyldes at patentet er registreret i 2002 og det i lovgivningen, som kom 1 år senere, blev fastsat at automatiske p-skiver ikke må udformes som urskiver, men i stedet skal vise tiden kun med tal. Se afsnit om lovgivning. <br /> <br /> ===== Vores mulighed for at tage patent =====<br /> John snakkede til det indledende møde om at vi kunne tage patent på f.eks. algoritmer, men ikke på produktet som helhed.<br /> Patent- og varemærkestyrelsen har en prisliste som er relevant i forbindelse med budget, hvis vi skal tage patent på teknologier i vores produkt.<br /> <br /> [http://startguiden.dkpto.dk/opfindelser/priser/patenter.aspx Patent- og varemærkestyrelsens prisliste]<br /> <br /> === Lovgivning for automatiske parkeringsskiver ===<br /> Kilde: [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1573 Bekendtgørelse om parkeringsskiver]<br /> <br /> I ''Bekendtgørelse om parkeringsskiver'' blev der i år 2003 tilføjet en ekstra paragraf vedrørende automatiske parkeringsskiver. Heri er fastsat en række krav, som producenter af automatiske p-skiver skal overholde. Kravene inkluderer bl.a. at en automatisk p-skive skal indeholde to displays, en knap til manuel indstilling af parkeringstiden samt et FS mærke, der indikerer at produktet er godkendt af Færdselsstyrelsen. Lovgivningen kan i detaljer læses i bilag BLAH.<br /> <br /> === Personskade ===<br /> Forbrugerens sikkerhed skal selvfølgelig have høj prioritet. Derfor er det vigtigt at belyse de forskellige faresituationer som en bruger af vores produkt kan komme ud i. <br /> <br /> Vi ser umiddelbart 2 mulige scenarier, der vil kunne påføre skade/smerte på brugerne af vores produkt.<br /> # I forbindelse med færdselsuheld og hårde opbremsninger, kan det tænkes at p-skiven rives løs fra forruden og rammer en person i bilen. Vi vurderer umiddelbart at der i sådanne situationer ikke vil blive påført personen mere skade end blå mærker og/eller små flænger. Det skal selvfølgelig tilstræbes at p-skiven ikke kan løsrives i sådanne situationer. Dette kan muligvis sikres ved brug af kraftige sugekopper.<br /> # Batterier er kendt for at indeholde sundhedsfarlige kemikalier, som påføre personsmerte hvis de kommer i forbindelse med blottet hud. Sandsynligheden for at en sådan situation opstår i forbindelse med vores p-skive er yderst begrænset. P-skiven er fast monteret på indersiden af forruden og bliver således ikke udsat for fysisk belastning, der kunne føre til beskadigelse og lækkage af batteriet.<br /> <br /> == Finansiering ==<br /> For at kunne sætte enheden i produktion, er vi nødt til at kigge på det fra et finansieringssynspunkt: Hvordan kan vi presse produktionsprisen ned? Hvilke produktionsapparater er nødvendige?<br /> <br /> Den samlede produktionspros på en enhed, og i sidste ende vores fortjeneste på en solgt enhed afhænger af prisen på de enkelte komponenter og af selve prisen for at få samlet og pakket enheden. De hardwarekomponenter vi har brug for, er komponenter, som bruges i mange systemer, og de er derfor meget almindelige. Det er derfor mere reglen end undtagelsen at prisen på en komponent afhænger af hvor mange komponenter der købes af gangen. Her har vi altså en direkte vej til at presse produktionsprisen ned. På den ene side kunne en særaftale med en enkelt hardwareproducent være givende, idet prisen for en enkelt komponent bør kunne presses en hel del. På den anden side er vi så afhængige af én producent, hvorfor de må siges at have en hvis magt over prisfastsættelsen. Nedenstående tabel viser priser på de enkelte komponenter, når der købes et stort antal af gangen. <br /> <br /> ''Vi skal lige have alle tal på plads, før dette rigtig giver mening. Tal med kursiv er kvalificeret gæt.''<br /> {| class=&quot;wikitable&quot; style=&quot;text-align:left&quot;<br /> |+Komponenter (Alle priser i USD)<br /> |-<br /> ! Komponent !! 10 !! 100 !! 1000 !! 10000<br /> |-<br /> ! Accelerometer<br /> | ''6.11'' || ''4.07'' || 3.54 || 3.54<br /> |-<br /> ! Batteri<br /> | 1.35 || 0.88 || 0.88 || 0.88<br /> |-<br /> ! Mikroprocessor<br /> | 0.60 || 0.60 || 0.50 || 0.50<br /> |-<br /> ! Solcelle<br /> | 4.25 || 2.71 || 2.43 || 2.43<br /> |-<br /> ! Display<br /> | ''0.55'' || ''0.37'' || ''0.32'' || 0.32<br /> |-<br /> ! Knap<br /> | 0.32 || 0.28 || 0.28 || 0.28<br /> |-<br /> ! 77kHz modtager<br /> | ?.?? || ?.?? || ?.?? || ?.??<br /> |-<br /> ! Kabinet<br /> | ?.?? || ?.?? || ?.?? || ?.??<br /> |-<br /> ! <br /> | || || ||<br /> |-<br /> ! <br /> | || || ||<br /> |-<br /> ! ''Stykpris:''<br /> | 14.07 || 9.56 || 8.55 || 8.55<br /> |}<br /> <br /> Når indkøbsprisen på de enkelte komponenter er blevet presset så langt ned som muligt, skal vi overveje, hvordan produktionen skal foregå. Her er to muligheder: Den ene mulighed er at vi selv står for hele produktionen, den anden er at vi lader underproducenter klare det for os. <br /> <br /> Hvis vi selv skal stå for produktionen, er vi nødt til at investere i nogle produktionsapparater. Dette kræver altså en kapital, som vi unægteligt får svært ved at skaffe i opstartsfasen. Ydermere kræver det at der ansættes personale, der benytter apparaterne og sørger for at det kører planmæssigt, da dette ikke er en del af holdets kompetencer. Det har sine fordele at holde produktionen hjemme, det er nemmere at holde øje med kvaliteten af produkterne, vi kan hele tiden følge med i produktionen. For et opstartsfirma mener vi dog ikke at det kan bære at begynde at investere i store apparater til produktion.<br /> <br /> Vi vil derfor benytte os af en, måske flere, underproducenter, som kan producere enheden for os. Her er det blot at finde nogen, der har den fornødne viden og teknologi. Vi slipper således for at ansætte personale. Til gengæld er det ikke længere en investering, for vi må antage at der skal betales, hver gang en ny produktion sættes i gang.<br /> <br /> == Udvikling ==<br /> I dette afsnit beskrives produktet udfra et udviklingssynspunkt: Har det et stort eller lille udviklingspotentiale, og har formålet blot været at udvikle et engangsprodukt? Det konkurrerende produkt fra Cartime Technologies, P-watch, er kommet i flere versioner, hvorfor man hurtigt kan se, at et produkt som dette umiddelbart har udviklingspotentiale. Vi skal derfor kigge på forskellige aspekter af produktet, for at overveje hvilke dele af produktet, der kan udvikles yderligere.<br /> <br /> En af de vigtigste ting i produktet er den funktionalitet, der skal afgøre om bilen er blevet parkeret. Det er denne funktionalitet vi adskiller os på. Man kunne derfor forestille sig at denne funktionalitet netop kunne blive udbygget og optimeret i en senere udviklingsfase, hvormed den bliver endnu bedre til at afgøre om bilen er parkeret. Det er selvfølgelig hele tiden afgørende, at vores enhed altid er i stand til at opfatte at bilen parkerer, således at kunden kan stole 100% på den. Ideen skulle derfor være at optimere &quot;den anden vej&quot;, altså sørge for at den ikke sætter uret unødigt. <br /> <br /> En anden udvikling kan ske ved at kigge på de komponenter der benyttes i enheden. Kan vi vælge nogle bedre komponenter, således at batteriet holder længere, uret er mere præcist, målingerne foretaget med accelerometeret bliver mere præcist. Det kan måske endda vise sig, at det på et senere tidspunkt kan betale sig for os, selv at indlede en produktion af enkelte af disse komponenter, for at få dem optimeret til netop vores produkt.<br /> <br /> Udviklingen behøver ikke nødvendigvis betyde at funktionaliteten bliver udvidet eller at komponenterne optimeres. Derfor er det også helt klart en mulighed at kigge på, om designet trænger til en opdatering. Man kan måske gøre produktet endnu mere attraktivt ved at gøre designet pænere. Samtidig kan produktet blive nemmere at bruge, hvis designet ændres, så brugen er mere intuitiv.<br /> <br /> Når den første version kommer på gaden, bliver det første skridt imod udvikling af en ny version at lytte til brugerne. Ved at møde de mennesker der bruger enheden til hverdag, kan vi få input vedrørerende funktionaliteten på nogle områder vi måske ikke selv har tænkt på. Det har derfor aldrig været planen at den første version af produktet også skulle være den sidste.<br /> <br /> == Produktion ==<br /> Vi har som nævnt i afsnittet vedr. finansiering valgt at lade selve produktionen foregå hos en underproducent. Det er her også planen at afsluttende ting, såsom at pakke produktet i en pæn kasse bliver gjort hos underproducenten. Vi er dog stadig nødt til at overveje nogle ting rent produktionsmæssigt. Når produktionen foregår et andet sted, bliver det sværere ved at kontrollere kvaliteten af det produkt der kommer ud. Derfor er vi nødt til at have en rutinemæssig undersøgelse af de producerede enheder, for at se om de lever op til vores standarder (''Hvad er vores standarder? Skal stå et eller andet sted.''). <br /> <br /> ''Tilføjelser:''<br /> * Er produktet overhovedet klar til produktion, eller skal det finpudses?<br /> * Kvalitetstjek: Hvordan overvåger vi underproducenterne, hvad er kvalitetsstandarden i industrien, hvordan tjekkes det endelige produkt.<br /> <br /> == Logistik ==<br /> * Kan produktet spredes ud på flere underleverandører, så vi undgår at være afhængige af én? Hvilke?<br /> * Er råmaterialet tilgængeligt inden for rimelig leveringstid og sikkerhed?<br /> * Lav workflow der viser hvordan produktionen foregår<br /> <br /> Vores produkt anvender langt hen ad vejen standardkomponenter, som kan erhverves hos næsten enhver elektronikforhandler. Blandt disse standardkomponenter kan f.eks. nævnes mikroprocessor, batteri, solcelle, display mm. Når disse komponenter er bredt tilgængelige, betyder at vi nemt vil kunne skifte leverandør, hvis der skulle opstå leveringsproblemer eller lignende med den nuværende. De mange leverandører vil ligeledes betyde øget konkurrence og dermed lavere priser på komponenterne.<br /> <br /> Alle komponenter leveres til en enkelt underleverandør, der samler og indpakker produktet for os. Lige på dette område er vi måske sårbare, idet vi her er dybt afhængige af at denne underleverandør kan leve op til de produktionskrav vi fastsætter. Hvis leverandøren slækker på leveringerne, eller hvis produkterne leveres fejlfyldte, må vi finde en anden underleverandør, der vil kunne overtage produktionen af vores parkeringsurer. Et sådant skift vil være kostbart i både tid og penge.<br /> <br /> TODO: LAV EVT. WORKFLOW TEGNING<br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Produktet_(Virksomhedsstart)&diff=759 2008-11-13T22:20:46Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>''Produktet skal beskrives indenfor teknologi, lovgivning, finansiering, udvikling, produktion og logistik.''<br /> <br /> == Teknologi ==<br /> * Produktet beskrives, så enhver kan forstå det. Det er her produktet &quot;sælges&quot;<br /> * Hvilke fordele har kunden<br /> * Hvordan adskiller produktet sig fra lignende produkter<br /> <br /> Mange personer med kørekort vil kunne nikke genkendende til at det ikke er hver gang man husker at få sat p-skiven ved parkering af bilen. Problemet med at huske p-skiven skyldes primært at det ikke er ved hver parkering at p-skiven kræves sat. Derfor bliver det sjældent en vane for de fleste, og fra tid til anden glemmer vi den. I værste fald kald denne glemsomhed resulteter i en bøde.<br /> <br /> Vi ønsker at gøre en ende på dette lille dagligdagsproblem med en automatisk parkeringsskive. Elektronisk, drevet af solenergi, sættes parkeringstiden automatisk hver gang bilen stopper. Dette er muligt på grund af den indbyggede bevægelsessensor og computer, der i fællesskab beregner præcis hvornår bilen er parkeret.<br /> Der har i ca. 5 år eksisteret et ligende produkt, kaldet P-Watch fra firmaet Cartime Technologies. Vores produkt differentierer sig på flere områder i forhold til P-Watch. F.eks. kræver vores p-ur ikke tilslutning til bilens tænding, hvilket betyder at produktet er lettere tilgængeligt for den almindelige forbruger idet bilen ikke skal på værksted for montering af p-uret. I stedet for strøm fra bilens batteri, indeholder vores p-ur et batteri, som oplades via et lille solcellepanel indbygget i selve p-uret. Der er desuden mulighed for at oplade batteriet via bilens cigarettænder, hvis f.eks. bilen står i parkeringshus/kælder, hvor solen ikke skinner og kan oplade batteriet.<br /> <br /> == Lovgivning ==<br /> * Hvilke IPR er der på produktet - patent eller andet.<br /> * Kan vi selv købe et patent, pris? Vigtigt at få med i budget.<br /> * Andre typer produktbeskyttelse, eksempelvis avanceret know-how<br /> * Relevante lovgivninger der skal overholdes<br /> * Virksomheden er ansvarlig for personskade. Hvad er det værste der kan ske med en forbruger?<br /> ** Hvad sker der hvis bilen kører galt - ryger produktet af ruden?<br /> <br /> === Patent ===<br /> Cartime Technologies har patent på deres produkt [[P-Watch]]. <br /> Kilde: [http://onlineweb.dkpto.dk/Scan2007/016/02924016.tif.pdf Patent på dansk]<br /> <br /> Patent specifikationen beskriver først problemet med manuel indstilling af parkeringsskive. Dernæst beskrives på hardware niveau hvordan deres produkt kunne tænkes at se ud. Patent specifikationen beskriver ikke hvordan deres endelige produkt er endt med at se ud, idet der i patent specifikationen er angivet at forreste display er udformet som en klassisk rund urskive. Denne lille tvist skyldes at patentet er registreret i 2002 og det i lovgivningen, som kom 1 år senere, blev fastsat at automatiske p-skiver ikke må udformes som urskiver, men i stedet skal vise tiden kun med tal. Se afsnit om lovgivning. <br /> <br /> ===== Vores mulighed for at tage patent =====<br /> John snakkede til det indledende møde om at vi kunne tage patent på f.eks. algoritmer, men ikke på produktet som helhed.<br /> Patent- og varemærkestyrelsen har en prisliste som er relevant i forbindelse med budget, hvis vi skal tage patent på teknologier i vores produkt.<br /> <br /> [http://startguiden.dkpto.dk/opfindelser/priser/patenter.aspx Patent- og varemærkestyrelsens prisliste]<br /> <br /> === Lovgivning for automatiske parkeringsskiver ===<br /> Kilde: [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1573 Bekendtgørelse om parkeringsskiver]<br /> <br /> I ''Bekendtgørelse om parkeringsskiver'' blev der i år 2003 tilføjet en ekstra paragraf vedrørende automatiske parkeringsskiver. Heri er fastsat en række krav, som producenter af automatiske p-skiver skal overholde. Kravene inkluderer bl.a. at en automatisk p-skive skal indeholde to displays, en knap til manuel indstilling af parkeringstiden samt et FS mærke, der indikerer at produktet er godkendt af Færdselsstyrelsen. Lovgivningen kan i detaljer læses i bilag BLAH.<br /> <br /> === Personskade ===<br /> Forbrugerens sikkerhed skal selvfølgelig have høj prioritet. Derfor er det vigtigt at belyse de forskellige faresituationer som en bruger af vores produkt kan komme ud i. <br /> <br /> Vi ser umiddelbart 2 mulige scenarier, der vil kunne påføre skade/smerte på brugerne af vores produkt.<br /> # I forbindelse med færdselsuheld og hårde opbremsninger, kan det tænkes at p-skiven rives løs fra forruden og rammer en person i bilen. Vi vurderer umiddelbart at der i sådanne situationer ikke vil blive påført personen mere skade end blå mærker og/eller små flænger. Det skal selvfølgelig tilstræbes at p-skiven ikke kan løsrives i sådanne situationer. Dette kan muligvis sikres ved brug af kraftige sugekopper.<br /> # Batterier er kendt for at indeholde sundhedsfarlige kemikalier, som påføre personsmerte hvis de kommer i forbindelse med blottet hud. Sandsynligheden for at en sådan situation opstår i forbindelse med vores p-skive er yderst begrænset. P-skiven er fast monteret på indersiden af forruden og bliver således ikke udsat for fysisk belastning, der kunne føre til beskadigelse og lækkage af batteriet.<br /> <br /> == Finansiering ==<br /> For at kunne sætte enheden i produktion, er vi nødt til at kigge på det fra et finansieringssynspunkt: Hvordan kan vi presse produktionsprisen ned? Hvilke produktionsapparater er nødvendige?<br /> <br /> Den samlede produktionspros på en enhed, og i sidste ende vores fortjeneste på en solgt enhed afhænger af prisen på de enkelte komponenter og af selve prisen for at få samlet og pakket enheden. De hardwarekomponenter vi har brug for, er komponenter, som bruges i mange systemer, og de er derfor meget almindelige. Det er derfor mere reglen end undtagelsen at prisen på en komponent afhænger af hvor mange komponenter der købes af gangen. Her har vi altså en direkte vej til at presse produktionsprisen ned. På den ene side kunne en særaftale med en enkelt hardwareproducent være givende, idet prisen for en enkelt komponent bør kunne presses en hel del. På den anden side er vi så afhængige af én producent, hvorfor de må siges at have en hvis magt over prisfastsættelsen. Nedenstående tabel viser priser på de enkelte komponenter, når der købes et stort antal af gangen. <br /> <br /> ''Vi skal lige have alle tal på plads, før dette rigtig giver mening. Tal med kursiv er kvalificeret gæt.''<br /> {| class=&quot;wikitable&quot; style=&quot;text-align:left&quot;<br /> |+Komponenter (Alle priser i USD)<br /> |-<br /> ! Komponent !! 10 !! 100 !! 1000 !! 10000<br /> |-<br /> ! Accelerometer<br /> | ''6.11'' || ''4.07'' || 3.54 || 3.54<br /> |-<br /> ! Batteri<br /> | 1.35 || 0.88 || 0.88 || 0.88<br /> |-<br /> ! Mikroprocessor<br /> | 0.60 || 0.60 || 0.50 || 0.50<br /> |-<br /> ! Solcelle<br /> | 4.25 || 2.71 || 2.43 || 2.43<br /> |-<br /> ! Display<br /> | ''0.55'' || ''0.37'' || ''0.32'' || 0.32<br /> |-<br /> ! Knap<br /> | 0.32 || 0.28 || 0.28 || 0.28<br /> |-<br /> ! 77kHz modtager<br /> | ?.?? || ?.?? || ?.?? || ?.??<br /> |-<br /> ! Kabinet<br /> | ?.?? || ?.?? || ?.?? || ?.??<br /> |-<br /> ! <br /> | || || ||<br /> |-<br /> ! <br /> | || || ||<br /> |-<br /> ! ''Stykpris:''<br /> | 14.07 || 9.56 || 8.55 || 8.55<br /> |}<br /> <br /> Når indkøbsprisen på de enkelte komponenter er blevet presset så langt ned som muligt, skal vi overveje, hvordan produktionen skal foregå. Her er to muligheder: Den ene mulighed er at vi selv står for hele produktionen, den anden er at vi lader underproducenter klare det for os. <br /> <br /> Hvis vi selv skal stå for produktionen, er vi nødt til at investere i nogle produktionsapparater. Dette kræver altså en kapital, som vi unægteligt får svært ved at skaffe i opstartsfasen. Ydermere kræver det at der ansættes personale, der benytter apparaterne og sørger for at det kører planmæssigt, da dette ikke er en del af holdets kompetencer. Det har sine fordele at holde produktionen hjemme, det er nemmere at holde øje med kvaliteten af produkterne, vi kan hele tiden følge med i produktionen. For et opstartsfirma mener vi dog ikke at det kan bære at begynde at investere i store apparater til produktion.<br /> <br /> Vi vil derfor benytte os af en, måske flere, underproducenter, som kan producere enheden for os. Her er det blot at finde nogen, der har den fornødne viden og teknologi. Vi slipper således for at ansætte personale. Til gengæld er det ikke længere en investering, for vi må antage at der skal betales, hver gang en ny produktion sættes i gang.<br /> <br /> == Udvikling ==<br /> I dette afsnit beskrives produktet udfra et udviklingssynspunkt: Har det et stort eller lille udviklingspotentiale, og har formålet blot været at udvikle et engangsprodukt? Det konkurrerende produkt fra Cartime Technologies, P-watch, er kommet i flere versioner, hvorfor man hurtigt kan se, at et produkt som dette umiddelbart har udviklingspotentiale. Vi skal derfor kigge på forskellige aspekter af produktet, for at overveje hvilke dele af produktet, der kan udvikles yderligere.<br /> <br /> En af de vigtigste ting i produktet er den funktionalitet, der skal afgøre om bilen er blevet parkeret. Det er denne funktionalitet vi adskiller os på. Man kunne derfor forestille sig at denne funktionalitet netop kunne blive udbygget og optimeret i en senere udviklingsfase, hvormed den bliver endnu bedre til at afgøre om bilen er parkeret. Det er selvfølgelig hele tiden afgørende, at vores enhed altid er i stand til at opfatte at bilen parkerer, således at kunden kan stole 100% på den. Ideen skulle derfor være at optimere &quot;den anden vej&quot;, altså sørge for at den ikke sætter uret unødigt. <br /> <br /> En anden udvikling kan ske ved at kigge på de komponenter der benyttes i enheden. Kan vi vælge nogle bedre komponenter, således at batteriet holder længere, uret er mere præcist, målingerne foretaget med accelerometeret bliver mere præcist. Det kan måske endda vise sig, at det på et senere tidspunkt kan betale sig for os, selv at indlede en produktion af enkelte af disse komponenter, for at få dem optimeret til netop vores produkt.<br /> <br /> Udviklingen behøver ikke nødvendigvis betyde at funktionaliteten bliver udvidet eller at komponenterne optimeres. Derfor er det også helt klart en mulighed at kigge på, om designet trænger til en opdatering. Man kan måske gøre produktet endnu mere attraktivt ved at gøre designet pænere. Samtidig kan produktet blive nemmere at bruge, hvis designet ændres, så brugen er mere intuitiv.<br /> <br /> Når den første version kommer på gaden, bliver det første skridt imod udvikling af en ny version at lytte til brugerne. Ved at møde de mennesker der bruger enheden til hverdag, kan vi få input vedrørerende funktionaliteten på nogle områder vi måske ikke selv har tænkt på. Det har derfor aldrig været planen at den første version af produktet også skulle være den sidste.<br /> <br /> == Produktion ==<br /> Vi har som nævnt i afsnittet vedr. finansiering valgt at lade selve produktionen foregå hos en underproducent. Det er her også planen at afsluttende ting, såsom at pakke produktet i en pæn kasse bliver gjort hos underproducenten. Vi er dog stadig nødt til at overveje nogle ting rent produktionsmæssigt. Når produktionen foregår et andet sted, bliver det sværere ved at kontrollere kvaliteten af det produkt der kommer ud. Derfor er vi nødt til at have en rutinemæssig undersøgelse af de producerede enheder, for at se om de lever op til vores standarder (''Hvad er vores standarder? Skal stå et eller andet sted.''). <br /> <br /> ''Tilføjelser:''<br /> * Er produktet overhovedet klar til produktion, eller skal det finpudses?<br /> * Kvalitetstjek: Hvordan overvåger vi underproducenterne, hvad er kvalitetsstandarden i industrien, hvordan tjekkes det endelige produkt.<br /> <br /> == Logistik ==<br /> * Kan produktet sælges gennem flere leverandører, så vi undgår at være afhængige af én? Hvilke?<br /> * Er råmaterialet tilgængeligt inden for rimelig leveringstid og sikkerhed?<br /> * Lav workflow der viser hvordan produktionen foregår<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Produktet_(Virksomhedsstart)&diff=757 2008-11-13T21:45:32Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>''Produktet skal beskrives indenfor teknologi, lovgivning, finansiering, udvikling, produktion og logistik.''<br /> <br /> == Teknologi ==<br /> * Produktet beskrives, så enhver kan forstå det. Det er her produktet &quot;sælges&quot;<br /> * Hvilke fordele har kunden<br /> * Hvordan adskiller produktet sig fra lignende produkter<br /> <br /> == Lovgivning ==<br /> * Hvilke IPR er der på produktet - patent eller andet.<br /> * Kan vi selv købe et patent, pris? Vigtigt at få med i budget.<br /> * Andre typer produktbeskyttelse, eksempelvis avanceret know-how<br /> * Relevante lovgivninger der skal overholdes<br /> * Virksomheden er ansvarlig for personskade. Hvad er det værste der kan ske med en forbruger?<br /> ** Hvad sker der hvis bilen kører galt - ryger produktet af ruden?<br /> <br /> === Patent ===<br /> Cartime Technologies har patent på deres produkt [[P-Watch]]. <br /> Kilde: [http://onlineweb.dkpto.dk/Scan2007/016/02924016.tif.pdf Patent på dansk]<br /> <br /> Patent specifikationen beskriver først problemet med manuel indstilling af parkeringsskive. Dernæst beskrives på hardware niveau hvordan deres produkt kunne tænkes at se ud. Patent specifikationen beskriver ikke hvordan deres endelige produkt er endt med at se ud, idet der i patent specifikationen er angivet at forreste display er udformet som en klassisk rund urskive. Denne lille tvist skyldes at patentet er registreret i 2002 og det i lovgivningen, som kom 1 år senere, blev fastsat at automatiske p-skiver ikke må udformes som urskiver, men i stedet skal vise tiden kun med tal. Se afsnit om lovgivning. <br /> <br /> ===== Vores mulighed for at tage patent =====<br /> John snakkede til det indledende møde om at vi kunne tage patent på f.eks. algoritmer, men ikke på produktet som helhed.<br /> Patent- og varemærkestyrelsen har en prisliste som er relevant i forbindelse med budget, hvis vi skal tage patent på teknologier i vores produkt.<br /> <br /> [http://startguiden.dkpto.dk/opfindelser/priser/patenter.aspx Patent- og varemærkestyrelsens prisliste]<br /> <br /> === Lovgivning for automatiske parkeringsskiver ===<br /> Kilde: [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1573 Bekendtgørelse om parkeringsskiver]<br /> <br /> I ''Bekendtgørelse om parkeringsskiver'' blev der i år 2003 tilføjet en ekstra paragraf vedrørende automatiske parkeringsskiver. Heri er fastsat en række krav, som producenter af automatiske p-skiver skal overholde. Kravene inkluderer bl.a. at en automatisk p-skive skal indeholde to displays, en knap til manuel indstilling af parkeringstiden samt et FS mærke, der indikerer at produktet er godkendt af Færdselsstyrelsen. Lovgivningen kan i detaljer læses i bilag BLAH.<br /> <br /> === Personskade ===<br /> Forbrugerens sikkerhed skal selvfølgelig have høj prioritet. Derfor er det vigtigt at belyse de forskellige faresituationer som en bruger af vores produkt kan komme ud i. <br /> <br /> Vi ser umiddelbart 2 mulige scenarier, der vil kunne påføre skade/smerte på brugerne af vores produkt.<br /> # I forbindelse med færdselsuheld og hårde opbremsninger, kan det tænkes at p-skiven rives løs fra forruden og rammer en person i bilen. Vi vurderer umiddelbart at der i sådanne situationer ikke vil blive påført personen mere skade end blå mærker og/eller små flænger. Det skal selvfølgelig tilstræbes at p-skiven ikke kan løsrives i sådanne situationer. Dette kan muligvis sikres ved brug af kraftige sugekopper.<br /> # Batterier er kendt for at indeholde sundhedsfarlige kemikalier, som påføre personsmerte hvis de kommer i forbindelse med blottet hud. Sandsynligheden for at en sådan situation opstår i forbindelse med vores p-skive er yderst begrænset. P-skiven er fast monteret på indersiden af forruden og bliver således ikke udsat for fysisk belastning, der kunne føre til beskadigelse og lækkage af batteriet.<br /> <br /> == Finansiering ==<br /> For at kunne sætte enheden i produktion, er vi nødt til at kigge på det fra et finansieringssynspunkt: Hvordan kan vi presse produktionsprisen ned? Hvilke produktionsapparater er nødvendige?<br /> <br /> Den samlede produktionspros på en enhed, og i sidste ende vores fortjeneste på en solgt enhed afhænger af prisen på de enkelte komponenter og af selve prisen for at få samlet og pakket enheden. De hardwarekomponenter vi har brug for, er komponenter, som bruges i mange systemer, og de er derfor meget almindelige. Det er derfor mere reglen end undtagelsen at prisen på en komponent afhænger af hvor mange komponenter der købes af gangen. Her har vi altså en direkte vej til at presse produktionsprisen ned. På den ene side kunne en særaftale med en enkelt hardwareproducent være givende, idet prisen for en enkelt komponent bør kunne presses en hel del. På den anden side er vi så afhængige af én producent, hvorfor de må siges at have en hvis magt over prisfastsættelsen. Nedenstående tabel viser priser på de enkelte komponenter, når der købes et stort antal af gangen. <br /> <br /> ''Vi skal lige have alle tal på plads, før dette rigtig giver mening. Tal med kursiv er kvalificeret gæt.''<br /> {| class=&quot;wikitable&quot; style=&quot;text-align:left&quot;<br /> |+Komponenter (Alle priser i USD)<br /> |-<br /> ! Komponent !! 10 !! 100 !! 1000 !! 10000<br /> |-<br /> ! Accelerometer<br /> | ''6.11'' || ''4.07'' || 3.54 || 3.54<br /> |-<br /> ! Batteri<br /> | 1.35 || 0.88 || 0.88 || 0.88<br /> |-<br /> ! Mikroprocessor<br /> | 0.60 || 0.60 || 0.50 || 0.50<br /> |-<br /> ! Solcelle<br /> | 4.25 || 2.71 || 2.43 || 2.43<br /> |-<br /> ! Display<br /> | ''0.55'' || ''0.37'' || ''0.32'' || 0.32<br /> |-<br /> ! Knap<br /> | 0.32 || 0.28 || 0.28 || 0.28<br /> |-<br /> ! 77kHz modtager<br /> | ?.?? || ?.?? || ?.?? || ?.??<br /> |-<br /> ! Kabinet<br /> | ?.?? || ?.?? || ?.?? || ?.??<br /> |-<br /> ! <br /> | || || ||<br /> |-<br /> ! <br /> | || || ||<br /> |-<br /> ! ''Stykpris:''<br /> | 14.07 || 9.56 || 8.55 || 8.55<br /> |}<br /> <br /> Når indkøbsprisen på de enkelte komponenter er blevet presset så langt ned som muligt, skal vi overveje, hvordan produktionen skal foregå. Her er to muligheder: Den ene mulighed er at vi selv står for hele produktionen, den anden er at vi lader underproducenter klare det for os. <br /> <br /> Hvis vi selv skal stå for produktionen, er vi nødt til at investere i nogle produktionsapparater. Dette kræver altså en kapital, som vi unægteligt får svært ved at skaffe i opstartsfasen. Ydermere kræver det at der ansættes personale, der benytter apparaterne og sørger for at det kører planmæssigt, da dette ikke er en del af holdets kompetencer. Det har sine fordele at holde produktionen hjemme, det er nemmere at holde øje med kvaliteten af produkterne, vi kan hele tiden følge med i produktionen. For et opstartsfirma mener vi dog ikke at det kan bære at begynde at investere i store apparater til produktion.<br /> <br /> Vi vil derfor benytte os af en, måske flere, underproducenter, som kan producere enheden for os. Her er det blot at finde nogen, der har den fornødne viden og teknologi. Vi slipper således for at ansætte personale. Til gengæld er det ikke længere en investering, for vi må antage at der skal betales, hver gang en ny produktion sættes i gang.<br /> <br /> == Udvikling ==<br /> I dette afsnit beskrives produktet udfra et udviklingssynspunkt: Har det et stort eller lille udviklingspotentiale, og har formålet blot været at udvikle et engangsprodukt? Det konkurrerende produkt fra Cartime Technologies, P-watch, er kommet i flere versioner, hvorfor man hurtigt kan se, at et produkt som dette umiddelbart har udviklingspotentiale. Vi skal derfor kigge på forskellige aspekter af produktet, for at overveje hvilke dele af produktet, der kan udvikles yderligere.<br /> <br /> En af de vigtigste ting i produktet er den funktionalitet, der skal afgøre om bilen er blevet parkeret. Det er denne funktionalitet vi adskiller os på. Man kunne derfor forestille sig at denne funktionalitet netop kunne blive udbygget og optimeret i en senere udviklingsfase, hvormed den bliver endnu bedre til at afgøre om bilen er parkeret. Det er selvfølgelig hele tiden afgørende, at vores enhed altid er i stand til at opfatte at bilen parkerer, således at kunden kan stole 100% på den. Ideen skulle derfor være at optimere &quot;den anden vej&quot;, altså sørge for at den ikke sætter uret unødigt. <br /> <br /> En anden udvikling kan ske ved at kigge på de komponenter der benyttes i enheden. Kan vi vælge nogle bedre komponenter, således at batteriet holder længere, uret er mere præcist, målingerne foretaget med accelerometeret bliver mere præcist. Det kan måske endda vise sig, at det på et senere tidspunkt kan betale sig for os, selv at indlede en produktion af enkelte af disse komponenter, for at få dem optimeret til netop vores produkt.<br /> <br /> Udviklingen behøver ikke nødvendigvis betyde at funktionaliteten bliver udvidet eller at komponenterne optimeres. Derfor er det også helt klart en mulighed at kigge på, om designet trænger til en opdatering. Man kan måske gøre produktet endnu mere attraktivt ved at gøre designet pænere. Samtidig kan produktet blive nemmere at bruge, hvis designet ændres, så brugen er mere intuitiv.<br /> <br /> Når den første version kommer på gaden, bliver det første skridt imod udvikling af en ny version at lytte til brugerne. Ved at møde de mennesker der bruger enheden til hverdag, kan vi få input vedrørerende funktionaliteten på nogle områder vi måske ikke selv har tænkt på. Det har derfor aldrig været planen at den første version af produktet også skulle være den sidste.<br /> <br /> == Produktion ==<br /> Vi har som nævnt i afsnittet vedr. finansiering valgt at lade selve produktionen foregå hos en underproducent. Det er her også planen at afsluttende ting, såsom at pakke produktet i en pæn kasse bliver gjort hos underproducenten. Vi er dog stadig nødt til at overveje nogle ting rent produktionsmæssigt. Når produktionen foregår et andet sted, bliver det sværere ved at kontrollere kvaliteten af det produkt der kommer ud. Derfor er vi nødt til at have en rutinemæssig undersøgelse af de producerede enheder, for at se om de lever op til vores standarder (''Hvad er vores standarder? Skal stå et eller andet sted.''). <br /> <br /> ''Tilføjelser:''<br /> * Er produktet overhovedet klar til produktion, eller skal det finpudses?<br /> * Kvalitetstjek: Hvordan overvåger vi underproducenterne, hvad er kvalitetsstandarden i industrien, hvordan tjekkes det endelige produkt.<br /> <br /> == Logistik ==<br /> * Kan produktet sælges gennem flere leverandører, så vi undgår at være afhængige af én? Hvilke?<br /> * Er råmaterialet tilgængeligt inden for rimelig leveringstid og sikkerhed?<br /> * Lav workflow der viser hvordan produktionen foregår<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Cartime_Technologies_(Virksomhedsstart)&diff=734 2008-10-31T12:51:22Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Cartime Techonologies er vores største konkurrent, idet deres produkt [[P-Watch]] ligner vores produkt meget.<br /> <br /> == Kritik ==<br /> I april 2006 skrev Berlingske Tidende en artikel&lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;&gt;[http://www.berlingske.dk/article/20060402/bil/104020136/ Elektronisk P-vagt falder i søvn (Berlingske Tidende 2. april 2006)]&lt;/ref&gt; om kunder, der oplever problemer med [[P-Watch]]. Flere kunder har oplevet at parkeringsuret simpelthen er gået i stå. Ligeledes udtaler flere autoværksteder at de nægter at montere p-uret i kundernes biler. <br /> <br /> <br /> == Salgstal for Cartime Technologies ==<br /> <br /> 04-2006 - 70.000 solgte enheder &lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;/&gt;<br /> <br /> 09-2007 - 160.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.business.dk/article/20070912/techmobil/70911036/ Automatisk parkeringsskive vinder tyske forruder (Business.dk 12. september 2007)]&lt;/ref&gt;<br /> <br /> 04-2008 - 200.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.erhvervsbladet.dk/article/20080422/news02/704210005/ Elektronisk parkeringsur sætter kursen mod det tyske marked (Erhvervsbladet.dk d. 22. april 2008)]&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I dag - &gt; 200.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.gitte-haaning-hoej.dk/15620907 http://www.gitte-haaning-hoej.dk/]&lt;/ref&gt;<br /> <br /> == Patent ==<br /> * [http://www.epoline.org/portal/public/!ut/p/kcxml/04_Sj9SPykssy0xPLMnMz0vM0Y_QjzKLN4i3dAfJgFjGpvqRqCKOcAFvfV-P_NxU_QD9gtzQiHJHRUUAedRa9w!!/delta/base64xml/L0lDU0NUTzdvSko3dWFDU1lKQ2dwUkEhIS9vSG9RQUFJUUpBQU1ZeGpHTVVwakdLWXd4bUljRklVdUNBISEvNEpGaUNPc1RsRTZDdUEySnlpZEJYZnJDRlpzT1liaEUvN18wX0cyLzM4NjI4NDYvb3JnZXBvbGluZXBvcnRhbGZyYW1ld29ya3BvcnRsZXRiYXNlU3RhdGVQb3J0bGV0QmFzZUFjdGlvbi9vcmcuZXBvbGluZS5wb3J0YWwuYXBwbGljYXRpb25zLnJlZ2lzdGVycGx1cy5wb3J0bGV0LlJQQWN0aW9uU2VhcmNo www.epoline.org]<br /> <br /> == Referencer ==<br /> &lt;references/&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Cartime_Technologies_(Virksomhedsstart)&diff=733 2008-10-31T10:42:33Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Cartime Techonologies er vores største konkurrent, idet deres produkt [[P-Watch]] ligner vores produkt meget.<br /> <br /> == Kritik ==<br /> I april 2006 skrev Berlingske Tidende en artikel&lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;&gt;[http://www.berlingske.dk/article/20060402/bil/104020136/ Elektronisk P-vagt falder i søvn (Berlingske Tidende 2. april 2006)]&lt;/ref&gt; om kunder, der oplever problemer med [[P-Watch]]. Flere kunder har oplevet at parkeringsuret simpelthen er gået i stå. Ligeledes udtaler flere autoværksteder at de nægter at montere p-uret i kundernes biler. <br /> <br /> <br /> == Salgstal for Cartime Technologies ==<br /> <br /> 04-2006 - 70.000 solgte enheder &lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;/&gt;<br /> <br /> 09-2007 - 160.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.business.dk/article/20070912/techmobil/70911036/ Automatisk parkeringsskive vinder tyske forruder (Business.dk 12. september 2007)]&lt;/ref&gt;<br /> <br /> 04-2008 - 200.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.erhvervsbladet.dk/article/20080422/news02/704210005/ Elektronisk parkeringsur sætter kursen mod det tyske marked (Erhvervsbladet.dk d. 22. april 2008)]&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I dag - &gt; 200.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.gitte-haaning-hoej.dk/15620907 http://www.gitte-haaning-hoej.dk/]&lt;/ref&gt;<br /> == Referencer ==<br /> &lt;references/&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Cartime_Technologies_(Virksomhedsstart)&diff=732 2008-10-31T10:42:10Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Cartime Techonologies er vores største konkurrent, idet deres produkt [[P-Watch]] ligner vores produkt meget.<br /> <br /> == Kritik ==<br /> I april 2006 skrev Berlingske Tidende en artikel&lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;&gt;[http://www.berlingske.dk/article/20060402/bil/104020136/ Elektronisk P-vagt falder i søvn (Berlingske Tidende 2. april 2006)]&lt;/ref&gt; om kunder, der oplever problemer med [[P-Watch]]. Flere kunder har oplevet at parkeringsuret simpelthen er gået i stå. Ligeledes udtaler flere autoværksteder at de nægter at montere p-uret i kundernes biler. <br /> <br /> <br /> == Salgstal for Cartime Technologies ==<br /> <br /> 04-2006 - 70.000 solgte enheder &lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;/&gt;<br /> <br /> 09-2007 - 160.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.business.dk/article/20070912/techmobil/70911036/ Automatisk parkeringsskive vinder tyske forruder (Business.dk 12. september 2007)]&lt;/ref&gt;<br /> <br /> 04-2008 - 200.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.erhvervsbladet.dk/article/20080422/news02/704210005/ Elektronisk parkeringsur sætter kursen mod det tyske marked (Erhvervsbladet.dk d. 22. april 2008)]&lt;/ref&gt;<br /> I dag - &gt; 200.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.gitte-haaning-hoej.dk/15620907 http://www.gitte-haaning-hoej.dk/]&lt;/ref&gt;<br /> == Referencer ==<br /> &lt;references/&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Cartime_Technologies_(Virksomhedsstart)&diff=731 2008-10-31T10:38:07Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Cartime Techonologies er vores største konkurrent, idet deres produkt [[P-Watch]] ligner vores produkt meget.<br /> <br /> == Kritik ==<br /> I april 2006 skrev Berlingske Tidende en artikel&lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;&gt;[http://www.berlingske.dk/article/20060402/bil/104020136/ Elektronisk P-vagt falder i søvn (Berlingske Tidende 2. april 2006)]&lt;/ref&gt; om kunder, der oplever problemer med [[P-Watch]]. Flere kunder har oplevet at parkeringsuret simpelthen er gået i stå. Ligeledes udtaler flere autoværksteder at de nægter at montere p-uret i kundernes biler. <br /> <br /> <br /> == Salgstal for Cartime Technologies ==<br /> <br /> 04-2006 - 70.000 solgte enheder &lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;/&gt;<br /> <br /> 09-2007 - 160.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.business.dk/article/20070912/techmobil/70911036/ Automatisk parkeringsskive vinder tyske forruder (Business.dk 12. september 2007)]&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I dag - &gt; 200.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.gitte-haaning-hoej.dk/15620907 http://www.gitte-haaning-hoej.dk/]&lt;/ref&gt;<br /> == Referencer ==<br /> &lt;references/&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Cartime_Technologies_(Virksomhedsstart)&diff=730 2008-10-31T10:37:20Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Cartime Techonologies er vores største konkurrent, idet deres produkt [[P-Watch]] ligner vores produkt meget.<br /> <br /> == Kritik ==<br /> I april 2006 skrev Berlingske Tidende en artikel&lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;&gt;[http://www.berlingske.dk/article/20060402/bil/104020136/ Elektronisk P-vagt falder i søvn (Berlingske Tidende 2. april 2006)]&lt;/ref&gt; om kunder, der oplever problemer med [[P-Watch]]. Flere kunder har oplevet at parkeringsuret simpelthen er gået i stå. Ligeledes udtaler flere autoværksteder at de nægter at montere p-uret i kundernes biler. <br /> <br /> <br /> == Salgstal for Cartime Technologies ==<br /> <br /> 04-2006 - 70.000 solgte enheder &lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;/&gt;<br /> <br /> 09-2007 - 160.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.business.dk/article/20070912/techmobil/70911036/ Automatisk parkeringsskive vinder tyske forruder]&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I dag - &gt; 200.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.gitte-haaning-hoej.dk/15620907 http://www.gitte-haaning-hoej.dk/]&lt;/ref&gt;<br /> == Referencer ==<br /> &lt;references/&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Pris_(Virksomhedsstart)&diff=721 2008-10-31T09:59:21Z

<p>Michael: New page: http://www.gregm.dk/images/Pris.pdf</p> <hr /> <div>http://www.gregm.dk/images/Pris.pdf</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Cartime_Technologies_(Virksomhedsstart)&diff=718 2008-10-31T09:54:04Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Cartime Techonologies er vores største konkurrent, idet deres produkt [[P-Watch]] ligner vores produkt meget.<br /> <br /> == Kritik ==<br /> I april 2006 skrev Berlingske Tidende en artikel&lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;&gt;[http://www.berlingske.dk/article/20060402/bil/104020136/ Elektronisk P-vagt falder i søvn (Berlingske Tidende 2. april 2006)]&lt;/ref&gt; om kunder, der oplever problemer med [[P-Watch]]. Flere kunder har oplevet at parkeringsuret simpelthen er gået i stå. Ligeledes udtaler flere autoværksteder at de nægter at montere p-uret i kundernes biler. <br /> <br /> <br /> == Salgstal for Cartime Technologies ==<br /> <br /> 04-2006 - 70.000 solgte enheder &lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;/&gt;<br /> <br /> I dag - &gt; 200.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.gitte-haaning-hoej.dk/15620907 http://www.gitte-haaning-hoej.dk/]&lt;/ref&gt;<br /> == Referencer ==<br /> &lt;references/&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Cartime_Technologies_(Virksomhedsstart)&diff=717 2008-10-31T09:49:45Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Cartime Techonologies er vores største konkurrent, idet deres produkt [[P-Watch]] ligner vores produkt meget.<br /> <br /> == Kritik ==<br /> I april 2006 skrev Berlingske Tidende en artikel&lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;&gt;[http://www.berlingske.dk/article/20060402/bil/104020136/ Elektronisk P-vagt falder i søvn (Berlingske Tidende 2. april 2006)]&lt;/ref&gt; om kunder, der oplever problemer med [[P-Watch]]. Flere kunder har oplevet at parkeringsuret simpelthen er gået i stå. Ligeledes udtaler flere autoværksteder at de nægter at montere p-uret i kundernes biler. <br /> <br /> <br /> == Salgstal for Cartime Technologies ==<br /> <br /> 04-2006 - 70.000 solgte enheder &lt;ref name=&quot;berlingske020406&quot;/&gt;<br /> <br /> == Referencer ==<br /> &lt;references/&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Cartime_Technologies_(Virksomhedsstart)&diff=716 2008-10-31T09:42:34Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Cartime Techonologies er vores største konkurrent, idet deres produkt [P-Watch] ligner vores produkt meget.<br /> <br /> == Salgstal for Cartime Technologies ==<br /> <br /> 04-2006 - 70.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.berlingske.dk/article/20060402/bil/104020136/ Elektronisk P-vagt falder i søvn (Berlingske Tidende 2. april 2006)]&lt;/ref&gt;<br /> <br /> == Referencer ==<br /> &lt;references/&gt;<br /> <br /> [[Kategori:Virksomhedsstart]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Cartime_Technologies_(Virksomhedsstart)&diff=714 2008-10-31T09:39:29Z

<p>Michael: New page: Cartime Techonologies er vores største konkurrent, idet deres produkt [P-Watch] ligner vores produkt meget. == Salgstal for Cartime Technologies == 04-2006 - 70.000 solgte enheder &lt;ref&gt;...</p> <hr /> <div>Cartime Techonologies er vores største konkurrent, idet deres produkt [P-Watch] ligner vores produkt meget.<br /> <br /> == Salgstal for Cartime Technologies ==<br /> <br /> 04-2006 - 70.000 solgte enheder &lt;ref&gt;[http://www.berlingske.dk/article/20060402/bil/104020136/ Elektronisk P-vagt falder i søvn (Berlingske Tidende 2. april 2006)]&lt;/ref&gt;</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Markedsanalyse&diff=708 2008-10-31T09:14:42Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Markedsanalyse er en del af kurset 42435 Virksomhedsstart. Som en milepæl i kurset skal markedsanalysen være færdig i uge 43. Desværre er vi lidt bagud, hvad dette angår, men denne side bliver hurtigt udvidet, da vi er i fulde omdrejninger nu.<br /> <br /> == Michael Porter's model &lt;ref name=&quot;porter&quot;&gt;http://quickmba.com/strategy/porter.shtml&lt;/ref&gt; ==<br /> '''Leverandørens magt'''&lt;br/&gt;<br /> Produktion af p-skiven vil kræve en eller flere aftaler med leverandører af komponenten. Idet disse komponenter er nødvendige for produktionen, er vi afhængige af en sådan aftale. Dette giver i sig selv ikke leverandørerne fuldstændig magt til at sætte prisen som de vil. For at kunne beskrive dette, er vi nødt til at kigge på de komponenter p-skiven skal bruge. Det er da klart, at hvis enkelte komponenter er meget specifikke, og kun udbydes af få leverandører, har disse leverandører lige pludselig en hel del magt over produktionen, mens mere standardiserede komponenter, som kan købes hos rigtig mange leverandører ikke vil give leverandøren samme magt. <br /> <br /> For P-skivens vedkommende vil problemet sandsynligvis ikke være at, der skal benyttes meget specifikke komponenter: display, accelerometer, mikroprocessor, etc. må siges at være ret almindelige komponenter, som benyttes i mange enheder. Det vigtige i vores situation er at presse styk-prisen så langt ned som muligt, for at kunne få den størst mulige fortjeneste.<br /> <br /> '''Kundens magt'''&lt;br/&gt;<br /> Det er oplagt at kundegruppen får meget magt, hvis den er meget lille og ensartet. I en sådan situation, er man nødt til at rette sig meget ind efter gruppens behov, for på den måde at have en chance for at få solgt produktet. Omvendt har en stor og bred gruppe mindre magt, idet de adskiller sig fra hinanden og på den måde ikke har mulighed for at påvirke produktet. <br /> <br /> Vores idé er at lade en bilforhandler sælge p-skiven, for på den måde at komme ud til en stor gruppe, altså den almindelige bilist. Dette giver os således en stor og bred gruppe, hvilket på sin vis skulle give os den største magt. Til gengæld er det vigtigt at huske på, at vi skal have en aftale med en bilforhandler, hvilket således er en meget lille gruppe, som potentielt har stor indflydelse på produktet.<br /> <br /> '''Konkurrenter indenfor industrien'''&lt;br/&gt;<br /> Her er vi nødt til at kigge på, hvilke muligheder en kunde har for at anskaffe sig et tilsvarende produkt fra en anden virksomhed, dvs. en konkurrent. Her tænkes ikke på andre typer p-skiver, men helt specifikt på elektroniske, automatiske p-skiver. <br /> <br /> Følgende ting kan have indflydelse på, hvor meget rivalisering der foregår i industrien:<br /> * '''Antallet af virksomheder'''<br /> ** Her kender vi umiddelbart kun til [http://www.p-watch.com/ P-Watch].<br /> * '''Langsom vækst'''<br /> * '''Høj, fast pris'''<br /> ** Som nævnt vil en af vores udfordringer være at presse produktionsprisen i bund. Umiddelbart ser vi ikke nogle komponenter, som er usædvanligt dyre, hvis blot de købes i større antal af gangen. <br /> * '''Billigt at skifte'''<br /> <br /> '''Nye konkurrenter'''&lt;br/&gt;<br /> En industri, hvor det er nemt at tjene penge, vil hurtigt tiltrække nye virksomheder. Vi er derfor nødt til at kigge på hvordan man kan undgå dette, ved at kigge på hvordan man kan &quot;spærre&quot; for nye virksomheder. Dette kan for eksempel ske vha. patenter. Samtidig skal vi være opmærksomme på at der stadig kan komme nye virksomheder, hvorfor vi også skal have en handlingsplan parat, til at undgå at disse nye konkurrenter stjæler for stor en markedsandel.<br /> <br /> '''Erstatninger'''&lt;br/&gt;<br /> Eksistensen af produkter, der kan erstatte funktionaliteten af p-skiven, kan få kunder til at skifte fra vores p-skive, til et andet produkt. Ideen er at den automatiske p-skive skal erstatte den kendte manuelle p-skive, men man kunne forestille sig, at nogle kunder ville se det omvendt: At den manuelle p-skive kunne være en glimrende erstatning for den automatiske p-skive. Det kunne for eksempel skyldes usikkerhed omkring hvorvidt man kan stole på den automatiske p-skive.<br /> <br /> == &quot;Salgstale&quot; ==<br /> På markedet for elektroniske parkeringsure, er det umuligt at komme udenom Cartime Technologies og deres produktlinje, som går under navnet &quot;P-Watch&quot;. De har eksisteret i omkring 5 år og har efterhånden opnået hvad man roligt kan kalde for monopol på det marked.<br /> <br /> Vi vil med vores produkt forsøge at erobre en bid af dette marked, da vi mener at mulighederne langtfra er udtømt. Vores produkt differentierer sig på flere områder i forhold til P-Watch. F.eks. kræver vores p-ur ikke tilslutning til bilens tænding, hvilket betyder at produktet er lettere tilgængeligt for den almindelige forbruger idet bilen ikke skal på værksted for montering af p-uret. <br /> I stedet for strøm fra bilens batteri, indeholder vores p-ur et batteri, som oplades via et lille solcellepanel indbygget i selve p-uret. Der er desuden mulighed for at oplade batteriet via bilens cigarettænder, hvis f.eks. bilen står i parkeringshus/kælder, hvor solen ikke skinner og kan oplade batteriet.<br /> <br /> Vores mål er produkt lancering i en landsdækkende kæde for biltilbehør i Danmark. Der skal i markedsføringen primært lægges vægt på brugervenligheden i vores produkt til en konkurrencedygtig pris.<br /> <br /> Vi forestiller os at en produktionspris på produktet vil ligge omkring xx kr. <br /> <br /> <br /> <br /> == Estimeret produktionspris ==<br /> <br /> Accelerometer: 3.54$ [http://www.analog.com/en/mems-and-sensors/imems-accelerometers/products/index.html www.analog.com] <br /> <br /> Batteri: ~2$<br /> <br /> Mikro processor: 0.6$ [http://www.futurlec.com/ICAtmel.shtml www.futurlec.com]<br /> <br /> Solcelle: ~6$<br /> <br /> 2 displays: 0.64$ [http://news.thomasnet.com/fullstory/16601 Set her]<br /> <br /> 2 knapper: 0.56$ [http://www.sparkfun.com/commerce/product_info.php?products_id=97 sparkfun.com]<br /> <br /> I alt 13.34$. Må kunne gøres billigere!<br /> <br /> == Links ==<br /> * [http://www.econ.au.dk/fag/4075/e03/VESTAS%20-%20kap%204%20-%20anden%20halvdel.pdf Eksempel på en Porter's Five Forces analyse]<br /> <br /> == Forhandlere af biltilbehør ==<br /> * T-Hansen - thansen@thansen.dk<br /> * BilXperten - info@b-group.dk<br /> <br /> == Referencer ==<br /> &lt;references/&gt;</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Markedsanalyse&diff=707 2008-10-31T08:47:41Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Markedsanalyse er en del af kurset 42435 Virksomhedsstart. Som en milepæl i kurset skal markedsanalysen være færdig i uge 43. Desværre er vi lidt bagud, hvad dette angår, men denne side bliver hurtigt udvidet, da vi er i fulde omdrejninger nu.<br /> <br /> == Michael Porter's model &lt;ref name=&quot;porter&quot;&gt;http://quickmba.com/strategy/porter.shtml&lt;/ref&gt; ==<br /> '''Leverandørens magt'''&lt;br/&gt;<br /> Produktion af p-skiven vil kræve en eller flere aftaler med leverandører af komponenten. Idet disse komponenter er nødvendige for produktionen, er vi afhængige af en sådan aftale. Dette giver i sig selv ikke leverandørerne fuldstændig magt til at sætte prisen som de vil. For at kunne beskrive dette, er vi nødt til at kigge på de komponenter p-skiven skal bruge. Det er da klart, at hvis enkelte komponenter er meget specifikke, og kun udbydes af få leverandører, har disse leverandører lige pludselig en hel del magt over produktionen, mens mere standardiserede komponenter, som kan købes hos rigtig mange leverandører ikke vil give leverandøren samme magt. <br /> <br /> For P-skivens vedkommende vil problemet sandsynligvis ikke være at, der skal benyttes meget specifikke komponenter: display, accelerometer, mikroprocessor, etc. må siges at være ret almindelige komponenter, som benyttes i mange enheder. Det vigtige i vores situation er at presse styk-prisen så langt ned som muligt, for at kunne få den størst mulige fortjeneste.<br /> <br /> '''Kundens magt'''&lt;br/&gt;<br /> Det er oplagt at kundegruppen får meget magt, hvis den er meget lille og ensartet. I en sådan situation, er man nødt til at rette sig meget ind efter gruppens behov, for på den måde at have en chance for at få solgt produktet. Omvendt har en stor og bred gruppe mindre magt, idet de adskiller sig fra hinanden og på den måde ikke har mulighed for at påvirke produktet. <br /> <br /> Vores idé er at lade en bilforhandler sælge p-skiven, for på den måde at komme ud til en stor gruppe, altså den almindelige bilist. Dette giver os således en stor og bred gruppe, hvilket på sin vis skulle give os den største magt. Til gengæld er det vigtigt at huske på, at vi skal have en aftale med en bilforhandler, hvilket således er en meget lille gruppe, som potentielt har stor indflydelse på produktet.<br /> <br /> '''Konkurrenter indenfor industrien'''&lt;br/&gt;<br /> Her er vi nødt til at kigge på, hvilke muligheder en kunde har for at anskaffe sig et tilsvarende produkt fra en anden virksomhed, dvs. en konkurrent. Her tænkes ikke på andre typer p-skiver, men helt specifikt på elektroniske, automatiske p-skiver. <br /> <br /> Følgende ting kan have indflydelse på, hvor meget rivalisering der foregår i industrien:<br /> * '''Antallet af virksomheder'''<br /> ** Her kender vi umiddelbart kun til [http://www.p-watch.com/ P-Watch].<br /> * '''Langsom vækst'''<br /> * '''Høj, fast pris'''<br /> ** Som nævnt vil en af vores udfordringer være at presse produktionsprisen i bund. Umiddelbart ser vi ikke nogle komponenter, som er usædvanligt dyre, hvis blot de købes i større antal af gangen. <br /> * '''Billigt at skifte'''<br /> <br /> '''Nye konkurrenter'''&lt;br/&gt;<br /> En industri, hvor det er nemt at tjene penge, vil hurtigt tiltrække nye virksomheder. Vi er derfor nødt til at kigge på hvordan man kan undgå dette, ved at kigge på hvordan man kan &quot;spærre&quot; for nye virksomheder. Dette kan for eksempel ske vha. patenter. Samtidig skal vi være opmærksomme på at der stadig kan komme nye virksomheder, hvorfor vi også skal have en handlingsplan parat, til at undgå at disse nye konkurrenter stjæler for stor en markedsandel.<br /> <br /> '''Erstatninger'''&lt;br/&gt;<br /> Eksistensen af produkter, der kan erstatte funktionaliteten af p-skiven, kan få kunder til at skifte fra vores p-skive, til et andet produkt. Ideen er at den automatiske p-skive skal erstatte den kendte manuelle p-skive, men man kunne forestille sig, at nogle kunder ville se det omvendt: At den manuelle p-skive kunne være en glimrende erstatning for den automatiske p-skive. Det kunne for eksempel skyldes usikkerhed omkring hvorvidt man kan stole på den automatiske p-skive.<br /> <br /> == &quot;Salgstale&quot; ==<br /> På markedet for elektroniske parkeringsure, er det umuligt at komme udenom Cartime Technologies og deres produktlinje, som går under navnet &quot;P-Watch&quot;. De har eksisteret i omkring 5 år og har efterhånden opnået hvad man roligt kan kalde for monopol på det marked.<br /> <br /> Vi vil med vores produkt forsøge at erobre en bid af dette marked, da vi mener at mulighederne langtfra er udtømt. Vores produkt differentierer sig på flere områder i forhold til P-Watch. F.eks. kræver vores p-ur ikke tilslutning til bilens tænding, hvilket betyder at produktet er lettere tilgængeligt for den almindelige forbruger idet bilen ikke skal på værksted for montering af p-uret. <br /> I stedet for strøm fra bilens batteri, indeholder vores p-ur et batteri, som oplades via et lille solcellepanel indbygget i selve p-uret. Der er desuden mulighed for at oplade batteriet via bilens cigarettænder, hvis f.eks. bilen står i parkeringshus/kælder, hvor solen ikke skinner og kan oplade batteriet.<br /> <br /> Vores mål er produkt lancering i en landsdækkende kæde for biltilbehør i Danmark. Der skal i markedsføringen primært lægges vægt på brugervenligheden i vores produkt til en konkurrencedygtig pris.<br /> <br /> Vi forestiller os at en produktionspris på produktet vil ligge omkring xx kr. <br /> <br /> <br /> <br /> == Estimeret produktionspris ==<br /> <br /> Accelerometer: 3.54$ [http://www.analog.com/en/mems-and-sensors/imems-accelerometers/products/index.html www.analog.com] <br /> <br /> Batteri: ~2$<br /> <br /> Mikro processor: 0.6$ [http://www.futurlec.com/ICAtmel.shtml www.futurlec.com]<br /> <br /> Solcelle: ~6$<br /> <br /> 2 displays: 0.64$ [http://news.thomasnet.com/fullstory/16601 Set her]<br /> <br /> 2 knapper: 0.56$ [http://www.sparkfun.com/commerce/product_info.php?products_id=97 sparkfun.com]<br /> <br /> I alt 13.34$. Må kunne gøres billigere!<br /> <br /> == Links ==<br /> * [http://www.econ.au.dk/fag/4075/e03/VESTAS%20-%20kap%204%20-%20anden%20halvdel.pdf Eksempel på en Porter's Five Forces analyse]<br /> <br /> == Referencer ==<br /> &lt;references/&gt;</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Ipkg&diff=693 2008-10-24T14:08:51Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>ipkg bruges til at installere programmer på bl.a. Synology DiskStation, Qnap TurboStation og diverse routere med linux.<br /> <br /> == Installation af ipkg på Synology DiskStation ==<br /> Se hvordan ipkg installeres på [http://www.synology.com/wiki/index.php/Overview_on_modifying_the_Synology_Server%2C_bootstrap%2C_ipkg_etc#Installing_compiled.2Fbinary_programs_using_ipkg Synology WIKI]<br /> <br /> == Installation af ipkg på Qnap TurboStation ==<br /> Se hvordan ipkg installeres på [http://wiki.qnap.com/wiki/Install_Optware_IPKG Qnap WIKI]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=GPG&diff=687 2008-10-08T07:23:17Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Dette er en lille vejledning til Gnu PG.<br /> <br /> == Generelle kommandoer ==<br /> * Vis alle nøgler denne bruger har installeret<br /> &lt;pre&gt;gpg --list-keys&lt;/pre&gt;<br /> <br /> * Generer ny nøgle<br /> &lt;pre&gt;gpg --gen-key&lt;/pre&gt;<br /> <br /> * Exporter nøgle<br /> &lt;pre&gt;gpg --export Bruger &gt; filnavn.key&lt;/pre&gt;<br /> <br /> * Importer nøgle<br /> &lt;pre&gt;gpg --import filnavn.key&lt;/pre&gt;<br /> <br /> == Kryptering og dekryptering ==<br /> * Krypter fil<br /> &lt;pre&gt;gpg -e fil&lt;/pre&gt;<br /> (Herefter beder GPG dig indtaste de brugere der skal kunne læse den - kan også angives med -r Bruger)<br /> <br /> * Dekrypter fil, som er krypteret så du kan dekryptere den (-r Dit navn)<br /> &lt;pre&gt;gpg -d fil&lt;/pre&gt;<br /> (Herefter skal du indtaste dit password)<br /> <br /> == Verificering ==<br /> * Opret signatur<br /> &lt;pre&gt;gpg -s fil&lt;/pre&gt;<br /> <br /> * Verificer signatur<br /> &lt;pre&gt;gpg --verify fil&lt;/pre&gt;<br /> <br /> == Signér nøgle ==<br /> &lt;pre&gt;gpg --edit-key Navn&lt;/pre&gt;<br /> Der kommer en kommandolinie. Skriv <br /> &lt;pre&gt;sign&lt;/pre&gt;<br /> Nøglen er nu signeret. For at lukke skriv<br /> &lt;pre&gt;quit&lt;/pre&gt;<br /> <br /> == Valg af krypteringsalgoritme og nøglestørrelse ==<br /> <br /> Se side 66 i [http://csrc.nist.gov/publications/nistpubs/800-57/SP800-57-Part1.pdf Recommendation for Key Management]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=GPG&diff=684 2008-10-08T06:46:59Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Dette er en lille vejledning til Gnu PG.<br /> <br /> == Generelle kommandoer ==<br /> * Vis alle nøgler denne bruger har installeret<br /> &lt;pre&gt;gpg --list-keys&lt;/pre&gt;<br /> <br /> * Generer ny nøgle<br /> &lt;pre&gt;gpg --gen-key&lt;/pre&gt;<br /> <br /> * Exporter nøgle<br /> &lt;pre&gt;gpg --export Bruger &gt; filnavn.key&lt;/pre&gt;<br /> <br /> * Importer nøgle<br /> &lt;pre&gt;gpg --import filnavn.key&lt;/pre&gt;<br /> <br /> == Kryptering og dekryptering ==<br /> * Krypter fil<br /> &lt;pre&gt;gpg -e fil&lt;/pre&gt;<br /> (Herefter beder GPG dig indtaste de brugere der skal kunne læse den - kan også angives med -r Bruger)<br /> <br /> * Dekrypter fil, som er krypteret så du kan dekryptere den (-r Dit navn)<br /> &lt;pre&gt;gpg -d fil&lt;/pre&gt;<br /> (Herefter skal du indtaste dit password)<br /> <br /> == Verificering ==<br /> * Opret signatur<br /> &lt;pre&gt;gpg -s fil&lt;/pre&gt;<br /> <br /> * Verificer signatur<br /> &lt;pre&gt;gpg --verify fil&lt;/pre&gt;<br /> <br /> == Valg af krypteringsalgoritme og nøglestørrelse ==<br /> <br /> Se side 66 i [http://csrc.nist.gov/publications/nistpubs/800-57/SP800-57-Part1.pdf Recommendation for Key Management]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=02249_Assignment_Project&diff=683 2008-10-07T09:28:59Z

<p>Michael: New page: === b) Determine whether the answer for test02.CPC is YES or NO === Svaret er YES, løsning er: &lt;code&gt; m,c,#,m,c &lt;br&gt; &lt;nowiki&gt;#&lt;/nowiki&gt;,p,#,c,p &lt;br&gt; f,#,a,#,m &lt;br&gt; u,f,#,#,a &lt;br&gt; a,a,m,...</p> <hr /> <div>=== b) Determine whether the answer for test02.CPC is YES or NO ===<br /> <br /> Svaret er YES, løsning er:<br /> <br /> &lt;code&gt;<br /> m,c,#,m,c &lt;br&gt;<br /> &lt;nowiki&gt;#&lt;/nowiki&gt;,p,#,c,p &lt;br&gt;<br /> f,#,a,#,m &lt;br&gt;<br /> u,f,#,#,a &lt;br&gt;<br /> a,a,m,u,a<br /> &lt;/code&gt;</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Five-liner_(Virksomhedsstart)&diff=682 2008-10-03T13:31:04Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Five-liner er obligatorisk og skal afleveres til johe@ipl.dtu.dk senest d. 10. oktober 2008.<br /> <br /> == Indhold ==<br /> <br /> * Background<br /> ** A ''parking disc'' that is automatically and electronically set to the current time, when the car is parked.<br /> * Pain<br /> ** Many parking lots allow you to park your car for a limited amount of time. To indicate when you got there, the parking disc must be set. This is easily forgotten, and will often result in a parking ticket.<br /> * Value proposition<br /> ** You will always be sure that the parking disc is set to the correct time, when the car is parked.<br /> * Jury<br /> ** Drivers in general, car manufacturers, car dealers</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Ideer_(Virksomhedsstart)&diff=674 2008-09-19T13:58:57Z

<p>Michael: New page: === Ideer === * P-skive * Transportsystem i vakuum * Persongenkendelse på billeder * Tilbudugen.dk -&gt; madpriser * Sodavandskøler til cigarettænder i bilen * Intelligent hjem (ældreple...</p> <hr /> <div>=== Ideer ===<br /> <br /> * P-skive<br /> * Transportsystem i vakuum<br /> * Persongenkendelse på billeder<br /> * Tilbudugen.dk -&gt; madpriser<br /> * Sodavandskøler til cigarettænder i bilen<br /> * Intelligent hjem (ældrepleje)<br /> * Ældrevenligt operativsystem<br /> * Kolde sko<br /> * Aircondition i sædet</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Afslutningsplan_(Sun_SPOT)&diff=664 2008-06-19T12:16:30Z

<p>Michael: /* Uge 2 */</p> <hr /> <div>En plan over slutfasen i Sun SPOT projektet. ''Udkast'' skal forstås som at det er næsten færdigt og klar til aflevering.<br /> <br /> == Fordeling og sider ==<br /> * Generelt<br /> *# Rapport layout (David &amp; Michael men mest David)<br /> * Indledning, 1 side - fælles<br /> * Baggrund, alle afsnit, 4-6 sider - David<br /> * Analyse, undtagen bevægelse, 5-6 sider - Michael<br /> *# Bevægelse, 1-2 sider - David<br /> * Kravspecifikation<br /> *# Overordnede krav, 1 side - David<br /> *# Fælles specifikation, 1 side - Michael<br /> *# Sun SPOT, 1 side - Michael<br /> *# Basisstation, 1 side - Michael<br /> *# Miljøer, 1 side - Michael<br /> *# Afgrænsning og valg, 2 sider - David<br /> * Design<br /> *# Netværksprotokol samt beskrivelse, 3 sider - Michael<br /> *# Basisstation<br /> *## Model<br /> *##* Netværksrepræsentation - David<br /> *##* Netværkskommunikation - David (eventuelt Michael på kommandoer hvis han har lyst/tid)<br /> *##* Netværksrouting - David<br /> *## View og control, sider ikke afgjort - Michael<br /> *# Sun SPOT - Michael<br /> *# Algoritmer<br /> *## Graf algoritmer - David<br /> *## Datastrukturer - David<br /> * Implementering<br /> *# Basisstation<br /> *## Model - David<br /> *## View og control - Michael<br /> *# Sun SPOT - Michael<br /> * Test - fælles<br /> * Diskussion - fælles men mest David<br /> * Konklusion - fælles<br /> * Appendiks, laves hen ad vejen<br /> <br /> == Uge 0 ==<br /> === 5/6 - 2008 ===<br /> * Lave ugeplan og disposition.<br /> * Smårettelser til program.<br /> <br /> == Uge 1 ==<br /> === Mandag d. 9.===<br /> * Rapport<br /> ** Baggrund udkast færdig<br /> ** Analyse udkast færdig<br /> ** Rapport layout udkast<br /> * Program<br /> ** Ingen store implementeringer men rettelse af kritiske småfejl, hvis de opstår eller man kommer i tanke om noget.<br /> <br /> Dagens program:<br /> # Indtil middag<br /> #* Læse hinandens afsnit<br /> #* Rose hinandens afsnit<br /> #* Rette afsnit<br /> #* Drikke MEGET kaffe<br /> # Efter middag<br /> #* Udføre manglende tests og indsamle data. Dette inkluderer:<br /> #** Bevægelsesanalyse afvigelser<br /> #** Testopstillinger til sensornetværket.<br /> <br /> === Onsdag d. 11. ===<br /> * I bio kl. 18.45. I forbindelse med dette kan det være, at vi skal mødes tidligere på dagen, hvis der er nogle problemer eller tvivlsspørgsmål, vi skal have diskuteret, som ikke kan klares over messenger. Ellers mødes vi bare i bio.<br /> <br /> === Torsdag d. 12. ===<br /> * Rapport<br /> ** Kravspecifikation udkast færdig<br /> * Program<br /> ** Intet umiddelbart<br /> <br /> == Uge 2 ==<br /> <br /> === Mandag d. 16. ===<br /> * Design helt færdig som minimum<br /> * Implementering påbegyndt forhåbentlig<br /> <br /> Dagens program:<br /> * Mødes og diskutere status, 2-3 timer.<br /> <br /> === Onsdag d. 18. ===<br /> * Implementering færdig som minimum<br /> * Test godt undervejs og skrives færdig i løbet af aftenen/natten<br /> * Diskussion godt undervejs og skrives færdig i løbet af aftenen/natten<br /> <br /> == Uge 3 ==<br /> <br /> === Mandag d. 23. ===<br /> * Programflow afsnit og sekvensdiagrammer over relevante forløb. (David)<br /> * Vedlagt alle grafer over signal styrke forsøg (Michael)<br /> * UML klassediagram over modellen. Evt. omskrivning af tilhørende desingafsnit (David)<br /> * Implementering<br /> *# Fælles afsnit om nabofinder og pakkemodtager (Michael)<br /> *# Model afsnit til basisstationen (David)<br /> * Guide til opsætning af Eclipse (Michael)<br /> * Brugervejledning (både basisstation og SSPOT) (Michael)<br /> * Rapport layout opsætning (David)<br /> * Henvisninger (bibtex) (fælles)<br /> * Gennemlæsning, gennemlæsning, gennemlæsning!!<br /> <br /> Dagens program:<br /> * Hele dagen afsættes til test af vores system og skrivning om test<br /> * Derudover skal der foretages accelerometer tests med vores accelerometer program.<br /> <br /> === Tirsdag d. 24. ===<br /> * Indledning<br /> * Konklusion<br /> <br /> === Ikke programsat ===<br /> * Diskussion<br /> * Forord<br /> * Resume og Summary<br /> <br /> == HUSK ==<br /> * Dokumentation af koden (javadoc)<br /> * Guide til opsætning af Eclipse<br /> * Brugervejledning generelt<br /> <br /> [[Category:Sun SPOT]]<br /> [[Category:Rapport (Sun SPOT)]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Afslutningsplan_(Sun_SPOT)&diff=663 2008-06-19T12:16:01Z

<p>Michael: /* Uge 2 */</p> <hr /> <div>En plan over slutfasen i Sun SPOT projektet. ''Udkast'' skal forstås som at det er næsten færdigt og klar til aflevering.<br /> <br /> == Fordeling og sider ==<br /> * Generelt<br /> *# Rapport layout (David &amp; Michael men mest David)<br /> * Indledning, 1 side - fælles<br /> * Baggrund, alle afsnit, 4-6 sider - David<br /> * Analyse, undtagen bevægelse, 5-6 sider - Michael<br /> *# Bevægelse, 1-2 sider - David<br /> * Kravspecifikation<br /> *# Overordnede krav, 1 side - David<br /> *# Fælles specifikation, 1 side - Michael<br /> *# Sun SPOT, 1 side - Michael<br /> *# Basisstation, 1 side - Michael<br /> *# Miljøer, 1 side - Michael<br /> *# Afgrænsning og valg, 2 sider - David<br /> * Design<br /> *# Netværksprotokol samt beskrivelse, 3 sider - Michael<br /> *# Basisstation<br /> *## Model<br /> *##* Netværksrepræsentation - David<br /> *##* Netværkskommunikation - David (eventuelt Michael på kommandoer hvis han har lyst/tid)<br /> *##* Netværksrouting - David<br /> *## View og control, sider ikke afgjort - Michael<br /> *# Sun SPOT - Michael<br /> *# Algoritmer<br /> *## Graf algoritmer - David<br /> *## Datastrukturer - David<br /> * Implementering<br /> *# Basisstation<br /> *## Model - David<br /> *## View og control - Michael<br /> *# Sun SPOT - Michael<br /> * Test - fælles<br /> * Diskussion - fælles men mest David<br /> * Konklusion - fælles<br /> * Appendiks, laves hen ad vejen<br /> <br /> == Uge 0 ==<br /> === 5/6 - 2008 ===<br /> * Lave ugeplan og disposition.<br /> * Smårettelser til program.<br /> <br /> == Uge 1 ==<br /> === Mandag d. 9.===<br /> * Rapport<br /> ** Baggrund udkast færdig<br /> ** Analyse udkast færdig<br /> ** Rapport layout udkast<br /> * Program<br /> ** Ingen store implementeringer men rettelse af kritiske småfejl, hvis de opstår eller man kommer i tanke om noget.<br /> <br /> Dagens program:<br /> # Indtil middag<br /> #* Læse hinandens afsnit<br /> #* Rose hinandens afsnit<br /> #* Rette afsnit<br /> #* Drikke MEGET kaffe<br /> # Efter middag<br /> #* Udføre manglende tests og indsamle data. Dette inkluderer:<br /> #** Bevægelsesanalyse afvigelser<br /> #** Testopstillinger til sensornetværket.<br /> <br /> === Onsdag d. 11. ===<br /> * I bio kl. 18.45. I forbindelse med dette kan det være, at vi skal mødes tidligere på dagen, hvis der er nogle problemer eller tvivlsspørgsmål, vi skal have diskuteret, som ikke kan klares over messenger. Ellers mødes vi bare i bio.<br /> <br /> === Torsdag d. 12. ===<br /> * Rapport<br /> ** Kravspecifikation udkast færdig<br /> * Program<br /> ** Intet umiddelbart<br /> <br /> == Uge 2 ==<br /> <br /> === Mandag d. 16. ===<br /> * Design helt færdig som minimum<br /> * Implementering påbegyndt forhåbentlig<br /> <br /> Dagens program:<br /> * Mødes og diskutere status, 2-3 timer.<br /> <br /> === Onsdag d. 18. ===<br /> * Implementering færdig som minimum<br /> * Test godt undervejs og skrives færdig i løbet af aftenen/natten<br /> * Diskussion godt undervejs og skrives færdig i løbet af aftenen/natten<br /> <br /> === Mandag d. 23. ===<br /> * Programflow afsnit og sekvensdiagrammer over relevante forløb. (David)<br /> * Vedlagt alle grafer over signal styrke forsøg (Michael)<br /> * UML klassediagram over modellen. Evt. omskrivning af tilhørende desingafsnit (David)<br /> * Implementering<br /> *# Fælles afsnit om nabofinder og pakkemodtager (Michael)<br /> *# Model afsnit til basisstationen (David)<br /> * Guide til opsætning af Eclipse (Michael)<br /> * Brugervejledning (både basisstation og SSPOT) (Michael)<br /> * Rapport layout opsætning (David)<br /> * Henvisninger (bibtex) (fælles)<br /> * Gennemlæsning, gennemlæsning, gennemlæsning!!<br /> <br /> Dagens program:<br /> * Hele dagen afsættes til test af vores system og skrivning om test<br /> * Derudover skal der foretages accelerometer tests med vores accelerometer program.<br /> <br /> === Tirsdag d. 24. ===<br /> * Indledning<br /> * Konklusion<br /> <br /> === Ikke programsat ===<br /> * Diskussion<br /> * Forord<br /> * Resume og Summary<br /> <br /> == HUSK ==<br /> * Dokumentation af koden (javadoc)<br /> * Guide til opsætning af Eclipse<br /> * Brugervejledning generelt<br /> <br /> [[Category:Sun SPOT]]<br /> [[Category:Rapport (Sun SPOT)]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=RFC_(Sun_SPOT)&diff=656 2008-06-11T14:54:57Z

<p>Michael: /* Rapport */</p> <hr /> <div>RFC står for ''Request For Comments'' og er den gængse metode til at beskrivelse internet protokoller og teknologier. F.eks. [http://tools.ietf.org/html/rfc3561 AODV].<br /> <br /> Denne artikel er spørgsmål, som vi skal huske at drøfte.<br /> <br /> == Rapport ==<br /> === Baggrund ===<br /> # Vi har skrevet, at netværkslagene for Sun SPOT'en skal beskrives under analysen. Men burde den slags konkrete ting ikke være under baggrund, hvor vi beskriver teknologien bag Sun SPOTs? Eller skal API beskrivelser generelt være i analysen?<br /> #* Det skal stå i analyse afsnittet som det gør nu, da det omhandler en konkret undersøgelse af Sun SPOT'ens API.<br /> # Sektionen omkring AODV er næsten afskrivning fra det papir, som Hans Henrik har udleveret til os. Er det ok, eller skal vi droppe at gå i detaljer med det?<br /> #* Afventer svar fra Hans Henrik efter mødet den 12. juni<br /> <br /> === Kravsspecifikation ===<br /> # Hvornår køres routing algoritmerne? (Afsnit omkring basisstationen)<br /> <br /> === Design ===<br /> # Jeg synes ikke, design pattern skal have et selvstændigt afsnit. Det virker unaturligt ved nærmere eftertanke. I stedet skal vi indføre design patterns de relevante steder.<br /> #* Forslag vedtaget. Det bliver skrevet ind de steder, det er relevant i design- og implementeringsfasen<br /> <br /> === Uden afsnit ===<br /> # Hvor skal ''netværk'' defineres, og skal det overhovedet gøres?<br /> #* I indledningen<br /> # Hvor skal vi beskrive et netværk som en graf, en rute som en sti og en mængde af ruter som et træ?<br /> #* I design afsnittet der hvor vi har skrevet, det skal beskrives.<br /> # Må jeg godt gå i seng nu?<br /> #* Ja<br /> #* Ved diskussion af problemstillingen, er der opnået en vis uenighed...<br /> <br /> [[Category:Sun SPOT]]<br /> [[Category:Rapport (Sun SPOT)]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Afslutningsplan_(Sun_SPOT)&diff=648 2008-06-09T11:36:13Z

<p>Michael: /* HUSK */</p> <hr /> <div>En plan over slutfasen i Sun SPOT projektet. ''Udkast'' skal forstås som at det er næsten færdigt og klar til aflevering.<br /> <br /> == Fordeling og sider ==<br /> * Generelt<br /> *# Rapport layout (David &amp; Michael men mest David)<br /> * Indledning, 1 side - fælles<br /> * Baggrund, alle afsnit, 4-6 sider - David<br /> * Analyse, undtagen bevægelse, 5-6 sider - Michael<br /> *# Bevægelse, 1-2 sider - David<br /> * Kravspecifikation<br /> *# Overordnede krav, 1 side - David<br /> *# Fælles specifikation, 1 side - Michael<br /> *# Sun SPOT, 1 side - Michael<br /> *# Basisstation, 1 side - Michael<br /> *# Miljøer, 1 side - Michael<br /> *# Afgrænsning og valg, 2 sider - David<br /> * Design<br /> *# Design patterns, halv side - David<br /> *# Netværksprotokol samt beskrivelse, 3 sider - '''Ikke tildelt'''<br /> *# Netværksrouting, 1 side - '''ikke tildelt'''<br /> *# Basisstation<br /> *## Model<br /> *##* Netværksrepræsentation - David<br /> *##* Netværkskommunikation - David (eventuelt Michael på kommandoer hvis han har lyst/tid)<br /> *##* Netværksrouting - David<br /> *## View og control, sider ikke afgjort - Michael<br /> *# Sun SPOT - Michael<br /> *# Algoritmer<br /> *## Graf algoritmer - David<br /> *## Datastrukturer - '''ikke tildelt'''<br /> * Implementering<br /> *# Basisstation<br /> *## Model - David<br /> *## View og control - Michael<br /> *# Sun SPOT - Michael<br /> * Test - fælles<br /> * Diskussion - fælles men mest David<br /> * Konklusion - fælles<br /> * Appendiks, laves hen ad vejen<br /> <br /> == Uge 0 ==<br /> === 5/6 - 2008 ===<br /> * Lave ugeplan og disposition.<br /> * Smårettelser til program.<br /> <br /> == Uge 1 ==<br /> === Mandag d. 9.===<br /> * Rapport<br /> ** Baggrund udkast færdig<br /> ** Analyse udkast færdig<br /> ** Rapport layout udkast<br /> * Program<br /> ** Ingen store implementeringer men rettelse af kritiske småfejl, hvis de opstår eller man kommer i tanke om noget.<br /> <br /> Dagens program:<br /> # Indtil middag<br /> #* Læse hinandens afsnit<br /> #* Rose hinandens afsnit<br /> #* Rette afsnit<br /> #* Drikke MEGET kaffe<br /> # Efter middag<br /> #* Udføre manglende tests og indsamle data. Dette inkluderer:<br /> #** Bevægelsesanalyse afvigelser<br /> #** Testopstillinger til sensornetværket.<br /> <br /> === Onsdag d. 11. ===<br /> * I bio kl. 18.45. I forbindelse med dette kan det være, at vi skal mødes tidligere på dagen, hvis der er nogle problemer eller tvivlsspørgsmål, vi skal have diskuteret, som ikke kan klares over messenger. Ellers mødes vi bare i bio.<br /> <br /> === Torsdag d. 12. ===<br /> * Rapport<br /> ** Kravspecifikation udkast færdig<br /> * Program<br /> ** Intet umiddelbart<br /> <br /> == Uge 2 ==<br /> <br /> === Torsdag d. 19. ===<br /> * Samlet rapport udkast er færdig på nær indledning og konklusion. Den næste uge byder på rapport rettelser.<br /> <br /> = HUSK =<br /> Dokumentation af koden (javadoc)<br /> == 3.2.1.1 Bestemmelse af radiostyrke mellem to Sun SPOTs ==<br /> # Skriv om at vi ikke har opnået radiostyrker kraftigere end ca. 20<br /> # Skriv om opløsningen. En rækkevidde på 500 cm, giver en teoretisk opløsning på ca. 5 cm<br /> <br /> [[Category:Sun SPOT]]<br /> [[Category:Rapport (Sun SPOT)]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=M%C3%B8der_(Sun_SPOT)&diff=647 2008-06-09T11:10:13Z

<p>Michael: /* 12. juni 2008 */</p> <hr /> <div>Der er fast mødetidspunkt torsdag kl. 13.00 på PAF's kontor.<br /> <br /> == 14. februar 2008 ==<br /> '''Dagsorden'''<br /> # Berette om onsdagens arbejde med radiostyrke<br /> # Diskutere fremtidsmuligheder omkring afstandsmåling <br /> # Vise pinballprogram og snakke yderligere forslag til åbent hus<br /> <br /> == 12. juni 2008 == <br /> '''Spørgsmål'''<br /> # Billede af dør til åbent hus som illustration af forsøgsopstilling vedlagt i rapporten?<br /> # EBNF som del af rapporten eller bilag? (Medbring evt. udskrift til mødet)<br /> # Routing oversættes til ruteplanlægning?<br /> # Løsningen med variabler og funktioner på SPOTs, har det en fin betegnelse? (genetisk)<br /> # Forord, anerkendelse, resúme/referat i starten af rapport?<br /> # Har radiobølgelængden indflydelse på hvilken vinkel mellem to SPOTs er bedst for optimal modtagelse.<br /> [[Category:Sun SPOT]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Afslutningsplan_(Sun_SPOT)&diff=641 2008-06-05T16:02:33Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>En plan over slutfasen i Sun SPOT projektet. ''Udkast'' skal forstås som at det er næsten færdigt og klar til aflevering.<br /> <br /> == Fordeling og sider ==<br /> * Generelt<br /> *# Rapport layout (David &amp; Michael men mest David)<br /> * Indledning, 1 side - fælles<br /> * Baggrund, alle afsnit, 4-6 sider - David<br /> * Analyse, undtagen bevægelse, 5-6 sider - Michael<br /> *# Bevægelse, 1-2 sider - David<br /> * Kravspecifikation<br /> *# Overordnede krav, 1 side - David<br /> *# Fælles specifikation, 1 side - Michael<br /> *# Sun SPOT, 1 side - Michael<br /> *# Basisstation, 1 side - Michael<br /> *# Miljøer, 1 side - Michael<br /> *# Afgrænsning og valg, 2 sider - David<br /> * Design<br /> *# Design patterns, halv side - David<br /> *# Netværksprotokol samt beskrivelse, 3 sider - '''Ikke tildelt'''<br /> *# Netværksrouting, 1 side - '''ikke tildelt'''<br /> *# Basisstation<br /> *## Model<br /> *##* Netværksrepræsentation - David<br /> *##* Netværkskommunikation - David (eventuelt Michael på kommandoer hvis han har lyst/tid)<br /> *##* Netværksrouting - David<br /> *## View og control, sider ikke afgjort - Michael<br /> *# Sun SPOT - Michael<br /> *# Algoritmer<br /> *## Graf algoritmer - David<br /> *## Datastrukturer - '''ikke tildelt'''<br /> * Implementering<br /> *# Basisstation<br /> *## Model - David<br /> *## View og control - Michael<br /> *# Sun SPOT - Michael<br /> * Test - fælles<br /> * Diskussion - fælles men mest David<br /> * Konklusion - fælles<br /> * Appendiks, laves hen ad vejen<br /> <br /> == Uge 0 ==<br /> === 5/6 - 2008 ===<br /> * Lave ugeplan og disposition.<br /> * Smårettelser til program.<br /> <br /> == Uge 1 ==<br /> === Mandag d. 9.===<br /> * Rapport<br /> ** Baggrund udkast færdig<br /> ** Analyse udkast færdig<br /> ** Rapport layout udkast<br /> * Program<br /> ** Ingen store implementeringer men rettelse af kritiske småfejl, hvis de opstår eller man kommer i tanke om noget.<br /> <br /> Dagens program:<br /> # Indtil middag<br /> #* Læse hinandens afsnit<br /> #* Rose hinandens afsnit<br /> #* Rette afsnit<br /> #* Drikke MEGET kaffe<br /> # Efter middag<br /> #* Udføre manglende tests og indsamle data. Dette inkluderer:<br /> #** Bevægelsesanalyse afvigelser<br /> #** Testopstillinger til sensornetværket.<br /> <br /> === Onsdag d. 11. ===<br /> * I bio kl. 18.45. I forbindelse med dette kan det være, at vi skal mødes tidligere på dagen, hvis der er nogle problemer eller tvivlsspørgsmål, vi skal have diskuteret, som ikke kan klares over messenger. Ellers mødes vi bare i bio.<br /> <br /> === Torsdag d. 12. ===<br /> * Rapport<br /> ** Kravspecifikation udkast færdig<br /> * Program<br /> ** Intet umiddelbart<br /> <br /> == Uge 2 ==<br /> <br /> === Torsdag d. 19. ===<br /> * Samlet rapport udkast er færdig på nær indledning og konklusion. Den næste uge byder på rapport rettelser.<br /> <br /> = HUSK =<br /> Dokumentation af koden (javadoc)<br /> <br /> [[Category:Sun SPOT]]<br /> [[Category:Rapport (Sun SPOT)]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=M%C3%B8der_(Sun_SPOT)&diff=637 2008-06-05T14:26:34Z

<p>Michael: /* 12. juni 2008 */</p> <hr /> <div>Der er fast mødetidspunkt torsdag kl. 13.00 på PAF's kontor.<br /> <br /> == 14. februar 2008 ==<br /> '''Dagsorden'''<br /> # Berette om onsdagens arbejde med radiostyrke<br /> # Diskutere fremtidsmuligheder omkring afstandsmåling <br /> # Vise pinballprogram og snakke yderligere forslag til åbent hus<br /> <br /> == 12. juni 2008 == <br /> '''Spørgsmål'''<br /> # Billede af dør til åbent hus som illustration af forsøgsopstilling vedlagt i rapporten?<br /> # EBNF som del af rapporten eller bilag? (Medbring evt. udskrift til mødet)<br /> # Routing oversættes til ruteplanlægning?<br /> # Løsningen med variabler og funktioner på SPOTs, har det en fin betegnelse? (genetisk)<br /> # Forord, anerkendelse, resúme/referat i starten af rapport?<br /> [[Category:Sun SPOT]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=M%C3%B8der_(Sun_SPOT)&diff=636 2008-06-05T13:11:41Z

<p>Michael: /* 12. juni 2008 */</p> <hr /> <div>Der er fast mødetidspunkt torsdag kl. 13.00 på PAF's kontor.<br /> <br /> == 14. februar 2008 ==<br /> '''Dagsorden'''<br /> # Berette om onsdagens arbejde med radiostyrke<br /> # Diskutere fremtidsmuligheder omkring afstandsmåling <br /> # Vise pinballprogram og snakke yderligere forslag til åbent hus<br /> <br /> == 12. juni 2008 == <br /> '''Spørgsmål'''<br /> # Billede af dør til åbent hus som illustration af forsøgsopstilling vedlagt i rapporten?<br /> # EBNF som del af rapporten eller bilag? (Medbring evt. udskrift til mødet)<br /> # Routing oversættes til ruteplanlægning?<br /> # Løsningen med variabler og funktioner på SPOTs, har det en fin betegnelse? (genetisk)<br /> [[Category:Sun SPOT]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=M%C3%B8der_(Sun_SPOT)&diff=634 2008-06-05T10:36:55Z

<p>Michael: /* 12. juni 2008 */</p> <hr /> <div>Der er fast mødetidspunkt torsdag kl. 13.00 på PAF's kontor.<br /> <br /> == 14. februar 2008 ==<br /> '''Dagsorden'''<br /> # Berette om onsdagens arbejde med radiostyrke<br /> # Diskutere fremtidsmuligheder omkring afstandsmåling <br /> # Vise pinballprogram og snakke yderligere forslag til åbent hus<br /> <br /> == 12. juni 2008 == <br /> '''Spørgsmål'''<br /> # Billede af dør til åbent hus som illustration af forsøgsopstilling vedlagt i rapporten?<br /> # EBNF som del af rapporten eller bilag? (Medbring evt. udskrift til mødet)<br /> # Routing oversættes til ruteplanlægning?<br /> [[Category:Sun SPOT]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=M%C3%B8der_(Sun_SPOT)&diff=633 2008-06-05T10:34:26Z

<p>Michael: /* 12. juni 2008 */</p> <hr /> <div>Der er fast mødetidspunkt torsdag kl. 13.00 på PAF's kontor.<br /> <br /> == 14. februar 2008 ==<br /> '''Dagsorden'''<br /> # Berette om onsdagens arbejde med radiostyrke<br /> # Diskutere fremtidsmuligheder omkring afstandsmåling <br /> # Vise pinballprogram og snakke yderligere forslag til åbent hus<br /> <br /> == 12. juni 2008 == <br /> '''Spørgsmål'''<br /> # Billede af dør til åbent hus som illustration af forsøgsopstilling vedlagt i rapporten?<br /> # EBNF som del af rapporten eller bilag? (Medbring evt. udskrift til mødet)<br /> <br /> [[Category:Sun SPOT]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=M%C3%B8der_(Sun_SPOT)&diff=632 2008-06-05T09:39:24Z

<p>Michael: </p> <hr /> <div>Der er fast mødetidspunkt torsdag kl. 13.00 på PAF's kontor.<br /> <br /> == 14. februar 2008 ==<br /> '''Dagsorden'''<br /> # Berette om onsdagens arbejde med radiostyrke<br /> # Diskutere fremtidsmuligheder omkring afstandsmåling <br /> # Vise pinballprogram og snakke yderligere forslag til åbent hus<br /> <br /> == 12. juni 2008 == <br /> '''Spørgsmål'''<br /> # Billede af dør til åbent hus som illustration af forsøgsopstilling vedlagt i rapporten?<br /> <br /> <br /> [[Category:Sun SPOT]]</div>

Michael https://damn.dk/index.php?title=Programdesign_(Sun_SPOT)&diff=627 2008-06-01T20:24:10Z

<p>Michael: /* Opgave/forespørgelsprotokol */</p> <hr /> <div>Denne artikel indeholder informationer omkring den konkrete udformning af Sun SPOT programmet. Designet ligger tæt op ad [[Kravspecifikation (Sun SPOT)|kravspecifikationen]]<br /> <br /> == Generelt ==<br /> Vi vil som altid i forbindelse med grafisk brugerflade programmering benytte os af ''model-view-control'' design mønstret.<br /> <br /> == Model ==<br /> Modellen er den del af systemet, som skal håndtere alle data, hvilket inkluderer positionsbestemmelse samt protokol. Disse punkter bliver behandlet selvstændigt nedenfor.<br /> <br /> Modellen kommunikerer med den grafiske brugerflade igennem interfaces. Brugerfladen må ikke i sig selv indeholde vigtige oplysninger såsom variabler, sensor lister osv. Disse gemmes og vedligeholdes i modellen.<br /> <br /> === Protokol ===<br /> Protokollen opdeles som i kravspecifikationen i to dele. En for basisstationen og en for de frie sensorer. <br /> <br /> ==== Grundlæggende dataudveksling og -manipulering ====<br /> I vores tidligere Sun SPOT projekter, har vi savnet bedre muligheder for at manipulere med vores frie sensorer i runtime. Tidligere har vi været nød til at overføre en ny version af programmet til sensoren hver gang en ændring skulle foretages. Dette er meget tidskrævende, hvis man f.eks. sidder i en debugging situation. <br /> Til dette projekt forestiller vi os en løsning, som giver mulighed for både at læse og skrive en sensors variabler samt kalde bestemte metoder direkte fra basisstationen i runtime. Dette vil gøre hele systemet mere fleksibelt, da vi derved lettere kan teste og debugge samt eksperimentere med sensoreren uden at skulle overføre nye programmer hele tiden.<br /> <br /> Løsningen bygges op omkring datagram pakker!<br /> <br /> ===== Generelt =====<br /> Husk:<br /> &lt;pre&gt;setMaxBroadCastHops(1);&lt;/pre&gt;<br /> <br /> ===== Variabler =====<br /> Vi er nød til at håndtere variablerne på sensoren anderledes end normalt. Helt konkret skal alle de variabler som basisstationen skal kunne manipulere med være objekter, der organiseres i en Hashtable. Nøglerne i denne Hashtable er variabelnavnene og til hver nøgle knytter sig et objekt som repræsenterer variablens værdi. Basisstationen kan få tilsendt en enkelt variabel eller en hel liste med variabelnavne i en pakke, hvis de f.eks. skal vises i en grafisk brugergrænseflade.<br /> <br /> ===== Metoder =====<br /> For at give basisstationen mulighed for at kalde en sensors metoder, skal følgende overvejelser gøres:<br /> # Må en metode kunne returnere en værdi/objekt?<br /> : Dette kan muligvis godt lave sig gøre, så længe den værdi der returneres er en primitiv datatype (int, long, double, string, boolean mm.). Når metoden returere sin værdi, skal den dermed sendes i en pakke tilbage til basisstationen. <br /> # Må en metode tage argumenter? <br /> : Ja, når basisstationen sender en pakke med et metodekald til sensoren, skal pakken indeholde de argumenter som metoden kræver. Basisstationen ved ikke hvilke argumenter en bestemt metode kræver, det skal brugeren/programmøren vide! <br /> <br /> ==== Basisstation ====<br /> Basisstationenen skal kunne holde styr på mange ting på en gang. Det er derfor nødvendigt at benytte trådet programmering.<br /> <br /> Opgaver ('''ukomplet liste'''):<br /> * Håndtering af indkomne datapakker.<br /> *# Data. Protokollen giver mulighed for at sende variabelværdier til og fra sensorene. Datapakker håndteres konkret et andet sted. <br /> *# ''Ping''. Hver frie sensor skal med passende interval gøre opmærksom på sin tilstedeværelse til basisstationen og nabosensorer.<br /> *# Kommunikations vedligeholdelseskommandoer, herunder:<br /> *## Hver frie sensor vil forsøge at oprette forbindelse til basisstationen. Der er således et konstant behov for, at sensorer kan kontakte basisstationen.<br /> *## Hvis en sensor pludselig mister forbindelse til en anden sensor, skal dette rapporteres. Konkret &quot;opdages&quot; en mistet forbindelse ved at en ping pakke udebliver i længere tid end normalt.<br /> *## Basisstationen skal kende alle sensorer i netværket. Derfor skal alle frie sensorer sende en liste over nabosensorer, så basisstationen på den måde kan blive bekendt med eventuelle sensorer, som ligger uden for dens rækkevidde.<br /> * Håndtering af data.<br /> : Som beskrevet i kravspecifikationen skal det være muligt til hver en tid at se en sensors målinger. ''Vi ved endnu ikke, om disse målinger skal gemmes eller blot være den seneste måling''.<br /> <br /> ===== Pseudokode =====<br /> &lt;pre&gt;<br /> Broadcast til alle<br /> Fortæl at det er basisstatation, der broadcaster<br /> Lyt til alle<br /> Opfanges et signal, tilføj til naboliste<br /> <br /> &lt;/pre&gt;<br /> <br /> ==== Fri sensor (Sun SPOT) ====<br /> De frie sensorer er primært kommunikationled i en kæde/rute, som forbinder hele sensornetværket. Kravspecifikationen beskriver, hvad de frie sensorer skal kunne, hvilket uddybes her. Der er ligesom for basisstationen behov for at benytte trådet programmering.<br /> <br /> Hver af de følgende opgaver håndteres af en enkelt tråd:<br /> * Oprettelse af forbindelse og efterfølgende ''pings'' til både nabosensorer og basisstation.<br /> * Modtagelse og distribuering af indkommende opgaver samt forespørgsler.<br /> * Opgavehåndtering, herunder:<br /> ** Videresendelse af beskeder.<br /> ** Besvarelse på forespørgsler.<br /> <br /> ===== Opgave/forespørgelsprotokol =====<br /> ''Overvejelse: Skal en sensor kunne sende en slags fejlmeddelser til basisstationen? F.eks. hvis der sendes ugyldige argumenter til et metodekald''<br /> &lt;pre&gt;<br /> packet = packet_identifier packet_content<br /> packet_identifier = protocol_name protocol_version protocol_network_identifier<br /> protocol_name = &quot;DTUSNP&quot;<br /> protocol_version = &quot;0.1&quot;<br /> protocol_network_identifier = &quot;MichaelDavid&quot;<br /> packet_content = data_to_base id base_address data_line |<br /> request_from_base id base_address address request_line |<br /> broadcast {spot | base}<br /> data_line = variables {name type value}* | functions {name type {name type}* &quot;EOF&quot;}* | <br /> function_result name type value | neighbours {address rssi {spot | base}}* |<br /> packet_ack | aodv_update<br /> request_line = get get_type | set name value | run name {arguments}* | route address address | routing_mode {central | distributed}<br /> get_type = specific_variable name | variables | functions | neighbours<br /> aodv_update = source destination next_hop<br /> <br /> get = 0<br /> set = 1<br /> run = 2<br /> route = 3<br /> routing_mode = 4<br /> <br /> variables = 0<br /> functions = 1<br /> neighbours = 2<br /> specific_variable = 3<br /> function_result = 4<br /> packet_ack = 5<br /> <br /> name = alpha{alpha | number}*<br /> value = rnumber | alpha+ | bool<br /> rssi = number<br /> id = number<br /> <br /> base_address = address<br /> address = &quot;0014.4F01.&quot; subaddr &quot;.&quot; subaddr<br /> subaddr = hex{4}<br /> <br /> data_to_base = 0<br /> request_from_base = 1<br /> broadcast = 2<br /> <br /> source = number (long)<br /> destination = number (long)<br /> next_hop = number (long)<br /> <br /> base = 0<br /> spot = 1<br /> <br /> central = 0<br /> distributed = 1<br /> <br /> type = byte | int | long | float | double | char | string | boolean <br /> byte = 0<br /> int = 1<br /> long = 2<br /> float = 3<br /> double = 4<br /> char = 5<br /> string = 6<br /> boolean = 7<br /> void = 8<br /> null = 9<br /> &lt;/pre&gt;<br /> <br /> &quot;hex&quot; betegner et hexadecimal tal. Altså 0 til F. &quot;alpha&quot; betegner bogstaver fra a-z og A-Z. &quot;number&quot; er et positivt heltal bestående af cifrene 0-9. &quot;rnumber&quot; er et rationelt tal. &quot;bool&quot; er en sandhedsværdi, som kan være enten ''true'' eller ''false''. DTUSNP i protokol_name er en forkortelse for DTU Sensor Network Protocol.<br /> <br /> Alle steder hvor der står et specifikt tal, er det et tal af Java type &lt;code&gt;'''byte'''&lt;/code&gt;.<br /> <br /> Beskrevet med ord består en pakke altså af følgende:<br /> * En identificering af pakken som er enten:<br /> *# Pakken er data, der skal sendes til basen. De efterfølgende linjer består af de data, som basisstationen skal modtage. Disse kan være enten:<br /> *#* Variabelnavne, typer og værdier.<br /> *#* Funktionsnavne.<br /> *#* Et funktionsresultat og type.<br /> *#* Nabosensorers adresser og signalstyrke.<br /> *# Pakken skal sendes til en bestemt fri sensor. Der specificeres yderligere:<br /> *#* Adressen på den frie sensor, der skal sendes til.<br /> *#* Om der skal læses data fra den frie sensor eller skrives til den, eller om der skal køres en funktion på sensoren.<br /> *# Pakken er et broadcast til alle. Ingen yderligere data.<br /> <br /> ===== Pseudokode =====<br /> ''Dette punkt vil løbende blive opdateret eftersom protokollen udvikler sig''.<br /> <br /> Tråd 1: Oprettelse af forbindelse og efterfølgende pings<br /> &lt;pre&gt;<br /> while (true)<br /> {<br /> while (!connected)<br /> {<br /> broadcast(this.id);<br /> pause(random long); // milisecs<br /> }<br /> <br /> while (connected)<br /> {<br /> sendToBaseStation(ping &amp; sensordata);<br /> pause(10000); // milisecs<br /> }<br /> }<br /> &lt;/pre&gt;<br /> <br /> Tråd 2: Modtagelse af opgaver samt distribuering:<br /> &lt;pre&gt;<br /> while (true)<br /> {<br /> while (connected)<br /> {<br /> receive(request);<br /> distributeRequest(request); // Tilføj til en kø eller lignende<br /> pause(100);<br /> }<br /> pause(5000);<br /> }<br /> &lt;/pre&gt;<br /> <br /> Tråd 3: Opgavehåndtering<br /> &lt;pre&gt;<br /> while (true)<br /> {<br /> while (!requestQueue.isEmpty)<br /> {<br /> handleRequest(requestQueue.poll); // Videresend besked<br /> pause(100);<br /> }<br /> pause(1000);<br /> }<br /> &lt;/pre&gt;<br /> <br /> === Positionsbestemmelse ===<br /> <br /> === Model design ===<br /> Ovenstående beskrivelser giver anledning til følgende programopbygning for modellen.<br /> <br /> == View - GUI ==<br /> <br /> === GUI design ===<br /> <br /> <br /> == Husk ==<br /> * For at kunne understøtte større netværk med mere end to led, skal hver sensor have en hashtable med adresser over de sensorer som den er mellemled for. Til hver adresse i denne hashtable skal knyttes adressen på den nabo sensor, der skal sendes til for at komme et skridt tættere på sensoren yderst i netværket.<br /> <br /> [[Category:Rapport (Sun SPOT)]]<br /> [[Category:Sun SPOT]]</div>

Michael