IP Telefoni

IP telefoni dækker over tale- og videotelefoni over internet protokollen (IP). I praksis er der således tale om al telefoni, som foregår via internettet, igennem bredbåndsforbindelser eller mere generelt: Digital telefoni. Læs mere her.

IP telefoni er emnet for vores rapport og poster i Ingeniørfagets Videnskabsteori - faget som vi elsker for dets humanistiske islæt, inkonsistens og gymnasieagtig klasseundervisning.

Problemformulering

Denne rapport omhandler og beskriver IP telefoni teknologien. Vi vil undersøge, hvordan udviklingen af IP telefonien er karakteriseret, og hvorfor IP telefonien overhovedet er opstået som teknologi. Dette inkluderer en analyse af forskellige relevante sociale grupper, og hvordan disse tillægger betydning og værdi til teknologien, samt hvilke årsager der er til, at visse grupper har været tilbageholdende med at gå fra den almindelige telefon, som har eksisteret i mere end 100 år og over til IP telefonien.

Vi vil endvidere se på, om teknologien er blevet lukket eller stabiliseret. Der er opnået visse standardiserede løsninger (del-lukninger), men IP telefonien har som teknologi ikke slået så meget igennem, som det blev spået fra begyndelsen. Dette aspekt vil vi undersøge for at finde frem til, hvilke forhold der har holdt teknologien tilbage fra sit store gennembrud i forhold til andre internetteknologier, som ofte har haft væsentlig hurtigere udbredelse.

Vi vil med andre ord foretage en socioteknisk analyse af IP telefoni teknologien, og til dette formål vil vi benytte analysemetoden Social Construction Of Technology (SCOT).

Argumentation

Problemformulering er begrundet i, at IP telefoni er et område, som er blevet meget omtalt og beskrevet - især de seneste 10 år og med udbredelsen af programmer som Skype. Det er således relevant at beskrive IP telefoni dels som teknologi og dels i en udviklingssammenhæng, som er emnet for tema 1 i ingeniørfaget videnskabsteori på DTU. Tema 2, som omhandler ingeniørkompetencer, har vi fravalgt, fordi det både er svært at identificere præcist, hvad det er, ingeniører arbejder med inden for IP telefonien, samt hvordan det er relevant at have kompetencer henholdsvis kvalifikationer inden for IP telefonien. Dette er mest relevant, hvis man skulle foretage en analyse af IP telefonien set i et forretningsmæssigt synspunkt, som selvfølgelig også har haft indflydelse på udviklingen af teknologien, men vi vil ikke uddybe dette aspekt.

Udviklingen af de fleste internet teknologier er sket med baggrund i vidensdeling og kommunikation. Det har typisk været forskere, som har haft et konkret behov for kommunikation, der har udviklet teknologierne. Selvom den seneste teknologiudvikling på internettet ikke nødvendigvis er sket med de samme forudsætninger som tidligere, men derimod er blevet drevet af markedskræfter, har vi fravalgt tema 3 som emne, da dette emne ser på selve udviklingsteorien. Man kan ikke i lige så høj grad som naturvidenskabelig grundforskning tale om, at IP telefoni teknologien bygger på bestemte videnskabsteorier. Det er f.eks. svært at falsificere, at IP telefonien teknologien virker i forhold til det specifikke formål, som den blev udviklet til.

Stikord og brainstorm

Lukning/stabilisering:
VOIP er en standard protokol, men IP telefoni generelt har forskellige implementeringer.
Relevante sociale grupper:
Blah

Emner

Relevante sociale grupper
1. Hvilke aktører har været involveret i teknologiens udvikling.
2. Beskrivelse af de relevante sociale grupper og deres sammensætning.
3. Fortolkningsmæssig fleksibilitet / teknologiopfattelse
4. Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er
5. Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion'
Lukning/stabilisering
1. Er der stadig udvikling inden for teknologien, eller er den fastlagt? VOIP er f.eks. en standard men det betyder ikke nødvendigvis at der er foretaget lukning og stabilisering.
Politiske, markedsmæssige og sociale påvirkninger af teknologien.

Opdeling

David: 3
Andreas: 1.1-1.2
Michael: 1.3
Niklas: 1.4-1.5
Thomas: 2

Mangler

hvordan er udviklingen karakteriseret?
hvorfor er IP telefoni opstået?
analyse af RSG'er, hvordan tillægger de værdi og betydning (s. 27-28)
hvorfor har IP telefonien ikke slået helt igennem?

Relevante sociale grupper

Pengebesparende
Denne relevante sociale gruppe består af mennesker, som tillægger det, at man kan spare penge ved at benytte IP-telefoni stor betydning. Ved at benytte IP-telefoni mellem to computere, vil der ikke være nogen ekstra udgift, da man benytter sin internetforbindelse. Dette kræver således at begge parter benytter en applikation på deres computer, til at foretage denne slags opkald. Det er også muligt at benytte IP-telefoni til at ringe til det almindelige telefonnet. Da vil man skulle tegne et IP-telefoniabonnement. Oftes kan der tegnes et abonnement, der giver gratis opkald til et stort område og forholdsvist lave minutpriser til opkald andre steder<ref>Dansk IP-telefoniselskab, VipTel</ref><ref>The Advantages and Disadvantages of Using VoIP</ref>. Der vil oftest være meget lave minutpriser til udlandet i forhold til på det almindelige telefonnet. Dette er alt sammen ting der kan få folk, der gerne vil spare penge til at vælge IP-telefoni. Det kunne for eksempel være den private bruger, der har relaterede i udlandet og derfor ofte ringer ud af landet. Det kunne også være virksomheder, hvor telefonen er hyppigt brugt, både i indland og udland.
Teknologientusiaster
En anden relevant social gruppe, er den gruppe af mennesker som går meget op i den nyeste teknologi. For dem vil det være en selvfølge at få IP-telefoni, da det jo er en helt ny teknologi og derfor har uanede muligheder. Det vil typisk være de samme mennesker, der var de første til at anskaffe sig mobiltelefonen, da den stadig var stor og klodset.
Praktisk og bekvemmelig
Den tredie relevante sociale gruppe vi vil fokusere på, er den gruppe, der benytter IP-telefoni fordi de ser det som en praktisk og bekvemmelig teknologi. De føler at IP-telefonien åbner op for nogle muligheder, der ikke var muligt med den almindelige telefon, eller i det mindste muligheder, som nu er meget nemmere at benytte end de var tidligere.

Et eksempel på en af de muligheder IP-telefoni tilbyder kunne være i en virksomhed med mange ansatte. En ansat skal flytte kontor og skal derfor have flyttet sit telefonnummer. Det vil typisk betyde at man skal finde et kabel, der forbinder medarbejderens nummer med den specifikke telefon i en boks, der forbinder en stor del, måske samtlige af telefonerne på virksomheden. Det er et stort arbejde og fejl kan nemt ske. Med IP-telefoni vil medarbejderens telefon have et nummer tilknyttet, så her vil løsningen blot være at tage telefonen med og sætte den op i det nye kontor<ref name="enterprisevoip">Enterprise VoIP: To adopt or not to adopt?</ref>.

En anden mulighed kan være den private bruger, der synes det er praktisk at kunne benytte et program på sin computer til at foretage sine opkald. IP-telefoni giver også mulighed for konferenceopkald. <ref>VoIP Advantages: Why use VoIP?</ref>
Teknologikonservativ
En teknologikonservativ skal forstås som en person, der ikke er meget for at gå fra det gamle og velkendte til noget nyt. "Hvorfor ændre noget der virker?"
Sikkerhedsfokuserede
Gruppen af sikkerhedsfokuserede består af folk, der ser sikkerhedsaspektet af teknologien som en meget vigtig del. Da samtaler nu sendes over IP-protokollen vil de være udsat for samme sikkerhedstrussel som anden internetkommunikation. Det betyder ikke nødvendigvis at de ikke vil benytte sig af teknologien, men snarere at de vil være sikre på, at de for eksempel ikke umiddelbart bliver aflyttet. Hvis de benytter sig af IP-telefoni, vil de som regel bruge en form for kryptering af deres samtale, så de kan være nogenlunde sikre på, at den ikke kan aflyttes.<ref name="enterprisevoip"/><ref>Why VoIP Needs Crypto</ref>
Moneymakers
Denne relevante sociale gruppe består af de mennesker, der ser en mulighed for at tjene penge på denne teknologi. Det vil typisk være allerede etablerede tele- eller bredbåndsselskaber, som ser en mulighed for at komme ind på dette marked.
Uvidende
Endelig har vi de uvidende, altså de personer, der ikke har sat sig ind i, hvad IP-telefoni er og kan. Det være sig fordi de ikke har nogen interesse i det eller blot ikke har mulighed for det.

Aktører

Private, med relaterede i udlandet
Virksomheder
Teleselskaber
Bredbåndsselskaber

Det er beskrevet i foregående afsnit hvordan aktørerne forholder sig til RSG'erne.

Fortolkningsmæssig fleksibilitet

WORK IN PROGRESS :-)

IP telefoni har været bredt tilgængeligt siden starten af 1980'erne. Dengang var det dog ikke muligt at ringe til fastnettelefoner, hvilket var en kæmpe ulempe i udbredelsen af teknologien. Denne funktionalitet så først dagens lys omkring 1998<ref>Voice over IP (Wikipedia)</ref>. Det er nu 10 år siden og den seneste opgørelse fra IT- og Telestyrelsens halvårlige telestatistik viser, at der i Danmark først for alvor i løbet af de seneste par år, er sket en fremgang på IP telefoni området, således at der ved årsskiftet var 360.000 IP-telefon-abonnenter, hvilket er en fremgang på 35% i år 2007<ref name="ipbuldrerfremad">IP-telefoni buldrer fremad (Computerworld)</ref>. Her oveni skal lægges et ukendt antal Skype brugere. Til sammenligning var der ved årsskiftet 6,2 mio. mobilabonnenter og 2,8 mio. fastnetabonnenter<ref name="ipbuldrerfremad">IP-telefoni buldrer fremad (Computerworld)</ref>. På baggrund af disse tal, kan det ikke påstås at IP telefonien endnu for alvor er slået igennem i Danmark. En forklaring herfor skal søges i de relevante sociale gruppers fortolkning af teknologien.

Nogle af de første til at springe med på IP vognen, er virksomhederne. Danske virksomheder har øget fokus på besparelser og optimeringer i kampen mod bl.a. billige lønninger i Østen. En virksomhed kan typisk opnå besparelser på op mod 30% ved et skifte til IP telefoni. Dette placerer dermed virksomheder i gruppen de 'pengebesparende'. Kendetegnende for de 'pengebesparende' er at de har et stort behov i deres dagligdag for at snakke i især fastnettelefon. De ser IP telefoni som et fleksibelt, billigt alternativ til almindelig fastnet.

De 'uvidende' indbefatter også de mennesker, som kun kender til Skype og dermed tror at det er alt hvad IP telefoni teknologien kan tilbyde. Dette er som bekendt ikke rigtigt, og disse mennesker får dermed et forkert syn på teknologien. I deres verdensbillede foregår IP telefoni via computeren og dermed forudsætter at computeren er tændt samt at alt telefonisk aktivitet skal foregå foran skærmen iført headset. Denne vrangforestilling skræmmer de fleste af disse mennesker væk fra at skifte deres fastnet telefon ud med IP telefoni. De er måske vant til at sidde med deres håndfrie telefon i den bløde sofa og ønsker ikke at skulle være tvunget til at sidde i den mere anstrengende siddestilling i den stive kontorstol.

I dag har stort set alle mennesker en mobiltelefon. Som nævnt tidligere findes der i dag 6,2 mio. mobilabonnenter i Danmark, hvilket er flere end der er indbyggere. Flere og flere mennesker går skridtet videre og dropper helt fastnettelefonen. Prisen på mobiltelefoni er blevet så lav nu, at det sagtens kan betale sig kun at have mobiltelefon som primær telefon. Disse mennesker nyder den geografiske uafhængighed som mobiltelefonen giver. Samtidig slipper man for en masse administration, som f.eks. to regninger, to telefonnumre, omstilling, ubesvarede opkald på fastnettelefonen etc. I relation til IP telefoni teknologien, placerer det denne gruppe mennesker i guppen de 'teknologikonservative'. Denne gruppe mennesker ser IP telefonien som et teknologisk tilbageskridt, da de ved et skifte til IP telefoni igen er nød til at have en fastnettelefon stående hjemme. Gevinsten, som er en mindre pengebesparelse, vil ikke opveje det bøvl, der er forbundet med den administration som et ekstra telefonnummer giver.

Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er

IP-telefonimarkedet er ligesom markedet for almindelig telefoni, styret af udbud og efterspørgsel. Dette lægger udviklingen af teknologien ovre på de personer, der kan se en økonomisk gevindst, ved at sælge en ydelse til deres kunder, i dette tilfælde mulgiheden for at komunikere og benytte de mange features som IP-telefoni indebærer. På denne måde opstår der en interaktion imellem forbrugerne og udbyderne. Denne interaktion er ikke nødvendigvis ensrettet. Forbrugerne er samtidig med til at sikre en udvikling ved at skabe et marked for IP-telefoni. Man kan sige at de forskellige bforbrugergrupper styrker udviklingen på forskellige punkter inden for IP-telefoner. Gruppen teknologientusiaster er med til at skabe det brede marked, idet de afprøver og undersøer store dele af de produkter som bliver udbudt. Hvorimod de sikkerhedsfokuserede primært styrker udviklingen i retning af sikker samtale, altså sikre komunikationsveje. Endelig er gruppen af praktiske og bekvemmelige en stor aftager af de allerede udviklede produkter, som er klar til at blive taget i brug.

Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion'

Enkeltpersoner eller grupper af personer, der optræder i forbindelse med de relevante socialgruppe, kan optræde i flere end en enkelt gruppe. Dette sker hvis en persons eller en gruppes holdninger deles af flere andre grupper. F.eks. kan en teknologientusiast have samme syn om en sikkerhedsfokuseret, når der snakkes sikkerhed. Hvor imod en person der lægger vægt på sikkerhed ikke nødvendigvis aftager en lige så bred del af de produkter der udbydes, som entusiasten.

Politisk, social og markedsmæssig indflydelse

Udviklingen af teknologi påvirkes i høj grad af samfundet som helhed. Dette gælder også IP telefoni teknologien. Afsnittet omhandler de politiske, markedsmæssige og sociale kræfter, som har påvirket udviklingen, hvilke aktører der konkret er tale om, og hvordan disse kan placeres i de relevante sociale grupper, som vi har defineret i afsnit (blah, LaTeX, kom kom). I stedet for en komplet redegørelse vil vi tage udgangspunkt i nogle konkrete problemstillinger for IP telefonien.

Nødopkald

Et centralt problem for IP telefonien er vedligeholdensen af nødopkaldsystemet (112). Kort opsummeret gør IP telefoni det per definition af teknologien svært at afgøre, hvor en person ringer fra, og om et opkald overhovedet når igennem til det rette sted. Dette skyldes ikke mindst, at IP telefoni netop giver mulighed for fleksibilitet omkring opkaldssted samt forbindelseslinje. Normal fastnettelefoni har ikke dette problem, da der altid forbindes det samme sted fra, men med udbredelsen af IP telefoni som erstatning for den almindelige telefon, er det naturligvis nødvendigt at alarmsystemet stadig fungerer. Der er altså et konkret socialt behov for udvikling af en løsning til dette problem.<ref>VoIP: Here, There, Everywhere</ref><ref>IP-telefoni bliver problem for 112-opkald</ref>

Ovenstående problemstilling har delt vandene mellem den politiske scene og VOIP udbyderne. I USA har den nationale organisation for al radio kommunikation, FCC, identificeret problemet og taget skridt i retning af en løsning, som indebærer krav til udbyderne af VOIP løsninger omkring, hvordan 911 opkald skal foregå.<ref>VoIP and 911 Service</ref> Et eksempel på denne regulering er de bøder, der er blevet givet til nogle virksomheder pga. manglende opfyldelse af kravet.<ref>http://hraunfoss.fcc.gov/edocs_public/attachmatch/FCC-07-156A2.pdf </ref><ref>Cell carriers fined over missed e911 deadlines</ref>

I Europa har Europa Kommissionen også foreslået, at udbyderne skal forpligtes til at gøre nødopkald mulige med deres VOIP løsninger.<ref name="lobby">Europe VoIP group resists emergency-call regulations</ref> Dette har ført til oprettelsen af en ny lobbyist organisation, som består af store IP telefoni udbydere, der vil forsøge at sikre, at teknologien forbliver 100% liberal.<ref name="lobby" />

Pointen med eksemplet er at understrege, at de to aktører, politikerne og udbyderne, repræsenterer to forskellige syn på, hvordan teknologien skal udvikles. Hvor politikerne ser IP telefonien som en pendant til den traditionelle telefoni og dermed med de samme eksistensbetingelser som normal telefoni, har udbyderne en mere liberal holdning og anser IP telefonien som en forlængelse af Internettets frihedsprincipper og muligheder, som ikke bør eller kan reguleres, men som man godt må tjene penge på. Udbyderne af VOIP placerer sig således i to relevante sociale grupper: Moneymakers og teknologientusiaster. Politikerne kan ikke entydigt placeres i en relevant social gruppe.

Da der ikke er fundet en entydig løsning eller et kompromis, sagen om nødopkald stadig et åbent emne, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at teknologien som helhed ikke er stabiliseret. Om dette er tilfældet diskuteres i afsnit (blah blah).

Kommunikationsbehov

I en globaliseret verden er kommunikation over store afstande nødvendig. For firmaer er behovet muligheden for at kunne kontakte afdelinger i forskellige dele af verden. Netop dette område har været en af de helt store

TODO. Beskriv hvordan store firmaer (f.eks. oliefirmaer) opbyggede deres egne netværk.

Et nyt marked

TODO. Her beskrives hvordan etablerede teleudbydere har forsøgt at få en bid af kagen. Muligvis se på, hvordan det kan være, at AT&T først går ind på markedet i 2004.

Lukning/Stabilisering

I 1870’erne tog Thomas Edison og Alexander Graham patent på teknologien bag telefonen. De skabte et monopol, som stadig dominerer det amerikanske marked indenfor telefoni. Disse patenter sørgede i stor grad for at teknologien var retorisk lukket. Idet teknologien ikke udviklede sig, det var kun telefonnetværkets størrelse som udviklede sig, hvilket så har ledt til telefoniens veletablerede monopol som kendes i dag.

Internettets frembrud skabte derfor en mindre trussel der kan kaldes for en forstyrrende teknologi i form af IP-telefoni. IP-telefonien ”åbnede” telefon-teknologien igen for at skabe to nye udviklingsbaner som kører parallelt med hinanden.

En smule bullshit til et bullshit-kursus

Noter til afsnit: Wiki om AT&T monopol Monopol AT&T egen hjemmeside om reguleret monopol

Lektier

Til tirsdag d. 22/04-2008:

Skriv så meget som muligt inden for eget emne.
Find og læs relevante artikler
Brug referencer fra fundne artikler!

Til onsdag d. 23/4 2008:

David
- Skrive færdig på afsnit om sociale, markedsmæssige og politiske kræfter, der har påvirket udviklingen.
- Relatere til de relevante sociale grupper
- Lade være med at skrive noget lort
Michael
- Find referencer, der underbygger de "teknologikonservatives" mening om et "tilbageskridt". I øjeblikket lidt baseret på spekulationer.
- Forklar begrebet "de uvidende" yderligere - eventuelt ny social gruppe.
- Uddyb hvad den fortolkningsmæssige fleksibilitet dækker over for de forskellige relevante sociale grupper. Pas på med ikke blot at uddybe, hvad grupperne betyder.
- Se hvordan Andreas beskriver de relevante sociale grupper og ikke tillægger dem anden betydning.
Andreas
- Uddybe de relevante sociale grupper, der ikke står så meget om. Dette vil også hjælpe Michaels arbejde med den fortolkningsmæssige fleksibilitet, så I ikke ser på grupperne på to forskellige måder.
- Beskriv hvilke aktører, der hører under hver enkelt gruppe.
Niklas:
- Skal læse korrektur.
- Måske beskrive Skype som et konkret case, da dette vel på en måde beskriver en interaktion mellem aktører (PC brugere og Skype).
- Beskrive teknologiske rammer.
- Uddybe inclusion. F.eks. det traditionelle telefonimarked kontra de nye virksomheder, der er opstået pga. IP telefonien. De "gamle" kan siges at være high included, da de tænker meget traditionelt om telefoni som et kommunikationsmiddel, mens de nye virksomheder er low included og i stand til at tænke innovativt og udnytte teknologien til dens fulde potentiale (side 33)... Undersøg lige det ik? :-)
Thomas
- Referencer... Især omkring påstandene om monopol på det amerikanske marked. En af Wired artiklerne omtaler faktisk det med, at Internettet baseredes på telefonien, men nu er det telefonien, der baseres på Internettet. Måske er det ikke relevant, men kig på det.
- Er VOIP standarden lukket?
- Er markedet stabiliseret, når der stadig er en udvikling i gang?

Spørgsmål:

Fortolkningsmæssig fleksibilitet ligger tæt op af beskrivelsen af de enkelte RSG'er. Måske skal de to afsnit smeltes lidt sammen?

Artikler

Referencer