IP Telefoni

IP telefoni dækker over tale- og videotelefoni over internet protokollen (IP). I praksis er der således tale om al telefoni, som foregår via internettet, igennem bredbåndsforbindelser eller mere generelt: Digital telefoni. Læs mere her.

IP telefoni er emnet for vores rapport og poster i Ingeniørfagets Videnskabsteori - faget som vi elsker for dets humanistiske islæt, inkonsistens og gymnasieagtig klasseundervisning.

Problemformulering

Denne rapport omhandler og beskriver IP telefoni teknologien. Vi vil undersøge, hvordan udviklingen af IP telefonien er karakteriseret, og hvorfor IP telefonien overhovedet er opstået som teknologi. Dette inkluderer en analyse af forskellige relevante sociale grupper, og hvordan disse tillægger betydning og værdi til teknologien, samt hvilke årsager der er til, at visse grupper har været tilbageholdende med at gå fra den almindelige telefon, som har eksisteret i mere end 100 år og over til IP telefonien.

Vi vil endvidere se på, om teknologien er blevet lukket eller stabiliseret. Der er opnået visse standardiserede løsninger (del-lukninger), men IP telefonien har som teknologi ikke slået så meget igennem, som det blev spået fra begyndelsen. Dette aspekt vil vi undersøge for at finde frem til, hvilke forhold der har holdt teknologien tilbage fra sit store gennembrud i forhold til andre internetteknologier, som ofte har haft væsentlig hurtigere udbredelse.

Vi vil med andre ord foretage en socioteknisk analyse af IP telefoni teknologien, og til dette formål vil vi benytte analysemetoden Social Construction Of Technology (SCOT).

Argumentation

Problemformulering er begrundet i, at IP telefoni er et område, som er blevet meget omtalt og beskrevet - især de seneste 10 år og med udbredelsen af programmer som Skype. Det er således relevant at beskrive IP telefoni dels som teknologi og dels i en udviklingssammenhæng, som er emnet for tema 1 i ingeniørfaget videnskabsteori på DTU. Tema 2, som omhandler ingeniørkompetencer, har vi fravalgt, fordi det både er svært at identificere præcist, hvad det er, ingeniører arbejder med inden for IP telefonien, samt hvordan det er relevant at have kompetencer henholdsvis kvalifikationer inden for IP telefonien. Dette er mest relevant, hvis man skulle foretage en analyse af IP telefonien set i et forretningsmæssigt synspunkt, som selvfølgelig også har haft indflydelse på udviklingen af teknologien, men vi vil ikke uddybe dette aspekt.

Udviklingen af de fleste internet teknologier er sket med baggrund i vidensdeling og kommunikation. Det har typisk været forskere, som har haft et konkret behov for kommunikation, der har udviklet teknologierne. Selvom den seneste teknologiudvikling på internettet ikke nødvendigvis er sket med de samme forudsætninger som tidligere, men derimod er blevet drevet af markedskræfter, har vi fravalgt tema 3 som emne, da dette emne ser på selve udviklingsteorien. Man kan ikke i lige så høj grad som naturvidenskabelig grundforskning tale om, at IP telefoni teknologien bygger på bestemte videnskabsteorier. Det er f.eks. svært at falsificere, at IP telefonien teknologien virker i forhold til det specifikke formål, som den blev udviklet til.

Historisk udvikling

Relevante social grupper

I det følgende afsnit vil vi beskrive hvilke relevante sociale grupper (RSG) der findes, når man beskæftiger sig med IP-telefoni. Begrebet RSG dækker over, at forskellige personer tillægger samme teknologi forskellig betydning. For at kunne analysere teknologien, er vi nødt til at identificere hvilke grupper, personer kan inddeles i, når vi beskæftiger os med IP-telefoni.

For at kunne identificere RSG'erne, er vi nødt til at have noget data vi kan analysere. Vi har overvejet mulighederne for at lave et spørgeskema med spørgsmål omkring kendskabet til og brugen af IP-telefoni, for at identificere grupperne. På grund af tidspres har vi dog valgt at benytte en allerede foretaget undersøgelse, udført af Megafon i 2007<ref name="kendskabsanalyse">Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)</ref>.

Denne undersøgelse viser at rigtig mange har hørt om IP-telefoni (over 70%), men kun en lille del (under 20%) benytter det ofte. Her kan vi altså identificere en RSG for de uvidende, altså dem der ikke har hørt om IP-telefoni.

Videre i undersøgelsen ses det, at den oftest brugte grund til ikke at benytte IP-telefoni er, at man er tilfreds med sit nuværende abonnement. Man kan altså snakke om personer, der er 'teknologikonservative'. På samme måde kan vi identificere en grupper for folk der er bekymrede for sikkerheden - de sikkerhedsfokuserede. Det kan for eksempel være virksomheder, der i samtaler behandler følsomme emner. Her vil de være sikre på at samtalerne ikke kommer i de forkerte hænder, og vil undgå aflytning. Samtidig kan en virksomhed holde telefonmøder, hvor man vil være sikker på, at personer ikke 'falder ud' af møderne.

Et kundecase for Århus Sygehus<ref name="aarhussygehus">IP-telefoni effektiviserer kommunikationen (Århus Sygehus)</ref> og mange andre cases fra Cisco <ref name="ciscocases">Cisco Kundecases</ref> viser, hvordan IP-telefoni kan effektiviere muligheden for at kommunikere. Blandt andet bliver opsætning meget nemmere. Skal en medarbejder flytte lokale og vil beholde sit nummer, kan man med IP-telefoni blot tage telefonen med, da den er koblet til nummeret. Med almindeligt fastnet er man nødt til at flytte en masse ledninger for at få nummeret med. Vi kan her identificere en RSG for dem, der synes IP-telefoni er praktisk og bekvemmelig. Denne gruppe vil, som eksemplet også viser, oftest indbefatte virksomheder, da de her kan få en kæmpe fordel i konfigurationsmuligheder ved at benytte IP-telefoni frem for almindelig telefoni.

Endelig kunne man forestille sig en gruppe for personer der prioriterer besparelser højt. Med IP-telefoni benytter man internettet, og vil derfor kunne benytte samme netværk, som bruges hertil. Man behøver altså ikke specialiseret hardware til telefoni og kan spare penge denne vej <ref name="synopsisKU">[ http://www.econ.ku.dk/okojh/Internet/Synopsis_IPtelefoni.pdf IP-telefoni - en udfordring for telesektoren]</ref>. Samtidig vil der være nogle udgifter i at skulle investere i nyt udstyr, som kan benytte IP-netværket som telefonnetværk. De pengebesparende er således dem, der prioriterer meget højt, hvor meget de kan spare i forhold til de udgifter der vil være i at anskaffe det. Denne gruppe indeholder blandt andet privatpersoner, som har relaterede i udlandet, da de gerne vil se på alternativer, som gør at de kan spare penge på udlandsopkald. Her er IP-telefonien en oplagt mulighed. Samtidig indeholder gruppen også virksomheder, da de typisk har mange telefonsamtaler, og på denne måde måske kan spare penge. Samtidig kan implementering koste mange penge, og derfor er de ikke altid en fordel<ref>Pris bremser ip-telefoni</ref>.

For at kunne benytte IP-telefoni må der nødvendigvis være nogle udbydere - både udbydere af abonnementer, men også hardwareproducenter. De vil selvfølgelig have en interesse i at udbrede IP-telefonien, så de kan få flere kunder. I sidste ende vil de altså være fokuserede på at tjene penge. Vi kunne identificere denne gruppe som 'moneymakers'. Dette vil altså som nævnt indeholde hardwareproducenter, altså dem der producerer telefonerne, men også tele- og bredbåndsselskaber, da de vil stå for abonnementer, som kunderne skal købe, for at kunne benytte teknologien.

Opsummering

Gennem forskellige undersøgelser udført omkring IP-telefoni har vi fundet frem til følgende relevante sociale grupper.

Uvidende
Teknologikonservative
Sikkerhedsfokuserede
Praktisk og bekvemmelig
Pengebesparende
Moneymakers

På trods af, at der endnu kun er en lille gruppe der har taget IP-telefoni til sig, har det været muligt at identificere flere grupper, og på den måde kunne analysere teknologien ud fra forskellige aktører.

IP telefoniens manglende gennembrud

Michael: Jeg har givet afsnittet en ny titel. Jeg synes måske at den fortolkningsmæssige fleksibilitet er forklaret indirekte i Andreas' afsnit. Vi har ikke i problemformuleringen skrevet at vi ville komme ind på fortolkningsmæssig fleksibilitet, så vi behøver jo heller ikke have et helt selvstændigt afsnit om det :-)

David: Jeg synes, det er fint med den nye titel. Historien skal dog flyttes til afsnittet der passer hertil (har oprettet en overskrift) eller i hvert fald sættes før analysen af de relevante sociale grupper. RFC... (request for comments :-P)

IP telefoni har været bredt tilgængeligt siden starten af 1980'erne. Dengang var det dog ikke muligt at ringe til fastnettelefoner, hvilket var en kæmpe ulempe i udbredelsen af teknologien. Denne funktionalitet så først dagens lys omkring 1998<ref>[http://en.wikipedia.org/wiki/Voice_over_IP Voice over IP (Wikipedia)]</ref>. Det er nu 10 år siden og den seneste opgørelse fra IT- og Telestyrelsens halvårlige telestatistik viser, at der i Danmark først for alvor i løbet af de seneste par år, er sket en fremgang på IP telefoni området, således at der ved årsskiftet var 360.000 IP-telefon-abonnenter, hvilket er en fremgang på 35\% i år 2007<ref name="ipbuldrerfremad">[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer fremad (Computerworld)]</ref>. Her oveni skal lægges et ukendt antal Skype brugere. Til sammenligning var der ved årsskiftet 6,2 mio. mobilabonnenter og 2,8 mio. fastnetabonnenter<ref name="ipbuldrerfremad">[http://www.computerworld.dk/art/45282?cid=2&q=IP-telefoni&a=cid&i=2&o=0&pos=1 IP-telefoni buldrer fremad (Computerworld)]</ref>. Selvom IP telefoni nu vinder fremad, kan det ikke endnu konkluderes at at IP telefonien endnu for alvor er slået igennem i Danmark. En mulig forklaring herfor kan findes i de relevante sociale gruppers fortolkning af teknologien.

Fremgangen for IP telefonien de seneste par år, må tilskrives virksomhederne. De er nogle af de første til at springe med på IP vognen, da de konstant har fokus på besparelser og optimeringer i kampen mod bl.a. billige lønninger i Østen. Virksomheder med kontoransatte benytter sig i høj grad af fastnettelefoner, og kan typisk opnå besparelser på op mod 30% ved et skifte til IP telefoni. Det er derfor at virksomhederne bl.a. hører til i gruppen de 'pengebesparende'. Kendetegnende for de 'pengebesparende' er at de benytter telefonen meget i dagligdagen og derfor også har en telefonregning, der ligger over gennemsnittet. Her kommer IP telefoni ind i billedet som et fleksibelt, billigt alternativ til almindelig fastnet.

I dag har stort set alle mennesker en mobiltelefon. Som nævnt tidligere findes der i dag 6,2 mio. mobilabonnenter i Danmark, hvilket er flere end der er indbyggere. Udviklingen inden for telefonabonnementer de seneste 3 år kan se på grafen i bilag (latex). Tendensen går mod at flere og flere mennesker tager skridtet videre og helt dropper at have en fastnettelefon. Prisen på mobiltelefoni er blevet så lav nu, at det sagtens kan betale sig kun at have mobiltelefon som primær telefon. Disse mennesker nyder den geografiske uafhængighed som mobiltelefonen giver. Samtidig slipper man for ekstra administration, som f.eks. to regninger, to telefonnumre, omstilling, ubesvarede opkald på fastnettelefonen etc. I relation til IP telefoni teknologien, placerer det denne gruppe mennesker i guppen de 'teknologikonservative'. Denne gruppe mennesker ser IP telefonien som et teknologisk tilbageskridt, da de ved et skifte til IP telefoni igen er nød til at have en fastnettelefon stående hjemme. Gevinsten, som er en mindre pengebesparelse, vil ikke opveje det bøvl, der er forbundet med den administration som et ekstra telefonnummer giver. Udsagnet underbygges af resultatet af en kendskabsanalyse til IP telefoni som Megafon udarbejdede for IT og Telestyrelsen i august 2007<ref name="kendskabsanalyse">Kendskabsanalyse IP-telefoni (Megafon august 2007)</ref>. Heri kom det frem at 74\% af de adspurgte ikke bruger eller ikke har brugt IP telefoni de sidste 3 måneder. Ud af disse 74\%, havde 30\% procent angivet som hovedårsag herfor, at de er tilfredse med deres nuværende abonnement.

(David: Det her er super. En konkret undersøgelse om brugen af IP telefoni. Det må lige uddybes og bruges lidt mere andre steder. Hurra.)

De 'uvidende' indbefatter også de mennesker, som kun kender til Skype og dermed tror at det er alt hvad IP telefoni teknologien kan tilbyde. Dette er som bekendt ikke rigtigt, og disse mennesker får dermed et forkert syn på teknologien. I deres verdensbillede foregår IP telefoni via computeren og dermed forudsætter at computeren er tændt samt at alt telefonisk aktivitet skal foregå foran skærmen iført headset. Denne vrangforestilling skræmmer de fleste af disse mennesker væk fra at skifte deres fastnet telefon ud med IP telefoni. De er måske vant til at sidde med deres håndfrie telefon i den bløde sofa og ønsker ikke at skulle være tvunget til at sidde i den mere anstrengende siddestilling i den stive kontorstol. (David: Det er lige hårdt nok skrevet er det ikke? Der er ikke megen sympati til overs for de uvidende :-) Denne gruppe mennesker kan meget vel være de 17\%, som i den føromtalte Megafon undersøgelse har angivet at deres primære grund til at fravælge IP telefoni er, at det er for besværligt.

Michael: Delkonklusion: Uvidenhed og teknologikonservatisme er hovedårsagen til IP telefoniens manglende gennembrud.

David: Ovenstående skal selvfølgelig bare uddybes.

Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er

David: Afsnittet skal vist uddybes lidt mere

IP-telefonimarkedet er ligesom markedet for almindelig telefoni, styret af udbud og efterspørgsel. Eftersprøgslen efter let kommunikation over både korte og lange afstanden, i mange tilfælge på tværs af landegrænser, har dannet grundlag for især teleselskabernes eksistens. Dette lægger udviklingen af IP-telefon-teknologien ovre på de relevante socialgrupper der kan se en økonomisk gevinst, ved at skabe en marked for teknologien, f.eks. ved at sælge en ydelse til deres kunder, i dette tilfælde mulgiheden for at komunikere og benytte de mange features som IP-telefoni indebærer. Eller som producenter af den hardware der gør det muligt for udbydere at skabe komunikationsveje for deres kunder. På denne måde opstår der en interaktion imellem forbrugerne og udbyderne, og imellem udbyderne og hardwareproducenterne. Denne interaktion er ikke nødvendigvis ensrettet. Forbrugerne er samtidig med til at sikre en udvikling ved at skabe et marked for IP-telefoni. Man kan sige at de forskellige forbrugergrupper styrker udviklingen på forskellige punkter inden for IP-telefoner. Gruppen teknologientusiaster er med til at skabe det brede marked, idet de afprøver og undersøger store dele af de produkter som bliver udbudt. Hvorimod de sikkerhedsfokuserede primært styrker udviklingen i retning af sikker samtale, altså sikre komunikationsveje. Endelig er gruppen af praktiske og bekvemmelige en stor aftager af de allerede udviklede produkter, som er klar til at blive taget i brug.

Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion'

David: Dette afsnit skal vist uddybes lidt mere eller fjernes. Se evt. de kommentarer, jeg har skrevet under lektier

Enkeltpersoner eller grupper af personer, der optræder i forbindelse med de relevante socialgruppe, kan optræde i flere end en enkelt gruppe. Dette sker hvis en persons eller en gruppes holdninger deles af flere andre grupper. F.eks. kan en teknologientusiast have samme syn om en sikkerhedsfokuseret, når der snakkes sikkerhed. Hvor imod en person der lægger vægt på sikkerhed ikke nødvendigvis aftager en lige så bred del af de produkter der udbydes, som entusiasten.

Politisk, social og markedsmæssig indflydelse

David: Jeg har virkelig svært ved at placere dette afsnit nogen steder. Det er egentlig bare eksempler på teknologiens udvikling, og hvilke aktører, der har været inde over det. RFC...

Udviklingen af teknologi påvirkes i høj grad af samfundet som helhed. Dette gælder også IP telefoni teknologien. Afsnittet omhandler de politiske, markedsmæssige og sociale kræfter, som har påvirket udviklingen, hvilke aktører der konkret er tale om, og hvordan disse kan placeres i de relevante sociale grupper, som vi har defineret i afsnit (blah, LaTeX, kom kom). I stedet for en komplet redegørelse vil vi tage udgangspunkt i nogle konkrete problemstillinger for IP telefonien.

Nødopkald

Et centralt problem for IP telefonien er vedligeholdensen af nødopkaldsystemet (112). Kort opsummeret gør IP telefoni det per definition af teknologien svært at afgøre, hvor en person ringer fra, og det er således vanskeligt at stille opkaldet igennem til det rette sted. Dette skyldes ikke mindst, at IP telefoni netop giver mulighed for fleksibilitet omkring opkaldssted samt forbindelseslinje. Normal fastnettelefoni har ikke dette problem, da der altid forbindes det samme sted fra, men med udbredelsen af IP telefoni som erstatning for den almindelige telefon, er det naturligvis nødvendigt at alarmsystemet stadig fungerer. Der er altså et konkret socialt og samfundsmæssigt behov for udvikling af en løsning til dette problem.<ref>VoIP: Here, There, Everywhere</ref><ref>IP-telefoni bliver problem for 112-opkald</ref>

Ovenstående problemstilling har delt vandene mellem den politiske scene og VOIP udbyderne. I USA har den nationale organisation for al radio kommunikation, FCC, identificeret problemet og taget skridt i retning af en løsning, som indebærer krav til udbyderne af VOIP løsninger omkring, hvordan 911 opkald skal foregå.<ref>VoIP and 911 Service</ref> FCC har endda udstedt bøder til nogle virksomheder pga. manglende opfyldelse af kravet.<ref>http://hraunfoss.fcc.gov/edocs_public/attachmatch/FCC-07-156A2.pdf </ref><ref>Cell carriers fined over missed e911 deadlines</ref>

I Europa har Europa Kommissionen også foreslået, at udbyderne skal forpligtes til at gøre nødopkald mulige med deres VOIP løsninger.<ref name="lobby">Europe VoIP group resists emergency-call regulations</ref> Dette har ført til oprettelsen af en ny lobbyist organisation, som består af store IP telefoni udbydere, der vil forsøge at sikre, at teknologien forbliver fri for politiske indflydelse.<ref name="lobby" />

Pointen med eksemplet er at understrege, at de to aktører, politikerne og udbyderne, repræsenterer to forskellige syn på, hvordan teknologien skal udvikles. Hvor politikerne ser IP telefonien som en pendant til den traditionelle telefoni og dermed med de samme eksistensbetingelser som normal telefoni, har udbyderne en mere liberal holdning og anser IP telefonien som en forlængelse af Internettets frihedsprincipper og muligheder, som ikke bør eller kan reguleres, men som man godt må tjene penge på. Udbyderne af VOIP placerer sig således i to relevante sociale grupper: Moneymakers og teknologientusiaster. De politiske aktører kan måske umiddelbart placeres i gruppen af de teknologikonservative, da de ønsker at regulere en teknologi i udvikling, men dette er ikke helt retfærdigt, da der mere er tale om en forpligtelse til at gøre teknologien samfundsmæssigt bæredygtig. I dette tilfælde så den kan bruges i nødberedskabet.

Da der ikke er fundet en entydig løsning eller et kompromis, er sagen om nødopkald stadig et åbent emne - i hvert fald i Europa.

(David: Stabilisering?)

Sikkerhed

Lige siden udbredelsen af Internettet har sikkerhed haft stor opmærksomhed og prioritering ved udvikling af nye internetteknologier. Dette gælder også for IP telefoni, der ligesom enhver anden internetteknologi er udsat for mange sikkerhedstrusler. Den traditionelle telefonaflytning er også mulig med IP telefoni, men det er f.eks. også muligt at udgive sig for at være en anden person, end man egentlig er eller opsnappe følsomme data.<ref name="security2" />

Teknologien er altså af natur usikker og udsat for potentielle angreb, men dette faktum er ikke i sig selv nok til at udvikle løsninger på problemet. Der ikke nogen politisk regulering af sikkerhedsniveauet. Dette er op til VOIP udbyderne, og de fleste af disse er som udgangspunkt ikke interesserede i andet end at maksimere profit, hvilket ikke inkluderer at lave sikre løsninger. Dette krav kommer fra en anden front, nemlig forbrugerne, som i nogle tilfælde decideret fravælger IP telefoni teknologien, fordi den er for usikker (de sikkerhedsfokuserede). IT-sikkerhedseksperter bidrager til denne gruppe ved at sørge for at påvise, at der faktisk er huller i sikkerheden på teknologien. En undersøgelse af Skype har f.eks. afsløret mange potentielle og konkrete sikkerhedsproblemer. Eksperterne er ofte en del af et decideret sikkerhedsfirma, som det er tilfældet med det engelske firma Bunker.<ref name="security1">They've Got Your Number</ref>

De private brugere og sikkerhedseksperterne er begge faktorer, der har direkte indflydelse på udviklingen af IP telefonien. Forbrugerne skaber behovet for løsninger, sikkerhedseksperterne påviser, at der er brug for løsninger og foreslår måske, hvad der kan gøres, mens udbyderne implementerer løsningerne og udbygger dem løbende. Dette har f.eks. ført til kryptering af al samtale i programmet Skype samt lukning af huller for store VOIP udbydere som Nokia og Sony Ericsson.<ref name="security1" /><ref name="security2" /><ref>SKYPE SECURITY EVALUATION</ref>

Kommunikationsbehov

I en globaliseret verden er kommunikation over store afstande nødvendig. For firmaer er behovet muligheden for at kunne kontakte afdelinger i forskellige dele af verden. Netop dette område har været en af de helt store

TODO. Beskriv hvordan store firmaer (f.eks. oliefirmaer) opbyggede deres egne netværk.

Lukning/Stabilisering

David: Der kan altså godt skrives mere om dette. VOIP er en "lukket" teknologi og til en vis udstrækning stabiliseret sig - det har markedet og løsningerne dog overhovedet ikke.

I 1870’erne tog Thomas Edison og Alexander Graham patent på teknologien bag telefonen. De skabte et monopol, som stadig dominerer det amerikanske marked indenfor telefoni. Disse patenter sørgede i stor grad for at teknologien var retorisk lukket. Idet teknologien ikke udviklede sig, det var kun telefonnetværkets størrelse som udviklede sig, hvilket så har ledt til telefoniens veletablerede monopol som kendes i dag.David: Referencer.

Internettets frembrud skabte derfor en mindre trussel der kan kaldes for en forstyrrende teknologi i form af IP-telefoni. IP-telefonien ”åbnede” telefon-teknologien igen for at skabe to nye udviklingsbaner som kører parallelt med hinanden.David: Referencer

David: Man savner lidt en pointe med ovenstående historie. Hvad kan du konkludere, og hvad mener du?

Thomas: Point taken. Idéen med afsnittet er et indlede hvordan telefonien har været en lukke telefoni og så fortsætte til at beskrive hvordan VOIP har åbnet den igen. Det burde give mening engang i eftermiddag.

Noter til afsnit: Wiki om AT&T monopol Monopol AT&T egen hjemmeside om reguleret monopol

Konklusion

Vi er gode til at konkludere. IP telefoni er godt ligesom kaffe.

Stikord og brainstorm

Lukning/stabilisering:
VOIP er en standard protokol, men IP telefoni generelt har forskellige implementeringer.
Relevante sociale grupper:
Blah

Emner

Relevante sociale grupper
1. Hvilke aktører har været involveret i teknologiens udvikling.
2. Beskrivelse af de relevante sociale grupper og deres sammensætning.
3. Fortolkningsmæssig fleksibilitet / teknologiopfattelse
4. Hvilken interaktion har fundet sted mellem aktører i de enkelte RSG'er
5. Inklusion - hvilke aktører har 'high inclusion' / 'low inclusion'
Lukning/stabilisering
1. Er der stadig udvikling inden for teknologien, eller er den fastlagt? VOIP er f.eks. en standard men det betyder ikke nødvendigvis at der er foretaget lukning og stabilisering.
Politiske, markedsmæssige og sociale påvirkninger af teknologien.

Opdeling

David: 3
Andreas: 1.1-1.2
Michael: 1.3
Niklas: 1.4-1.5
Thomas: 2

Mangler

hvordan er udviklingen karakteriseret?
hvorfor er IP telefoni opstået?
analyse af RSG'er, hvordan tillægger de værdi og betydning (s. 27-28)
hvorfor har IP telefonien ikke slået helt igennem?

Lektier

Til tirsdag d. 22/04-2008:

Skriv så meget som muligt inden for eget emne.
Find og læs relevante artikler
Brug referencer fra fundne artikler!

Til onsdag d. 23/4 2008:

David
- Skrive færdig på afsnit om sociale, markedsmæssige og politiske kræfter, der har påvirket udviklingen.
- Relatere til de relevante sociale grupper
- Lade være med at skrive noget lort
Michael
- Find referencer, der underbygger de "teknologikonservatives" mening om et "tilbageskridt". I øjeblikket lidt baseret på spekulationer.
- Forklar begrebet "de uvidende" yderligere - eventuelt ny social gruppe.
- Uddyb hvad den fortolkningsmæssige fleksibilitet dækker over for de forskellige relevante sociale grupper. Pas på med ikke blot at uddybe, hvad grupperne betyder.
- Se hvordan Andreas beskriver de relevante sociale grupper og ikke tillægger dem anden betydning.
Andreas
- Uddybe de relevante sociale grupper, der ikke står så meget om. Dette vil også hjælpe Michaels arbejde med den fortolkningsmæssige fleksibilitet, så I ikke ser på grupperne på to forskellige måder.
- Beskriv hvilke aktører, der hører under hver enkelt gruppe.
Niklas:
- Skal læse korrektur.
- Måske beskrive Skype som et konkret case, da dette vel på en måde beskriver en interaktion mellem aktører (PC brugere og Skype).
- Beskrive teknologiske rammer.
- Uddybe inclusion. F.eks. det traditionelle telefonimarked kontra de nye virksomheder, der er opstået pga. IP telefonien. De "gamle" kan siges at være high included, da de tænker meget traditionelt om telefoni som et kommunikationsmiddel, mens de nye virksomheder er low included og i stand til at tænke innovativt og udnytte teknologien til dens fulde potentiale (side 33)... Undersøg lige det ik? :-)
Thomas
- Referencer... Især omkring påstandene om monopol på det amerikanske marked. En af Wired artiklerne omtaler faktisk det med, at Internettet baseredes på telefonien, men nu er det telefonien, der baseres på Internettet. Måske er det ikke relevant, men kig på det.
- Er VOIP standarden lukket?
- Er markedet stabiliseret, når der stadig er en udvikling i gang?

Spørgsmål:

Fortolkningsmæssig fleksibilitet ligger tæt op af beskrivelsen af de enkelte RSG'er. Måske skal de to afsnit smeltes lidt sammen?

Artikler

Referencer