Produktet (Virksomhedsstart)

Vores produkt er på nuværende tidspunkt blevet beskrevet på idéplan. I dette afsnit vil gå i dybden med beskrivelsen af produktet. Dette vil ske ved at beskrive følgende aspekter: teknologi, lovgivning, finansiering, udvikling, produktion og logistik. På denne måde opnås den viden der skal til, for at et budget for produktionen kan påbegyndes.

Teknologi

Mange personer med kørekort vil kunne nikke genkendende til at det ikke er hver gang man husker at få sat p-skiven ved parkering af bilen. Problemet med at huske p-skiven skyldes primært at det ikke er ved hver parkering at p-skiven kræves sat. Derfor bliver det sjældent en vane for de fleste, og fra tid til anden glemmer vi den. I værste fald kald denne glemsomhed resulteter i en bøde.

Vi ønsker at gøre en ende på dette lille dagligdagsproblem med en automatisk parkeringsskive. Elektronisk, drevet af solenergi, sættes parkeringstiden automatisk hver gang bilen stopper. Dette er muligt på grund af den indbyggede bevægelsessensor og computer, der i fællesskab beregner præcis hvornår bilen er parkeret. Der har i ca. 5 år eksisteret et ligende produkt, kaldet P-Watch fra firmaet Cartime Technologies. Vores produkt differentierer sig på flere områder i forhold til P-Watch. F.eks. kræver vores p-ur ikke tilslutning til bilens tænding, hvilket betyder at produktet er lettere tilgængeligt for den almindelige forbruger idet bilen ikke skal på værksted for montering af p-uret. I stedet for strøm fra bilens batteri, indeholder vores p-ur et batteri, som oplades via et lille solcellepanel indbygget i selve p-uret. Der er desuden mulighed for at oplade batteriet via bilens cigarettænder, hvis f.eks. bilen står i parkeringshus/kælder, hvor solen ikke skinner og kan oplade batteriet.

Lovgivning

Når et nyt produkt skal i handlen er man nødt til at sikre sig, at produktet ikke bryder lovgivningen. I dette afsnit undersøges det derfor om der skal søges om specielle tilladelser, om der er retningslinier for designet af produktet samt om vi bryder et eller flere patenter. Samtidig undersøger vi muligheden for selv at tage patent på dele af produktet.

Patent

Cartime Technologies har patent på deres produkt P-Watch<ref name="patent">http://onlineweb.dkpto.dk/Scan2007/016/02924016.tif.pdf</ref>. Vi skal derfor undgå at vores produkt bryder dette patent.

Patentspecifikationen beskriver først problemet med manuel indstilling af parkeringsskive. Dernæst beskrives på hardware niveau hvordan deres produkt kunne tænkes at se ud. Patentspecifikationen beskriver ikke hvordan deres endelige produkt er endt med at se ud, idet der i patent specifikationen er angivet at forreste display er udformet som en klassisk rund urskive. Dette skyldes at patentet er registreret i 2002 og det i lovgivningen, som kom 1 år senere, blev fastsat at automatiske p-skiver ikke må udformes som urskiver, men i stedet skal vise tiden kun med tal. Se afsnit om lovgivning.

Vores mulighed for at tage patent

Vi forestiller os ikke at vi har mulighed for at tage patent på produktet som helhed: Ideen er ikke ny og produktet adskiller sig meget lidt fra P-Watch, når der blot kigges på funktionaliteten. I stedet forestiller vi os at tage patent på dele af produktet. Idet produktet adskiller sig ved at kunne registrere hvornår en bil parkerer, uden at være tilsluttet tændingen, er ideen at vi kan tage patent på den software, der registrerer dette.

Patent- og varemærkestyrelsen har en prisliste som er relevant i forbindelse med budget, hvis vi skal tage patent på teknologier i vores produkt<ref name="prisliste">http://startguiden.dkpto.dk/opfindelser/priser/patenter.aspx</ref>.

Lovgivning for automatiske parkeringsskiver

I Bekendtgørelse om parkeringsskiver<ref name="lovgivning">https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1573</ref> blev der i år 2003 tilføjet en ekstra paragraf vedrørende automatiske parkeringsskiver. Heri er fastsat en række krav, som producenter af automatiske p-skiver skal overholde. Kravene inkluderer bl.a. at en automatisk p-skive skal indeholde to displays, en knap til manuel indstilling af parkeringstiden samt et FS mærke, der indikerer at produktet er godkendt af Færdselsstyrelsen. Lovgivningen kan i detaljer læses i bilag ???.

Personskade

Forbrugerens sikkerhed skal selvfølgelig have høj prioritet. Derfor er det vigtigt at belyse de forskellige faresituationer som en bruger af vores produkt kan komme ud i.

Vi ser umiddelbart 2 mulige scenarier, der vil kunne påføre skade/smerte på brugerne af vores produkt.

1. I forbindelse med færdselsuheld og hårde opbremsninger, kan det tænkes at p-skiven rives løs fra forruden og rammer en person i bilen. Vi vurderer umiddelbart at der i sådanne situationer ikke vil blive påført personen mere skade end blå mærker og/eller små flænger. Det skal selvfølgelig tilstræbes at p-skiven ikke kan løsrives i sådanne situationer. Dette kan muligvis sikres ved brug af kraftige sugekopper.
2. Batterier er kendt for at indeholde sundhedsfarlige kemikalier, som påføre personsmerte hvis de kommer i forbindelse med blottet hud. Sandsynligheden for at en sådan situation opstår i forbindelse med vores p-skive er yderst begrænset. P-skiven er fast monteret på indersiden af forruden og bliver således ikke udsat for fysisk belastning, der kunne føre til beskadigelse og lækkage af batteriet.

Finansiering

For at kunne sætte enheden i produktion, er vi nødt til at kigge på det fra et finansieringssynspunkt: Hvordan kan vi presse produktionsprisen ned? Hvilke produktionsapparater er nødvendige?

Den samlede produktionspros på en enhed, og i sidste ende vores fortjeneste på en solgt enhed afhænger af prisen på de enkelte komponenter og af selve prisen for at få samlet og pakket enheden. De hardwarekomponenter vi har brug for, er komponenter, som bruges i mange systemer, og de er derfor meget almindelige. Det er derfor mere reglen end undtagelsen at prisen på en komponent afhænger af hvor mange komponenter der købes af gangen. Her har vi altså en direkte vej til at presse produktionsprisen ned. På den ene side kunne en særaftale med en enkelt hardwareproducent være givende, idet prisen for en enkelt komponent bør kunne presses en hel del. På den anden side er vi så afhængige af én producent, hvorfor de må siges at have en hvis magt over prisfastsættelsen. Nedenstående tabel viser priser på de enkelte komponenter, når der købes et stort antal af gangen.

Komponenter (Alle priser i DKK)

Komponent	1-10	11-50	51-500
Kabinet	15	12	10
Accelerometer	36	24	20
Batteri	8	5	5
Mikroprocessor	4	4	3
Solcelle	24	16	15
Display (2)	6	4	4
Knap (2)	4	4	4
77kHz modtager	10	9	8
Prod.omkostninger	30	27	20
Test	0	0	0
Pakning	7	7	7
Stykpris:	144	112	96

Når indkøbsprisen på de enkelte komponenter er blevet presset så langt ned som muligt, skal vi overveje, hvordan produktionen skal foregå. Her er to muligheder: Den ene mulighed er at vi selv står for hele produktionen, den anden er at vi lader underproducenter klare det for os.

Hvis vi selv skal stå for produktionen, er vi nødt til at investere i nogle produktionsapparater. Dette kræver altså en kapital, som vi unægteligt får svært ved at skaffe i opstartsfasen. Ydermere kræver det at der ansættes personale, der benytter apparaterne og sørger for at det kører planmæssigt, da dette ikke er en del af holdets kompetencer. Det har sine fordele at holde produktionen hjemme, det er nemmere at holde øje med kvaliteten af produkterne, vi kan hele tiden følge med i produktionen. For et opstartsfirma mener vi dog ikke at det kan bære at begynde at investere i store apparater til produktion.

Vi vil derfor benytte os af en, måske flere, underproducenter, som kan producere enheden for os. Her er det blot at finde nogen, der har den fornødne viden og teknologi. Vi slipper således for at ansætte personale. Til gengæld er det ikke længere en investering, for vi må antage at der skal betales, hver gang en ny produktion sættes i gang.

Udvikling

En af de vigtigste ting i produktet er den funktionalitet, der skal afgøre om bilen er blevet parkeret. Det er denne funktionalitet vi adskiller os på. Man kunne derfor forestille sig at denne funktionalitet netop kunne blive udbygget og optimeret i en senere udviklingsfase, hvormed den bliver endnu bedre til at afgøre om bilen er parkeret. Det er selvfølgelig hele tiden afgørende, at vores enhed altid er i stand til at opfatte at bilen parkerer, således at kunden kan stole 100% på den. Ideen skulle derfor være at optimere "den anden vej", altså sørge for at den ikke sætter uret unødigt.

Vi kan udvikle produktet ved at vælge nogle bedre komponenter, således at batteriet holder længere, uret er mere præcist eller målingerne foretaget med accelerometeret bliver mere præcist. Det kan måske endda vise sig, at det på et senere tidspunkt kan betale sig for os, selv at indlede en produktion af enkelte af disse komponenter, for at få dem optimeret til netop vores produkt.

Udviklingen behøver ikke nødvendigvis betyde at funktionaliteten bliver udvidet eller at komponenterne optimeres. Derfor er det også helt klart en mulighed at kigge på, om designet trænger til en opdatering. Man kan måske gøre produktet endnu mere attraktivt ved at gøre designet pænere. Samtidig kan produktet blive nemmere at bruge, hvis designet ændres, så brugen er mere intuitiv.

Når den første version kommer på gaden, bliver det første skridt imod udvikling af en ny version at lytte til brugerne. Ved at møde de mennesker der bruger enheden til hverdag, kan vi få input vedrørerende funktionaliteten på nogle områder vi måske ikke selv har tænkt på. Det har derfor aldrig været planen at den første version af produktet også skulle være den sidste.

Produktion

Vi har som nævnt i afsnittet vedr. finansiering valgt at lade selve produktionen foregå hos en underleverandør. Det er her også planen at afsluttende ting, såsom at pakke produktet i en pæn kasse bliver gjort hos underleverandøren. Vi er dog stadig nødt til at overveje nogle ting rent produktionsmæssigt. Når produktionen foregår et andet sted, bliver det sværere ved at kontrollere kvaliteten af det produkt der kommer ud. Derfor er vi nødt til at have en rutinemæssig undersøgelse af de producerede enheder, for at sørge for at kvaliteten hele tiden er tilfredsstillende.

Til kontrol af kvaliteten forestiller vi os derfor at vi løbende besøger produktionen og laver stikprøvekontrol af det færdige produkt. Vi skal i budgettet således afsætte penge til transport til og fra underleverandøren. På nuværende tidspunkt har vi ikke fundet en passende underleverandør til produktionen, hvorfor vi estimerer transportudgifterne i budgettet. Vi forestiller os at under opstart af produktionen vil udgiften være høj, da vi fra starten skal sikre at produktionen forløber så fejlfrit som muligt. Når de første problemer er løst, forestiller vi os at antallet af kontrolbesøgen falde. Det skyldes at når produktionen har været i gang i et stykke tid, må underleverandørens medarbejdere have indarbejdet en del rutine, som gør at risikoen for fejl falder.

Vi skal dog altid foretage kontrolbesøg, da en produktion af mange enheder betyder at fejl vil komme til at ske med jævne mellemrum. Vi skal sørge for at enheder med fejl ikke sendes til distribution.

Logistik

Vores produkt anvender langt hen ad vejen standardkomponenter, som kan erhverves hos næsten enhver elektronikforhandler. Blandt disse standardkomponenter kan f.eks. nævnes mikroprocessor, batteri, solcelle, display mm. Når disse komponenter er bredt tilgængelige, betyder at vi nemt vil kunne skifte leverandør, hvis der skulle opstå leveringsproblemer eller lignende med den nuværende. De mange leverandører vil ligeledes betyde øget konkurrence og dermed lavere priser på komponenterne.

Alle komponenter leveres til en enkelt underleverandør, der samler og indpakker produktet for os. Lige på dette område er vi måske sårbare, idet vi her er dybt afhængige af at denne underleverandør kan leve op til de produktionskrav vi fastsætter. Hvis leverandøren slækker på leveringerne, eller hvis produkterne leveres fejlfyldte, må vi finde en anden underleverandør, der vil kunne overtage produktionen af vores parkeringsurer. Et sådant skift vil være kostbart i både tid og penge.

Figur ?? viser arbejdsforløbet fra levering af de enkelte komponenter til distribution og salg til slutbrugeren. Vi forestiller os at komponenterne sendes direkte til underleverandøren, som sørger for at samle og indpakke produktet, som efterfølgende sendes til os. Det sidste skridt er at fordele en sending til distributørerne, som sælger produktet til slutbrugeren. Undervejs i forløbet foregår en del kommunikation mellem os og de enkelte led:

• Vi forhandler løbende med elektronikforhandlerne omkring pris, eneret på salg af enkelte komponenter osv.
• Der foregår løbende kontrol af produktionen hos underleverandøren
• Vi sender produktet til distribution hos distributørerne
• Den enkelte distributør sender reklamationssager tilbage til os

Referencer

<references/>